RumSnak

I denne RumSnak skal det handle om galaksearkæologi. Og sagt helt kort, så handler det om at forsøge at blive klogere på, hvordan både Mælkevejen og andre galakser har udviklet sig gennem de sidste mange milliarder år, blandt andet ved at se efter spor fra forgangne tider i både individuelle stjerner, galaksernes nuværende udseende og den måde galakserne påvirker hinanden på. Så hvor en "almindelig" arkæolog leder efter ting som potteskår og murrester og knogler for at forstå, hvordan mennesker levede for tusinder af år siden, så leder en galaktisk arkæolog efter kosmiske spor der kan fortælle os, hvordan især Mælkevejen er blevet til. Vi dykker meget dybere i galaksearkæologi, når vi endnu en gang taler med Amalie Stokholm, der er postdoc i astrofysik ved universitetet i Birmingham i England. Lyt med 🚀 LINKS GALAKSEARKÆOLOGI Amalie Stokholm RumSnak 129 om stjerneskælv og jagten på Jord2 (også med Amalie Stokholm) En samlet udforskning af Mælkevejens kronologi Aldersbestemmelse af stjernerester fra galaksefusioner ved hjælp af asteroseismologi Fusionen der dannede Mælkevejens indre stjernekrone og tykke skrive Aldersbestemmelse af en tidlig Mælkevej-fusion ved asteroseismologi af stjernen ν Indi ESAs Gaia-mission

Det kræver en mørk nattehimmel at kunne se lyset fra fjerne planeter og galakser, men som menneskets teknologi udvikler sig, bliver mørket fortrængt - både på Jordens overflade og på himlen over os. I denne RumSnak Special er vi taget til Aarhus Festuge for at tale med professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet om mørkets betydning for både "almindelige mennesker" og astronomien, og hvad vi mister når lysforurening fortrænger mørket både på Jorden og på himlen over os. Lyt med 🚀 Denne episode er blevet til i samarbejde med Aarhus Festuge. LINKS Hans Kjeldsen, Aarhus Universitet Danske DarkSky-parker Astronomer opfinder nyt begreb for mørkesavnet Lysforurening udgør alvorlig trussel mod astronomi Kunstigt sollys om natten – en god idé? Norske solspejle Hvad kan man selv gøre?

I denne uge skal vi blandt andet høre om den mulige detektion af mørkt stof, fejre opsendelsen af den første orbitale europæisk raket fra Vesteuropa, og dykke ned i dannelsen af dobbeltstjernesystemer. Vi vender også de lidt triste geopolitiske spændinger i rummet, men husker også at kippe med flaget for de vilde ideer – som fx projektet med en mission til Alpha Centauri. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Nancy Grace Roman-teleskopet får måske fem til ti år mere Mørkt stof-eksperiment fanger ekstremt svage neutrinoer BepiColombo begynder sidste del af turen mod Merkur Trump-regeringen presser amerikanske virksomheder til at blive væk fra fransk rumkonference Mørkt stof måske målt for første gang Isar Aerospace gennemfører første succesfulde Spectrum-flyvning Nasa-finansieret rumfartøj-projekt vil kortlægge mineraler på planeter og måner Europas første månerobot ruller videre ESA tildeler The Exploration Company 760 millioner euro til ISS-fragtkontrakt FLEX og Sentinel-3C sendt i kredsløb ALMA observerer dannelsen af et massivt dobbeltstjernersystem Privat forening vil mission til Alpha Centauri Fermi Explorer – flere detaljer om fartøj og rute (Github) BONUS Spørgsmål om Hera-missionen? AI-rumkammerat svarer ESAs Space Environment Report 2026 Ingen byer på Månen: En milliard tons vand er ikke nok til bæredygtige samfund

Vi befinder os i en tid hvor rum og rumforskning fylder stadig mere i vores hverdag, men hvor geopolitik samtidig gør mange af aktiviteterne mere komplekse – både når det handler om private satellitnetværk, store rumteleskoper og drømmen om at bygge baser på Månen og Mars. En af dem, der helt bogstaveligt – og efter mange år i rumbranchen – har det helt store perspektiv på udviklingen og de danske, europæiske og globale rumaktiviteter, det er astronaut Andreas Mogensen. I denne RumSnak er vi på scenen på Ungdommens Folkemøde, hvor vi taler med Andreas om muligheder og udfordringer i en tid, hvor rummet altså på den ene side er i fokus som aldrig før, men hvor der samtidig også er både tekniske, politiske og ressourcemæssige forhindringer på vejen. Lyt med 🚀 LINKS Ungdommens Folkemøde Andreas Mogensen RumSnak besøger Andreas på ESAs Astronaut Center Artemis programmet European Service Module

I denne uge skal vi blandt andet høre om Nancy Grace Roman rumteleskopet, der blev sendt afsted forleden, og som nu er på vej ud mod Lagrange-punkt 2, hvor det skal tage store billeder af gigantiske strukturer i kosmos. Vi skal også dykke ned i fundet af en galakse næsten uden stjerner, og se på nogle af de planlagte rumhavne rundt omkring i verden, og høre om et dansk studie af noget så forholdsvis intimt som astronauters fordøjelse. Og endelig, så vender vi også ugens store ESA-konference i København, og smager på nogle af de 'rumsnacks' man kunne finde derude. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER SpaceX læsser rakettrin om bord på pram i Det Indiske Ocean NASAs Swift-rumteleskop styrter tilbage mod Jorden – men hvornår og hvor? Nancy Grace Roman-rumteleskopet Kinas månemission udsat – måske til 2027 Mælkevejens hurtigste stjerne SpaceX vil investere op til 100 milliarder dollar i rumhavn i Louisiana Shanghai går i gang med kajanlæg til sin "Raketby" Orbex’s rumhavns-byggeplads solgt til skotsk udviklingsagentur Har astronomer fundet den første galakse helt uden stjerner? Astronauters maver går i stå i rummet – blodprøver giver ny viden Metabolomik over tid viser øget mikrobiel proteingæring i tarmen under rumflyvning (pdf) RUMKONFERENCE Space for Inspiration 2026: 1.–2. september i København Space Forge: Avancerede materialer fremstillet i rummet Super Garden: Snacks som måske kan blive astronautmad BONUS Apollo 14 fløj omkring Månen med 500 træfrø

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang skal kigge nærmere på neutrinoer – nogle af de allermindste partikler, som også er ekstremt svære at observere. Neutrinoer er en af de mest udbredte, men mindst forståede elementarpartikler i vores univers. Den bliver ofte kaldt for en "spøgelsespartikel", fordi den har en næsten ufatteligt lille masse og ingen elektrisk ladning. Historien om neutrinoens opdagelse er fortællingen om en partikel, der først blev opfundet ud fra ren matematisk nødvendighed, og som det tog over 25 år at bevise eksistensen af i virkeligheden. Siden da er neutrinoobservationer blevet en helt essentiel del af forskning i astrofysik, for det er et af de få signaler vi kan modtage fra rummet, der ikke er elektromagnetisk stråling. I denne episode skal vi især se nærmere på neutrinoernes rolle i supernovaer – forskning som bygger på kun 30 neutrinoer fra én enkelt supernova, og så en hel masse teori og computersimuleringer. Det fortæller Marie Cornelius fra TU Dortmund meget mere om. Lyt med 🚀 LINKS NEUTRINOER Hvad er en neutrino | Lex Hvordan fysikere sporer og fanger den mystiske spøgelsespartikel | Quanta Magazine [](Hvordan fysikere sporer og fanger den elusive neutrino) SNAPPY – terningesatellit til neutrinodetektion | Space.com [Marie Cornelius | LinkedIn](Maries LinkedIn-profil) Marie artikel 1: Electron-neutrino lepton number crossings – Variations with the supernova core physics (pdf) Marie artikel 2: Perturbing Fast Neutrino Flavor Conversion (pdf)

Velkommen tilbage til RumNyt, hvor vi nu genoptager rumrejsen og igen hveranden suser rundt i hele Universet, på jagt efter de vigtigste nyheder. Og her efter sommerferien lægger vi ud med at samle op på bare nogle af de mange, mange ting der er sket i de forgangne par måneder. Så vi skal blandt andet høre om satellitnetværk, om den kinesiske Tianwen-2 mission, og om en hel masse raketter. Og vi skal også dykke ned i støv i Solens corona, små røde prikker og en opdatering på om Jorden bliver opslugt af Solen om ca 5 milliarder år. Lyt med 🚀 LINKS OPFØLGNING Solformørkelsen 2026 – hele livestreamen på YouTube NASA sender robot for at redde Swift-teleskop der falder til jorden Ingeniører kæmper for at redde LINK-rumkraft inden det er for sent LINK får software-update NASA og KATALYST må give op NASA-direktør satser afgjort på Artemis 3-mission i 2027 Blue Origin finder årsag til massiv New Glenn-eksplosion Astronaut-vest som blev testet på Artemis I blokerede noget stråling NYHEDER Solens atmosfære er meget varmere end dens overflade – og det skyldes måske støv Rocket Lab køber Iridiums satellit-netværk for 8 milliarder dollar Jordens skæbne under Solens udvidelse om 5 mia år Tianwen-2 ankommer til asteroiden Kamoʻoalewa Alternativ forklaring på de små røde prikker NASAs Voyager 2 får to ekstra år efter 'Big Bang'-manøvre Andromeda drosler ned for stjerneproduktionen Kina lander rakettrin til genanvendelse for første gang Vikram-1 gennemfører launch af Indiens første private orbital-raket Starship lander blødt i det Indiske Ocean Starship sandsynligvis tabt til søs 2 uger efter episk test-flight Rocket Lab afslører nyt 'GHOST' bærbart rumhavn-system USA ønsker at bygge raketter-opsendingssteder til havs Falcon-raket rammer Månen SpaceX's Falcon 9 var ikke den første raket der styrtede ned på Månen BONUS Lego-model af rumskibet Hail Mary

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang fejrer afslutningen af forårssæsonen med en lille RumQuiz. Og i anledning af al snakken om Artemis-programmet her i foråret, har vi valgt at sætte fokus på Månen... Quizzen indeholder både videnskabelige, teknologiske, historiske, aktuelle, kulturelle og politiske spørgsmål, så du kan godt begynde at varme blyanterne og ruske op i hjernecellerne, og gøre dig klar til RumSnaks Store RumQuiz om Månen! Hvis du vil gætte med – og det håber vi selvfølgelig – så kan du hente et quiz-skema der er særligt lavet til quizzen inde på vores hjemmeside rumsnak.dk. (Du kan også bare bruge et stykke papir og selv skrive numre på). RumQuizzen foregår i tre runder med 5 spørgsmål: Først læser vi spørgsmålene op i ro og mag, med de forskellige svarmuligheder – A, B og C. Så har vi en lille pause, og så går vi igang med at fortælle alle de rigtige svar – med lidt bonus-information, naturligvis. Men husk: ikke noget med at spole frem og lytte efter svarene, og det er naturligvis også usportsligt at søge på nettet. Vi stoler på jer! God fornøjelse og god sommer 🚀 😎 LINKS Katalyst-fartøj skal forsøge at redde NASAs synkende Swift-teleskop RumSnak 120 om Máni RumSnak 113 om Artemis Accords ScifiSnak om Jules Vernes Rejsen til Månen Tintin – den officielle hjemmeside

Der er igen masser at tale om i denne udgave af RumNyt, der i øvrigt er den sidste i forårssæsonen (men vi har en RumSnak Bonus på vej også!). Vi lægger ud med opfølgning om Artemis-missioner, lækager på ISS og lidt andet godt, og så kaster vi os ud i nyhederne. Det skal blandt andet handle om exoplanter rundt om sorte huller, om Mælkevejens bule, og om jetstrømmen fra vores eget sorte hul, Sagittarius A*. Vi dykker dog også ned i mysteriet om signaler der jammer GPS-satellitter over Europa, siger ordentligt farvel til NASAs MAVEN-mission ved Mars, og ser på hvordan solstorme påvirker satellitter i kredsløb om Jorden. Lyt med 🚀 LINKS OPFØLGNING Rusland ville reparere revnerne i ISS ISS-besætning tilbage efter at have søgt tilflugt i Crew Dragon ESA-astronaut Luca Parmitano bliver pilot på NASAs Artemis III mission NASA-chef forsvarer valget af Artemis 3-besætning kun med mænd SpaceX præsenterer design af deres første orbitale datacenter SpaceX-fabrik skal bygge AI-datecentre til rummet NYHEDER Simulation: Millioner af exoplaneter kunne blive født nær aktive supermassive sorte huller Vi har ledt efter vinden fra Mælkevejens sorte hul i 50 år - og nu er den endelig fundet! James Webb vejede "sovende" supermassivt sort hul 10 milliarder lysår væk Bedste Mars-mission nogensinde – videnskabsfolk hylder MAVEN Kan russiske satellitter jamme GPS over hele Europa? NASA Webb og Hubble afslører historien om lev fra Mælkevejens dannelse Kinesisk raket falder fra hinanden i samme bane som ISS og Starlink Solstorme trækker satellitter ned mod atmosfæren tidligere end vi troede Solcyklussernes udvikling - NOAA Space Weather BONUS Opdatering af Fermi-paradokset? Nye tanker om eksistensen af avanceret liv i universet SETI-instituttet udgiver rapport om teknosignaturer fra 3I/ATLAS Nye protokoller for offentliggørelse af forskning om eventuelle signaler fra fremmede intelligensvæsener

I denne RumSnak skal vi se nærmere på forskningen i biodiversitet, og ikke mindst på hvordan remote-sensing og satellitter kan hjælpe os med at blive klogere på biodiversiteten, der jo desværre er i tilbagegang over hele kloden. Vi skal blandt andet høre om spektrometre, LIDAR-instrumenter og masser af data – men også se på hvorfor det er vigtigt at man kombinerer fjernmåling med andre metoder, som fx at en flok biologer tager gummistøvler på og går ud i naturen. Vores rumreporter Anders har været på besøg hos lektor Fabian Schneider, som netop forsker i biodiversitet og remote sensing på Aarhus Universitet. Lyt med 🚀 LINKS BIODIVERSITET OG FJERNMÅLING Fabian Daniel Schneider - Aarhus Universitet SABiOS: Bæredygtig landbrug og biodiversitetsstyring med satellit-observationer Satellitter og AI bruges til at overvåge britiske pindsvin Virkelig god (videnskabelig) introduktion til biodiversitet og fjernmåling (pdf) Biomass-satellitten markerer ét år i kredsløb ESAs FLEX-mission

I denne uge skal vi blandt andet høre om NASAs måneplaner, og ikke mindst hvad et par ikke helt vellykkede raket-afprøvninger betyder for de her planer. Først var det Starship V3, der ikke helt havde held med den planlagte landing, og en uge senere eksploderede Blue Origin’s New Glenn-raket i en kæmpe ildkugle under en test. Vi skal også høre om kolossale supernovaeksplosioner, og om nogle meget tidlige sorte huller, der er væsentlig større end de burde være, i forhold til deres galakser. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Blue Origins nye New Glenn-raket eksploderede under en test Den Internationale Rumstation lækker igen Krypto-investor vil på tur rundt om både Månen og Mars En forklaring på de massive sorte huller, som JWST fandt i det tidlige univers NASAs tre faser for 'kolonisering' af Månen Kina justerer sit Måne-program Hvordan påvirker Blue Origins raketeksplosion NASAs måneplan? Blue Origins New Glenn-fiasko er katastrofal for Artemisplanerne En kæmpe stjerne ødelagt af supernova på steroider SpaceX Starship V3 FAA stopper foreløbig flyvninger med Starship V3 BBC: de miljømæssige konsekvenser af raketopsendelser Webb afslører sort hul, der blev danne FØR sin galakse Matematiske modeller afslører smutvej til Månen BONUS Star City på Apple TV Den sovjetiske StjerneBy – baggrund om virkelighedens Star City

Rovere – altså rullende robotter som fx Curiosity og Perseverance – har længe hjulpet os som en slags fjernstyrede forskningsfartøjer især på Mars. Men nu er fokus ved at skifte til Månen og ikke mindst Månebaser. Her skal robotroverne ikke længere primært være avancerede forskningsplatforme, men i stedet fungere som gravkøer og andre byggemaskiner, og gøre det muligt at etablere og vedligeholde baser på Månen. Simon Bøgh fra Aalborg Universitet og hans studerende er dybt engagerede i udviklingen af den slags rovere, som de blandt andet tester i en sandkasse i instituttets baghave! Hør om visionen, om de avancerede algoritmer og om de mange tests og udfordringer, der følger med udviklingen af de selvstændige robotrovere. Lyt med 🚀 LINKS ROBOTROVERE Simon Bøgh, Aalborg Universitet AAU: Studerende bygger robotrover til Månen Video fra ESA-konkurrencen på LUNA-centret | YouTube NASAs Månebase-planer inkluderer to rovere

RumNyt dykker igen ned i nogle af de mest spændende nyheder fra hele universet. Vi lægger ud med at se på exoplaneter omkring røde dværgstjerner, for at finde ud af hvilke planeter der er mest typiske i Mælkevejen. Derefter kigger vi på den europæisk-kinesiske SMILE-mission, der netop er blevet opsendt for at studere Jordens magnetosfære og rumvejret, med et dansk element fra Terma. Vi skal også høre om astronomer, der har opdaget 15 nye millisekund-pulsarer ved hjælp af radioteleskopet MeerKAT, og om NASAs nye rumhærdede mikrochip. Hovedhistorien denne uge handler om rumturismen – en industri, der har bevist det kan lade sig gøre at sende turister i rummet sådan rent teknisk, men som kæmper økonomisk. Vi ser nærmere på Virgin Galactic, Blue Origin og fremtiden for den suborbitale turisme. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER "Luna Ring"-koncept: solfanger på Månen på størrelse med Etiopien Blue Origins Månelander-model er sendt til træning hos NASA Blue Origin åbner for eksterne investorer NASA's Curiosity-rover befrier sit bor fra en klippe SMILE-missionen sendt afsted – med dansk teknologi ombord Thales Alenia Space skal bygge teleskoper til LISA-missionen MeerKAT opdager 15 nye millisekund-pulsarer i stjernehob Hvilken type planet er mest almindelig i galaksen? Matematik skal hjælpe rumfartøjer med at planlægge komplicerede ruter HOVEDHISTORIE: RUMTURISME Virgin Galactic afslører nyt rumskib, men måske er rumturismen død? Er rumturisme overhovedet en god idé? BONUS Hvorfor findes der ingen grønne stjerner? NASA har netop offentliggjort mere end 12.000 Artemis II-fotos Indblik i NASA's plan for en månebase

Denne gang dykker vi ned i noget der er helt fundamentalt for den måde vi forstår og beskriver verden på – nemlig de fire naturkræfter, der former vores verden og klistrer vores univers sammen. De fleste har nok hørt, at vi – indtil videre i hvert fald – kender fire naturkræfter: tyngdekraften, den elektromagnetiske kraft, den svage kernekraft og den stærke kernekraft. Og det er på baggrund af disse fire naturkræfter at alle teorier indenfor fysik er bygget op. Vi tager også et kig på noget af alt det arbejde der gøres nede på partikelacceleratoren Large Hadron Collider i CERN. Forskningen på LHC går grundlæggende ud på at forstå hvordan vores univers hænger sammen, og opfører sig på fundamentalt niveau. Her undersøges hvordan de mindste partikler i universet opfører sig, og ved at støde partikler sammen med meget høj hastighed kan man genskabe nogle af de betingelser der var til stede i det tidlige univers. Vi har besøg af lektor Troels C. Petersen fra Niels Bohr Institutet til en snak om naturkræfter og det arbejde som han og de andre partikelfysikere går og laver i de dybe tunneller på CERN. Lyt med 🚀 LINKS NATURKRÆFTER Troels C. Petersen, NBI Fine, korte beskrivelser på Wikipedia CERN Hvad er Large Hadron Collider? Video om CERN

I denne RumNyt kommer vi vidt omkring – fra nyfødte stjerner i tætte tåger til konkurrence mellem kommende Månelandere, og fra billeder af overfladen på en exoplanet til Metas bestilling af strøm fra solfanger-satellitter i kredsløb om kloden. Og så brokker Tina sig over de amerikanske planer om at re-evaluere status for Pluto... Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Bliver SpaceX’ HLS eller Blue Origins Blue Moon-lander klar til Måneladning i '28? SpaceX skal børsnoteres, men Musk besholder de fleste stemmer Rumbaserede AI-datacentre kan vise sig ikke at være levedygtige – siger SpaceX selv Vil NASA-chef Jared Isaacman gøre Pluto til en planet igen? Stort udbrud på Hawaii i 2022 kan hjælpe forskere med at lede efter vulkaner på Venus Lunar Gateways primære moduler er ramt af korrosion ESA kaster lys over sagen om Gateway-modulerne Producenten af Gateway anerkender endelig problemet James Webb-rumteleskopet undersøger direkte en exoplanets overflade for første gang Meta satser på rumlasere for at forsyne sine AI-datacentre med energi Radio-teleskop-netævrk afslører unge stjerner i tætte tåger Nyt dansk rumprojekt skal styrke Europas adgang til solceller til små satellitter Danish Space News – Thomas Schumann BONUS Jagten på rumvæsener bliver styrket med AI Cardboard Wars – Star Wars i pap | YouTube

I denne RumSnak skal det handle om rumballoner! Eller i hvert fald tæt-på-rummet-balloner... Hvis man vil samle data om et bestemt område, fx i forbindelse med en oversvømmelse, så kan man køre hen og kigge på stedet. Hvis man har en drone er det jo også oplagt at sende op, for at se et større område, og hurtigere kunne bevæge sig rundt, måske også på steder hvor det er svært at komme hen til bens eller i et køretøj. Hvis man vil have et endnu større overblik, så kan man måske rekvirere et fly, der måske kan komme helt op i 6-8-10 kilometers højde. Men så er næste skridt typisk også en satellit i kredsløb om kloden, og så er vi oppe i 3-4-500 kilometers højde – eller mere. Og det er i mellemrummet fra ca 10-100 kilometers højde, at en række nye virksomheder ser en mulighed for at supplere dataindsamlingen og overvågningen med instrumenter på stratosfæriske balloner. De kan så flyve op og ned, eller hænge i 18–30 kilometers højde og levere data i nær realtid. Vi har talt med Simon Vilms Pedersen fra firmaet Spaceline, der netop arbejder med at udvikle og opsende balloner, som kan levere detaljerede billeder og data fx til landbrug, miljøovervågning, katastrofesituationer eller kortlægning af infrastruktur. Lyt med 🎈 LINKS SPACELINE OG RUMBALLONER Spaceline Labs Ballonopsendelse fra Andøya Rumhavn i Norge Near Space Labs WorldView ballonopsendelser Sent Intro Space – produktbilleder fra stratrosfæren Project Hail Mary 11389 | LEGO HAPS – alternative ballon-lignende fartøjer i nær-rummet Blog: balloner i rummet – den fjerde vej i planetudforskning

RumNyt er tilbage med endnu en solid omgang store og små historier fra det uendelige Univers. Vi skal blandt andet høre om Voyager-sonderne, der utroligt nok er still going strong derude - også selvom man bliver nødt til at slukke for stadigt flere instrumenter. Vi har også nyheder om Rosalind Franklin-roveren der håber på et lift til Mars, om interstellare gletsjere og en nylig opsendelse af kæmperaketten New Glenn, der desværre kom til at anbringe en satellit i et helt forkert kredsløb. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Proba-3 afslører overraskende hurtig solvind NASA på ret kurs efter første vurderinger af Artemis II Udrulning af første del af Artemis III-raket Kan Artemis-programmet blive forsinket af kontraktrod med rumdragte? NASA lukker instrument på Voyager 1 for at holde sonden i gang Blue Origins genbrug af raket overskygget af fejl i øvre trin NASAs Webb redefinerer grænsen mellem planeter og stjerner Efter år med brudte løfter får en europæisk rover endelig en tur til Mars NASAs Curiosity-rover finder livets byggesten på Mars – men hvordan de kom dertil? NASAs SPHEREx kortlægger enorme galaktiske isregioner BONUS Hubble-teleskopet fylder 36 år med et betagende portræt af Trifid-tågen Dr. James Whitfield skriver om psykologi og astronauter hos Space Daily Forsikringsfolk bestemmer, hvilke raketter der flyver

I denne RumSnak skal det handle om stjerneskælv og hvorfor asteroseismologi – altså studiet af rystelserne i stjerner – er så vigtig en disciplin indenfor astrofysikken. Vi har talt med postdoc Amalie Stokholm fra Birmingham i England, hvor hun aktuelt netop forsker i asteroseismologi. Vi skal høre om hvordan stjerner er opbygget, hvorfor de 'skælver', hvordan man observerer de rystende stjerner og hvad de kan fortælle os blandt andet om stjernernes alder og kemiske sammensætning. Vi skal også høre om hvorfor asteroseismologi er en en helt central del af ESAs kommende PLATO-mission, der fra næste år skal ud at søge efter exoplanter. Og så fortæller Amalie også hvordan avanceret databehandling og forskellige former for avancerede algoritmer spiller en stadig større rolle i hendes arbejde og i astrofysikken generelt. Lyt med 🚀 LINKS ASTEROSEISMOLOGI Amalie Stokholm YouTube-animation af rystende stjerner RumSnak ep 25 – også om asteroseismologi Den lange videnskabelige introduktion til PLATO-missionen (pdf) Asteroseismologisk aldersbestemmelse af røde kæmpestjerner (pdf)

Øj, der er sket meget siden sidst – ikke mindst med NASA og Artemis 2-missionen, der dog endnu ikke var slut, mens vi optog. Udover Artemis skal vi dog også snakke om protoplanetariske skiver, et laboratorium der skal simulere kosmisk stråling, danske rummissioner og 3I/ATLAS. Og så er der naturligvis også både opfølgning og bonus! Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Vi har kontakt til Proba-3 igen! Jeff Bezos vil også have orbitale datacentre Fem ting Juice-missionen har afsløret om Comet 3I/ATLAS 3I/ATLAS kan være næsten 12 milliarder år gammel Kosmisk strålings-simulator i Europa Forskningsartikel om kosmisk stråling Planetdannende skiver i flotte billeder Aalborg Universitet vil sende robot til Månen Dansk studentersatellit svarer fra rummet Syv Cubesat-missioner tester optimeret dataoverførsel NASA-chef: Søgning efter fremmed liv er NASAs kernemission NASA præsenterer har ambitioner men vender op og ned på internationale planer Nedskæringer truer NASA-budgettet NASA's første atomdrevne rumfartøj skal sende helikoptere til Mars ARTEMIS NASAs store Artemis-site BONUS Kristen Stewart skal spille astronauten Sally Ride i Amazon-serie ExoLife Finder – vildt koncept-teleskop der skal se efter liv på fremmede planeter Tintin Måne-raket LEGO sæt Måne-videnskab fra LEGO Education

I denne helt særlige episode af RumSnak har vi valgt at lade jer derude bestemme indholdet. I har nemlig indsendt en hel masse fantastiske rum-spørgsmål til denne store RumSnak Q&A Påske Special, og stor tak for det! Vi kan desværre ikke nå at svare på dem allesammen, men så må vi jo overveje at lave en spørgsmål-og-svar-episode mere en anden gang... Foreløbig kaster vi os dog ud i at forsøge at svare på spørgsmål om alt fra Voyager-sonderne og universets udvidelse til raketdesign og årets store solformørkelse. Og til sidst har vi eksklusive interviews med 3I/ATLAS og Halleys Komet! Lyt med 🚀 LINKS Hvor er Voyager 1 og 2 nu? - NASA Science Interstellar Mapping and Acceleration Probe | Wikipedia Voyager 3: Et konceptmission til det interstellare medium NASAs planer ved dødsfald på ISS Ligposer i rummet Sol- og måneformørkelser verden over - næste 10 år Solformørkelsen 2026 - Sol2026 ESA missioner Dragonfly (Titan rumprobe) | Wikipedia Tianwen-3 | Wikipedia Tianwen-4 | Wikipedia Comet Interceptor | Wikipedia Uranus Orbiter and Probe | Wikipedia Interstellar Probe (rumfartøj) | Wikipedia Enceladus Orbilander | Wikipedia Leap71 - Computational Engineering RumSnak Episode 76 - RumSnak sender Andreas afsted RumSnak Episode 82 - Sådan forsker Andreas på den internationale rumstation RumSnak Episode 100 - RumSnak episode 100 RumSnak Episode 122 - Sådan træner Andreas Mogensen nye astronauter NASA har udgivet rapport om Starliner bemandet testflyvning Sierra Space præsenterer Dream Chaser Tenacity

I denne episode af RumSnak skal vi tale om støv. Ikke det, der samler sig under sengen, men det mikroskopiske stjernestøv, der svæver mellem stjernerne, og som viser sig at være helt afgørende for, hvordan universet udvikler sig. Astrofysiker Anja C. Andersen fra Niels Bohr Institutet tager os med ned i den skala, hvor kornene er så små, at de mest minder om røgpartikler – og alligevel styrer, hvor og hvordan der kan dannes stjerner, planeter og komplekse molekyler. Anja fortæller også, hvordan hele feltet har flyttet sig: fra næsten færdig forklaring om at støvet primært kom fra røde kæmpestjerner, til et mere kaotisk billede. Nye observationer fra blandt andre Herschel og James Webb har afsløret mere og tidligere støv, end modellerne egentlig tillod, og vi taler om, hvad det gør ved vores forståelse af både det tidlige univers og vores egen galakse. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Kæmpe stjerner og mikroskopisk støv Astronomer opdager, at stjerner ikke spreder livets byggesten som vi troede Studerende skabte kosmisk støv i laboratoriet STØV Anja C. Andersen | NBI Kosmisk støv | Wikipedia Wolf-Rayet-stjerner | Wikipedia Infrarødt teleskop | Wikipedia SOFIA | NASA Science Kampen for at redde verdens eneste flyvende observatorium: SOFIA | YouTube Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser I Artikel: Metaludtømning fra støv i lokale og fjerne galakser II Artikel: Observationer af exo-kometer (Anjas anbefaling)

Vi kommer igen vidt omkring i denne uges RumNyt – fra fænomener i vores egen atmosfære og langt, langt ud i galaksen. Vi skal blandt andet høre om rumstationernes fremtid, om fine billeder af en stjerne der for nyligt er eksploderet som en supernova og om to planeter der er kollideret i et solsystem 11.000 lysår her fra. Der bliver også tid til at dykke ned i kvark-gluon-plasma, radiosignaler fra exoplaneten K2-19b og se på hvordan vores Solsystem tilbragte sine uge år i Mælkevejens hippe centrum, men senere er flyttet ud i forstæderne for at få lidt ro på... Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Artemis 2-måneraketten er klar til liftoff i april Asteroide 2024 YR4 rammer ikke Månen alligevel Vi har for første gang ændret en planets bane omkring Solen Problemer med Proba 3-satellitterne – kan missionen reddes? Amerikanske senatorer kræver, at ISS flyver til 2032 ESA inviterer til forstudier af europæisk rumstation Vast sikrer sig en 500 millioner dollar investering til sine rumstationer Webb-teleskopet finder tidligere billeder af supernova-stjerne Ingen tegn på teknologi på exoplanet K2-18 b Plasma som ellers kun er set i Big Bang kan eksistere inde i neutronstjerner Raketopsendelser forurener atmosfæren mere end antaget Gammel NASA-satellit styrtede ned over Stillehavet Supernova-eksplosion skaber en af universets stærkeste magnetarer Sjælden dokumentation af to kolliderende planeter Solens vandring gennem Mælkevejen gjorde livet på Jorden muligt BONUS Satellitbilleder viser handelsvejene gennem Øresund-strædet Sådan designede man Jupiter til Apples Vision Pro-headset Hvor længe lever civilisationer?

Denne gang rejser RumSnak over 12 milliarder år tilbage i tiden, til det unge univers som det så ud omkring 1 milliard år efter Big Bang. Det skal nemlig handle om de såkaldte små røde prikker – 'little red dots' – som James Webb teleskopet har fundet i det tidlige univers, og som til at begynde med udfordrede vores teorier om hvordan universet fungerede dengang. Men nu er et hold af forskere fra Danmark her i januar kommet med et bud på hvad de røde pletter kan være noget – også uden at alle vores teorier falder sammen. Vi har talt med en af forfatterne til det nye studie, Kasper Elm Heintz fra DTU Space. Lyt med 🚀 LINKS Små røde prikker som unge supermassive sorte huller i tætte ioniserede kokoner | Nature Galaxer domineret af nebulaer – Kaspers bonusartikel James Webb – instrumenter, missioner og videnskab | NASA Science Små røde prikker | Wikipedia Store galakser og små røde pletter forvirrede astronomer | Quanta Magazine

I denne uge skal vi blandt andet høre om modne galakser i det tidlige univers, de første observationer fra det private rumteleskop Mauve, og høre om overraskende billeder fra Mælkevejens centrum. Vi taler også om den mulige børsnotering af SpaceX, om hundredetusinvis af notifikationer fra Vera C. Rubin-observatoriet, og dansk design på Månen. Til sidst dykker vi også ned i hvad det lige er der er sket med Artemis-programmet, hvor der blandt andet er skubbet en ekstra mission ind, før der skal sendes astronauter afsted til landing på Månen. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER NASA afslører, hvilken astronaut der skulle evakueresfra ISS OpenAI-topchef afviser rumdatacentre trods stigende hype NASA-teleskoper opdager overraskende moden galaksehob i det tidlige univers Vera C. Rubin-Observatoriet begynder sin overvågning af nattehimlen Rubin-Observatoriets alarmsystem sendte 800.000 signaler på sin første nat Største billede af sin art viser skjult kemi i hjertet af Mælkevejen SpaceX forbereder børsnotering med en vurdering på $1.750 milliarder Hvorfor går SpaceX på børsen? ESA uddeler kontrakter til studier af Månebase-konstruktioner Verdens første private rumteleskop har lavet sine første observationer ARTEMIS-PROGRAMMET NASA planlægger at opsende Artemis 2 den 1. april NASA omstrukturerer Artemis-programmet og tilføjer en ekstra mission BONUS "Project Hail Mary"-filmen

Firmaet Satlab i Aalborg har specialiseret sig i at lave radioer til små satellitter – altså det udstyr der gør at man kan kommunikere med de små satellitter fra Jorden, og sende data frem og tilbage. Satlab begyndte – som så mange andre rumfirmaer i Nordjylland – på Aalborg Universitet, hvor grupper af studerende var med til at udvikle, bygge og opsende små Cubesats. De små satellitter kan have mange forskellige typer af opgaver. En af de klassiske anvendelser er overvågning af skibstrafik med AIS‑signaler fra rummet. Det har også været en af Satlab-radioernes kernefunktioner. De små satellitter lytter så med og kan følge skibenes bevægelser – også langt fra der radarer og master der tracker skibene fra kysten. Anders har været en tur i Aalborg for at besøge direktør Jesper Larsen hos Satlab – og interviewet handler både om frekvenser og båndbredde, og om de mange ting de små satellitter og deres radioer kan bruges til. Lyt med 🚀 LINKS SATLAB Satlab i Aalborg Introduktion til satellitkommunikation (pdf) FISL – Flexible Inter-Satellite Link til kommunikation mellem satellitter ESAs oversigt over satellitfrekvensbånd AST SpaceMobile – satellit-surfing via mobilnet Kan AST SpaceMobile nå at opbygge deres satellitnet i 2026?

Det vælter ud med rumnyheder i denne tid, og RumNyt har også denne gang proppet lastrummet til randen. Vi følger op med en masse bonusnyt om AI-datacentre i rummet, og så handler det bagefter blandt andet som meget tidlige sorte huller, og en kæmpestor jernstang i midt i en ring af rumtåge. Vi skal dog også høre om (flere) kinesiske raketopsendelser, om raketter der spiser sig selv(!), og om brugen af seismometre til at racke rumskrot på vej ned gennem atmosfæren. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Kina 5-års-plan for rummet inkluderer flere datacentre i kredsløb Kina tester AI-satellitsværm til databehandling og AI NASA fylder brændstof på Artemis 2-raket for anden gang ReOrbit og Google Cloud udvikler Space Cloud Elon Musk satser nu på Månen i stedet for at bygge Mars-koloni Elon Musk vil også bygge en AI-satellitfabrik på månen ESA-astronaut Sophie Adenot kom godt afsted på epsilon-mission Britisk rumfirma Skyrora vil måske købe resterne af Orbex Et eksploderende sort hul af en helt ny slags? Komplekse byggesten for liv dannes spontant i rummet Forskere gør et banebrydende fund i asteroiden Bennu Artemis 1-månemissionen havde store problemer med varmeskjoldet – men NASA siger de har fikset det Nu kan vi spore rumaffald, mens det falder til Jorden – med seismometre Astronomer opdager en enorm jernstang i den berømte Ring-tåge Selvspisende raket vinder EU-pris SpaceX afslører rumtrafik-styringssystemet Stargaze Kina tester Månekapsen og genanvendelig raket i samme opsendelse BONUS CRASH Clock – så hurtigt kan alle vores satellitter blive til rumskrot! DTU indvier ny forskningsbygning

Velkommen til RumSnak, hvor vi denne gang tager tilbage til Køln for at fortsætte vores rundtur på ESA Astronaut Center. Vi var jo nede at besøge den danske astronaut Andreas Mogensen i begyndelsen af november sidste år, og fortalte i episode 122 om hvordan træningen af astronauter foregår nede på centret. Men udover at vi altså lavede et spændende interview med Andreas inde i en model af Colombus-modulet på ISS, så var vi også rundt at se en hel masse andet på EAC. Så denne gang tager vi jer med behind-the-scenes på astronautcenteret, og I kan høre om en masse det som normalt ikke er åbent for offenligheden. Vi skal på tur i Virtual Reality, ind i en svømmehal for astronauter og op at besøge Månen...sådan næsten, i hvert fald. Lyt med 🚀 PS. Det her er nok en af de gange, hvor det også kunne være en idé at kigge med ovre på vores YouTube-kanal (video først klar et par dage efter podcast-udgivelsen!) 📺 LINKS RumSnak 122 – interview med Andreas RumSnak på YouTube EAC – ESA Astronaut Centre XR Lab – besøg ISS i Virtual Reality Astronauternes trænings-bassin FLEXHab Månehabitat af SAGA Space Architects LUNA – Månesimulation på EAC Om potentialet for VR i LUNA BBC om hvad det kræver at blive astronaut Astronaut Database

Så er RumRedaktionen endelig tilbage igen efter en lang jule- og nytårspause! Vi har savnet RumSnak og jer derude! I årets første RumNyt skal vi samle lidt op på en god håndfuld af alle rumhistorierne fra de forgangne to måneders tid. Så i denne uge skal vi blandt andet høre om Artemis II-planerne, om AI i rummet og om små røde pletter i det tidlige univers – og der bliver også tid til at tale om evakueringen af ISS, raketfirmaet Orbex og Kinas genanvendelige raketter. Lyt med 🚀 LINKS OPFØLGNING Mani – den første danske månemission – er nu godkendt af ESA Jared Isaacman bliver NASA-leder midt i månekapløb Trump har store rumvisioner Kongressen vedtager 24,4 milliarder dollars NASA-budget Storslået mission skulle hente sten hjem fra Mars: Nu er den lagt på is Farvel til kometen 3I/ATLAS Til næste gang: en plan for at besøge en interstellar komet Lækken er foreløbig fikset på det russiske modul på ISS NYHEDER KU-forskere indtager forsiden af Nature: Løser mysteriet om Universets røde prikker Små røde prikker viser sig at være unge supermassive sorte huller James Webb-teleskopet har fundet den ældste supernova vi har observeret ISS-astronauter vender tilbage til Jorden i NASAs første medicinske evakuering Kinas første genanvendelige raket eksploderer under landing efter testflyvning Kinesisk anden genanvendelige raket gennemførte flyvning, men eksploderede også 1400 særlige objekter fundet i Hubbles arkiv Orbex i Danmark indgiver konkursbegæring The Exploration Company i forhandlinger om at købe Orbex i UK NASA gennemfører Artemis II brændstoftest og sigter mod opsendelse i marts SpaceX opkøber xAI og planlægger at lancere massiv AI-satellitkonstellation Silberbauer & BLomseth ep 111: Data Centers In Spaaace BONUS De 10 dyreste satellitter i kredsløb NASA Artemis-løfteraket 42221 i LEGO

Velkommen til RumSnak episode 123, hvor vi denne gang lukker sæsonen med et kig tilbage på rumåret 2025. Ligesom de foregående år laver vi her ved juletid en slags Året der Gik i Rumland, hvor vi vælger vores favoritter i en masse forskellige kategorier. Denne gang skal vi blandt andet se på Årets Opsendelse, Årets Mission, Årets RumSnak-episode og hvad vi ser mest frem til i 2026. Tusind tak for i år, og tak fordi I lytter med! Vi høres ved igen i 2026 🚀 ❤️ LINKS SphereX Tianwen-2 Vera C. Rubin 3I/ATLAS Romanen "Orbital" RumSnak 106 om gammastråling og -detektorer RumSnak 118 om multiverser Trækker universet sig sammen? Proba-3 Japanske rumhøjttalere NASA-plakater

RumNyt kommer igen vidt omkring – fra mos på Den Internationale Rumstation og dobbeltstjernesystemer til ozonhuller og skaller af stjernestøv. Og så har vi altså også en hel håndfuld opfølgning fra tidligere, som vi også skal igennem – blandt andet om Katalysts redningsmission, Tiangong-taikonauterne og Blue Origins New Glenn-raketter. I vores hovedhistorie sætter vi fokus på Merkur, eller rettere på BepiColombo-fartøjet, der i talende stund forventes at ankomme til sit kredsløb om Merkur om et år – og det bruger vi altså som anledning til at se nærmere på både planeten og missionen. Lyt med 🚀 LINKS OPFØLGNING Den første danske månemission ser nu ud til at blive til virkelighed ESA bygger nyt kontor for bemandet og robotisk udforskning i Køln Nyt fartøj opsendt til de "strandede" taikonauter på Tiangong NASA frigiver endelig deres billeder af 3I/ATLAS Katalyst-fartøjet der skal redde Swift-teleskopet bliver opsendt på en raket kastet fra et fly NYHEDER Webb viser for første gang 4 støvskaller der bevæger sig i spiraler rundt om Apep Mos overlevede 9 måneder uden på Den Internationale Rumstation Ozonhullet er i år det femte mindste siden 1992 Kan denne film blive den første vestlige film der bliver optaget i rummet? Forskere ønsker at søge efter liv i dette dobbeltstjernesystem uden kæmpeeksoplanter Blue Origin afslører planer for sin New Glenn-raket Boeings Starliner-kapsel flyver uden astronauter på næste tur BEPICOLOMBO Merkur - egenskaber, udforskning og mysterier | Lex Mariner 10 - NASAs første mission til Merkur MESSENGER - NASAs Merkur-orbiter 2004-2015 BepiColombo - ESA/JAXA mission til Merkur BepiColombo kom afsted – se den komlicerede rute Thruster-problemer forsinker BepiColombos ankomst til november 2026

I denne episode af RumSnak har vi endelig fået opfyldt drømmen om at optage en episode af RumSnak ombord på Den Internationale Rumstation...næsten. For nylig havde vi nemlig fornøjelsen af at besøge Andreas Mogensen på ESAs Astronaut Center i Køln, og vi optog altså interviewet i en kopi af det europæiske Columbus-modul fra ISS. Andreas er blevet chef for det europæiske astronaut-korps, og fortæller en masse om hvad man egentlig laver som astronaut og ikke mindst hvordan man træner og bliver undervist som astronaut. I de korte rumnyheder fortæller vi denne gang blandt andet om opsendelsen af NASAs ESCAPADE-mission til Mars, og om de kinesiske taikonauter der var strandet oppe på Tiangong. Lyt med! 🚀 LINKS NYHEDER Kinas Shenzhou-20 astronauter vender hjem efter forsinkelse Forsyningsfartøj klar til Tiangong Nobel-prismodtager kritiserer artiklen om universets deceleration SpaceX Starship forsinkelser udskyder Artemis 3 til 2028 Stjerneeksplosion med usædvanlig form afsløret blot en dag efter opdagelsen 5 grunde til at Blue Origins New Glenn-opsendelse var en stor begivenhed Starlink-rivalen 'Project Kuiper' omdøbes til Amazon Leo BONUS Europæisk rumdragt skal testes ombord på ISS i 2026 Rumdragt skal forhindre muskeltab i rummet Project Hail Mary | Officiel Trailer 2 ESA ASTRONAUT CENTER Andreas Mogensen - ESA astronaut Om EAC – det europæiske astronaut-center Astronaut træning på ESA Astronaut Center EACs faciliteter i Køln

RumNyt skal igen denne gang vidt omkring i tid og rum! Vi besøger nogle af Universets tidligste stjerner, tager på tur med de strandede taikonauter på Tiangong og undersøger om nogle af vores mest grundlæggende teorier om kosmos faktisk ikke holder vand? I hovedhistorien ser vi nærmere på klimaovervågning og jordobservation i anledning af COP30 i Brasilien. Det handler blandt andet om ESAs COPERNICUS-program, om CO2-udslip og massevis af avancerede instrumenter. Lyt med! 🚀 LINKS NYHEDER Trump nominerer igen Isaacman til NASA-chef Kinas strandede astronauter Kina og NASA samarbejder for første gang om at undgå satellitsammenstød Universets ekspansion kan være ved at bremse, ikke accelerere Google vil lave AI-datacentre i rummet Euclid-teleskopet har brændstof til 8 ekstra år Astronomer kan have fundet de første stjerner efter Big Bang Istid på Mars AI styrer satellit i banebrydende manøvre i rummet HOVEDHISTORIE: JORDOBSERVATION ESA-satellitter sporer fremskridt mod Paris-aftalens mål Ved COP30 skal det voksende behov for jordovervågning være i fokus Copernicus – Europas øjne på Jorden Biomass – ESA's skovmission EarthCARE – Skyer, aerosol og stråling HydroGNSS – Overvågning af jordfugtighed og vandcyklus MethaneSAT – Satellit til måling af metanemissioner MetOp-SG – Europas nye generation af meteorologiske satellitter CO2M – Copernicus kulstofovervågning RECCAP-2 – Regionale kulstofbudgetter fra rummet Kinas jordovervågningssystem – mission, vision og anvendelse Brasilien og Kina lancerer fælles udvikling af CBERS-5-satellit RumSnak afsnit 6: Vi bliver klogere af at se på os selv oppefra RumSnak afsnit 14: Satellit-øjne kigger ned på kloden BONUS Lego lancerer sit første Star Trek-sæt SpaceX Raptor-motor mod Blue Origins BE-4 – hvad er forskellen?

Forestil dig at kigge op på en stjerneklar nattehimmel. Hver eneste stjerne, galakse og støvsky, du kan se – alt det, vi kalder almindeligt stof – udgør kun en lille brøkdel af, hvad universet i virkeligheden består af. Langt størstedelen af vores kosmos er en usynlig og ukendt substans, en slags kosmisk klister, hvis tyngdekraft holder galakserne samlet og former universets struktur. Det er det vi kalder mørkt stof. Og denne gang skal vi blandt andet se nærmere på nogle af de forskellige måder man forsøger at observere det dér mærkelige noget på, når nu vi ikke kan se det direkte. Det er lektor Sofie Marie Koksbang fra Syddansk Universitet, der fortæller. I de korte nyheder vender vi (igen) 3I/ATLAS, hvide dværgstjerner og en gammel supernova. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Hurtig opblussen af den interstellare komet 3I/ATLAS overrasker forskere SpaceX opsender ‘Haven Demo' – det første testmodul til privat rumstation Astronomer opdager hvid dværg, der stadig fortærer sine planeter Tycho-supernovaens skjulte hemmelighed BONUS OG TYCHO BRAHE DARPAs guide til fremtidens måne-økonomi RumSnak Special: Tycho Brahe – fra adelsmand til astronom RumSnak Special: "Det største under siden verdens skabelse" RumSnak Special: Tycho Brahes omhyggelige observationer revolutionerede videnskaben RumSnak Special: Sfærernes dans – det tychoniske verdensbillede RumSnak Special: Arven fra Tycho – og hvad han ikke selv vidste om supernovaer MØRKT STOF Sofie Marie Koksbang Syddansk Universitet Mørke bump på vejen: Påvirker mørkt stof lysets bevægelser? Skrumper universet? Vild teori udfordrer, hvad vi ved om mørk energi Kvantesensornetværk forbedrer jagten på det mystiske mørke stof WVU-ingeniører omkalibrerer radioteleskoper for at belyse mørk energi Mørkt stof kan farve vores syn på universet Dette kan være den mindste klump af rent mørkt stof, der nogensinde er fundet Halvtreds år med mørkt stof Den forgæves søgen efter mørkt stof

I denne uge skal vi blandt andet høre om japanske rummissioner, om rumskrot og om rumtornadoer, og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på årets Rumkonference, hvor især forsvar og europæisk selvstændighed fyldte allermest blandt oplægsholderne – der måske glemte forskningen lidt i farten... Der bliver også tid til at vende private rumteleskoper, høre Tina forklare hvordan magnetfelter vender, og dele et par bonus-links blandt andet til sites hvor man kan leje sin ind på teleskoper i Spanien og Texas. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Kan Hera og Europa Clipper måle på kometen 3I/ATLAS’ hale? Japan sender det avancerede fragtskib HTV-X til ISS for første gang ISS in Real Time – tonsvis af data fra ISS's 25 år med besætning Kan verdens første private rumteleskop hjælpe med at finde beboelige exoplaneter? Henon er ESAs første selvstændige deep-space CubeSat Hvordan ender et brændende stykke rumskrot på Jorden? ESA introducerer ‘sundhedsindeks’ for rummiljøet ‘Rumtornadoer’ kan udløse geomagnetiske storme – men de er svære at studere Astronomer har opdaget Jordens nyeste quasi-lunare “måne” RUMKONFERENCE Rumkonferencen 2025 i Aalborg Iris2 – ESA satellitnetværk BONUS Bør mennesker kolonisere rummet? Vi spurgte 5 eksperter StarFront: hosting af fjernstyrede teleskoper En hær af robot-teleskoper i Texas får stjernerne til at føles tættere på end nogensinde

I denne episode ser vi på den danske Máni-mission, der – hvis missionen bliver til noget – skal at sende et lille fartøj på godt 210 kilo op at tage billeder af Månens overflade. Fartøjet skal ifølge planen tage billeder af overfladen fra mange forskellige vinkler og så bruge variationen i lys og skygger til at rekonstruere terrænet i ekstrem detaljer. Det kan både bruges til forskning og til at planlægge landingssteder og måske baser for kommende missioner til Månen. Máni er et dansk forslag, men er samtidig et internationalt samarbejde med en lang række partnere. Udover flere universiteter, herhjemme og i Frankrig, er også DMI med i gruppen. Danske Space Inventor skal bygge satellitten, og det polske firma Scanway leverer teleskopet. Vi dykker meget dybere i ideerne og teknologien bag Máni, når vi har besøg i studiet af Jens Frydenvang fra Københavns Universitet. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet med friske historier fra årets rumkonference i Aalborg – og om et helt vildt projekt der vil bruge gigantiske spejle i kredsløb om Jorden til at sende sollys ned på planeten, der hvor der er mørkt. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER SpaceX opsender Starlink-satellit nummer 10.000 NASA søger alternativ til SpaceX Regeringen foreslår største danske offentlige investering på rumområdet nogensinde Amerikansk startup vil opsende kæmpespejle og levere 'sollys på kommando' BONUS Lego Ideas - Udviklingen af STEM Lego Duplo 3-i-1 Rumfærgeeventyr Den nye LEGO Death Star Mød manden bag den $1.000 dyre Death Star MÁNI Jens Frydenvang, GLOBE, Københavns Universitet Ny dansk strategi for rummet - Jens' måne-mission rykker nærmere | DR Dansk mission til Månen kan blive en realitet | Videnskab.dk RumSnak 63 om forskningen bag de præcise Månekort

I denne uge skal vi blandt andet høre om Jordens magnetfelt, gas i rummet mellem galakserne og om kvantekryptering i satellit-kommunikation. Og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på space safety og vores viden om potentielt farlige asteroider, i anledning af vi netop har fejret et-årsjubilæum for opsendelsen af Hera-missionen. Lyt med! LINKS NYHEDER SpaceX's Starship gennemfører en næsten perfekt testflyvning Ny komet Lemmon kan ses med det blotte øje i oktober Stjernekort: Komet C/2025 A6 (Lemmon) Swarm afslører voksende svagt punkt i Jordens magnetfelt OSIRIS-APEX måske reddet fra Trumps nedskæringer Sløret James Webb-syn får software-fix Putin godkender plan om russiske raket-reklamer Nyopdaget gasbro mellem galakser Geostationære satellitter lækker tonsvis af ukrypterede data ESA støtter udvikling af kvantekryptering til satellit-kommunikation SPACE SAFETY NASAs DART-mission som ramte asteroide ESA’s Hera-mission ankommer til Didymos i 2026 NEO Surveyor – NASAs næste asteroidejæger Kina planlægger også at ramme asteroide Hvordan kunne man evt. forsøge at afværge YR4, hvis den var på vej mod Jorden? BONUS Tina tager James Webb-quizzen hos Space.com

I denne RumSnak ser vi nærmere på det spritnye Vera C. Rubin Observatory, et stort teleskop i Chile, der for ganske nylig er begyndt at tage billeder, og som de næste ti år skal tage massevis af billeder at den sydlige himmel. Der er mange videnskabelige mål med Vera Rubin – man vil både fotografere milliarder af galakser og samle data der kan hjælpe forskerne med at forstå mørkt stof, men observatoriet skal også kortlægge små objekter her i vores Solsystem og være med til at kortlægge Mælkevejen. Vi har besøg af Christa Gall fra Niels Bohr Institutet, som kan fortælle meget mere om hvad Vera Rubin skal bruges til. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet om en grovædende planet og spændende molekyler på en af Saturns måner. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER OG OPFØLGNING Tyskland lover 35 mia. euro til rumforsvar mod Rusland og Kina Danske astronomer finder (muligvis) de tidligste galakser nogensinde set Bill Nye & Planetary Society afholder 'Save NASA Science'-dag "Løs" kæmpeplanet æder seks milliarder ton i sekundet Fund af organiske forbindelser i is fra Saturn-måne VERA RUBIN Christa Gall - Forskningsområde og projekter Vera C. Rubin Observatoriet Legacy Survey of Space and Time (LSST) | Rubin Observatoriet Information indsamlet af verdens største radioteleskop SKA vil blive behandlet på kæmpe datacentre [En af de artikler om forskningen på Vera Rubin, som Christa Gall har været med til at skrive](https://pureadmin.qub.ac.uk/ws/portalfiles/portal/241992386/sci.pdf)

I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om dannelsen af Merkur, om det sorte hul M87 der er vendt på en tallerken, og om udfordringerne med at give hjertemassage i rummet. I vores hovedhistorie sætter vi fokus på Artemis 2-missionen, der jo for nylig kom i kalenderen med en planlagt opsendelse mellem februar og april 2026. Den ubemandede Artemis 1 var jo afsted i 2022, og nu kommer turen til den første bemandede mission med SLS-raket og Orion-rumfartøjet, hvor man skal teste en masse kritiske systemer, inden Artemis 3 så ifølge planerne skal landsætte astronauter på Månen. Vi har også flere podcast-anbefalinger fra lytterne – tak for dem! Lyt med i denne omgang RumNyt 🚀 LINKS NYHEDER SWAN-kometen kan følges på The Sky Live via dette lange link: https://theskylive.com/planetarium?objects=sun-moon-c2025r2-mercury-venus-mars-jupiter-saturn-uranus-neptune-pluto-c2025a6-c2025k1-c2025n1-414p&localdata=55.67594%7C12.56553%7CCopenhagen%20(DK)%7CEurope%2FCopenhagen%7C0&obj=c2025r2&h=18&m=26&date=2025-10-18#ra%7C18.349946730252157%7Cdec%7C-18.60858266681124%7Cfov%7C56.800000000000004 Kan vi få kometen C/2025 R2 (SWAN) at se? NASA's optælling af exoplaneter runder 6.000 Fantastiske nye billeder viser store ændringer i det sorte hul M87 Hjertemassage i rummet er ikke så nemt En "strejfende kæmpekollision" skabte måske Merkur Privat rumfartøj vil give NASAs Swift rumteleskop et skub Hvad er IMAP (Interstellar Mapping and Acceleration Probe)? Russisk 'Noahs Ark' satellit med 75 mus og 1.500 fluer lander tilbage på jorden ARTEMIS 2 Wikipedia om Artemis 2 Artemis 2 flyveplan NASAs Artemis 2-sider NASA-video om Artemis 2 Nasas Artemis-blog Ars Technica-Interview med Artemis 2-astronauterne BONUS Flere lytter-anbefalinger Crash Course Pods: The Universe – også på Youtube Apropos multiverser – Fringe kan ses på Netflix The Naked Scientists - bredt om videnskab The Joy of Why fra Quanta Magazine - lange, dybe interviews med top-forskere The Multiverse Employee Handbook - formidling med et twist af Douglas Adams

I denne RumSnak skal det handle om multiverser - altså ideen om at der på en eller anden måde findes parallelle universer som enten kan ligne vores eget eller være helt forskellige. Vi dykker meget dybere i både kvantemekanik, matematiske modeller og filosofiske udfordringer, når vi har besøg af professor Klaus Mølmer fra Niels Bohr Institutet. Vi skal blandt andet tale om fire forskellige typer af multiverser – inklusive kvantemekanikkens mangeverdens-fortolkninger – og så skal vi også høre om de kvantecomputere, som Klaus arbejder med til hverdag. De giver nemlig også anledning til diskussion om hvorvidt verden hele tiden spaltes i et uendeligt antal parallelle universer – eller om det "bare" er matematik... Udover at høre om multiverser skal vi også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet om Hayabusa2-fartøjets næste asteroidelanding, og om næringsfattig rumsalat. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER JUNO begynder sin udforskning af neutrinoer NASA: Klar til at sende astronauter rundt om Månen i 2026 Kan Hayabusa2 lande på lille asteroide? Rumsalat er mindre næringsrig end håbet BONUS – PODCAST-ANBEFALINGER “Er vi alene” – en helt ny podcast med astrofysiker Alexander Rathcke “13 minutes to the moon” – om Apollo 11 og 13, og om rumfærgen Challenger Silberbauer & Blomseth – blandt andet episoden om udvinding af ressourcer fra asteroider MULTIVERSER Klaus Mølmer, NBI Max Tegmarks artikel om fire typer af multiverser Kvantemekanik | Lex MULTIVERS-SCIFI Sliding Doors Yesterday Everything, Everywhere, All at Once Dark Matter Midnight Library The Space Between Worlds The Long Earth

I denne uge skal vi blandt andet høre om kraftige gammastråle-glimt, flydende vand på asteroider, og to lasere på Tenerife, der skal bruges i kampen mod rumskrot. Og i vores hovedhistorie følger vi op på sidste uges store rumnyhed om fundet af mulige spor efter liv på Mars, blandt andet ved at se tilbage på tidligere missioners jagt på liv på den røde planet. Vi beder også om forslag til (andre) gode podcasts om rummet, som I kan anbefale til os og de andre RumSnak-lyttere – send os en mail eller skriv på en af vores sociale profiler 👍 🎧 Lyt med 🤖 LINKS NYHEDER ICEYE scorer kontrakt på 158 millioner Euro til finske militær-satellitter Fysikere har bygget en detektor, der endelig kan opdage mørkt stof Forskere finder tegn på flydende vand på Ryugus gamle moderasteroide Astronomer opdager mystisk gamma-ray eksplosion Disse 2 europæiske teleskoper bruger lasere til at spore potentielt farligt rumskrald 3D Solsystem Udsigt med kometen SWAN Stjernekort – find SWAN på himlen fra København: https://theskylive.com/planetarium?objects=sun-moon-c2025r2-mercury-venus-mars-jupiter-saturn-uranus-neptune-pluto-c2025a6-c2025k1-c2024e1-414p&localdata=55.67594%7C12.56553%7CCopenhagen%20(DK)%7CEurope%2FCopenhagen%7C0&obj=c2025r2&h=16&m=37&date=2025-10-10#ra%7C16.286673047573192%7Cdec%7C-16.62893688027557%7Cfov%7C74 Er de "små røde prikker" en ny slags sorte huller? MARS-MISSIONER VIKING-programmet Spirit og Opportunity Curiosity Perseverance ExoMars-projektet BONUS Podcasten "The Last Soviet"

Denne gang tager vi fat i et af de mere triste aspekter af vores rumaktiviteter. Det skal nemlig handle om militær og forsvar, og hvilken rolle rummet spiller i den aktuelle geopolitiske situation. For uanset FNs ambitioner om at holde rummet som et frit og åbent domæne der er til menneskehedens fælles bedste, så er rummet også i de sidste 5 års tid blevet noget der betragtes som krigens femte domæne – på lige linje med land, vand, luft og cyber-krig. Vi får besøg af major Jakob Clod Asmund fra Forsvarsakademiet, som både fortæller om lasersatellitter, dansk overvågning af Arktis, og Trumps drømme om en Golden Dome, der kan beskytte USA. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet om exoplaneter og nye detektioner af tyngdebølger. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Midlertidig NASA-chef vil slå Kina i kapløbet om at komme tilbage til Månen Chatbot hjælper kinesiske astronauter på Tiangong Undersøgelse af atmosfæren på exoplaneten TRAPPIST-1 e Nye data fra LIGO: Opdateret katalog over gravitationsbølger Biosignaturer på Mars? Nye fund fra Perseverance Mars-roveren BONUS-LÆSNING Er astronomi sikker mod videnskabeligt bedrageri? Er rumforskning prisen værd? FORSVAR I RUMMET You Only Live Twice – åbnings-sekvensen Jakob Clod Asmund, Forsvarsakademiet Militarisering af rummet - i et folkeretligt perspektiv Er der fare for krig i rummet? RumSnak 102 – investeringer i dual use

Interstellare objekter har jo været i nyhederne de seneste uger, fordi NASA i begyndelsen af juli bekræftede observationen af den tredje kendte interstellare komet, der fik navnet 3I/ATLAS. I den anledning har vi valgt at dykke lidt dybere ned i disse besøgende langvejs fra, og se nærmere på hvad de består af, hvordan de bevæger sig, hvor de kommer fra og er på vej hen, og hvad vi forhåbentlig kan lære af dem. Derudover er der naturligvis masser af andre korte rumnyheder fra hele Universet. De handler denne gang blandt andet om mystiske supernovaer, klimadata fra ESA, kinesiske Måneraketter og meget mere. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER Portugals første rumhavn anlægges på Azorerne ESA og JAXA vil samarbejde om potentiel Apophis-mission Unik supernova afslører tunge grundstoffer i en døende stjernes indre ESA-data bidrager til ny rapport om klimaforandringer Kina gør store fremskridt mod at lande astronauter på Månen inden 2030 Vil Voyager 1 og 2 blive beskadiget under passagen gennem Oort-skyen? England nedlægger UK Space Agency INTERSTELLARE OBJEKTER Gode artikler på Wikipedia: Interstellare objekter 1I/ʻOumuamua 2I/Borisov 3I/ATLAS BONUS Hifi-højttalere lavet af raketbrændstoftanke

I denne RumSnak skal vi høre om fundet og udforskningen af Universets hidtil yngste galakse, MoM z14, der er blevet observeret blot 280 millioner år efter Big Bang. Vi har besøg af astrofysiker Kasper Elm Heintz fra Niels Bohr Institutet for at høre om, hvordan hans forskerteam – ved hjælp af data fra James Webb Space Telescope – har undersøgt den hidtil ældste galakse vi kender. MoM z14 har overrasket Kasper og hans kolleger, og kan være med til at give os et unikt indblik i universets spæde begyndelse. Vi dykker også ned i en håndfuld nyheder fra rummets verden, hvor vi blandt andet runder en succesfuld testflyvning af SpaceX's Starship-raket, opdagelsen af en ny måne omkring Uranus og analyser af klippefragmenter helt tilbage fra Apollo 17-missionen i 1972. Lyt med 🚀 LINKS NYHEDER SpaceX's kæmpe Starship-raket gennemfører kritisk 10. testflyvning NASA's fungerende administrator Sean Duffy siger, at agenturet vil droppe klimavidenskab Interstellar komet 3I ATLAS bliver studeret af Webb, Hubble og SPHEREx TESS tog billede 3I/ATLAS to måneder før kometen officielt blev opdaget Hvor er de interstellare objekter 1I/'Oumuamua, 2I/Borisov og 3I/Atlas på vej hen nu? Total måneformørkelse den 7.–8. september 2025 Forskere åbner måneprøve 50 år gammel beholder med månesten fra Apollo 17 Analysen af de gamle måneprøver Ny måne i kredsløb om Uranus Forskere har identificeret oprindelsen af en kraftig radiobølge Jim Lovell fra Apollo 13 er død i en alder af 97 Filmen "Apollo 13" er absolut et gensyn værd TIDLIG GALAKSE Kasper Elm Heintz Portræt af Kasper Elm Heintz Kasper og kollegernes artikel om opdagelsen af MoM z14 – "det kosmiske mirakel" Danske forskere ser 13 milliarder år tilbage i tiden og gør fantastisk opdagelse | Videnskab dk

Normalt samler vi i RumNyt hveranden uge historier med rumstof fra hele Universet. Men denne gang er der jo gået en hel sommer, og derfor er der ekstra meget rumnyt i posen. Så i denne RumNyt skal vi altså blandt andet høre om billeder fra Vera Rubin-observatoriet, en interstellar komet fuld af vand, en dansk-europæisk rumhavn ved Esbjerg, amerikansk rum-kaos og meget mere. Velkommen tilbage til RumNyt 🚀 😎 LINKS NYHEDER Webb finder nye spor om planet omkring nærmeste soltvilling ESA støtter EuroSpaceports affyringssted i Nordsøen Spaceline Labs' Panthera-ballonsatellit løfter sig! De første billeder fra Vera C. Rubin Observatoriet Derfor udnævnte Trump transportministeren til at lede NASA NASA mister næsten 4.000 ansatte på grund af Trumps administrations "udskudt opsigelsesprogram" Trump ønsker at "eliminere eller fremskynde" miljøregler for raketaffyringer For første gang overværede astronomer begyndelsen på et nyt solsystem Interstellar komet 3I/ATLAS er fyldt med vandis, der kan være ældre end Jorden Kan vi sende en mission for at indfange den interstellare komet 3I/ATLAS? Forskere har netop genskabt universets første molekyler - og udfordrer vores forståelse af det tidlige kosmos Eksperimentel bekræftelse af HeH+ og deuteriumatomer fra det allertidligste univers New Glenn NG-2: Blue Origins næste raketsatsning med NASA-fartøjer ESA: MetOp SG og Sentinel 5 – første affyring En Bezos-finansieret klimasatellit er tabt i rummet EU Rum Lov - Styrkelse af sikkerhed, modstandsdygtighed og bæredygtighed i rummet ESA vælger fem virksomheder til European Launcher Challenge BONUS Project Hyperion | interstellar generation ship design competition Rock and Roll med NASA Challenge

Velkommen tilbage til RumSnak. Vi tænder op under raketterne på efterårssæsonen med en bonus-bonus! Som man måske vil huske gik vi gang med at bygge en LEGO-model af Marsroveren Perseverance inden sommerferien – men efter 2 timers byggeri måtte vi holde pause. I denne episode bygger vi derfor resten af Perserverance færdig, mens vi taler om roverinstrumenter, Marsmissioner og meget mere. Det bliver igen langt og rodet, med perioder af intenst koncentreret byggeri – men forhåbentlig bliver det også hyggeligt! Lyt med 🚀 LINKS PERSEVERANCE OG INGENUITY LEGO-modellen af Perseverance Hør eller genhør episode 114, hvor vi byggede første del af Perseverance Hør eller genhør også episode 18 og episode 19, hvor vi byggede ISS i LEGO Om Perseverance | NASA Om Ingenuity | NASA Hvor er Perseverance? Animation af Perseverances køretur på Mars Hvor er Curiosity? Engelske fysikstuderende bygger kæmpe LEGO-model af Lovell-teleskopet 🎥 RumSnak på YouTube (her finder du den laaaange version af byggeriet)