Fuld af viden - Forskernes fredagsbar cover

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

Videnslyd

Fuld af Viden – Forskernes fredagsbar er dit alternativ til weekendens promiller og tømmermænd. For i vores bar er det eneste, du bliver fuld af, viden. Emma Holtet og Peter Løhde inviterer hver fredag en forsker i studiet for at fejre starten på weekenden. Sammen forsøger de at blive klogere på noget af det, der optager os alle sammen i hverdagen – fra affaldssortering til stjernetåger. Undervejs serverer vi sidevogne og shots af indslag, interviews og reportager. Skål – og god fredag! Podcasten er produceret med støtte fra LEO Fondet.

Fuld af Viden – Forskernes fredagsbar er dit alternativ til weekendens promiller og tømmermænd. For i vores bar er det eneste, du bliver fuld af, viden. Emma Holtet og Peter Løhde inviterer hver fredag en forsker i studiet for at fejre starten på weekenden. Sammen forsøger de at blive klogere på noget af det, der optager os alle sammen i hverdagen – fra affaldssortering til stjernetåger. Undervejs serverer vi sidevogne og shots af indslag, interviews og reportager. Skål – og god fredag! Podcasten er produceret med støtte fra LEO Fondet.

Dyretransport: Om forskning, etik og velfærd undervejs (Jubilæumsafsnit)

0:00 0:00

Episoder

Dyretransport: Om forskning, etik og velfærd undervejs (Jubilæumsafsnit) 30 Oct 2026

Hvert år bliver millioner af produktionsdyr transporteret rundt i Danmark og på tværs af landegrænser. I dette afsnit får vi besøg af professor Mette Herskin fra Aarhus Universitet, der gør os klogere på forskningen i netop dyretransport, og vi dykker bl.a. ned i de etiske dilemmaer, der følger med. For selvom transporten kun udgør en lille del af dyrenes liv, kan den have stor betydning for deres velfærd. Medvirkende: Professor Mette Herskin fra Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

TikTok-trends & skinfluencere: Hvad sker der, når børn bliver skønhedsforbrugere? 16 Oct 2026

Hudpleje er ikke længere kun for voksne – gennem sociale medier fanges børn i skinfluencernes univers, og de fylder indkøbskurven og skoletasken med beautyprodukter. Men hvad sker der, når barnehuden bliver smurt ind i kosmetik og cremer udviklet til - og testen på - voksne? Det søger vi svar på, når vi dykker ned i tidens hudplejetrends og undersøger, hvad der sker, når vores børn bliver skønhedsforbrugere. Medvirkende: Læge. ph.d. og indehaver af @makeupandmedicine.dk, Cæcilie Johansen. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Hudplejejunglen: Hvad er fup, og hvad er fakta? 09 Oct 2026

Har din hud egentlig brug for dyre cremer og en hudplejerutine med 10 trin – eller kan mindre gøre det? Vi besøger læge, forsker og Instagram-formidler Cæcilie Johansen på Roskilde Sygehus for at skille hudplejemyter fra videnskabelige fakta. Bliv klogere på sund hud og de ingredienser, der rent faktisk virker – ifølge forskningen. Medvirkende: Læge. ph.d. og indehaver af @makeupandmedicine.dk, Cæcilie Johansen. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Har du en samler-hjerne? 02 Oct 2026

Hvorfor får du lyst til at eje, gemme og samle – og hvorfor kan jagten på den næste ting føles så tilfredsstillende? Hjerneforsker Michael Winterdahl tager os med ind i samlerhjernen og fortæller om dopamin, begær og grænsen mellem passion og mani. Og om, hvad der sker med vores urgamle samlertrang i en digital verden af algoritmer, tilbud og køb med ét klik. Medvirkende: Hjerneforsker og forfatter Michael Winterdahl. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Skyldes det vaccinen? 25 Sep 2026

Kan covid-19-vaccinen give hovedpine, træthed, muskelsmerter og andre symptomer, der varer ved – og hvordan afgør man, om symptomerne skyldes vaccinen eller blot er opstået efter den? Et stort dansk studie med mere end 90.000 deltagere forsøger at skille årsag fra tilfældige sammenfald. Vi dykker ned i resultaterne, og i hvad studiet kan lære os om fremtidens overvågning af vaccinebivirkninger. Medvirkende: Christina Bisgaard Jensen, Postdoc, Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Har jeg ADHD? Om udredning som voksen (Del 1) 18 Sep 2026

Flere og flere danskere spørger sig selv: Har jeg ADHD? Vi undersøger hvornår koncentrationsbesvær, glemsomhed og uro er almindelige udfordringer – og hvornår der kan være tale om ADHD, som giver mening at blive udredt for. Vi møder også Julie, der fik diagnosen som voksen, og fortæller om den lettelse og sorg, der kan følge med pludselig at forstå sig selv og sin historie på en ny måde. Medvirkende: Simon Hjerrild, overlæge i ADHD-teamet i Psykiatrien i Nordjylland, PhD i neuropsykiatri, klinisk lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og forperson i både DMPG-ADHD og ADHD-databasen. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Har jeg ADHD? Om udredning som voksen (Del 2) 18 Sep 2026

Flere og flere danskere spørger sig selv: Har jeg ADHD? Vi undersøger hvornår koncentrationsbesvær, glemsomhed og uro er almindelige udfordringer – og hvornår der kan være tale om ADHD, som giver mening at blive udredt for. Vi møder også Julie, der fik diagnosen som voksen, og fortæller om den lettelse og sorg, der kan følge med pludselig at forstå sig selv og sin historie på en ny måde. Medvirkende: Simon Hjerrild, overlæge i ADHD-teamet i Psykiatrien i Nordjylland, PhD i neuropsykiatri, klinisk lektor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet og forperson i både DMPG-ADHD og ADHD-databasen. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Nyt studie: Tidlig pubertet kan øge risikoen for depression 11 Sep 2026

Tidlig pubertet kan have betydning for mere end kroppens udvikling. Et nyt studie fra Aarhus Universitet viser, at børn, der går tidligt i puberteten, kan have en øget risiko for depression – både piger og drenge. Men hvorfor hænger pubertetens timing og mental sundhed sammen, og hvad kan vi bruge den viden til? Vi taler med forskerne bag studiet. Medvirkende: Ph.d.-studerende Thea Emily Benson og professor Cecilia Ramlau-Hansen fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Narhvalens mystiske stødtand: Nu har forskere knækket koden 04 Sep 2026

En dansk professor har ledt et forskerhold, der har opklaret intet mindre end et naturvidenskabeligt mysterium: Hvrodan kan narhvalens stødtand få sin karakteristiske spiralform og samtidig vokse lige frem? Vi dykker ned i deres resultater - og i et af dyrerigets mest særprægede tand-fænomener. Medvirkende: Professor Henrik Birkedal, Institut for kemi på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Stoffer i kloakken: Vores spildevand sladrer om rusmidler 21 Aug 2026

Hvad kan vores spildevand afsløre om danskernes forbrug af rusmidler? Faktisk en hel del. Ved at analysere spildevand kan forskere finde spor efter blandt andet alkohol, tobak, kokain, cannabis og opioider – og kortlægge både geografiske forskelle og udviklingen i vores forbrug. I denne episode ser vi nærmere på, hvad der gemmer sig i kloakken, hvilke stoffer der bekymrer retskemikerne, og hvorfor spildevand kan blive et vigtigt redskab i kampen mod stofmisbrug - både ift. folkesundheden samt i politiets arbejde. Medvirkende: Christian Lindholst, lektor i retskemi og institutleder på Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet.

Natur-nyhed: Den seksbåndede vejbi er tilbage 16 Aug 2026

En lille bi med seks karakteristiske bånd har skabt stor begejstring blandt danske biekendere. Den seksbåndede vejbi har nemlig ikke været set i Danmark i årtier – men nu tyder et fund på Møn på, at den måske er tilbage. Sammen med biekspert Sean Birk Bek Craig går vi på jagt efter den sjældne bi og undersøger, hvad dens historie kan fortælle os om de vilde bier, vi har mistet – og dem, vi stadig kan nå at passe på. Medvirkende: Sean Birk Bek Craig, Ph.d. i Agroøkologi på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Hvornår føler vi for meget? (sommerspecial) 07 Aug 2026

Føler vi for meget idag, eller taler vi bare mere om hvordan vi har det? Det undersøger vi i tredje og sidste afsnit af "Fuld af videns" sommerserie, når vi dykker ned i menneskets psyke sammen med professor Jesper Dammeyer. Og - som en lille sommergave - runder vi alle afsnittene af med at ringe til biolog Sean Birk Bek Craig, så du kan få et par gode råd, hvis du vil ud og opleve den danske natur i ferien. Medvirkende: Professor Jesper Dammeyer, Institut for psykologi på Københavns Universitet & Biolog Sean Birk Bek Craig, ph.d. studerende ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Univerisitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Hvorfor er vi mennesker nogle gange så underlige (sommerspecial) 31 Jul 2026

Hvorfor god er du til at forstå andre menneskers tanker og motiver? Og hvorfor er vores evne til at sætte os i andre menneskers sted så afgørende? Dét - og meget mere - undersøger vi i andet afsnit af "Fuld af videns" sommerserie, når vi dykker ned i menneskets psyke sammen med professor Jesper Dammeyer. Og - som en lille sommergave - runder vi alle afsnittene af med at ringe til biolog Sean Birk Bek Craig, så du kan få et par gode råd, hvis du vil ud og opleve den danske natur i ferien. Medvirkende: Professor Jesper Dammeyer, Institut for psykologi på Københavns Universitet & Biolog Sean Birk Bek Craig, ph.d. studerende ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Univerisitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Vores fantastiske personlighed (sommerspecial) 24 Jul 2026

Hvad former menneskets psyke - er gener eller opvækst? Og findes der et autentisk "jeg", eller er vi forskellige mennesker afhængigt af situationen og de relationer, vi indgår i? Dette undersøger vi i første afsnit af "Fuld af videns" sommerserie, når vi dykker ned i vores fantastiske personlighed sammen med professor Jesper Dammeyer. Og - som en lille sommergave - runder vi alle afsnittene af med at ringe til biolog Sean Birk Bek Craig, så vi kan få et par gode råd, hvis du vil ud og opleve den danske natur i ferien. Medvirkende: Professor Jesper Dammeyer, Institut for psykologi på Københavns Universitet & Biolog Sean Birk Bek Craig, ph.d. studerende ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Univerisitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Overgangsalderen 17 Jul 2026

I dagens afsnit bliver vi klogere på overgangsalderen - hvad sker der egentlig i kvindekroppen både før, under og efter? Og hvordan kommer man godt igennem den her forandring? Medvirkende: Ditte Trolle, læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler, foredragsholder og forfatter. Vært: Emma Elisabeth Holtet

PMS & prævention 10 Jul 2026

Hvad er PMS egentlig? Og kan hormonel prævention dæmpe symptomerne og forbedre livskvaliteten? Medvirkende: Ditte Trolle - læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler, foredragsholder og forfatter. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Hunden & mennesket: Verdens længste venskab 26 Jun 2026

Vi mennesker har i mange, mange tusind år haft én vigtig bedste ven - hunden. Men hvor gode er vi egentlig til at sætte os i vores hundes sted? Ved vi nok om dem? Og har de moderne hunde egentligt et godt liv? Det undersøger vi i dagens afsnit, og herigennem kigger vi også på menneskets forhold til andre arter - hvad kan vi opnå ved at se verden med deres øjne? Medvirkende: Adfærdsbiolog Karen Thodberg, seniorforsker ved Institut for Husdyr og veterinær videnskab. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Sulten efter svar?: Fakta om appetitregulering og faste 19 Jun 2026

I dagens afsnit går vi på jagt efter guld i gemmerne og hører klip fra tidligere afsnit. Vi bliver klogere på hvordan vi kan regulere vores appetit, samt hvilke sundhedsfordele vi får ud af at faste.

Hun forsker ved verdens ende: Kan Antarktis' is afsløre vores fremtid? 12 Jun 2026

Antarktis rummer omkring 90 procent af Jordens is – og udviklingen her kan få konsekvenser langt væk fra Sydpolen. Geolog Jane Lund Andersen tager os med til verdens ende og fortæller, hvordan forskning i fortidens antarktiske klima kan hjælpe os med at forudsige fremtidens havstigninger i Danmark. Samtidig giver hun et unikt indblik i livet på en forskningsekspedition i et af klodens mest ekstreme miljøer. Medvirkende: Jane Lund Andersen, ph.d. i geologi, adjunkt ved VIA University College. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Live fra Naturmødet: Døden & naturen 05 Jun 2026

Dagens fredagsbar er optaget til årets Naturmøde. Her får vært Emma Elisabeth Holtet besøg på scenen af professor i biodiversitet Rasmus Ejrnæs fra Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, og sammen dykker de ned i Rasmus' nye bog og tanker om døden – og hvordan vores taburisering af døden påvirker vores syn på den vilde natur. Medvirkende: Professor Rasmus Ejrnæs, Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Live fra Naturmødet: Sådan får vi bedre samtaler om vores natur 29 May 2026

Denne uge gæster ph.d.-studerende ved Institut for Agroøkologi, Sean Birk Bek Craig, baren, når han sammen med vært Emma Elisabeth Holtet optager live-on-tape fra Roots-scenen til Naturmødet. De stiller spørgsmålet: Hvordan får vi bedre samtaler om naturen? Her får de hjælp af psykolog Asger Neumann, der giver tre gyldne tips til at fremme den lyttende samtale. Undervejs hører vi også om Seans vilde kratluskeri - herunder om opdagelsen af en helt ny art. Medvirkende: Sean Birk Bek Craig, ph.d.-studerende ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Kan din vagusnerve hjælpe dig med at finde ro? 22 May 2026

Lyt med og bliv klogere på vagusnerven, der i de senere år er blevet et vigtigt fokus i forståelsen af stress, trivsel og følelsesmæssig regulering. For hvad ved vi om vagusnerven og det autonome nervesystem i dag? Og hvilke konkrete øvelser der kan stimulere vagusnerven og understøtte ro, kropsbevidsthed og følelsesmæssig regulering? Medvirkende: Karen Johanne Pallesen, Ph.d. I sundhedsvidenskab, kandidat i neurobiologi, ekstern lektor på Aarhus Univeristet & ejer af virksomheden Synergia, hvor hun arbejder som stresscoach og kropsterapeut, samt som foredragsholder.

Biologisk støv: Er landet sundere end byen? 15 May 2026

Vi undersøger om livet på landet er bedre for vores helbred end livet i byen. Herigennem dykker vi bl.a. ned i biologisk støv, luftforurening og immunforsvar – og ser på, hvorfor kontakt med dyr måske kan beskytte os mod allergi og inflammatoriske sygdomme. Medvirkende: Vivi Schlünssen, professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Fuglemysterium løst: Danske forskere har svaret 08 May 2026

Forestil dig at kunne se verden knivskarpt – uden at have én eneste blodåre i nethinden. I flere hundrede år har forskere undret sig over en mystisk struktur inde i fugleøjet, og siden 1600-tallet har man troet, at den leverede ilt. Det gør den ikke. Så hvordan overlever – og fungerer – noget af kroppens mest energikrævende væv helt uden oxygen? Det har forskere endelig fundet svaret på. Og vores gæst i Fredagsbaren i dag har været en af hovedmændene bag opdagelsen. Medvirkende: Christian Damsgaard, lektor i biologi på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Biofilm og caries: Derfor får du huller – og sådan undgår du dem (DEL 1) 30 Apr 2026

Vi dykker ned i vores tænders sundhed. Hvor gode er vi danskere egentlig til at passe på dem og hvad kan du gøre for at passe på dine? Vi ser bl.a. nærmere på caries, bedre kendt som “huller i tænderne”, og på biofilm – den usynlige faktor, der påvirker - både din orale sundhed, men også din generelle sundhedstilstand. Medvirkende: Irene Dige, tandlæge og lektor i Cariologi, ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed - Sektion for Oral Økologi på Tandlægeskolen, der er en del af Aarhus Universitet Vært: Emma Elisabeth Holtet

Biofilm og caries: Derfor får du huller – og sådan undgår du dem (DEL 2) 30 Apr 2026

Vi dykker ned i vores tænders sundhed. Hvor gode er vi danskere egentlig til at passe på dem og hvad kan du gøre for at passe på dine? Vi ser bl.a. nærmere på caries, bedre kendt som “huller i tænderne”, og på biofilm – den usynlige faktor, der påvirker - både din orale sundhed, men også din generelle sundhedstilstand. Medvirkende: Irene Dige, tandlæge og lektor i Cariologi, ved Institut for Odontologi og Oral Sundhed - Sektion for Oral Økologi på Tandlægeskolen, der er en del af Aarhus Universitet Vært: Emma Elisabeth Holtet

Det vigtige, men oversete organ: Thymus – sådan holder du det sundt 17 Apr 2026

Hvordan holder du din thymus sund – og hvad er det? I denne episode dykker vi ned i et overset, men afgørende organ: thymus. Hvad er det egentlig, hvorfor hører vi så lidt om det, og hvilken rolle kan det spille for vores sundhed, aldring og moderne kræftbehandlinger? Vi tager snakken i forskernes fredagsbar med vinderen af årets PhD Day, Asbjørn Kjær Attermann fra Aarhus Universitet, som forsker i netop thymus. Medvirkende: Asbjørn Kjær Attermann, postdoc ved Institut for Klinisk Medicin - Molekylær Medicinsk afdeling på Aarhus Universitet Vært: Emma Elisabeth Holtet

Jubilæumsafsnit: Kosmos, kognition og meget kloge krager 10 Apr 2026

I anledning af podcastens halvandet års fødselsdag har vi været i arktivet og gravet vores allerførste programmer frem. Du får derfor klip, der giver dig indsigt i alt fra opdagelser og forskning i rummet til hvad der gør en hjerne intelligent - og hertil hvor kloge kragefugle faktisk er. Lyt med og forstå verden lidt bedre. Medvirkende: Astrofysiker og museumsinspektør Ole Eggers Bjælde, læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard og biolog og seniorforsker Sussie Pagh. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Terapi: Bør vi gå til mental fitness? 03 Apr 2026

I anledning af påsken, får du i dag et lidt længere afsnit, så der er mere at lytte til i helligdagene. Vi dykker ned i terapi – hvad det er, hvordan det virker, og hvorfor det kan være afgørende, når livet slår knuder. Vi undersøger blandt andet, hvilke former for terapi der findes, og hvordan behandlingen både kan hjælpe akut og præventivt. Vi taler også om ulighed i sundhed - og om vi risikerer at skabe et A-hold og et B-hold - dem der har råd til at betale for forebyggende terapi og dem der ikke har? Medvirkende: Asger Neumann, psykolog, ekstern lektor på Aarhus Universitet og medejer af HumanAct – erhvervspsykologer. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Naturvidenskabens true crime: Med retsmedicineren på arbejde 27 Mar 2026

Hvorfor var der flere drab i 80’erne end i de senere årtier? Det er et af de spørgsmål vi får svar på, når retsmediciner Asser Hedegård Thomsen gæster fredagsbaren. Vi dykker ned i hans daglige arbejde med både levende og døde, alt imens vi bliver klogere på hans forskning - for Asser har bl.a. undersøgt alle drab i Danmark i perioden 1992-2016. Medvirkende: Asser Hedegård Thomsen, ph.d. og speciallæge på Retspatologisk afdeling ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Bliv klog på dig selv - og din sundhed 20 Mar 2026

Hvad holder huden sund? Er der personlighedstyper der er mere tilbøjelige til at leve usundt end andre? Og hvad skal du spise for at optimere din tankevirksomhed? Dét og mere til dykker vi ned i, når vært Emma Elisabeth Holtet, i dette særafsnit, graver efter guld i gemmerne - hvor hun bl.a. ser på hvilket afsnit I har lyttet mest til det sidste år?

Storm i hjernen 13 Mar 2026

Hvis forbindelser i hjernen brydes - i hvor høj grad kan den så efterfølgende danne nye veje uden om skaden? Det får vi svar på, når vores hushjerneforsker Benjamin Svejgaard gæster fredagsbaren. Vi bliver også klogere på epilepsi, og hvorfor det beskrives som en elektrisk storm inde i hjernen? Medvirkende: Læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Naturvidenskabens true crime: Hvad fortæller tænderne? 27 Feb 2026

Vi borer ned i retsodontologi og undersøger, hvordan tænder bl.a. kan afsløre en persons identitet, alder og spor efter vold. Hvordan bidrager tandlægevidenskab til politiets arbejde eller med identifikation af ofre for større ulykker eller naturkatastrofer? Medvirkende: Retsodontolog Line Staun Larsen, lektor på Institut for Odontologi og Oral Sundhed og Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Hack din hjerne – videnskaben bag nye vaner 20 Feb 2026

Vi dykker ned i neuroplasticitet – hjernens evne til at ændre sig – og forklarer, hvordan gentagelser skaber nye “skovstier” i hjernen, der former vores vaner, tanker og adfærd. Herigennem ser vi nærmere på, hvordan du konkret kan bruge denne viden til at ændre dine vaner og hverdag. Medvirkende: Læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Kemi & kærlighed – kan du lugte dig frem til den rette partner? 13 Feb 2026

Vi undersøger, hvad der sker i hjernen og kroppen, når vi forelsker os – hvilke biologiske faktorer der spiller ind, hvordan genetik, immunforsvar og hormoner påvirker vores partnervalg, og om p-piller og cyklus kan ændre, hvem vi tiltrækkes af. Medvirkende: Michael Winterdahl, seniorforsker ved Sexologisk Center på Aalborg Universitetshospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Ulven – overdøver frygten fakta? 06 Feb 2026

Det er blevet nemmere at skyde ulve i Danmark, hvis de går ind bag ulvesikret hegn – men hvor mange angreb har der egentlig været på husdyr bag netop den type hegn, siden ulven vendte tilbage i 2012? Er ulven farlig for os mennesker? Og er der plads til et stort rovdyr i et lille land som vores, hvor befolkningen er vokset fra under én til seks millioner i de to århundreder, den har været væk? Medvirkende: Professor Peter Sunde, Institut for Ecoscience - Faunaøkologi, Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Tænk anderledes: Derfor har vi brug for neurodiversitet 30 Jan 2026

Hvorfor insisterer vi på at opdele mennesker i normale og unormale? Det spørgsmål stiller Christian Groes i bogen Vi er alle anderledes – neurodivergent i et normsamfund, og det samme gør vi i forskernes fredagsbar. Vi dykker ned i neurodiversitet og ser nærmere på autisme og ADHD. Undervejs hører vi bl.a. om Christians erfaringer fra feltarbejde blandt de oprindelige folk i Amazonas – og om, hvad vi kan lære af dem. Medvirkende: Antroprolog, forsker og forfatter Christian Groes & Ditte Demontis, professor i psykiatrisk genetik. Vært Emma Elisabeth Holtet.

Kampen om Grønland - i forskningen 22 Jan 2026

Det er ikke kun på det politiske plan, at der er tovtrækkeri om Grønland. Også i forskningen har Danmark, Grønland og USA flere gange samarbejdet - og krydset klinger. Ikke mindst under den Kolde Krig, hvor atombunkere, flyulykker og hemmelige megaprojekter både udfordrede og styrkede samarbejdet mellem amerikanerne og rigsfællesskabet. I dag dykker vi ned i den komplicerede historie om Grønland i forskningen. Det gør vi sammen med Kristian Hvidtfeldt Nielsen, der er Centerleder ved Center for Videnskabsstudier på Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde Medvirkende: Kristian Hvidtfeldt Nielsen, Centerleder ved Center for Videnskabsstudier, Aarhus Universitet.

Sådan holder du huden sund 16 Jan 2026

Hvad skal du gøre for at holde huden sund? Det bliver vi klogere på, når vi dykker ned i vores største organs mange roller – som skjold, sanseorgan, kommunikationsflade og meget mere. Vi ser nærmere på alt fra, hvad du bør smøre huden ind i, til forskning i - og behandling af - inflammatoriske hudsygdomme som børneeksem og psoriasis. Medvirkende: Christian Vestergaard, klinisk lærestolsprofessor, overlæge, dr.med. ved Aarhus Universitetshospital. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Julestjernemyten - hvilken forklaring tror du på? 12 Dec 2025

Hvilke astronomiske fænomener kan forklare den julestjerne, vi læser om i Bibelen? Er det en ny stjerne, en komet, et planetmøde – eller noget helt fjerde? Vi dykker også ned i nyheder fra nattehimlen og rumfarten samt giver tips og tricks til, hvordan du får mest muligt ud af stjernekiggeriets højsæson. Medvirkende: Ole Eggers Bjælde, astrofysiker og museumsinspektør på Science Museerne ved Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

Vinterfeberen er god for dig! 04 Dec 2025

Går du også og døjer med lidt feber her i vintermånederne? Så er du langt fra alene. Rekordmange bliver ramt af infektionssygdomme i år - og med infektion følger feber. Men selvom det er irriterende at have feber, så er du faktisk selv med til at starte den. For når du kravler under dynen og varmer dig på te, så forsøger du faktisk helt underbevidst at hjælpe feberen på vej. I dagens program undersøger vi feberens væsen. Fra immunsystemets dødbringende våben til bekæmpelse af syfillis. Og så taler vi om, hvorvidt feberen stadigvæk er relevant i en tid med penicillin og medicin. Gæst: Christian Kanstrup Holm, professor ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde

Særafsnit: Dansk forsker har analyseret Hitlers DNA 28 Nov 2025

I de seneste uger har en sand verdensnyhed præget overskrifterne: Forskere har for første gang nogensinde analyseret Adolf Hitlers DNA, og resultaterne har både af- og bekræftet gamle myter. Det er en britisk genetiker og biolog, der har igangsat undersøgelsen, men det er faktisk en gruppe forskere fra Aarhus Universitet med professor Ditte Demontis i spidsen, der har fundet frem til en væsentlig del af svarene. De har analyseret Hitlers genetiske profil i forhold til disponering for en række psykiatriske tilstande. Vi dykker ned i resultaterne, og herigennem ser vi også nærmere på forskning i psykiatrisk genetik – hvad kan vi bruge det til i fremtiden? Medvirkende: Ditte Demontis, professor ved Institut for Biomedicin, Aarhus Universitet, og Jakob Kristian Jakobsen, klinisk lektor på Institut for Klinisk Medicin – Urinvejskirurgi, Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Sådan kan nørkleri styrke din koncentration! 20 Nov 2025

Enormt mange danskere elsker at strikke, tegne, lave modelskibe eller bygge LEGO. Faktisk laver 1,3 millioner danskere en form for håndværk eller håndarbejde dagligt. Og med god grund - for "crafting" dæmper stress, skaber ro og kan hjælpe os med at koncentrere os. I dagens afsnit gæster psykolog og ph.d. Anne Kirketerp studiet. Hun har opfundet begrebet "craftpsykologi" og får serveret en hel spand LEGO, der skal få os til at koncentrere os ekstra meget om dagens samtale. Vært: Peter Løhde Gæst: Anne Kirketerp, ph.d. og psykolog og direktør i "Craftpsykologi.dk"

Kærlighedsforskerens bedste råd - har du et sundt parforhold? 14 Nov 2025

Hvordan forsker man i noget så privat og uhåndgribeligt som kærlighed? Det spørger vi dagens ekspert om. For i fredagsbaren bliver vi klogere på parforholdet, samt hvordan vi bliver i den - sommetider udfordrende - tosomhed? Medvirkende: Asger Neumann, ekstern lektor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet & cand.psych.aut. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Relativitetsteorien for dummies! 06 Nov 2025

Tid og rum er relativt og kan bøjes, så vi måske kan rejse i tiden. Er du også forvirret? Denne gang får vi besøg i fredagsbaren af professor Ulrik Uggerhøj, der skal forsøge at skære relativitetsteorien ud i pap - hvilket er lettere sagt end gjort. Der skal holdes tungen lige i munden, når vi kaster os ud i at forklare forholdet mellem tid, rum, lys og tyngdekraft. Vært: Peter Løhde Medvirkende: Ulrik Uggerhøj, professor og institutleder ved Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet.

Virkelighedens zombier: Har du en parasit - og kan det være en fordel? 31 Oct 2025

De manipulerer hjerner, ændrer adfærd og kan endda påvirke hele økosystemer — parasitterne er naturens skjulte mestre i kontrol. I denne episode dykker vi ned i deres forbløffende biologi og undersøger, hvordan de både kan true og beskytte os – og hvorfor deres fravær måske gør os sygere. Medvirkende: Professor Peter Lindberg Nejsum, Insitut for Klinisk medicin på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet

Hjernemad: Spis dig skarp 24 Oct 2025

Vi dykker ned i sammenhængen mellem kost og kognition og smager på forskelligt “hjernemad” i fredagsbaren, mens vi undersøger, hvordan mad, tarmflora og sanser påvirker din hjerne. Få forskerens bedste råd til, hvordan du får energi og velvære gennem kosten. Medvirkende: Lektor Per Bendix Jeppesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet.

På felttur i Ecuadors jungle (Del 3) 14 Oct 2025

Fuld af Viden er taget til sydamerikas jungle for blive klogere på naturen herhjemme. Gæstevært, Andrew Davidson, er bange for kryb og kravl. Og dem er der uheldigvis mange af i den subtropiske jungle. Sammen med professor Rasmus Ejrnæs og biolog Asser Øllgaard er han derfor gået ud for at udfordre sin egen frygt og se, hvor mange dyrearter, de kan finde... Vært: Peter Løhde og Andrew Davidson Medvirkende: Rasmus Ejrnæs og Asser Øllgaard

På felttur i Ecuadors jungle (Del 2) 14 Oct 2025

Fuld af Viden er taget til sydamerikas jungle for blive klogere på naturen herhjemme. I seriens andet kapitel forsøger Andrew sammen med professor Rasmus Ejrnæs og biolog Asser Øllgaard at forstå menneskets forhold til naturen og den måde, som junglens folk lever i symbiose med træerne, planterne og dyrene omkring dem. Vært: Peter Løhde og Andrew Davidson Medvirkende: Rasmus Ejrnæs og Asser Øllgaard

På felttur i Ecuadors jungle (Del 1) 14 Oct 2025

Fuld af Viden er taget til sydamerikas jungle for blive klogere på naturen herhjemme. I først afsnit ser gæstevært, Andrew Davidson, nærmere på naturbeskyttelse i både Danmark og Ecuador. Kan vi lære noget af den måde, som ecuadorianerne har omfavnet deres natur på? Andrew Davidson har selskab af professor Rasmus Ejrnæs og biolog Asser Øllgaard på feltturen. Vært: Peter Løhde og Andrew Davidson Medvirkende: Rasmus Ejrnæs og Asser Øllgaard

Relaterede podcasts