Verden forsøgt forklaret

Vi er blevet dygtige til at snakke om, hvordan vi har det, og ikke nok med det: Vi forventer at folk er i stand til at sætte ord på deres følelser. Men hvad nu hvis følelser – vrede, sorg, bekymring, afsky – slet ikke findes som faste størrelser? Hvad hvis de kan skifte form og indhold, hvad hvis de er totalt ubestemmelige? Moralfilosof Ditte Marie Munch-Jurisic er specialist i spørgsmål om affekt, og undersøger for tiden begrebet ’alexitymi’ – manglende evne til at verbalisere sine følelser – som psykologien og psykiatrien gennem de seneste 50 år har formået at kæde sammen med sindslidelser og afvigende adfærd. Spørgsmålet er, hvordan det blev normalt at ’vide’, hvad man føler. Om det ligefrem kan være skadeligt at forvente det af sig selv og andre – for eksempel når man bruger de gængse forestillinger om ’følelsesmæssig intelligens’ til at vurdere folks evner som forældre. Glæd dig til en samtale, der vender op og ned på vedtagne sandheder om, hvad det vil sige at være et følende menneske. Og insisterer på den politiske og moralske nødvendighed af at lægge skråsikkerheden fra sig og lade tvivlen fylde mere. DITTE MARIE MUNCH-JURISIC er ph.d. i filosofi og lektor ved Centre for Culture and the Mind på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet. Hun leder forskningsprojektet 'Cultured Emotions: A Conceptual History of Alexithymia.' Journalist, forfatter og foredragsholder ANDERS HAAHR RASMUSSEN interviewede hende foran et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Er det at blive ældre virkelig ensbetydende med at blive sat på sidelinjen? Eller er det på tide at rive den gamle drejebog i stykker? I dag er over 1,1 mio. danskere over 67 år. I 2040 forventes antallet at vokse til ca. 1,4 mio, svarende til, at næsten hver fjerde dansker er over 67 år. Alligevel lever vi i en ungdomsfikseret kultur, hvor ældre ofte bliver betragtet som en ensartet gruppe på vej mod udløbsdatoen. Hør Aske Juul Lassen fortælle om sin forskning om alderens betydning for vores liv og for meningsdannelsen i samfundet i en samtale med forfatter Hanne-Vibeke Holst, der har taget aktivt del i debatten om et mere aldersvenligt samfund. Sammen udfordrer de vores forståelse af det at blive ældre. Hvorfor præger stereotyper om alder stadig både arbejdsmarked, politik og vores måde at tale om hinanden på? Hvorfor trækker mange sig tidligt fra arbejdslivet? Hvad sker der, når mennesker bliver usynliggjort på grund af deres alder? Og hvordan kan de nye generationer af ældre blive en langt større ressource, end vi forestiller os, hvis vi begynder at se ældre som aktive bidragydere i arbejdsliv, frivillighed, politik og familieliv frem for passive pensionister. En samtale om alder, fordomme og muligheder – og om, hvordan vi kan skabe et mere aldersvenligt samfund. ASKE JUUL LASSEN er lektor ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, hvor han forsker i sociale og kulturelle aspekter af aldring og alderens betydning for vores livsforløb, fællesskaber og identitet. Han bliver interviewet af forfatter og journalist HANNE-VIBEKE HOLST. De var begge medlemmer af Rådet for et aldersvenligt Danmark, som den forrige regering nedsatte. Ved optagelsen var Rådets skæbne efter folketingsvalget endnu uafklaret. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

God smag er ikke bare et spørgsmål om personlig præference. Den kan påvirke, hvordan andre vurderer din intelligens, kompetence og sociale status. Hvorfor opfatter vi nogle mennesker som mere succesfulde, mere kultiverede eller mere kompetente end andre? Og hvor meget skyldes egentlig deres evner – og hvor meget skyldes de signaler, de sender gennem deres smag? Professor i sociologi Mads Meier Jæger forsker i, hvordan yndlingsmusik, mad, fritidsinteresser og kulturvaner fungerer som sociale markører. Gennem store befolkningsundersøgelser og eksperimenter har han undersøgt, hvad danskerne forbinder med høj og lav status – og hvilke konsekvenser det får, når vi møder hinanden til jobsamtaler, optagelsesprøver eller i hverdagen. Samtalen handler om alt fra opera, golf og surdejsbrød til Spotify-playlister og loppemarkeder. Men under de tilsyneladende uskyldige præferencer gemmer der sig et mere alvorligt spørgsmål: Hvis vores smag påvirker, hvem vi opfatter som kompetente og talentfulde, er smag så også en overset kilde til social ulighed? Hør Mads Meier Jæger i samtale med journalist Iben Maria Zeuthen om kulturelle hierarkier, social status, ubevidst bias – og hvorfor det måske ikke kun er penge og uddannelse, der former vores muligheder i livet. MADS MEIER JÆGER er professor på Sociologisk Institut og prodekan for forskning på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Han bliver interviewet af journalist og radiovært IBEN MARIA ZEUTHEN for et live publikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi tror, vi kender os selv. Men hvad hvis det netop er problemet? Mennesket har et grundlæggende behov for at se sig selv som lidt bedre, lidt klogere og lidt vigtigere, end vi egentlig er. Ifølge psykologien er det ikke en fejl – men en forudsætning for at fungere. For hvis vi så helt realistisk på os selv og vores liv, ville mange af os miste drivkraften til overhovedet at handle. Hør psykologiprofessor Jesper Dammeyer forklarer, hvorfor vi systematisk fejlvurderer os selv, og hvad det gør ved vores måde at tænke og handle på. I denne uges VERDEN FORSØGT FORKLARET viser han, hvordan behovet for ‘selvstyrkelse’ kan få os til at hævde os – særligt når vi bliver mindet om vores egen dødelighed – og hvordan det kan komme til udtryk i alt fra hverdagsadfærd til mere ekstreme holdninger. Når fugle bygger reder, overvurderer de ofte, hvor meget materiale de kan bære i næbbet. Vi gør noget lignende: Vi overvurderer vores egne evner og vores betydning. Det er en optimismebias, der får os til at kaste os ud i krævende projekter – fra lange uddannelser til familieliv. Var vi fuldt realistiske om, hvor komplekst og besværligt livet er, ville mange af os slet ikke gå i gang. Forskning viser også, at mennesker med depression ofte vurderer sig selv mere realistisk – et fænomen, der kaldes depressiv realisme. Samtidig mener de fleste af os, at vi er bedre end gennemsnittet: bedre kolleger, bedre partnere, bedre til det meste. Næsten hver 10. vurderer endda, at de kunne vinde en kamp mod en løve … Fordi vi er bevidste om os selv, kan vi forestille os, hvordan vi kunne være anderledes – og hvem vi gerne vil være. Det giver mulighed for udvikling, men også for tvivl, overtænkning og en konstant spænding mellem det, vi er, og det, vi stræber efter. Bliv klogere på, hvorfor du tager fejl af dig selv – og hvorfor det måske er det bedste, der kan ske. JESPER DAMMEYER er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af prorektor samme sted, KRISTIAN CEDERVALL LAUTA. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Der er kun 14 km mellem Europa og Afrika, men hvor er Afrika i vores sikkerhedspolitiske beredskab? Gør det en forskel for din sikkerhed, hvordan vi samarbejder med Afrika? Eller er det nogen andres “bord”, mens vi tager os af sikkerhed i Grønland og Ukraine? Der er forskellig sikkerhedspolitisk fokus i Europa på Afrika: I det sydlige Europa er den stor, i det nordlige Europa langt mindre. Afrika fylder ikke meget i danske medier, og er røget langt ned også på den internationale dagsorden. Nu er fokus primært på Grønland, Arktis og Ukraine. Men Europa og Afrika er tætte naboer, og Afrika er verdens næststørste kontinent med verdens næststørste befolkning og rummer enorme sikkerhedspolitiske muligheder. Hvad betyder Afrika egentlig for sikkerheden i Danmark og Europa? Det ved Katja Lindskov Jacobsen, leder ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet. Hun har lavet feltarbejde i mere end 10 meget forskellige afrikanske lande og har blandt andet forsket i pirateri, maritim kriminalitet, terror finansiering og militær kapacitetsopbygning i Afrika. Hun har interviewet pirater, sejlet med en fransk fregat og været afsted flere gange med danske specialstyrker i Afrika. Hør Katja Lindskov Jacobsen i en samtale med tidligere DIIS-direktør Kristian Fischer, om hvor mulighederne, risici og ikke mindst dilemmaerne er i et større eller mindre dansk og europæisk engagement i Afrika i en turbulent verden. Skal vi engagere os mere – og kan vi gøre en forskel? KATJA LINDSKOV JACOBSEN er lektor og leder af Center for Militære Studier ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af KRISTIAN FISCHER, tidligere direktør for Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, og tidligere afdelingschef for Forsvarsministeriets Internationale Afdeling. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi producerer flere kalorier end nogensinde. Alligevel mangler én ud af tre mennesker i verden vigtige næringsstoffer. Problemet er ikke kun, hvor meget mad vi dyrker – men hvad vi dyrker, og hvordan. I dag kommer over halvdelen af verdens kalorier fra bare tre afgrøder. For at producere mere rydder vi skove og udvider markerne – og dermed forsvinder noget af det mest næringsrige mad fra det omgivende landskab. Vi er blevet ekstremt gode til at producere kalorier – men ikke nødvendigvis til at producere ernæringsrigtig mad eller passe på naturen. Laura Vang Rasmussen er lektor i fødevaresystemer og har forsket i alt fra majsmarker i Malawi til blåbærfarme i Canada. Hendes forskning peger på noget opsigtsvækkende: Der findes alternativer. Mere varierede landbrug og bedre samspil med det omgivende landskab kan styrke både biodiversitet og ernæring – uden nødvendigvis at koste på udbyttet. Men det kræver, at vi begynder at stille et spørgsmål, vi sjældent stiller: Hvornår er nok nok? Lyt med, når Laura Vand Rasmussen forklarer, hvorfor vores fødevaresystem producerer masser af kalorier – men ikke nok næring. Hvad vi mister, når vi kun kigger på marken og ikke landskabet. Og hvorfor Danmark også står midt i spørgsmålet om, hvad fremtidens landbrug skal producere – og hvad vi egentlig måler det på. LAURA VANG RASMUSSEN er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet. Hun er i samtale med JOHANNE PONTOPPIDAN TUXEN, journalist ved Dagbladet Information. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Forretningsstrategier kendt fra gambling er begyndt at infiltrere computerspillene og deres fællesskaber. Det kan koste særligt drenge og unge mænd dyrt. Online gaming er for mange en naturlig del af fællesskabet og det sociale samvær. Det er en måde at finde venner og være sammen på i en tid, hvor ensomhed er et voksende problem. Men ligesom det fysiske stadion rummer den virtuelle boldbane både gode og dårlige elementer. Et af de elementer, der fortjener større opmærksomhed, er den voksende ’gamblificering’ i form af ‘lootboxes’, gambling og økonomiske scams, der har fundet vej til computerspillene og deres online fællesskaber gennem de seneste år. Hør medieforsker Anne Mette Thorhauge, som har speciale i platformsøkonomier og computerspil, kaste lys over de gråzoner, der er opstået i krydsfeltet mellem gaming, gambling og finans. Hun ser, hvordan vi bekymrer os om unge piger, der bliver udsat for grooming og sextortion, mens drengene i høj grad bliver overladt til sig selv. Overladt til en underreguleret online spilverden, der hurtigt sender dem i retning af lyssky influencere, online-casinoer og kryptovalutaspekulation. En verden, hvor succes handler om at være smart i en fart, og hvor lønmodtagerjob er for tabere. ANNE METTE THORHAUGE er lektor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet og forsker blandt andet i digitale markeder, computerspil og børn og unges digitale mediebrug. Hun bliver interviewet af journalist, forfatter og tenniskommentator ANDERS HAAHR RASMUSSEN. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad betyder ny, dansk data for, hvordan vi forstår kvinders overgangsalder – og hvilke antagelser må vi droppe? Ny dansk forskning udfordrer den gængse forståelse af denne livsfase. I den hidtil største danske undersøgelse af kvinders sundhed i overgangsalderen har forskere fra Københavns Universitet indsamlet selvrapporterede data fra flere end 150.000 kvinder. KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – fra 2025 viser, at symptomernes omfang og varighed er både større og mere vedvarende, end tidligere antaget – med markant betydning for kvinders hverdag, arbejdsliv og samfundsøkonomien. I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ fører Lasse Gliemann, humanfysiolog og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet os gennem udviklingen i forskningen: fra tidligere antagelser om overgangsalderen til den viden, vi har i dag, og videre til alt det, vi stadig mangler viden om. I samtale med forfatter og debattør Pernille Melsted kan du høre Lasse Gliemann fortælle om, hvorfor danske data ændrer billedet af overgangsalderen – og hvad det betyder for dig – om hvilke konkrete, forskningsbaserede råd, der faktisk virker og ikke mindst: Hvad den nye viden om overgangsalderen betyder for behandling, forebyggelse og fremtidig forskning i kvinders sundhed. Læs mere her: https://kiso.ku.dk/viden-til-kvinder/ LASSE GLIEMANN er lektor og viceinstitutleder ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Han står sammen med lektor Maria Hybholt bag KiSO-undersøgelsen – Kvinder i Sund Overgang – den største danske kortlægning af kvinders sundhed og trivsel i overgangsalderen. Han bliver interviewet af forfatter, underviser og debattør PERNILLE MELSTED. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Kvantecomputeren lover at løse problemer, som ingen almindelig computer nogensinde kan knække. Men er kvantecomputeren virkelig lige rundt om hjørnet – eller er potentialet pustet op af hype? Svend Krøjer Møller er fysiker og forsker i kvantecomputere ved Niels Bohr Institutet. Han brænder for at forsøge at tæmme kvantemekanikkens mærkelige love. Hans speciale er superledende qubits – elektriske kredsløb, der køles ned til omkring det absolutte nulpunkt og åbner helt nye muligheder for beregninger. Hvordan superposition og sammenfletning giver kvantecomputeren ressourcer, vi aldrig har haft før. I dette afsnit af 'Verden forsøgt forklaret' får du en ærlig gennemgang af, hvad kvantecomputere faktisk kan – og ikke kan. Om de utrolige fremskridt, men også de massive udfordringer der stadig findes: fejlrate, teknologi og ikke mindst – hvad skal vi egentlig bruge dem til? Kunne vi kopiere naturens egen måde at omdanne nitrogen til gødning på – uden at bruge fossile brændstoffer? Eller simulere nye materialer, der kan fange CO2 direkte fra luften? Men hvad nu, hvis kvantecomputeren aldrig bliver så stabil, som vi håber? Og hvem tjener egentlig penge på al hypen? Lyt med og find ud af, hvordan kvantecomputere (måske) kan ændre verden. SVEND KRØJER MØLLER er fysiker og adjunkt ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af MARIE HØST, der er tech-journalist, podcastvært og aktuel som vært på podcastserien Prompt på DR. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Du stemmer til kommunalvalg. Men hvor meget kan de politikere, du vælger, egentlig beslutte? I dag er lokalpolitik bundet op på økonomiske lofter, statslige styringsmekanismer og lovgivning, der i praksis fastlægger store dele af, hvad kommunerne må og ikke må. Det betyder, at sammenhængen mellem beslutning og ansvar er blevet sværere at få øje på – både for politikere og borgere. Professor i statskundskab Lene Holm Pedersen er en af lederne af den nye danske magtudredning. I sin forskning har hun fulgt nyvalgte kommunalpolitikere tæt, fra de første møder på “politikerskole” til arbejdet i byrådene. Her træder de ind i et system, hvor uenighed er udgangspunktet, relationer er afgørende, og hvor meget af magten ligger andre steder, end man skulle tro. I dette afsnit af 'Verden forsøgt forklaret' taler Lene Holm Pedersen med Lotte Folke Kaarsholm, redaktionschef for Opinion på Politiken, om, hvad der er sket med magten i kommunerne siden sidste magtudredning – og hvad det betyder for demokratiet i praksis: Hvem kan stilles til ansvar? Hvad kan man faktisk ændre lokalt? Og hvorfor bliver folk ved med at stille op, selv når rummet for beslutninger er blevet mindre? LENE HOLM PEDERSEN er professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af ledelsen af forskningsprojektet Magtudredningen 2.0. Hun bliver interviewet af LOTTE FOLKE KAARSHOLM, der er redaktionschef for Opinion på Politiken. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Er EU håbløst umoderne, når unionen stadig taler om demokratiske værdier og klimaforpligtelser i en verden, hvor supermagten USA synes at vende os ryggen? Eller er EU faktisk på godt og ondt ved at smide præstekåben? EU har igennem mange år været bygget op omkring en vision om fred og velstand, men Donald Trumps to præsidentperioder, coronapandemien, klimaforandringer og Ukraine-krigen har alle udfordret det projekt. Hvad er den nye europæiske orden, som er på vej? Hvad fortæller præsident Donald Trumps gentagne trusler om at tage Grønland fra Kongeriget Danmark for det langsigtede forhold mellem Europa og USA? Og hvad med de almindelige europæere – hvad sker der, når presset for at bruge penge på alt det, der ikke har med velfærd at gøre, vokser? Hør om det og andre højaktuelle perspektiver, når Jakob Dreyer, postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, taler med udlandsredaktør Sidsel Nyholm om de store kriser – og om hvordan vi udnytter dem. JAKOB DREYER er projektleder ved Dronning Marys Center og postdoc ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvor han underviser i internationale relationer, EU's udenrigspolitik, klima og sikkerhedspolitik. Han bliver interviewet af SIDSEL NYHOLM, der er udlandsredaktør på Kristeligt Dagblad. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Neutronstjerner er nærmest absurde stjerner, der presser fysikkens grænser til det yderste. En teskefuld af det stof, de er lavet af, vejer det samme som samtlige mennesker på kloden. “Og hvad så?”, kunne du spørge, men uden neutronstjerner var du her slet ikke. Deres tyngdekraft er ekstrem, og når neutronstjerner spiralerer mod hinanden og smelter sammen, udløser eksplosionerne så voldsomme kræfter, at selve universets tid og rum bølger, og nye grundstoffer bliver smedet på millisekunder. Også en del af dem, der er nødvendige for at bygge et menneske. I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ forklarer professor Darach Watson fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, hvad neutronstjerner egentlig er, hvordan de opstår, og hvorfor kollisioner mellem dem er noget af det mest interessante, fysikken kan studere. Hør også om et helt andet mysterium i det tidlige univers: de såkaldte little red dots, som James Webb-teleskopet har afsløret i store mængder. Først lignede de noget, der ikke burde kunne eksistere. Nu peger Watson og hans kolleger på, at de sandsynligvis viser sorte huller i en tidlig og usædvanlig vækstfase – indhyllet i tæt, varm gas og set på et tidspunkt, hvor universet stadig var meget ungt. Mød Darach Watson i samtale med Jonas Kuld Rathje, chefredaktør på Ingeniøren, om neutronstjerner, gravitationsbølger, tunge grundstoffer, sorte huller og nogle af de spørgsmål, astronomien stadig ikke har besvaret. [ENGELSKSPROGET EPISODE] DARACH WATSON er professor i astrofysik ved The Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet. Han modtog i december 2025 sammen med fem kolleger i den internationale forskergruppe ENGRAVE en af verdens største forskningspriser, den europæiske Into Change Award. Han bliver interviewet af journalist JONAS KULD RATHJE, chefredaktør for Ingeniøren, tidl. Illustreret Videnskab, og forfatter flere populærvidenskabelige bøger om universet. Absurd Stars and a Mystery from the Universe’s Youth Neutron stars are almost absurd objects that push the limits of physics to the extreme. A single teaspoon of their material would weigh as much as all the people on Earth combined. “So what?”, you might ask – but without neutron stars, you wouldn’t be here at all. Their gravity is extreme, and when neutron stars spiral towards each other and merge, they release explosions so powerful that spacetime itself ripples, and new elements are forged in milliseconds – including some of those needed to build a human being. In this episode professor Darach Watson from the Cosmic Dawn Center at the Niels Bohr Institute explains what neutron stars really are, how they form, and why collisions between them are among the most interesting phenomena physics can study. The conversation also turns to a very different mystery in the early universe: the so-called little red dots revealed in large numbers by the James Webb Space Telescope. At first, they appeared to be something that shouldn’t be able to exist. Now, Watson and his colleagues suggest they likely represent black holes in an early and unusual phase of growth – shrouded in dense, hot gas and observed at a time when the universe was still very young. DARACH WATSON is Professor of Astrophysics at the Cosmic Dawn Center, Niels Bohr Institute, University of Copenhagen. In December 2025, he and five colleagues in the international research group ENGRAVE received one of the world’s largest research prizes, the European Into Change Award. He is interviewed by journalist JONAS KULD RATHJE, editor-in-chief of tech media Ingeniøren, and author of several popular science books about the universe. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Wegovy lyder som et enkelt svar på et komplekst problem: mindre appetit, mindre vægt, færre sygdomme. Men hvad er det egentlig, der bliver “skruet på” i kroppen – og hvad følger med, når man gør et tarmhormon til verdens mest omtalte medicin? Tag med forskeren bag opdagelsen, professor Jens Juul Holst, helt ned i maskinrummet bag GLP-1: et hormon, der først aktiveres, når maden er kommet langt ned i tarmen – og som fungerer som en slags biologisk bremse. Det påvirker ikke bare sult, men også kroppens måde at håndtere energi på. Samtidig flytter samtalen sig væk fra den rene vægtlogik: Fedme og type 2-diabetes hænger sammen med en lavgradig betændelsestilstand i kroppen, og GLP-1-stoffer ser ud til at påvirke mere end tallet på vægten – også risikoen for hjertekarsygdomme. Så hvad er det for en “kropsforståelse”, der er ved at ændre sig her? Og så er der det, man sjældent får med i overskrifterne: Hvem virker medicinen på – og hvem gør den ikke? Hvad ved vi om bivirkninger, når millioner behandles? Og hvis det her ikke bliver enden på fedme-epidemien, hvad bliver det så begyndelsen på? JENS JUUL HOLST er professor ved Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet, hvor han forsker i tarmhormoner. Han bliver interviewet af ANNA VON SPERLING, journalist på dagbladet Information. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Psykedelisk terapi og MDMA-terapi gennemgår i disse år en vild renæssance. Efter at de har været forbudt og tabuiseret i adskillige årtier, er vi igen begyndt at undersøge, om stoffer som MDMA, svampe, ketamin, LSD og DMT kan hjælpe mennesker med så forskellige udfordringer som depression, PTSD, spiseforstyrrelser, angst, parforholdsproblemer og andre personlige kriser. Men kan vi gøre stofferne til medicin, og i så fald hvordan? Jesper Andreasen er neurobiolog med fokus på psykiske lidelsers biologi og effekterne af psykoaktive stoffer, herunder klassiske psykedelika og MDMA. I denne udgave af ’Verden forsøgt forklaret’ fortæller han om, hvordan forskning på mus og rotter kan bidrage til bedre at forstå stoffernes effekter på mennesker og deres terapeutiske potentiale. Hør Jesper Andreasen tale om, hvad stofferne gør i hjernen og diskutere hvilke anvendelser, der kan forbedre livskvaliteten, og hvilke, der er risikable. Fælles for disse stoffer er, at de ikke bare ’fikser hjernen’. Men de kan understøtte en psykoterapeutisk proces. Episodens vært er journalist Kasper Lundberg, der i efteråret ’25 udkom med bogen ’TRIP’, hvori han beskriver sine egne oplevelser med ulovlig psykedelisk terapi. Lyt med, når forskeren forklarer forfatteren, hvad han egentlig udsatte sin hjerne for i løbet af det år! Hør også, hvad denne terapiform kan, og hvordan den kan blive et paradigmeskifte i, hvordan vi individuelt, i fællesskab og som samfund håndterer mistrivsel. JESPER ANDREASEN er neurobiolog med fokus på psykiske lidelsers biologi og effekter af psykofarmaka. Han er lektor ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af journalist KASPER LUNDBERG, som er forfatter til “TRIP – et år med psykedelisk terapi” (People’s, 2025). I bogen beskriver han bl.a. sine egne terapeutiske oplevelser med MDMA, ayahuasca, LSD og psilocybin. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Er et nederlag bare et nederlag? Ikke ifølge Anna Sandberg og Sine Krogh, som i en ny bog – ”Nederlagets ekko”– undersøger den ånds- og kulturhistoriske betydning af det knusende danske nederlag i 1864. Tabet af menneskeliv og landområder satte sig dybe spor, men blev også afsæt for åndelig oprustning og en ny national selvforståelse. Hør i dette afsnit af ’Verden forsøgt forklaret’, hvordan 1864 var et spejl for, hvordan krige lever videre i billeder, litteratur og nationale fortællinger – og hvordan skyld, skam og heltemod bliver diskuteret længe efter, slaget er tabt. Kulturkommentator Anne Sophia Hermansen interviewer de to forskere om, hvordan fortællinger kan trøste, samle og mobilisere – men også forsimple og fordreje. Kulturen har siden nederlaget skabt og udfordret forståelserne af krigens betydning på en måde, der gør at vi kan spejle fortiden i nutiden. En samtale, der kobler traumet fra 1864 til nutiden: åndelig oprustning, kulturel modstandskraft og spørgsmålet om, hvad der faktisk kan samle os i en urolig tid med en ny krigstrussel. Få et kulturhistorisk blik på nederlagets efterliv – og på hvorfor 1864 stadig er en kampplads for, hvordan vi forstår os selv. ANNA SANDBERG er lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet og leder forskningsprojektet ”Danish-German Cultures (1773-1864): Conflict and Cohesion”. Kunsthistoriker SINE KROGH er postdoc ved samme projekt, og sammen er de forfattere til ”Nederlagets ekko” i serien ”100 danmarkshistorier” (Aarhus Universitetsforlag, 2025). ANNE SOPHIA HERMANSEN er kulturkommentator og radiovært på DR. I episoden omtales tre malerier: ”Danske infanterister trækker en kanonlavet ved tilbagetrækningen fra Dannevirkestillingen 1864” af Niels Simonsen (1864). Se det her: https://app.smartify.org/da-DK/objects/danske-infanterister-traekker-en-kanonlavet-ved-tilbagetoget-fra-dannevirke-stillingen-1864 ”En helt fra 1864” af Frants Henningsen (1901). Se det her: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Henningsen_En_helt_fra_1864_1901.jpg ”En såret dansk kriger” af Elisabeth Jerichau Baumann (1865). Se det her: https://open.smk.dk/artwork/image/KMS852 VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Da Donald Trump sagde, at “tarif er det skønneste ord i ordbogen”, talte han arabisk. Det gjorde politikeren Mai Mercado også, da hun for nylig skrev: ”Dansk er dansk. Arabisk er arabisk. Hold det adskilt”. Arabiske ord fra ‘abrikos’ og ‘alkohol’ til ‘skak’, ‘kaffe’ og ‘kalifat’ er nemlig gennem mange generationer rejst ind i vores sprog. I en ny bog fortæller professor Jakob Skovgaard-Petersen i 28 små essays, hvordan nogle af de vigtigste og mest almindelige af ordene har bevæget sig ind i dansk – og om den udveksling mellem nord og syd, øst og vest, der har båret ordene med sig. Hvert ord fortæller ikke så lidt om forbindelserne mellem to verdener, nogle betragter som komplet inkompatible: Den vestlige og den arabiske. Måske fortæller de endda en del af vores egen historie, der er blevet glemt i historiebøgerne. JAKOB SKOVGAARD-PETERSEN er professor i islam i den arabiske verden ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og forfatter til en række bøger, senest 'Lille leksikon med arabiske ord på dansk' (Informations Forlag, 2025). Han bliver interviewet af LOTTE FOLKE KAARSHOLM, cand. mag. og redaktionschef for Opinion på Politiken. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad nu hvis det ikke er profit, der driver drømmene hos topcheferne i Silicon Valley – men et romantisk, eksistentialistisk drive om at “maximize my impact” og ændre spillereglerne for, hvad det vil sige at være menneske? Professor Anders Søgaard forsker i store sprogmodeller og kunstig intelligens, og i sin nyeste bog bruger han utopien som nøgle til at forstå tech-industriens fremtidsdrømme: ikke som science fiction på afstand, men som politisk-filosofiske strømninger, der gør det fristende at drømme om samfund uden begrænsende institutioner, regler og demokrati. Hør, hvad en utopi egentlig er, hvorfor sprogmodeller gør det let at projicere “intelligens” over i software, og hvad der kan gå galt, hvis man begynder at erstatte organisk voksede forvaltningsprocesser og offentlige institutioner med AI – ud fra forestillingen om, at samfundets kompleksitet i sidste ende kan reduceres til noget, der “sidder inde i hjerner”. I selskab med journalist Iben Maria Zeuthen fortæller Anders Søgaard i denne episode om, hvordan AI er et tveægget sværd, der kan udvide mulighederne for nogle (fx ordblinde, blinde eller minoritetssprogede) og samtidig ramme skævt og skabe nye sårbarheder – og hvorfor den vigtigste kamp lige nu kan være at sikre, at vi alle sammen er med i samtalen, før AI rulles ud i skala i hverdagsinfrastruktur som Aula, e-Boks og velfærdssystemer. ANDERS SØGAARD er professor i kunstig intelligens ved Københavns Universitet og forsker i datalogi og filosofi. I sin seneste bog “Pakkeliste til fremtiden – ti ting du får brug for i en verden med kunstig intelligens” (Gutkind, 2025) arbejder han med utopier som nøgle til at forstå tech-industriens visioner. Han bliver interviewet af journalist og radiovært IBEN MARIA ZEUTHEN. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvorfor flytter vi? Og hvad sker der oppe i vore hoveder, når ingen af os længere bor, hvor vi er født? Det 20. århundrede bragte kolossale forandringer i menneskenes levevilkår. Vi gik fra, at langt de fleste boede og arbejdede på landet med landbrug, til det stik modsatte: Ni ud af ti bor nu i byerne og arbejder med alt andet en primærproduktion, og vandringen mod byerne fortsætter. Hvad har det gjort ved vores måde at se verden på? Hvordan har det forandret hverdagen og livsindstillingen for den, hvis familie flyttede fra Øster Velling til Aarhus eller fra Horbelev til hovedstaden? Sociolingvist og professor Pia Quist er leder af det nystartede tværfaglige humanistiske forskningscenter TRANSITION på Københavns Universitet. Her undersøger sprog, litteratur- og historieforskere sammen, hvordan det 20. århundredes store forandringer mellem by og land har formet menneskers liv, sprog og forestillinger om verden. Danmark har haft en enestående tradition gennem mange årtier at indsamle folkeminder og private borgeres oplevelser. Med blandt andet dét i ryggen vil TRANSITION forsøge at kortlægge, hvordan menneskene selv har oplevet de gigantiske forandringer. Pia Quist bidrager med sin sprogforskning, som blandt andet har undersøgt ungdommens sprog på Københavns Vestegn. I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ taler den mangeårige vært bag ‘Klog på sprog’-programmet på DR, Adrian Hughes, med Pia Quist om at lede et helt nyt tværfagligt forskningsområde, som tager udgangspunkt i et fænomen, de fleste mennesker har haft inde på livet: Nemlig det, at enten de eller deres familie har gennemlevet den moderne, grænseløse mobilitet. PIA QUIST er professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet og leder af det nye grundforskningscenter TRANSITION – Centre for Changing Urban and Rural Lifes. Hun bliver interviewet af journalist og tv- og radiovært ADRIAN HUGHES, der har behandlet kunst, kultur og sprog i en lang række udsendelser, senest P1’s populære ‘Klog på Sprog’. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad betyder det egentlig, når den internationale retsorden siges at være i krise? Er det folkeretten, der er ved at bryde sammen – eller forestillingerne om, hvordan verden burde hænge sammen? I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET folder folkeretsprofessor Astrid Kjeldgaard-Pedersen folkerettens maskinrum ud. Hun forklarer, hvad international ret faktisk er, hvordan den bliver til, og hvorfor den fortsat spiller en rolle i en verden præget af krig, magtpolitik og pres på internationale institutioner. Samtalen med historiker Bo Lidegaard bevæger sig fra de store principielle spørgsmål til konkrete brændpunkter: menneskerettigheder, internationale domstole, statslederes immunitet og Danmarks rolle som lille stat i et globalt retssystem. Undervejs bliver det tydeligt, hvorfor der er forskel på at kritisere internationale domstole og på at underminere den internationale retsorden. Lyt med og få overblik over de dilemmaer, der opstår, når jura, politik og folkelig retsfølelse ikke længere bevæger sig i takt – og over, hvad der står på spil for et land som Danmark. Optaget foran et livepublikum i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. ASTRID KJELDGAARD-PEDERSEN er professor i folkeret ved Københavns Universitet og leder af Center for Ret og Sikkerhed – CERES – på Det Juridiske Fakultet samme sted. Hun er chefredaktør for Nordic Journal of International Law og forfatter til bl.a. “The International Legal Personality of the Individual” (Oxford, 2018). Hun bliver interviewet af udenrigspolitisk analytiker BO LIDEGAARD, dr.phil i historie, forfatter og medstifter af det internationale rådgivningsfirma Kaya Partners. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvordan kan et stærkt kriminaliseret stof bevæge sig tusindvis af kilometer gennem verden – uden at blive ændret undervejs? Og hvad fortæller det om den måde, globaliseringen faktisk fungerer på? I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET følger vi kokainens korridorer: fra produktion i Latinamerika, gennem vestafrikanske transitlande og videre ind i Europa – helt ind i hverdagslivet i Danmark. Med afsæt i spildevandsmålinger, prisudvikling og renhed viser antropolog Henrik Vigh, hvordan kokain i dag bevæger sig gennem en ekstremt effektiv og stabil infrastruktur, som eksisterer parallelt med – og ofte under – den officielle globale logistik. Hør ham forklare begreber som narkostater, globale korridorer og samskrøbelighed: hvordan langvarig krise, konflikt og statslig skrøbelighed ét sted i verden kan få meget konkrete konsekvenser et andet. Ikke som undtagelser, men som en del af den måde verden hænger sammen på. Her bliver kokain ikke kun et rusmiddel, men en nøgle til at forstå forbindelsen mellem stat, kriminalitet og global orden. Hør om feltarbejde blandt militser og narkosmuglere og kriminologisk forskning i flow, logistik og systemer – og forstå hvordan kriser og konflikter, der opstår i lande langt væk, kan ende midt på dansegulvet til din egen fest. HENRIK VIGH er professor i antropologi ved Københavns Universitet og leder af Center for Global Kriminologi samme sted. Han bliver interviewet af KRISTIAN CEDERVALL LAUTA, prorektor og professor i retsvidenskab ved Københavns Universitet. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad forstår vi egentlig ved sex? Og hvorfor bliver seksuelle problemer hurtigt gjort til spørgsmål om funktion – selv om det sjældent er dét, der fylder mest? Overlæge ved Sexologisk Klinik, professor Annamaria Giraldi, forklarer i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’,hvordan mennesker, der opsøger sexologisk behandling, ofte møder op med meget konkrete problemer – rejsning, lyst, udløsning – men ender med at tale om noget andet: nærhed, relation og muligheden for at tale sammen. Med afsæt i forskning og klinisk praksis beskriver hun, hvordan sygdom, stress, depression og medicin påvirker seksualiteten både biologisk, psykologisk og i parforholdet. I samtale med journalist og forfatter Amalie Langballe gennemgår Giraldi blandt andet, hvad der sker med lysten ved depression, hvordan hjernens kemi spiller ind, hvorfor bivirkninger ved medicin kan ramme seksualiteten, og hvorfor det ofte er vanskeligere at tale om sex netop dér, hvor sygdom fylder mest. Samtalen kredser også om forestillinger om normalitet, kønsforskelle i lyst og om, hvorfor et godt sexliv ikke kan måles i hyppighed eller præstation. ANNAMARIA GIRALDI er overlæge ved Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, og klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af AMALIE LANGBALLE, journalist ved Weekendavisen og forfatter, senest til romanen “Elskende” (Lindhardt og Ringhof, 2025). VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Klimaforandringerne rejser ikke kun spørgsmål om politik og regulering, men udfordrer de grundlæggende begreber, vi bruger til at forstå magt, ansvar og demokrati. Professor i statskundskab, Lars Tønder, præsenterer her et anderledes perspektiv på klimakrisen: som et fænomen, der gennemtrænger samfund, videnskab og politiske institutioner – og som afslører begrænsningerne i et menneskecentreret magtbegreb. Med afsæt i klassisk politisk teori og nyere forskning argumenterer han i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ for, at naturen ikke kan forstås som en passiv ramme om politik, men må tænkes som en del af de relationer, hvor magt og handlekraft opstår. I samtale med prorektor og juraprofessor Kristian Cedervall Lauta udfolder Lars Tønder sit skel mellem magt-over og magt-til og viser, hvordan magt ikke kun udøves hierarkisk, men også opstår i fællesskaber, demokratiske eksperimenter og kollektive processer. En tankevækkende samtale om paradigmeskift i videnskaben, demokratisk innovation, borgerforsamlinger og de politiske implikationer af at tage naturens rolle alvorligt. LARS TØNDER er professor og leder af Institut for Statskundskab på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på SDU. Han er bl.a. medlem af Advisory Board for Danmarks Nationale Center for Klimaforskning. Lars Tønder bliver interviewet af KRISTIAN CEDERVALL LAUTA, der er prorektor for Københavns Universitet og professor i retsvidenskab samme sted. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Er en dårlig eksamen et traume? Et knust hjerte? Eller en konflikt i familien? I dag bruges ordet traume om snart sagt alt – fra barndommens små og store nederlag til oplevelser på sociale medier, præstationspres og usikkerhed om fremtiden. Men når alt bliver kaldt et traume, risikerer vi så ikke, at begrebet mister sin betydning? ”Vi er kommet derhen, hvor voldsomme oplevelser næsten automatisk omtales som livsomvæltende og behandlingskrævende. Men sådan er virkeligheden ikke,” siger Karen-Inge Karstoft, professor i psykologi ved Københavns Universitet, og forfatter til bogen "Hvorfor taler alle om traumer?” (Informations Forlag, 2025) Hun fortæller i denne episode af 'Verden forsøgt forklaret', hvordan traumebegrebet er rykket fra fagtidsskrifterne til sociale medier og hverdagskulturen – og hvorfor det er et problem, når vi begynder at forvente, at alle voldsomme oplevelser nødvendigvis kræver behandling. For forskningen peger på noget andet: mennesket er langt mere robust, end vi går og tror. Hvordan kan vi tale om det, der udfordrer os, gør ondt eller ryster os i vores grundvold, uden at sygeliggøre os selv og hinanden? Og hvordan skelner vi mellem oplevelser, der gør ondt – og egentlige traumer? Og hvorfor er det vigtigt? KAREN–INGE KARSTOFT er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet og forsker i klinisk psykologi og epidemiologi med fokus på potentielt traumatiske begivenheder og traumereaktioner. Hun bliver interviewet af PERNILLE MELSTED, der er underviser og forfatter, senest til “Den vigtige vrede” (Gyldendal, 2024). VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad siger vores madvaner om den verden, vi er blevet til – og den, vi er på vej imod? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ udfolder antropolog Cecilie Rubow sit nye feltarbejde blandt regenerative jordbrugere og undersøger, hvorfor noget så hverdagsnært som en tomat kan åbne for grundlæggende spørgsmål om arbejde, natur, vaner og menneskets forbindelse til jorden. Samtalen handler mindre om landbrugspolitik og mere om de konkrete praksisser, der opstår, når mennesker igen stikker hænderne i jorden. Sammen med journalist Mikkel Frey Damgaard taler Rubow om kroppe, udmattelse, håb, de økologiske kriser og om et feltarbejde, der både er fysisk krævende og erkendelsesmæssigt forandrende. Undervejs følger vi tomaten – ikke som et symbol, men som en plante, hvis former, historie og dyrkning bliver et empirisk udgangspunkt for at forstå de forbindelser, der binder landskaber, fødevarer, mennesker og andre arter sammen. CECILIE RUBOW er lektor i antropologi ved Københavns Universitet og forsker i menneskers forhold til natur, klima og fødevarer. Hun er forfatter til bl.a. “Indendørsmenneskets natur” (Aarhus Universitetsforlag, 2022). Rubow bliver interviewet af journalist MIKKEL FREY DAMGAARD, der er forfatter – senest til “Fiskejournal – en begynders bekendelser” (Gads Forlag, 2022) og taleskriver i Miljøministeriet. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi har effektiviseret vores landbrug, slået vores græsplæner og bygget motorveje og kunstige øer. Men vi har glemt at regne på, hvad det koster os, når insekterne forsvinder, og naturen bliver stille. Både vores mentale tilstand og vores økonomi risikerer nemlig at blive ramt, hvis ikke vi værdisætter naturens ressourcer. Arter uddør, vores luft er forurenet og det danske samfund taber mellem 200 og 300 mia. kr. om året pga. skader på klima, miljø og biodiversitet. Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen har været med til at udvikle et grønt BNP. Tanken er at værdisætte naturens ressourcer, så vi får tænkt naturen ind i vores økonomiske politik. Vi har lært, at forbrug gør os lykkelige. Vækst er blevet solgt som værende synonymt med velfærd. Men hvad er det gode liv egentlig? Kan vi være hele mennesker i en spoleret natur? Og hvordan får vi talt organiske værdier ind i et maskinelt regneark? Lyt med og drøm dig ind til kernen af livet, når Peter Birch Sørensen hjælper os med at forstå vigtigheden i at sætte pris på naturen. PETER BIRCH SØRENSEN er professor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, tidligere overvismand og formand for Klimarådet. I de seneste år har han primært forsket i problemstillinger inden for miljø-, ressource- og klimaøkonomi. Han bliver interviewet af journalist IBEN MARIA ZEUTHEN. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvor sund du er, og hvordan du bliver syg, bestemmes ikke bare af de gener, du er født med. Det bestemmes også af din levevis og af, hvad du og din krop har oplevet. Af rækkefølgen du har haft dine sygdomme i. Og af hvor du står på din vej gennem livet. I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ møder vi Søren Brunak, professor i systembiologi og sundhedsinformatik, som gennem en lang forskerkarriere har udviklet og introduceret videnskabelige strategier for anvendelse af enorme mængder sundhedsdata. Han har for nylig udgivet forskning i det internationale tidsskrift Nature om en ny generativ AI-model, der kan give et bud på den næste og mest sandsynlige diagnose blandt mere end 1.000 udbredte sygdomme. Danmark er et land, hvor dyb viden og årtiers data om din helbredshistorie kan bruges til at afklare, hvad man kan gøre for dig nu – hvis lægen eller forskerne altså kan stille de rigtige spørgsmål til de data. Og med kunstig intelligens kan spørgsmålene til de dybe data i dag stilles så avanceret, at algoritmerne bliver til sundhedsinstrumenter i sig selv. I denne samtale med Lotte Folke Kaarsholm gør Søren Brunak status på de nye muligheder for den personlige medicin, hvor Danmark står med enestående muligheder for at kombinere store datakræfter med dyb historisk viden. SØREN BRUNAK er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og leder af den nye Afdeling for Sundhedsdataforskning og AI på Københavns Universitet. Han er samtidig tilknyttet Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research som forskningsdirektør. Han bliver interviewet af LOTTE FOLKE KAARSHOLM, cand. mag. og redaktionschef for Opinion på Politiken. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Vi lever omkring en tredjedel af vores liv med lukkede øjne. Sådan burde det i hvert fald være. Men de seneste årtier er vores søvn blevet stadig mere udfordret. Hvad er implikationerne på kort sigt af den forstyrrede søvn for børn, unge og voksne? Hvad er de langsigtede konsekvenser for folkesundheden? Og kan vi hver især overhovedet stille noget op? Hør professor Birgitte Rahbek Kornum, som i årevis har forsket i søvn og søvnsygdomme, forklare, hvorfor nøglen til bedre søvn skal findes om dagen: Hendes forskningsfelt handler nemlig lige så meget om vågenhed, for sunde søvnvaner afhænger i høj grad af, hvordan vi forvalter vores levetid med åbne øjne. Vært i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ er journalist Jakob Sorgenfri Kjær, som interviewer Birgitte Rahbek Kornum foran et live publikum i Københavns Universitetsbibliotek i Fiolstræde. BIRGITTE RAHBEK KORNUM har en ph.d.-grad i neurovidenskab og er professor på Københavns Universitet. Hun er forfatter til de populærvidenskabelige bøger ’Forstå din søvn’ (2019) og ’Sover du?’ (2023). Hun er i samtale med JAKOB SORGENFRI KJÆR, journalist på Politiken og forfatter til bogen ’Kig op’ (2024). VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Kan man tale et menneske med psykose til fornuft? Er de psykotiske farlige? Og kan vi alle blive så syge, at vi bliver farlige? Psykosen er en skræmmende, men også fascinerende tilstand. I denne samtale med forfatteren Peter Øvig, der har beskrevet sine egne erfaringer med psykose i flere bøger, forsøger professor Merete Nordentoft at besvare spørgsmålet om, hvad der sker i hovedet på et menneske, der er ramt af psykose. Drab begået af mennesker med psykose får ofte stor opmærksomhed i medierne, og sagerne fylder i diskussioner både på Christiansborg og omkring frokostborde. Som forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab har Nordentoft peget på, at drabene også skyldes for ringe behandling i psykiatrien. Men hvad skal der til, før den psykotiske bliver farlig, og er det en risiko for os alle? Professor Merete Nordentoft er landets førende ekspert i psykoser. Hun er leder af den psykiatriske forskningsgruppe CORE og er internationalt anerkendt for at have startet de såkaldte OPUS-projekter, som har forbedret behandlingen af unge med psykoser. Merete Nordentoft spiller også en hovedrolle i Peter Øvigs nye bog om pot, så i denne samtale, optaget foran et live publikum, diskuterer de også, hvordan cannabis kan føre til hashpsykoser, og om hvilke rygere, der er mest udsatte. Vi hører også, om psykiateren selv har oplevet at være psykotisk … MERETE NORDENTOFT er overlæge ved Psykiatrisk Center København og professor i psykiatri ved Københavns Universitet. Hun er i samtale med journalist og dokumentarist PETER ØVIG, hvis prisvindende forfatterskab beskriver den nyere danmarkshistorie gennem dokumentariske bøger om bl.a. modstandsfolk, Blekingegadebanden, hippie- og BZ-bevægelsen og flere personlige værker. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Politikerne vil sætte digitale dørmænd foran internettets p*rn*grafi og forbyde unge under 18 år adgang. Men er p*rn* virkelig så farligt – eller er det snarere vores blik på den, der trænger til at blive nuanceret? Sociolog og p*rn*forsker Sidsel Harder vil bringe hård viden ind i en debat, der ofte bygger på myter. Sammen med journalist og forfatter Anders H. Rasmussen taler hun om, hvorfor p*rn* ikke nødvendigvis er blevet voldsommere, hvordan man undersøger den som kulturfænomen – og hvordan man kan blive en bedre forbruger af genren. Det handler om skam, nydelse og samtykke, om overgreb og etik – og om hvordan vores forståelse af s*x, teknologi og virkelighed forandrer sig, når selv p*rn*en bliver genereret af AI. SIDSEL HARDER er, som hun skriver på sin LinkedIn-profil, ‘sociolog med speciale i sidegader’ og adjunkt ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Hun har bidraget til Tænkepauser-bogserien med ‘P*rn*’ (Aarhus Universitetsforlag, 2023). Hun er i samtale med journalist, forfatter og foredragsholder ANDERS HAAHR RASMUSSEN, der har dækket udsendelsens emne i både bøger, artikler og podcasts. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

I fællessangen diskuterer vi, hvem vi selv er, og hvad der er dansk. Men hvad er egentlig en fællessang? Hvad er udtryk for noget såkaldt dansk? Og er der noget, vi ikke kan synge om? Det taler Michael Fjeldsøe, professor i musikvidenskab, med forfatter og sangskriver Dy Plambech om i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. Engang brugte man fællessang til at indarbejde danskhed i befolkningen. Men med Carl Nielsen og Højskolesangbogens første Melodibog i 1922 sker der noget andet. Fra at vi har sunget nationalromantiske sange om Danmarks storhed, bevæger fællessangen sig ind i et andet friere rum og kommer til at handle om natur og mentalitet. Gennem de seneste hundrede år er fællessang vokset som en bred tradition i befolkningen og blevet hjerteblod for mange. For i fællessangen diskuterer vi, hvem vi selv er, og hvad der er vores danske egenart. Men hvad er egentlig en fællessang? Og er der noget, vi ikke kan synge om? En samtale om fællessangens store betydning for hvem, vi har været som danskere, og hvem vi er i dag. MICHAEL FJELDSØE er professor i musikvidenskab ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet og leder af Carl Nielsen Centret ved Museum Odense. Han bliver interviewet af forfatter og sangskriver DY PLAMBECH. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Der findes næsten ikke noget mere skamfuldt end at have dårlige tænder. For dem er man jo selv uden om, ikke sandt? Så er det nærliggende at konkludere, at man også er et dårligt menneske – og så bliver det nemmere bare at gemme sig. For tandlægen. Og for verden. Sådan er tandskammens logik, men sådan behøver det ikke at være, siger Esben Boeskov Øzhayat, som du møder i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. Han forsker i sammenhængen mellem oral sundhed og samfund og undersøger de forhold, der afgør, hvorfor nogle af os går igennem et liv uden særlige problemer med tandsættet, mens det for andre er kilde til en nedadgående social og økonomisk spiral, drevet af skam og skyld. Esben Boeskov Øzhayat forsker i, hvordan tandsundhed, skamfølelser og ulighed hænger sammen. Han argumenterer for, at løsningen ikke kun handler om gratis tandlæge, men om at forstå de mekanismer, der får mennesker med dårlige tænder til at trække sig – og om at møde dem med empati i stedet for skyld. ESBEN BOESKOV ØZHAYAT er lektor ved Odontologisk Institut på Københavns Universitet og forskningsleder for fagområdet Samfundsodontologi samme sted. Han leder lige nu forsknings- og samskabelsesprojektet ‘Sund mund hele livet’. Journalist ved dagbladet Information, ANNA VON SPERLING, interviewer ham på scenen i Fiolstræde. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvorfor førte AIDS-krisen til styrkede rettigheder for danske homoseksuelle, mens den havde den modsatte effekt for andre berørte grupper? Og hvorfor er det nødvendigt at genfortælle historien om HIV/AIDS på stadigt nye måder? Bliv klogere på de kulturelle og politiske efterdønninger af en epidemi, når køns- og kulturforsker Michael Nebeling Petersen i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ fortæller om, hvordan HIV ramte velfærdsstaten. Som medforfatter til bogen ‘AIDS-krisens Danmarkshistorie’ har han fulgt virussens vej gennem historien og viser, hvordan fortællingerne om HIV/AIDS til enhver tid afspejler samfundets syn på minoriteter. I krydsfeltet mellem kultur, køn og medicinhistorie giver Nebeling Petersen nye vinkler på en sygdom og et historisk traume, som vi langt fra er færdige med at prøve at forstå. MICHAEL NEBELING PETERSEN er lektor på Københavns Universitet ved Center for Køn, Seksualitet og Forskellighed. Han er chefredaktør for det danske videnskabelige tidsskrift Kvinder, Køn & Forskning og bestyrelsesmedlem i KVINFO, i LGBT Asylum og Foreningen for Kønsforskning i Danmark. Han bliver interviewet af ELISABETH SKOU PEDERSEN, der er skribent, foredragsholder og ph.d. i litteraturhistorie. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad får vi mennesker egentlig ud af at dele vores hjem med hunden? Og hvad får hunden selv ud af livet som familiehund anno 2025? Er fedme, kedsomhed og ekstrem avl et godt hundeliv? Det er nogle af de spørgsmål, professor i bioetik, Peter Sandøe, svarer på, når han i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ tager os med ind i sit forskningsfelt og fortæller om det unikke forhold mellem menneske og hund. Hunden har i årtusinder hjulpet mennesker med at jage, med at holde sammen på andre husdyr, med at holde vagt og meget andet. I dag er hunden primært et familiedyr, og det mest populære af slagsen, som i dag lever i 20% af alle danske familier. Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger for moderne familiehunde, såsom ekstrem avl og udbredte problemer med fedme og kedsomhed, giver Peter Sandøe et tankevækkende og nuanceret blik på, hvordan vi bedst forstår – og tager ansvar for – menneskets bedste ven. Peter Sandøe interesserer sig for, hvordan synet på hunden og måden, den holdes på, har ændret sig over tid. Der er tale om dramatiske ændringer over relativt kort tid fra det typiske hundeliv som fritlevende landsbyhund til det totalt kontrollerede liv som moderne familiehund. Sammen med to forskerkollegaer har Peter Sandøe netop udgivet ‘Din kompetente hund’ (Gyldendal, 2025) PETER SANDØE er professor i bioetik på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet. Desuden er han leder af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd. Han bliver interviewet af MIKKEL FØNSSKOV, forfatter, journalist og redaktør på Gyldendal Nonfiktion. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Har du mærket trygheden ved endnu en Marvel-film, hvor spandexklædte superhelte løser sagerne i en sort/hvid verden? Hvor du kender plottet lige så godt som i din mors godnathistorier, og hvor virkelighedens moralske gråzoner og mudrede problemer aldrig forstyrrer? Din kultur er blevet infantiliseret, siger kriminolog og kulturteoretiker Keith Hayward i denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET. Langsomt, snigende, én fjollet ’kidult’, altså børnevoksen, ad gangen har vi sluppet forbindelsen til en verden, hvor det at blive voksen handlede om at tage ansvar. I stedet hylder kulturen ungdommelig selvoptagethed og behandler voksne mennesker som børn, der ikke kan gå ned ad en trappe uden advarsler om at huske gelænderet. Fjolleriet virker harmløst, men det har skræmmende konsekvenser. For når også politikerne holder op med at håndtere problemer og modstand som voksne mennesker, kommer afmagten og hysteriet. Hør, hvordan vi sammen spotter den kulturelle infantilisering og gør op med den, inden den har skabt en verden af problemer, ingen gider at løse. [ENGELSKSPROGET EPISODE] KEITH HAYWARD er professor i kriminologi ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ‘Infantilised: How Our Culture Killed Adulthood’ (Little Brown, 2024). Han er i samtale med LOTTE FOLKE KAARSHOLM, redaktionschef for opinion på Politiken. [ENGLISH VERSION] Infantilised: What happened to the adult society? Have you felt the comfort of yet another Marvel movie, where spandex-clad superheroes solve problems in a black-and-white world? Where the plot is as familiar as your childhood bedtime stories, and real-life moral grey zones never get in the way? According to criminologist and cultural theorist Keith Hayward, your culture has been infantilised. Slowly, subtly, one silly “kidult” at a time, we’ve lost touch with a world where becoming an adult meant taking responsibility. Instead, we celebrate youthful self-absorption and treat grown-ups like children – unable to walk down stairs without being reminded to hold the handrail. It may seem harmless, but the consequences are alarming. When even politicians stop dealing with problems like adults, frustration and hysteria take over. In this episode of VERDEN FORSØGT FORKLARET, Hayward explains how to spot the signs of cultural infantilisation – and how we might reclaim adulthood before we end up in a world full of problems no one wants to fix. KEITH HAYWARD is professor of criminology at the University of Copenhagen and author of ‘Infantilised: How Our Culture Killed Adulthood’ (Little Brown, 2024). He is interviewed by LOTTE FOLKE KAARSHOLM, opinion editor at Politiken. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvordan lyder en trussel egentlig – og kan vi på sproget genkende forskellen på formuleringer, der ”bare” skræmmer, og dem, der rent faktisk bliver fulgt op af kriminel handling? International forskning peger på, at de mest ukonkrete og implicitte trusler kan være de farligste. Tanya Karoli Christensen er professor i dansk sprog og dykker med sin forskning i retslingvistik ned i de mørkeste sider af mennesket. Hun forsker i det kriminelle sprog – fra trusler til terrormanifester – og hun rådgiver politi og advokater i sager, hvor sprogligt bevismateriale spiller en central rolle. I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ tager Tanya Karoli Christensen os med ned i den unikke samling af hundredvis af trusselsbeskeder, hun arbejder med, og forklarer, hvad sproget kan fortælle forskere om mennesker, som truer med at gøre skade på andre. Hør hende fortælle, hvorfor de mere ukonkrete, implicitte trusler – “Det kommer du til at fortryde”– er svære for retssystemet at håndtere, men afgørende at tage alvorlige. TANYA KAROLI CHRISTENSEN er professor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet og forsker i lingvistik. Hun bliver interviewet af journalist og radiovært IBEN MARIA ZEUTHEN. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser – men også en grundfølelse, vi alle kender. Hvor går grænsen mellem normal nervøsitet og behandlingskrævende angst? Hvordan kan angst forebygges, og kan man trænes til at modstå angst? I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ mødes to forskere fra vidt forskellige felter: Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst, og Markus Floris Christensen, ph.d. i litteratur og forfatter til bl.a. ‘Angstens gave’. Sammen udfolder de angstens mange former – fra kliniske diagnoser til eksistentielle erkendelser. Hør, hvorfor eksponering er nøglen til både behandling og forebyggelse, hvordan overbeskyttelse kan fastholde børn i angst – og hvorfor vi måske bør se angsten i øjnene, i stedet for at forsøge at undgå den. SONJA BREINHOLST er lektor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet, leder af Center for Angst samme sted og forsker i forebyggelse og behandling af angst og depression. Hun bliver interviewet af MARKUS FLORIS CHRISTENSEN, der er ph.d. i nordisk litteratur og forfatter til ‘Angstens gave’ (Multivers, 2023) og ‘Anxiety in Modern Scandinavian Literature’ (De Gruyter, 2024). VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Når du kontakter det offentlige, møder du sjældent et menneske – du får en chatbot. Og hvis det går rigtigt galt, bliver du sendt videre til en Facebook-gruppe. Men hvad nu, hvis kunstig intelligens faktisk kunne arbejde for borgerne – og ikke kun for systemet? [ENGELSKSPROGET EPISODE] Professor Serge Belongie har fået en vild idé. Han leder Pioneer Centre for AI og er en af kræfterne bag det nye nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, CAISA. I et ambitiøst projekt, han kalder ’VoresAI’, undersøger Belongie nu, hvordan vi kan udvikle en helt ny AI-infrastruktur, der bygger på nordiske værdier som gennemsigtighed, tillid og menneskefokus. Hvordan undgår vi en fremtid, hvor algoritmer sætter grænser for vores spørgsmål – og hvor offentlige tjenester outsources til Big Tech? Og kan vi – gennem fællesskab, åbenhed og demokratisk handlekraft – skabe et helt nyt digitalt system, vi faktisk kan have tillid til? I dette afsnit af VERDEN FORSØGT FORKLARET kan du høre, hvordan en vild forskningsidé fødes, hvad den har med fuglekiggeri og Claus Meyer at gøre, og hvorfor amerikanskfødte Belongie mener, at Danmark er et af det eneste steder i verden, hvor et sådan projekt vil kunne lykkes til fulde. SERGE BELONGIE er professor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet og leder af Pioneer Centre for AI og Belongie Lab ved Københavns Universitet. Han er i denne episode i samtale med tech-journalist og podcastvært MARIE HØST. [ENGLISH VERSION] 'OurAI': A civic alternative to Big Tech When you contact public authorities, you're rarely met by a human being – you get a chatbot. And if things really go wrong, you're redirected to a Facebook group. But what if artificial intelligence could actually work for the citizens – not just the system? Professor Serge Belongie has had a bold idea. He heads the Pioneer Centre for AI and is one of the driving forces behind the new national Center for Artificial Intelligence in Society, CAISA. In an ambitious project he calls “OurAI”, Belongie is exploring how we might build an entirely new AI infrastructure based on Nordic values like transparency, trust, and human-centered design. How do we avoid a future where algorithms limit the questions we’re allowed to ask – and where public services are outsourced to Big Tech? And can we – through community, openness, and democratic agency – create a new kind of digital infrastructure that we can actually trust? In this episode of VERDEN FORSØGT FORKLARET (’Making Sense of It All’) you’ll hear how a wild research idea is born, what it has to do with birdwatching and Danish film, and why American-born Belongie believes Denmark may be one of the only places in the world where such a project could truly succeed. SERGE BELONGIE is a professor in the Department of Computer Science at the University of Copenhagen and leads both the Pioneer Centre for AI and the Belongie Lab. In this episode, he is in conversation with tech journalist and podcast host MARIE HØST. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Når vi tager på i vægt, hvorfor kan videnskaben så ikke forklare hvorfor? Er det muligt at dyrke håbet, selv når fremtiden virker håbløs? Når samtidens største debatter går i hårdknude, må vi se kritisk på de normer og antagelser, der former samtalen. Det mener lektor i systematisk teologi, Johanne Stubbe Teglbjærg Christensen. Hun er stifter af Center for Paradoksstudier på Københavns Universitet og forsker i den slags problemer, der virker uløselige: eksistentielle paradokser, etiske dilemmaer og videnskabelige gåder. Måske skal vi stille nogle helt andre spørgsmål, end vi plejer? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklarer’ kan du høre Johanne Stubbe Teglbjærg Christensen forklare, hvorfor samtidens største gåder løses bedst i mødet mellem spritny kreativitet og teologiens ældgamle tænkning. JOHANNE STUBBE TEGLBJÆRG KRISTENSEN er lektor på Afdeling for Systematisk Teologi ved Københavns Universitet og hjælpepræst ved Søborgmagle Kirke. Hun er tidligere hovedredaktør for Dansk Teologisk Tidsskrift. Hun bliver interviewet af ELISABETH SKOU PEDERSEN, der er skribent, foredragsholder og ph.d. i litteraturhistorie. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Er der begået krænkelse af internationale forpligtelser i Grønland i forbindelse med den såkaldte spiralkampagne? Har borgere i Grønland adgang til samme standarder for menneskerettigheder som borgere i Danmark, og er der her et problem fra et menneskerettighedssynspunkt? Det er nogle af de spørgsmål, som lektor og jurist Miriam Cullen forsker i. Hun er internationalt anerkendt ekspert i menneskerettigheder og har arbejdet for Den Internationale Straffedomstol, for FN og har udforsket en række mørke kapitler af kolonimagternes møde med oprindelige folk. Miriam Cullen er også næstformand for den ekspertgruppe, som Naalakkersuisut, Grønlands regering, har nedsat til kulegravning af den såkaldte spiralkampagne, hvor op mod 4.500 grønlandske kvinder fik oplagt en spiral. Samtidig lægger hun netop i dette forår sidste hånd på en omfattende rapport om, hvordan retten til sundhed forvaltes i Grønland. Múte B. Egede, formanden for Naalakkersuisut, har kaldt spiralkampagnen for folkedrab. Samtidig trænger det store spørgsmål sig på: Har grønlænderne — også dem i de mindste bygder — den rette adgang til sundhed i dag? Bør Danmark og Grønland gøre det bedre, og kan vi lære af andre nationers postkoloniale erfaringer? MIRIAM CULLEN er lektor og forsker i menneskerettigheder ved Centre for European, Comparative, and Constitutional Legal Studies på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af journalist MARTIN BREUM, der er forfatter til flere bøger om udviklingen i Arktis og i rigsfællesskabet, senest ‘Grønland og den amerikanske forbindelse’ (2021). VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Familiehemmeligheder er ikke bare fortidens skam – de er også nutidens kampe om, hvad der skal deles, og hvad der bør ties ihjel. Professor i historie, Karen Vallgårda, åbner damebladsbrevkasser, skilsmisseprotokoller og andre arkiver fra det 20. århundrede for at vise os, hvordan hemmeligheder har præget familielivet og skiftet betydning med tiden. I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ folder Vallgårda sammen med journalist Camilla Stockmann de mekanismer ud, der gjorde utroskab, vold og ’uægte’ børn til noget, man skjulte. Men samtalen handler også om i dag: Hvorfor er åbenhed blevet en moralsk dyd? Og hvad går måske tabt, når fortiden ubekymret blotlægges i offentligheden? Få en følelseshistorikers blik på fortielse, frisættelse og skiftende normer – og om nødvendigheden af at være skeptisk over for samtidens trang til at flå alt frem i lyset. KAREN VALLGÅRDA er professor i historie ved SAXO-instituttet ved Københavns Universitet og forsker i familie- og følelseshistorie. Hun bliver interviewet af CAMILLA STOCKMANN som er journalist og podcastvært på Politiken og forfatter, senest til ‘Når du strammer garnet’, som blander prosa, essay, journal, brev og meget mere for at udforske moderskabets mørkelagte rum. (Gyldendal, 2023). VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Grønlands undergrund har længe været genstand for storpolitiske fantasier. USA har ønsket at købe øen eller slet og ret overtage den. Præsident Trump mener, at Danmark forhindrer Grønland i at udvinde sine rigdomme. Men hvad siger forskningen? Geolog Minik Rosing punkterer myter og overdrivelser om guld, olie og sjældne jordarter – og tegner i stedet et andet og mere håbefuldt perspektiv: At Grønlands egentlige skat ligger i enorme mængder naturligt forekommende gletsjermel, som kan bruges både som naturlig gødning og til at trække CO₂ ud af atmosfæren. I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ folder han fortællingen om, hvordan Grønland – potentielt kan blive et foregangsland i klimakampen, ud – ikke på trods af, men netop på grund af sin geologi. MINIK ROSING er professor i geologi ved Globe Institute på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af ANNE KIRSTINE HAMANN, der er journalist, forfatter og vært på P1 Morgen og P1 Orientering hos DR. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvorfor forlader kvinder stadig videnskabelige felter hurtigere end mænd? Hvorfor har neurodivergente studerende en højere risiko for at opleve isolation og udbrændthed? Hvad betyder det for os alle – fra forskning og innovation til hverdagen på arbejdspladsen? Inklusion er ikke kun et spørgsmål om retfærdighed – det handler om, hvordan vi sikrer, at vores samfund får glæde af den bredest mulige talentmasse. Når vi forstår, hvordan køn og neurodiversitet krydser hinanden, kan vi skabe miljøer, hvor flere kan bidrage og trives. Pernille Bjørn forsker – med udgangspunkt i det datalogiske felt – i, hvordan vi kan udvikle mere inkluderende strukturer i akademia, forskning og arbejdspladser. Hvordan påvirker normer, IT-systemer og undervisning, hvem der bliver – og hvem der falder fra? Og hvordan kan vi designe digitale løsninger, der ikke bare hjælper dem, der står udenfor, men som gavner os alle? Kort sagt: Hvordan skaber vi et videnssamfund, der ikke taber talenter på gulvet? Samtalen byder også på en skarp og konkret kritik af de strukturelle barrierer, der stadig præger universiteter, arbejdspladser og teknologisk udvikling – og på idéer til, hvordan vi kan ændre dem. PERNILLE BJØRN er professor og viceinstitutleder for forskning ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet. Hun bliver interviewet af KRISTIAN CEDERVALL LAUTA, der er prorektor på Københavns Universitet og professor i retsvidenskab. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvordan bliver en kendis-retssag, en algiersk OL-bokser eller en DR-børnefigur som Onkel Reje til strategiske brikker i en global cyberkrig? Og hvorfor blev idoldyrkelsen af manden bag et skyderi på Manhattan så massiv? Internetfænomenet 'memes' kan virke uskyldige – en hurtig joke eller en visuel kommentar. Men de kan også være våben, der truer demokratier og destabiliserer den offentlige samtale. Med kunstig intelligens, deep fakes og koordinerede kampagner har cyberkrigen udviklet sig til at inkludere manipulation af folke- og mediestemningen. Medieforsker Line Nybro Petersen forsker i det presserende problem med konspirationsteorier, misinformation og ekstremisme online – og hvordan den breder sig gennem fankultur, humor og algoritmer. Få indsigt i alt fra russisk propaganda og saudiarabiske bot-netværk til digitale bevægelser, der hylder gerningsmænd og angriber børne-tv. Bliv klogere på den nye ekstremismes usynlige mekanismer – og hvordan du spotter en meme-hær på cyberkrigens skjulte slagmarker. LINE NYBRO PETERSEN er lektor i medievidenskab ved Københavns Universitet. Hun har forsket i fankultur og digital deltagelse og er i øjeblikket leder af et europæisk forskningsprojekt om ‘Social Media Narratives: Addressing Extremism in Middle-Age' (smidgeproject.eu). Hun bliver interviewet af KATRINE K. PEDERSEN, ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet og forfatter til en række bøger om digital kultur og modkultur og vært på Politiken-podcasten ‘Meme dig til magten’. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

I en opmærksomhedsøkonomi på speed er vi always on, når vi hele tiden tjekker mobilen. Hør psykologiprofessor Signe Vangkilde fortælle, hvad det gør ved vores evne til at fastholde fokus. Gør vi os selv og samfundet en bjørnetjeneste i en hidsig jagt på at multitaske og få stadig mere information?. Vi føler, vi skal være konstant tilgængelige og opdaterede. Der er ikke den platform, vi ikke skal være på, ikke den podcast, vi ikke lige skal høre i køkkenet eller på vej på studie eller arbejde. Tjekker du ikke også din telefon under et møde eller en forelæsning, når et andet menneske taler? Foran dine børn, når de prøver at fortælle dig noget? Signe Vangkilde forsker i, hvordan vi faktisk bliver mere ineffektive og begår flere fejl, når vi konstant skifter vores fokus og underminerer vores pauser. Forstå hvorfor vores attention span er i frit fald, og deltag i debatten om de mulige implikationer og perspektiver. For hvordan løser vi verdens store problemer, når vi ikke kan fastholde fokus på en problemstilling i mere end få sekunder ad gangen? SIGNE ALLERUP VANGKILDE er professor i psykologi ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og blandt andet ekspert i opmærksomhed, opmærksomhedsforstyrrelser og neuropsykologi. Hun bliver interviewet af JAKOB SORGENFRI KJÆR, journalist på Politiken og forfatter til ’KIG OP – Hvordan skærmen kom imellem dig og mig - og hvordan vi tager kontrollen tilbage’ (Politikens Forlag 2024). VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.

Hvad afgør egentlig, hvor godt vi klarer os – økonomisk og i livet? Er det dine forældres penge, din uddannelse – eller noget så overset som tålmodighed? Økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner mener, at vi undervurderer adfærdens betydning for økonomisk succes. Hør, hvorfor nogle bliver rige (og om det handler om skatteplanlægning eller personlighed), hvordan det lykkedes at dæmme op for skattely – og hvad det ikke løser – og forstå, hvad der egentlig sker med kvinders indkomst, når de får børn, og hvorfor det problem ikke bare går over af sig selv. I samtale med økonomiskribent Hakon Mosbech udforsker han i denne samtale et par sejlivede myter om vores økonomiske adfærd, og fortæller om forskningen i netop det felt. Hør også, hvordan social ulighed viser sig i forventet levetid, og hvorfor jobcentrene fik så dårligt et ry. CLAUS THUSTRUP KREINER er professor i økonomi ved Københavns Universitet og leder af Center for Economic Behaviour and Inequality, CEBI. Han bliver interviewet af HAKON MOSBECH, der er medstifter af og økonomiskribent på Zetland. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hosted by Simplecast, an AdsWizz company. See pcm.adswizz.com for information about our collection and use of personal data for advertising.