Finans Podcast
FINANS
Podcasts fra FINANS. DET DER TÆLLER udkommer hver mandag, og ser frem mod ugens væsentlige begivenheder i verdensøkonomien. BUNDLINJEN udkommer hver fredag, hvor et skiftende panel debatterer aktuelle emner og historier fra erhvervslivet. FINANS WEEKEND kan høres fra klokken 05.00 hver lørdag - her møder du en af Finans-redaktionens medarbejere og kommer med bag arbejdet med erhvervsstoffet. GRØNNE PENGE er vores podcast om den grønne omstilling. Den udkommer to gange om måneden - det samme gør LEDELSE MED LOUISEN ORBESEN, Finans ledelsespodcast. VALG I USA - vores dækning af det amerikanske præsidentvalg udkommer hver torsdag morgen kl. 05.00 og vores LYN-ANALYSER og PERSPEKTIV dryppes ud på kanalen i et løbende flow.
Podcasts fra FINANS. DET DER TÆLLER udkommer hver mandag, og ser frem mod ugens væsentlige begivenheder i verdensøkonomien. BUNDLINJEN udkommer hver fredag, hvor et skiftende panel debatterer aktuelle emner og historier fra erhvervslivet. FINANS WEEKEND kan høres fra klokken 05.00 hver lørdag - her møder du en af Finans-redaktionens medarbejere og kommer med bag arbejdet med erhvervsstoffet. GRØNNE PENGE er vores podcast om den grønne omstilling. Den udkommer to gange om måneden - det samme gør LEDELSE MED LOUISEN ORBESEN, Finans ledelsespodcast. VALG I USA - vores dækning af det amerikanske præsidentvalg udkommer hver torsdag morgen kl. 05.00 og vores LYN-ANALYSER og PERSPEKTIV dryppes ud på kanalen i et løbende flow.
Lyn-analyse: Novo overrasker med nye stærke tal, men der er store huller i osten
Episoder
Novo Nordisk kom onsdag med regnskab, og efter mange dystre meldinger de sidste par år, så var der masser af optur at spore - umiddelbart. Tallene viste fornyet styrke og comeback for et af kerneprodukterne. Men omvendt var regnskabet også milevidt fra det, ærkerivalen præsterer, og det er der flere grunde til. Hør, hvad de er, i denne Lyn-analyse fra Finans og få brugbar viden på få minutter. Gæst: Nick Sturm, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Novo. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er efterhånden blevet moderne i LinkedIn-Danmark at have en fin bestyrelsespost, man kan vise frem på de sociale medier. Men er det i virkeligheden, fordi vi brænder for bestyrelsesarbejdet? Eller er mange i virkeligheden mere tiltrukket af den status og prestige, der følger med titlen som bestyrelsesmedlem? Er bestyrelsesarbejdet blevet endnu en måde at positionere sig på – frem for et arbejde, man oprigtigt brænder for? Det er et af emnerne, panelet tager fat på i denne episode af Chefgangen. Vi skal også omkring, hvorfor vi som ledere kan have så svært ved både at sige og modtage et helt enkelt »tak«. For hvad er det egentlig, der gør det så svært at anerkende andre og ikke mindst selv tage imod anerkendelsen? I studiet: Christina Rosendahl, filminstruktør Dennis Nørmark, antropolog, forfatter og foredragsholder Vært: Louise Dinesen, psykolog, forfatter og foredragsholder See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den tidligere smykkerigmand Jesper "Kasi" Nielsen har tabt og tabt, men nægtet at give op. Nu har "Kasi" Nielsen valgt at barberer langt størstedelen af sit søgsmål mod smykkegiganten Pandora. Fra 8,4 mia. kr. til 824 mio. kr. Spørgsmålet er om mere end 10 års kamp er ved at dræne kassen eller om det i virkeligheden bare er strategi. Bliv klogere på endnu et opsigtsvækkende kapitel i sagen mellem Kasi og Pandora. Det er Finans Lyn-analyse. Gæst: Jesper Høberg, graverchef, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Udadtil prædiker Danish Crown dyrevelfærd og etik. Men indadtil er fortællingen en helt anden. Danish Crown har nemlig i årevis benyttet en særlig religiøs slagtemetode på koncernens slagterier i Polen – en metode, der i øvrigt er forbudt i Danmark. Det får nu flere til at anklage Danish Crown for dyremishandling og dobbeltmoral. I dagens episode af Bundlinjen diskuterer vi også tirsdagens amerikanske midtvejsvalg. For mange virksomheder herhjemme vejrer morgenluft, hvis demokraterne får medvind i stemmeboksen. Men er vi for naive? Har USA forandret sig for altid? I panelet: Thomas Jul, adm. direktør i KMD Martin Ågerup, direktør i Skattebetalerne Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, nyheds- og podcastredaktør på Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vindgiganten Ørsted har massive udgifter bundet op i sin havvindparker. Det koster nemlig mange milliarder at bygge og sætte de store havvindmøller op langt fra land. Derfor benytter selskabet sig i stor stil af investorer, der er med til at lægge ud for de massive opstartsudgifter. Nu viser det sig imidlertid, at en investorerne er medejer af et sanktioneret russisk olieselskab. Hvorfor det er et problem, og hvad Ørsted siger til det, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: William Springer, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Arkivfoto: Ørsted. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tirsdag den 3. november går midtvejsvalget i USA ind i sin afgørende fase, når amerikanerne går til stemmeurnerne for at afgøre, hvem der skal have pladserne i Kongressens to kamre: Senatet og Repræsentanternes Hus. Lige nu har Republikanerne flertallet i begge kamre. Prognoser peger imidlertid på, at Demokraterne kan stå til en storsejr, som vil ændre magtbalancen i Washington. Men hvad sker der, hvis Donald Trump mister kontrollen over Kongressen? Får præsidenten sværere ved at føre sin politik ud i livet? Står USA over for to år med politisk handlingslammelse? Hvad vil det i så fald betyde for økonomien, virksomhederne og finansmarkederne? Hør mere i denne særlige udgave af Finans' podcast Det, der tæller. Vært: Daniel Skinbjerg, journalist på Finans Gæster: Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, og Søren Kristensen, cheføkonom i AL Sydbank. Lydklip: Fox News Musik: Vlad Krotov / Pixabay See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er måske den vanskeligste disciplin i jagten på den næste generation af topledere. At afgøre, hvem der har potentialet til at håndtere et topjob fem eller ti år ude i fremtiden – i en verden præget af teknologiske spring, geopolitisk uro og forretningsmodeller, vi endnu ikke kender. I denne udgave af Headhunterne går vi ind i psykologens værksted og undersøger, om test og systematik kan løse et næsten umuligt problem: At vælge den leder i dag, der skal lykkes i en ukendt fremtid. Kristine Cholewa fra Amrop bruger personlighedstest, kognitive test, cases og strukturerede interviews til at komme bag om cv’et og de indøvede svar. Ikke for at forudsige fremtiden, men for at finde de egenskaber, der øger sandsynligheden for, at en leder kan håndtere det ukendte. Gæst: Kristine Cholewa, partner i Amrop Vært: Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør på Finans Produktion: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
Både den amerikanske og europæiske centralbank valgte i denne uge at holde renten i ro. Det til trods for, at inflationen i både USA og Europa er næsten dobbelt så høj som idealet. Spørgsmålet er, om rentestigninger er fortid, eller om det reelt er stilhed før storm, for intet tyder på, at inflationen løjer af lige med det samme. Bliv klogere på centralbankernes tøven, og hvad konsekvensen kan være i denne lyn-analyse fra Finans. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør på Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Heiko Becker. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Ecco er dansk erhvervslivs sorte hul. Ingen ved, hvad der foregår, og resten må vi gætte os til. Det blev endnu en gang tydeligt for nylig, da Ecco uden nærmere forklaring meddelte, at topchef Thomas Gøgsig var stoppet. Nu skal Ecco på jagt efter sin fjerde topchef siden 2001 – alt imens økonomien halter, og omdømmet har fået alvorlige ridser i lakken efter beslutningen om at blive i Rusland. I denne episode af Lunde & Linding forsøger vi at finde svar på, hvorfor Ecco og den magtfulde ejerfamilie har lukket sig så fuldstændigt om sig selv. Deltagere: Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Søren Linding, debatredaktør og erhvervskommentator på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
Friske tal Carlsberg viser, at selskabet har stor succes med sælge læskedrikke, som led i selskabets nye strategi. Til gengæld går det sløjere med at sælge øl, og det står i skarp kontrast til konkurrenten Heineken, som vokser med imponerende rater, selv om selskabet kun producerer øl. Har Carlsberg spillet på for mange heste, og hvorfor kan Heineken sælge øl, Når Carlsberg ikke kan? De spørgsmål og mange flere får du svar på i Finans Lyn-analyse. Gæst: Niels Lunde, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Stine Bidstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
»Livet er ikke meget værd at leve, hvis man ikke genopfinder sig selv løbende.« Det siger André Rogaczewski, topchef i Netcompany, i en ledelsessamtale, der starter med heavy metal og ender ved meningen med det hele. Sammen med vært Mette Højen taler André Rogaczewski om musik som fællessprog på tværs af kulturer, og om hvorfor Netcompany fra første dag har haft noget af skotterne fra Braveheart over sig. Hør også, hvorfor verdensmusikken har en plads i André Rogaczewski hjerte. Ugens gæst: André Rogaczewski, adm. direktør i Netcompany Vært: Mette Højen Produceret af: Anders Thykier Podcastredaktør: Rasmus Bendtsen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Tech-giganten Anthropic er klar til at gå på børsen og håber på at overgå rumselskabet SpaceX´ børsnotering fra i sommer og ramme astronomiske 13.000 milliarder kroner børsnoteringen. Men hvad frygten for AI og dens ufattelige kræfter, som selv topchefen for Anthropic har været ude og advare imod? Kan man godt være idealistisk og begrænse selve det, man lever af - især når investorerne kræver afkast? Hør, hvordan Anthropic mener at have regnet dilemmaet ud, og hvorfor en børsnotering faktisk synes underlig, når man læser hvor godt selskabet mod alle forventninger klarer sig allerede. Alt sammen i denne lidt forlængede udgave af Finans Lyn-analyse. Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist, Finans. Vært: Mads Ring Arkivfoto: Dado Ruvic. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Præcisering: Denne udsendelse har afsæt i et forskningsprojekt om fordele og ulemper ved atomkraft. Projektet er udarbejdet af Erhvervslivets Tænketank med økonomisk støtte fra Novo Nordisk Fonden, hvis bestyrelsesformand er Lars Rebien Sørensen. Den første af flere rapporter fra projektet blev præsenteret i 2025. Siden offentliggørelsen har en række uvildige forskere og økonomer i artikler på Finans såvel som i andre medier rettet omfattende kritik af rapportens konklusioner og beregningsmæssige grundlag, herunder de anvendte regnemodeller. Erhvervslivets Tænketank har tidligere afvist kritikken og kritikernes indvendinger. Finans beklager, at disse væsentlige oplysninger ikke fremgik af den oprindelige version af udsendelsen. Allerede nu mangler mange virksomheder desperat strøm, fordi udbygningen af elnettet er forsinket. Men en ting er udbygningen. Noget andet er forsyningssikkerheden. For kan vi overhovedet klare os med vind og sol? Og hvad hvis Sverige og Norge cutter forbindelsen, hvad gør vi så? Kan atomkraft være løsningen? og hvis den er, hvor langt tid vil der gå, før vi har den - og kan det overhøvedet betale sig? Det diskuterer Joachim Sperling med Torsten Hasforth, cheføkonom i CONCITO, og Finn Lauritzen, cheføkonom i Erhvervslivets Tænketank i denne uge af Finans-podcasten Tænketanken. Gæster: Torsten Hasforth, cheføkonom i CONCITO. Finn Lauritzen, cheføkonom i Erhvervslivets Tænketank. Vært: Joachim Sperling, Selvstændig rådgiver og konsulent, Notat. Foto/layout: Thomas Lekfeldt/Anders Thykier. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kunstig intelligens gør hverdagen lettere. Men hvad sker der med mennesker, når teknologien fjerner modstanden og konstant kæmper om vores opmærksomhed? I denne episode af Ledelse med Louise Orbesen gæster læge og ekspert i digital sundhed Imran Rashid studiet til en samtale om AI, friktion og kampen for det frie sind. I Imran Rashids nye bog, Sanseløs, advarer han om, at konstant digital hyperstimulation er ved at omforme menneskeheden. Louise Orbesen spørger også til techgiganternes interesser og det kollektive ansvar. Hvad kan den enkelte gøre, hvad kræver fælles handling, og hvordan håndterer Imran Rashid selv sit digitale liv? Gæst: Imran Rashid, læge, forfatter og ekspert i digital sundhed Vært: Louise Orbesen, ledelsesekspert Podcastredaktør: Rasmus Bendtsen See omnystudio.com/listener for privacy information.
USA er Danmarks ubetinget største handelspartner og har været det i en årrække nu. Derfor kunne mange måske bekymre sig for, hvad konsekvenserne kan blive, når amerikanerne skal stemme til midtvejsvalget om godt en uge. For selvom Donald Trump og republikanerne står til at kunne tabe begge kamre i Kongressen, så er det faktisk slet ikke det, der er de bedste nyheder. Hør, hvorfor der er så god grund til positivisme omkring vores store eksport til USA og mulighederne fremover i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Kresten Andersen, journalist på Finans Vært: Mads Ring Foto: Stine Bidstrup See omnystudio.com/listener for privacy information.
Står det til Vestas-topchefen Henrik Andersen, skal udenlandske specialister og medarbejdere have langt mere favorable skattevilkår i form af en forlænget forskerskatteordning. Ellers pakker de kufferten og rejser hjem, når de skal betale lige så meget i skat som dig og mig. Men har Vestas-topchefen ret i sin bekymring? Eller må landets største virksomheder selv betale regningen, hvis de vil holde på deres udenlandske medarbejdere? Det diskuterer panelet i denne episode af Bundlinjen, hvor vi skal også forbi De Økonomiske Vismænd, der er klar til at svinge skattehammeren over de danske boligejere. I panelet: Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør på Finans Anne Buchardt, chef for private banking og investering i Danske Bank Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, nyheds- og podcastredaktør på Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
Som om Danish Crown ikke havde det svært nok allerede med kritik af topchef og rekordlave svineafregninger. Nu beskyldes slagterigiganten også for decideret dyremishandling og udpræget dobbeltmoral. Hvad beskyldningerne går ud på, og hvori dobbeltmoralen består, bliver du klogere på de næste minutter i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Peter Thomsen, graverjournalist på Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Mikkel Berg Pedersen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
AI- og chipaktierne har længe været de store drivkræfter på aktiemarkedet. Men efter lang tids kursfest er stemningen vendt, og de ellers brandvarme aktier er blevet sendt på retræte. Nervøsiteten er vokset blandt investorerne, men hvad er årsagen til nedturen, og vil modvinden fortsætte - eller vil regnskabssæsonen og de snarlige rentemøder i centralbankerne i USA og Europa kunne vende billedet igen? Alt det bliver diskuteret i denne uges udgave af ”Det, der tæller”, som dykker ned i, hvordan regnskaberne fra toneangivende tech-virksomheder og signaler fra Federal Reserve og ECB kan afgøre retningen for aktiemarkedet fremadrettet. Gæst: Otto Friedrichsen, viceinvesteringsdirektør i Formuepleje Vært: Daniel Skinbjerg, journalist på Finans Redigering: Daniel Skinbjerg See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der opstår ofte ildebrande i dansk erhvervsliv, der skal slukkes i en fart. Så hvem ringer man til, når virksomheden har et problem? I denne udgave af Headhunterne taler vi med Christian Hvashøj om en voksende del af ledelsesmarkedet, hvor tempoet er højt, og erfaring slår potentiale. For flere og flere virksomheder henter en såkaldt interimleder ind – en erfaren leder, der med få dages varsel skal træde ind i virksomheden, forstå problemerne og begynde at træffe beslutninger. Det hele uden de 100 dage, en ny topchef normalt får til at finde sig til rette. Men hvad sker der, når interimlederen efter tre dage ringer til headhunteren og siger: »Hvad fanden er det her?«, fordi virksomheden og opgaven viser sig at være noget helt andet end det, kunden beskrev? Og risikerer interimlederen at blive virksomhedens lejesoldat, der er hentet ind for at gennemføre fyringer og træffe andre ubehagelige beslutninger, som den permanente ledelse helst vil slippe for? Gæst: Christian Hvashøj, ejer og adm. direktør i Danmark for Nextt & Mason Vært: Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør på Finans Produktion: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
Rigtig mange især i den ældre generation har svært ved at tale med kollegerne om deres løn. Og selvom løn historisk har været noget privat, og indtil for ikke så voldsomt mange år siden var noget arbejdsgiveren kunne forbyde man delte, så er der faktisk mange fordele ved at være åben om sin løn - noget som de yngre generationer har taget til sig og som et nyt løn-direktiv også åbner op for. Hvad fordelene kan være og hvorfor det er så svært for mange af os at bryde boblen kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Anna Sofie Laue, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Arkivfoto: Joachim Ladefoged. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der er knap to uger til Novos næste regnskab bliver lagt frem. Og de fleste analytikere er enige om, at regnskabet er en vigtig strømpil for Novos retning med ny fedmepille og ny strategi. Samtidig er der også en vis optimisme at spore. Hvad den optimisme bunder i, og hvor Novo står lige nu i forhold til ærkerivalen Eli Lilly gør Novo-skribent Nick Sturm dig klogere på i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Nick Sturm, Journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Novo. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den danske logistikkæmpe DSV er under pres. Siden sommerferien er aktien styrtdykket. Men onsdagens regnskab gav DSV-aktien et længe ventet comeback – og lidt tiltrængt luft til de hårdt pressede aktionærer. Men betyder det, at krisen i DSV er ovre? Nej, lyder vurderingen fra panelet i denne episode af Lunde & Linding. For opkøbet af tyske DB Schenker, der skal gøre DSV til verdens ubestridt største logistikvirksomhed, kører langtfra på skinner. Og nu er også topchef Jens Lund under pres. Deltagere: Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Kresten Andersen, journalist på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
DSV kom onsdag med regnskab for 3. kvartal og overraskede positivt. På forhånd var der stor usikkerhed om resultatet, fordi transportgiganten siden opkøbet af tyske DB Schenker for første gang i årevis har været stærkt udfordret i kerneforretningen. Hør, hvad erhvervskommentator Niels Lunde læser ud af regnskabet, og hvor han stadig ser masser af udfordringer, men også masser af potentiale. Det er Finans Lyn-analyse på få minutter. Gæst: Niels Lunde, erhvervskommentator, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: DSV. See omnystudio.com/listener for privacy information.
De økonomiske vismænd kom tirsdag med en god nyhed til landets boligejere. Men samtidig havde de også en advarsel med. Regeringen er nemlig i gavehumør i disse år, og selvom statsfinanserne har det rigtig godt, begynder grænsen for gavmildheden ifølge vismændene at være nået. Hvad det mere præcist er, boligejerne kan se frem til, og hvorfor regeringen ikke må træde hårdere på speederen, redegør økonomiredaktør Heidi Brigitte Nielsen for i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Arkivfoto: Finn Frandsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kan mennesker, der har overvundet et misbrug, være særligt værdifulde medarbejdere? Og skal vi holde op med at forvente, at chefen altid har svarene? I denne episode af Chefgangen udfordrer filminstruktør Christina Rosendahl og psykolog Louise Dinesen to sejlivede forestillinger om mennesker og ledelse. Louise Orbesen er vært og leder samtalen om to spørgsmål, der på hver deres måde udfordrer vores forståelse af, hvad der gør mennesker til værdifulde medarbejdere og gode ledere. I studiet: Christina Rosendahl, filminstruktør Louise Dinesen, psykolog, forfatter og foredragsholder Vært: Louise Orbesen, strategi- og ledelsesrådgiver See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er ikke bare den enkelte, det går ud over. Det er i høj grad samfundet - og landets virksomheder. De økonomiske vismænd har sat luppen på stress-epidemien herhjemme og konklusionen er klar. Stress koster samfundet og arbejdspladserne en formue i form af penge og tabte medarbejdere. Samtidig er rigtig mange aldrig i stand til at genoptage arbejdet efter en langtidssygemelding med stress. Hør hvor stort vismændene mener, problemet er, og få en forklaring på, hvorfor der ikke er gjort mere for at mindske problemet i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto/genre: Oliver Eltinger. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det lyder ellers godt og politisk korrekt, når Nykredit på linje med andre af landets største banker blacklister investeringer i selskaber, som enten udvinder olie og gas, producerer tobak eller på anden måde driver virksomhed, der ikke harmonerer med bankens etiske værdier. Problemet er bare, at en række særlige kunder får lov at omgås listerne og investere i de blacklistede selskaber gennem banken. Hvordan det hænger sammen og hvad bankernes forklaring er, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Aksel Heine Mortensen, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Toby Talbot/AP. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mens de ansatte i kriseramte Danish Crown må se kolleger blive fyret og den planlagte lønforhøjelse fordufte, er topledelsen blevet forgyldt med bonusser i millionklassen. Hvilket signal sender det? Bør direktionen gå forrest og droppe bonusprogrammerne? Eller er det bydende nødvendigt for at sikre sig, at det er de skarpeste hoveder, der står i spidsen for Danish Crowns overlevelseskamp? Det spørgsmål stiller vi i denne episode af Bundlinjen, hvor vi også skal forbi Nordeas danske topchef, der har smidt en håndgranat ind i den betændte boliglånskrig. Ugens panel: Karina Rothoff Brix, landechef i Danmark for kryptoplatformen Firi Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans Bo Øksnebjerg, partner i EY Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lederen skal gerne være en foregangsperson, igangsætter og den medarbejderen kommer til, hvis der udfordringer. Men en ny undersøgelse viser, at mange ledere faktisk selv oplever udfordringer med deres rolle og arbejde. Op mod en fjedredel af lederne oplever ensomhed og mistrives i rollen. Hvilke konsekvenser det kan have for virksomheden, og hvorfor det er så vigtigt at lederne trives kan du høre i denne Lyn-analyse, hvor du også får konkrete råd til løsningerne, hvad man kan gøre for at sætte lederens trivsel i højsædet, kan du få svar på i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Anna Sofie Laue, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Arkiv/genre. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Frankrig har nok at slås med i øjeblikket. Store, voldelige demonstrationer, tårnhøje renter på den stadigt stigende statsgæld, og et politisk system, der ikke formår at gennemføre de nødvendige reformer. Men hvor længe kan det blive ved, og hvor længe kan Den Europæiske Centralbank afvise at gribe ind? Og hvad kan man lære af 2022, hvor den den britiske premierminister Liz Truss fik det finansielle system til næsten at bryde sammen? Det taler vi om i denne uges udgave af Det, Der Tæller, hvor chefstrateg i Sterna Capital, Mikael Milhøj, sætter tingene i perspektiv. Vært og redigering: Heidi Birgitte Nielsen, økonomiredaktør på Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det skabte enorm debat, da topchefen i Ørsted, Rasmus Errboe, for nylig udtale, at selskabet køber forskellige komponenter til deres havvindmølleparker hos kinesiske selskaber. Kritikken haglede ned over Errboe og Ørsted blandet andet fordi selskabet selv tidligere har haseleret kraftigt mod statsstøttede kinesiske selskaber, der underbyder europæiske virksomheder i et væld af brancher. Spørgsmålet er så bare, om man helt kan gå uden om kineserne og om europæiske virksomheder overhovedet kan konkurrerer uden at benytte sig at billig statsstøttet kinesisk materiel. Det kan du blive klogere på i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: William Alkærsig Springer, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Arkivfoto: CIP. See omnystudio.com/listener for privacy information.
»Stort.« Sådan lyder det kontante svar fra Pia Torreck fra Ingvardsen Partners i denne episode af Headhunterne. Spørgsmålet gik på, hvor stort et ansvar headhunterne har for, at Danmark halter bagefter sammenlignelige lande, når det gælder kvindelige topledere i erhvervslivet. Men der er et dilemma. Headhunteren skal også tjene penge. Kunden betaler regningen, og i sidste ende er det bestyrelsen, der bestemmer, hvem den vil ansætte. I denne udgave af Headhunterne fortæller Pia Torreck, hvor hun synes, at headhunterens ansvar begynder, og hvor det ender. For kan branchen både hævde, at den vil skabe større diversitet i toppen og samtidig slå op i banen, når kunden alligevel gør det, han plejer. Gæst: Pia Torreck, ledende partner i Ingvardsen Partners Vært: Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør på Finans Produktion: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
Var forløbet ordentligt gennemtænkt og prisen rimelig, da staten overtog aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne fra ATP. Handlen lød på 32 mia. kr. for 60 pct. af aktierne og blev vedtaget på kun 19 timer. Siden har både eksperter og branchefolk undret sig over den høje pris, og nu to år efter beslutningen er Rigsrevisionen blevet bedt om at undersøge forløbet og prisen nærmere. Samtidig er helt nye oplysninger kommet frem. Hvad de går ud på, og hvad rigsrevisionen rolle bliver kan du høre mere om de næste minutter i denne Lyn-analyse. Gæst: Mathias Blædel, graverjournalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det vakte i den grad opsigt, da hackere brød ind i franske supermarkeders kølemontre og skruede op for temperaturerne, så franske kæder mistede fødevarer for millioner af euro. Og ingen kan vide sig sikker. For hackerne kan trænge alle steder - lige fra kaffemaskiner over kopimaskener til helt centrale IT-systemer. Hvordan hackerne gjorde, og hvad der skal til for at dæmme op kan du få overblik over i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jesper Kildebogaard, tech-journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Eduardo Souares. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Anja Bach Eriksson har altid gået sine egne veje og søgt udfordringerne, for det er i det svære, man for alvor lærer noget. Efter en karriere i den globale finanssektor er hun i dag bestyrelsesleder og medejer af familievirksomheden M.J. Eriksson, en af Danmarks store jord-, anlægs- og infrastrukturvirksomheder. Det var den yngste datters veninde, der fik LF Systems “Afraid to Feel” ind på Anja Bach Erikssons playliste. Et højenergisk nummer, der passer godt til hendes syn på ledelse: Folk bliver påvirket af lederens energi, og det skal man være bevidst om. Anja Bach Erikssons ledersang er Nina Simones “Feeling Good”, og for hende handler god ledelse om at sætte rammerne og retningen og give dygtige mennesker frihed til at levere. Under ansvar, vel at mærke. M.J. Erikssons soundtrack er Dvořáks “Fra den nye verden”, en symfoni, der forbinder det gamle med det nye, ligesom en tredje generation, der tager historien med ind i en verden i forandring. Sammen med vært Mette Højen taler Anja Bach Eriksson om at gøre sig umage, lede med frihed og ansvaret for at bygge Danmarks kritiske infrastruktur. Ugens gæst: Anja Bach Eriksson, bestyrelsesleder og medejer af M.J. Eriksson Vært: Mette Højen Produceret af: Anders Thykier See omnystudio.com/listener for privacy information.
Stress er blevet en folkesygdom - det er måske ikke længere så overraskende. Nu viser en analyse, at det især er de unge, der er hårdt ramt. Og mange af dem er ikke engang startet på arbejdsmarkedet endnu. Det får store pensionskasser til at slå alarm. Hvorfor de unge rammes så hårdt, og hvad man kan gøre for at undgå de voldsomme konsekvenser, bliver du klogere på i løbet af få minutter i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Claus Iversen, finansredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Foto/genre: Arkiv. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Print er blevet dømt ude i årtier. Alligevel insisterer Kristoffer Dahy Ernst på, at det trykte magasin har en fremtid. I denne episode af Tænketanken fortæller chefredaktøren for Euroman og Gastro om kunsten at skabe et stærkt mediebrand i en digital tidsalder og om den vanskelige grænse mellem journalistik og kommercielle interesser. Gæst: Kristoffer Dahy Ernst, chefredaktør, Euroman & Gastro Vært: Joachim Sperling Foto/Grafik: Thomas Lekfeldt/Anders Thykier See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det der mest af alt lignede et vaskeægte iværksætter eventyr for to brødre er i stedet endt som et økonomisk mareridt og en kæmpe nedtur. Old Irish Pub-kæden, der har sine pubber spredt ud over hele landet og flere nabolande var en stor millionforretning for brødrene Blak. Men efter at have solgt majoriteten til en hollandsk kapitalfond er alt gået i hårdknude, og i dag er begge brødre blevet tvunget ud af selskabet økonomisk og den ene sågar bortvist. Hvad der er gået galt og hvordan en kæmpe succes er endt som en kæmpe nedtur kan du blive klogere på i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jesper Kroer Høberg, graverchef, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Kasper Heden Andersen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvis du vil være en god og autentisk leder, skal du have fokus på dine egne personlige dyder. Det er budskabet fra Uffe Erup Larsen, ledelsesrådgiver og executive coach, i denne episode af ledelsespodcasten Ledelse med Louise Orbesen. Uffe Erup Larsen er forfatter til bogen "Mantra", der sætter fokus på personlige dyder som en vigtig grundsten i moderne lederskab. Når du arbejder bevidst med dine dyder i hverdagen, kan du fremstå mere autentisk som leder. Dyderne fungerer som et indre kompas, og det er særligt vigtigt, når du har magt over dine medarbejdere, og din adfærd direkte smitter af på dem. Ugens gæst: Uffe Erup Larsen, ledelsesrådgiver og executive coach Vært: Louise Orbesen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den danske statskasse er næsten tom, og hvis der skal bruges flere penge på klima, forsvar og gratis tandlæge de kommende år, så skal de penge findes et andet sted i budgettet. Sådan lyder det igen og igen fra eksperter og politikere. Men samtidig så hober milliarderne sig op på statens konto i Nationalbanken, hvor formuen nu har rundet 871 mia. kr. "Det er ret mystisk, men det er sådan, det er," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank i denne uges udgave af Det, Der Tæller. Her forklarer han, hvad man kan og ikke kan bruge de mange milliarder på kontoen til - hvis man altså vil. "Det er jo en politisk beslutning," påpeger han. Gæst: Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank Vært og redigering: Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mange ejerledere uden bestyrelse frygter, at en bestyrelse gør virksomheden langsommere. Ifølge Center for Ejerledede Virksomheders seneste rapport om fordele og ulemper ved bestyrelser er netop tab af tempo og handlefrihed blandt de mest udbredte forventede ulemper ved at etablere en bestyrelse. Men for Anders Byriel, adm. direktør og medejer af den danske designvirksomhed Kvadrat, er sagen en helt anden. Det fortæller han i det nyeste afsnit af podcasten Ejerlederne, som Finans udgiver i samarbejde med Center for Ejerledede Virksomheder på Copenhagen Business School. Gæst: Anders Byriel, medejer og adm. direktør i Kvadrat Vært: Josefine Volqvartz Produceret af: Center for Ejerledede Virksomheder på CBS See omnystudio.com/listener for privacy information.
Headhunteren har traditionelt levet af sit netværk, sin erfaring og sin særlige næse for, hvem der passer til jobbet. Men hvad sker der, når kunstig intelligens på få sekunder kan gennemsøge tusindvis af kandidater og måske finde den, headhunteren selv har overset? I denne udgave af Finans' podcastserie Headhunterne møder vi Anna Fast Nilsson fra Hird Consulting, som bruger AI i stor stil i jagten på ledere. Hun ser teknologien som både ven og udfordrer. Gæst: Anna Fast Nilsson, stifter af Hird Vært: Søren Linding, erhvervskommentator og debatredaktør på Finans Produktion: Kasper Søegaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det kostede modevirksomheden Rains en fjerdedel af overskuddet, da virksomheden i 2019 blev udsat for svindel. Rigtig mange af landets små og mellemstore virksomheder oplever at blive angrebet og opsøgt af svindlere på nettet, i telefonen eller over mail. Og problemet er eksploderet i omfang. Hvorfor SMV´erne er særligt udsat, hvor stort omfanget er, og hvad man som virksomhed kan gøre for at mindske risikoen, kan du blive klogere i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Mathilde Krogsgaard, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Finn Frandsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Han er blevet kaldt Danmarks mest pressede topchef. Niels Ulrich Duedahl blev for to år siden sat i spidsen for Danish Crown for at redde koncernen ud af en historisk krise. Men måske er presset ved at blive for stort. 35 tidligere og nuværende medarbejdere og ledere i Danish Crown fortæller nu, at Danish Crown er ramt af en frygtkultur, der siver fra toppen ned gennem organisationen. Hovedparten af kilderne er også kritiske over for Niels Duedahls ledelsesstil, som bliver kaldt både hårdhændet, brysk og management by fear. Er der et oprør under opsejling internt i Danish Crown? Eller skal Niels Duedahl stramme grebet endnu mere om den kriseramte slagterigigant? Det diskuterer panelet i denne uges episode af Lunde & Linding. Deltagere: Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Heidi Birgitte Nielsen, økonomisk redaktør på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
Bestyrelsen i Genmab har ifølge den selv nogle helt særlige udfordringer. Udfordringer, der kræver ekstra høj aflønning af medlemmerne. Den har flere aktionærer i selskabet dog mere end svært ved at forstå, og det har betydet, at bestyrelsen nu af to gange har prøvet at få stemt lønningerne igennem. Hvorfor lønningerne skal være så høje, hvorfor kritikerne stiller sig på hælene, og hvad det hele er endt med, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jesper Kroer Høberg, graverchef, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Jeroen Bouman. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Slagterigiganten Danish Crown befinder sig i en historisk krise, og det kan måske kræve en fast hånd at styre et stort selskab gennem stormvejret. Men ifølge en lang række nuværende og tidligere medarbejdere, Finans har talt med, så er hånden fra topchef Niels Ulrich Duedahl alt for fast og styrende - noget der har skabt en udpræget frygtkultur i selskabet. Hvad der gør medarbejderne utrygge ved Niels Duedahls ledelsesmetoder, og hvad bestyrelsen siger til kritikken og resultaterne kan du høre meget mere om i denne Lyn-analyse på få minutter. Gæst: Mathias Blædel, graverjournalist, Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Thomas Lekfeldt. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den er helt gal i Frankrig. De offentlige finanser hænger slet ikke sammen og har ikke gjort det i årevis. Gældsbjerget er simpelthen ved at vokse alle over hovedet, og derfor skal der drastiske metoder til fra enten Frankrig selv eller EU, hvis ikke Frankrig og i sidste ende EU skal ende i en gældskrise, som i 2012. Hør hvorfor det er gået så galt, og hvad man kan gøre for at rette op. Hør Finans Lyn-analyse og bliv klogere på få minutter. Gæst: Heidi Birgitte Nielsen. Vært: Mads Ring. Foto: Sarah Meyssonnier See omnystudio.com/listener for privacy information.
Internetbanken Lunar, der længe har haft rollen som den frække dreng i klassen blandt de danske banker, skal nu på jagt efter sin sjette direktør på bare fem år. Topchef Søren Kyhl har valgt at stoppe efter få måneder i spidsen for banken, som samtidig kæmper med økonomien og har Finanstilsynet hængende over sig. Men ifølge bestyrelsesformanden er det hele helt udramatisk. Tror vi på det? Eller foregår der langt mere bag kulisserne? Det diskuterer panelet i denne episode af Bundlinjen, hvor vi også ser nærmere på, hvilke egenskaber fremtidens topchefer skal besidde. Ugens panel: Gitte Lillelund Bech, public affairs-rådgiver og tidligere minister Rikke Østergaard, erhvervssociolog og forfatter Niels Lunde, erhvervskommentator på Finans Vært: Rasmus Bendtsen, redaktør på Finans See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der er fuld fart på Salling, men der er næsten endnu mere fart på Proshop. Derfor er det måske ikke så mærkeligt at ejeren af Netto, Føtex, Bilka og Fætter BR blandt meget andet, nu også kan tilføje Danmarks 4. største webshop - til sin lange række ejerskaber. Hvorfor Salling Group vælger at investere så solidt i Proshop, og hvad det er, webshoppen er lykkes med, kan du høre mere om i denne Lyn-analyse fra Finans. Gæst: Jesper Olesen, journalist Finans. Vært: Mads Ring. Foto: Proshop. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Midtvejsvalget i USA nærmer sig med hastige skridt, og om mindre end en måned skal amerikanerne stemme om, hvem der skal sidde med magten i Kongressens to kamre – Senatet og Repræsentanternes Hus. Begivenheden bliver fulgt tæt af investorerne verden over, og mens den i sig selv risikerer at skabe markedsvolatilitet, så kan udfaldet af valget også få indflydelse på det AI-boom, som har drevet det amerikanske aktiemarked til rekordniveauer. For kunstig intelligens er blevet et af de afgørende temaer i valgkampen, og en stor del af amerikanerne har et negativt syn på opførelsen af de AI-datacentre, som skal sikre, at USA vinder det teknologiske kapløb. På samme tid lurer risikoen for, at USA's præsident, Donald Trump, ikke anerkender valgresultatet, og ifølge Ib Fredslund Madsen, der er chefstrateg i Jyske Bank, kan det blive en joker i reaktionen oven på midtvejsvalget. Bliv klogere i denne uges udgave af "Det, der tæller". Gæst: Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank Vært: Daniel Skinbjerg, journalist på Finans Lydklip: ABC News Redigering: Daniel Skinbjerg See omnystudio.com/listener for privacy information.