Børsen investor cover

Børsen investor

Børsen

Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.

Børsen Investor giver dig ugens bedste og mest vigtige aktietips, kritiske analyser på udvalgte aktier og et overblik, der rækker ind i næste uge samt et relevant perspektiv for den langsigtede investor.

Novo-aktionærer: Vi vil se resultater, og det gør vi med Q3

0:00 0:00

Episoder

Novo-aktionærer: Vi vil se resultater, og det gør vi med Q3 04 Nov 2026

Humøret stiger fra frysepunktet blandt Novo investorer. Selskabet leverer resultater - ikke bare forventninger - med sit regnskab for tredje kvartal, lyder det fra Novo-aktionærerne Johnny Madsen, investeringschef i Formue- & Investeringspleje, og Lars Hytting, aktiechef i kapitalforvalteren Arthascope. I denne Børsen Investor podcast dykker vi ned i, hvad investorerne har fokus på, hvis Novo skal kunne fortsætte sin fremgang fra tredje kvartal og, hvor kursen så skal hen? Vi taler med Lars Skovgaard Andersen, investeringsstrateg i Danske Bank, om, hvorfor det teknologitunge amerikanske aktieindeks Nasdaq 100 er tæt på korrektionsniveau, og hvor han efter nedturen vil allokere pengene hen. Hør også lytterspørgsmål om Genmab og Royal Unibrew. Vært: Gro Høyer Thielst Producer: Frederik Præstiin Følg All Star-porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/926b1f88-faba-42e2-8bcd-2b6549eccc52/all-star-portefoljen

Bankrådgiveren grinede ad hendes drøm - svaret blev en »fuck you«-konto 02 Nov 2026

Som 13-årig brugte Soulaima Gourani sine konfirmationspenge på en billet væk hjemmefra. Siden har økonomisk frihed været vigtigere for hende end at tjene flest mulige penge. I denne episode af Sådan investerer jeg fortæller iværksætteren, forfatteren og foredragsholderen om de benhårde år i USA med techvirksomheden Happioh, som hun nu har solgt til en amerikansk virksomhed. Undervejs undlod hun at udbetale løn til sig selv i årevis og havde lyst til at give op hver eneste dag. Du kan også høre om hendes værste investering i de forkerte mennesker, om bankrådgiveren, der grinede ad hendes iværksætterdrøm, og om den »fuck you«-konto, der blev et symbol på hendes ønske om uafhængighed. Og så fortæller hun, hvorfor investeringer i uddannelse har større værdi for hende end materielle ting og om de bøger, der er på vej efter Fuld Fart Frem, dr udkom for nyligt. Vært Tina Riising Producer Frederik Præstiin

Er Genmab tilbage som vinderaktie? Kursen er steget tæt på 100 pct. på få måneder 28 Oct 2026

En stigning på næsten 100 pct. siden juni. Aktien i Genmab er efter fire lange år tæt på at nå sin tidligere kurstop i kurs 3295 kr. Hør, hvad Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og Jesper Langmack, partner og chef for kapitalfonden Polaris Flexible Capital, siger til Genmab, og hør også Tom Frovst, journalist på Dagbladet Børsen fortælle om, hvorvidt broen over patentkløften fra Darzalex både er lang og sikker nok med Genmabs lægemiddelkandidat Rina-S. Ligger der yderligere kursstigninger i fjerde kvartal, når der kommer afgørende data på selskabets hoved- og halskræftmiddel petosemtamab. I denne podcast snakker vi også om børsnoteringen af AI-selskabet Anthropic. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp. Følg All Star-porteføljen her https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/926b1f88-faba-42e2-8bcd-2b6549eccc52/all-star-portefoljen

Boligejerne: Er festen på boligmarkedet ved at være slut? 24 Oct 2026

Huspriserne er steget næsten 7 pct. på landsplan i årets første ni måneder. Men nu viser nye tal, at hussalget falder, og prisstigningerne mister fart. I dagens episode tager vi temperaturen på husmarkedet i hele Danmark: Hvor er priserne steget mest og mindst, og er boligfesten ved at være slut? Værter: Katrine Søndermark, journalist på Børsen, og Mira Lie Nielsen, boligøkonom på Børsen. Lyd og teknik: Frederik Præstiin.

Privatinvestor Jens Løgstrup rammer 30 pct.: Solgte DSV og Novo i tide 21 Oct 2026

I Børsens Investor podcast fortæller privatinvestor og forfatter Jens Løgstrup om hvordan har i år har opnået et afkast på omkring 30 pct. i år, efter at porteføljen steg 43 pct. sidste år. Til sammenligning ligger det danske C25-indeks stort set fladt. Torm har været den største motor med en stigning på mere end 100 pct. i år. Også Jyske Bank, ISS, NKT, Schouw & Co. og SP Group har bidraget markant. En anden del af forklaringen er de aktier, Løgstrup har valgt fra. Han solgte sin store position i DSV, da resultaterne begyndte at flade ud, og blev ude efter ledelsesskiftet. Pengene har ifølge Løgstrup givet et langt bedre afkast andre steder. Investeringschef Johnny Madsen, Formue- og Investeringspleje forsvarer i podcasten dog hans køb af DSV og mener, at kritikken er blevet for hård. Han fremhæver udsigten til synergier, et stærkt cashflow og potentielt langt større aktietilbagekøb. Johnny Madsens danske aktier er til sammenligning steget omkring 12 pct. i år. Han kalder Løgstrups resultat “sindssygt flot”, men understreger, at Løgstrup har en mere koncentreret portefølje. Selv skal Johnny Madsen sprede risikoen, fordi han forvalter andre menneskers penge. Løgstrup solgte også sin mindre position i Novo Nordisk sidste sommer eller efterår. Konkurrencen på fedmemarkedet, ledelsesskiftet og afhængigheden af nye patenter gjorde aktien for usikker for ham. “Håb er ingen strategi,” siger Jens Løgstrup. I podcasten fortæller de to investorer, hvorfor de ser forskelligt på DSV og Novo, og hvad der ligger bag årets afkast. Hør i podcasten også investor redaktør Simon Kirketerps afkast og hans Top Tre. Vært: Tina Riising Teknik: Frederik Præstiin

Garvede investorer søger mod realkreditobligationer 14 Oct 2026

Lars Hytting og Henrik Henriksen er begge kendt for at lede efter muligheder på aktiemarkedet. Men da de i Børsens Investorpodcast bliver spurgt, hvor de senest har placeret penge, lander de overraskende nok samme sted: I danske 4 pct. realkreditobligationer med udløb i 2056. Obligationerne giver ifølge de to investorer et effektivt afkast på omkring 4,5 pct. og kan fungere som en stødpude mod uro på aktiemarkedet. Renterne er igen rykket op, olieprisen er høj, og inflationsfrygten ulmer. Samtidig er en stor del af den forventede amerikanske indtjeningsvækst koncentreret hos chipproducenterne. Hvis deres momentum svigter, mens renterne forbliver høje, kan det blive en farlig cocktail for aktierne. De to investorer har dog ikke opgivet aktierne. Hør, hvorfor Lars Hytting har solgt Demant med en gevinst på 46 pct. og købt Novo Nordisk til Børsens All Star-portefølje. Henrik Henriksen fortæller også, hvorfor han har skiftet Pandora ud med Mercedes-Benz, og hvor stort potentialet i den tyske bilaktie kan være. Hør desuden, hvilke krav de stiller til Bavarian Nordics nye topchef, Tarja Stenvall, som blandt andet skal forsøge at genopbygge investorernes tillid efter det mislykkede overtagelsesforsøg. Vært: Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

Han investerer i ejendomme for milliarder – de største følelser findes et helt andet sted 12 Oct 2026

Fanden er igen løs i Laksegade. Det gamle københavnske udtryk har fået nyt liv hos ejendomsinvestor Lars Thylander. Sammen med en tysk partner er han i gang med at forvandle Danske Banks tidligere hovedsæde i København fra et lukket bankkvarter til et nyt stykke by med kontorer, restauranter, butikker og Skandinaviens første Four Seasons-hotel. Thylander begyndte som helt ung i ejendomsbranchen, stiftede siden sin egen virksomhed og har gennem mere end fire årtier været med til at købe, udvikle og sælge ejendomme. Også privat ligger hovedparten af hans penge i det, han kender bedst. Han har undervejs lært af sine fejltagelser. Som helt ung kastede han sig ud i en voldsomt gearet investering i obligationer. Først gik det så godt, at han følte sig uovervindelig. Så vendte det, og han stod tilbage med gæld, søvnløse nætter og en erfaring, der stadig præger hans forhold til risiko og bankgæld. Og selv om ejendomme har fyldt det meste af hans arbejdsliv, er det ikke dér, han finder hele følelsesregistret. Musikken har fulgt ham siden teenageårene og den første elektriske guitar. En god ejendomshandel kan gøre ham glad og stolt. Musikken kan, som han selv siger, bringe ham i kontakt med "rigtig sorg og rigtig glæde". I Børsens podcast "Sådan investerer jeg" fortæller Lars Thylander om sin investeringsstrategi, om sine bedste og værste investeringer, om handlerne, der stadig nager ham, og hvorfor penge i dag betyder mindre end lysten til at blive ved med at skabe noget. Vært: Journalist Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

Boligejerne: Bankskifte kan skære tusindvis af kroner af boliglånet 10 Oct 2026

Store forskelle på bankernes renter kan gøre det værd at undersøge markedet. Et årligt banktjek kan afsløre, om der er penge at spare på boliglånet. Værter: Boligjournalist Katrine Søndermark og boligøkonom Mira Lie Nielsen Gæst: Jens Hjarsbech, cheføkonom i Mybanker Teknik: Rune Holberg

Investorer gør klar til at plukke i uelsket aktiesegment 07 Oct 2026

Luksusaktierne er savet midt over - særligt i Frankrig - og kigger man på det amerikanske aktiemarked inden for diskretionært forbrug, som er alt det, man kan undvære, men som er lækkert at have, så er også de i store problemer. Hør hvorfor både Ole Søeberg, investeringsstrage for kapitalforvalteren Brock Milton Capital, og Oskar Barner Bernhardtsen, nordisk investeringsstrateg i Saxo Bank, står klar til at plukke aktier i segmentet. I denne udgave snakker vi også om, hvordan aktieåret 2026 slutter, hvad kan stoppe og ødelægge det allerede flotte afkast på globale aktier? Og endelig deler vi sidste års afkast i All Star porteføljen ud. Lyt med og hør, hvilke to velgørende formål, der modtager en portion hver af samlet ca. 175.000 kr. Med i studiet er også Johnny Madsen, investeringsdirektør i Formue- & Investeringspleje. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp. Følg All Star-porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/926b1f88-faba-42e2-8bcd-2b6549eccc52/all-star-portefoljen

Investor køber AI-aktie: “Nu sker der noget” 30 Sep 2026

Investor Nina Movin har købt Meta-aktien, efter at selskabet har lanceret en ny personlig AI-agent. Men kan Muse blive den forretning, der retfærdiggør techgigantens enorme AI-investeringer? Samtidig lurer nye risici for AI-boomet. Investor Peter Bækgaard stiller spørgsmål ved, om techgiganterne overhovedet kan tjene investeringerne hjem. Og Nina Movin peger på ét marked, investorer bør holde særligt øje med. Simon Kirketerp tager os igennem tre brutale danske aktiekollaps og spørger, hvad man som investor skal gøre, når en aktie pludselig styrtdykker. Til sidst kommer pengene på bordet, hvor investorerne peger på hver deres topaktie lige nu. Gæster: Peter Bækgaard, privatinvestor og tidligere børsmægler i USA, og Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond. Værter: Simon Kirketerp og Anine Holmelund Frandsen Producer: Frederik Præstiin

Er Novo en aktiefælde eller skal man bundfiske? Investorer er uenige 23 Sep 2026

Elefanten i rummet er adresseret på Novos kapitalmarkedsdag, men blev investorerne overbeviste om, at Novo nok skal komme ud på den anden side af patentkløften som “en større virksomhed” og i “en langt mere diversificeret udgave” end i dag, som Novo selv mener? Privatinvestor Peter Bækgaard, tidligere IR-chef i Novo, er ikke overbevist. Væksten er forsvundet ud af Novo de næste mange år, og konkurrencen på vægttabsmarkedet bliver massiv i fremtiden. Hør ham diskutere med Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje, som omvendt holder godt fast i sin tiltro, hør også hvem, der køber ekstra Novo til All Star porteføljen, og hvad de to investorer mener om NKT-aktien, der står foran et større indtjeningsboom. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/6bcd0fd6-a259-4633-b73c-a67055785891/borsens-all-star-portefolje

Investor: Derfor kan Novo falde knap 30 pct. 16 Sep 2026

Hvor langt kan Novo-aktien falde, og kan kapitalmarkedsdagen mandag bringe investorernes tro på væksten tilbage? Det diskuterer Lars Hytting fra Arthascope og Michael West Hybholt fra Regulær Invest i “Børsen Investor”-podcast. De to investorer står på hver sin side af Novo-debatten: Lars Hytting har købt op under kursfaldet, mens Michael West Hybholt er markant undervægtet og mener, at Novo-aktien kan ryge ned i 200 kr. Vi runder også danskernes favoritaktier, og om danske aktier overhovedet er værd at eje. Investorer udpeger desuden tre danske aktier, de helst vil have i porteføljen lige nu. Værter: Simon Kirketerp & Anine Holmelund Frandsen Producer: Frederik Præstiin

Trods optur i Mærsk-aktie: Derfor er investorer kritiske 09 Sep 2026

Efter to opjusteringer er Mærsk-aktien flyvende og er i år steget omkring 55 procent. Netop i denne måned er det ti år siden, at A. P. Møller - Mærsk koncernen besluttede at skære til og sælge divisioner fra. Det tidligere konglomerat spændte vidt fra containerskibe, havne, olie til Danske Bank og Dansk Supermarked. I september 2016 meldte virksomheden ud, at det fremover skulle være en samlet transport- og logistik gigant. Selve logistik-delen er ikke gået som lovet, divisionen har misset målene om en overskudsgrad på mindst 6 pct. og trods optur i aktien er investorer kritiske overfor fremtidige kursgevinster i selskabet. "Jeg kan ikke lide en forretning, hvor jeg skal sidde og gætte lidt på fragtrater, jeg skal sidde og gætte på valuta, jeg skal sidde og gætte lidt på, hvad koster det at sejle med de her skibe på grund af olieprisen osv. Det er for meget gætværk, når der ikke er nogen track record på, at det virkelig er en god forretning, fordi det er der overhovedet ikke," siger privatinvestor Peter Bækgaard i Investor podcasten. Investor Ole Søeberg vender også tommelfingeren nedad. "Jeg er heller ikke interesseret i selskabet. Det er en cyklisk business, det kræver, at man bruger en masse tid på nogle faktorer og nogle udviklinger, jeg ikke følger normalt. Og man kan ikke følge alt i verden, og i og med det langsigtede afkast på investeret kapital er under 10 pct. så dækker de jo ikke deres egen kapitalomkostninger," lyder det fra Ole Søeberg i podcasten, som også dykker ned i en række andre aktuelle emner. Tre aktier blev børsnoteret før sommeren i København, kun en af dem er gået godt for investorerne. Investor redaktør Simon Kirketerp giver en indføring i, hvordan det er gået med Intstallatørgruppen, Biomar og Bardjus. I podcasten diskuterer investorer også mulighederne for en ny nordisk børs. Børskollapset Audientes er blevet meldt til politiet, hør mere om den sag i podcasten. Værter: Tina Riising og Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin

Nvidia giver afkast på 65 pct. årligt - kan opturen fortsætte? 02 Sep 2026

Danskerne er vilde med Nvidia-aktien, som årligt i gennesnit har givet et afkast på 65 procent de sidste ti år. Børsværdien er nu på 5,49 billioner dollar og det er danske privatinvestorers foretrukne udenlandske aktie. Det gør det til den tredje største enkeltposition i danske aktieporteføljer, kun overgået af Danske Bank og Novo Nordisk. Tal fra Nationalbanken viser at danske private investorer har investeret 25,6 mia kr. i den amerikanske chipgigant. For nylig kom chip-kæmpen med regnskab; selskabet fordoblede omsætningen, slog analytikernes forventninger og aktien gik i vejret. Spørgsmålet er, om opturen kan fortsætte. "Nvidia har gjort det fuldstændig vanvittigt godt og skovlet penge ind i mange år, og ser ud til at fortsætte med det i hvert fald 2027. På et eller andet tidspunkt, så vil konkurrencen blive voldsomt intensiveret. I mine er der et vindue lige nu, hvor den her ekstraordinære indtjening, den figurerer, og så er det noget, der på tidspunkt vil blive udjævnet," siger Lars Hytting, investeringsstrateg, Arthascope. Han foretrækker selv at investere i en etf´er med flere forskellige aktier. Kurt Kara, aktiechef i Maj invest holder meget øje med området. “Jeg tror, at truslen mod Nvidia vil komme fra mange fronter. Det bliver meget spændende at se, hvordan de tjener pengene. Det er ikke sikkert, at afkastet på datacenternes investeret kapital bliver særlig højt. Og det betyder, at der kan komme prispres på marginerne for Nvidia. Altså man simpelthen ikke vil betale for de chips på samme vis. Der kommer også andre producenter af chips. Qualcomm laver chips, Google laver deres egne chips. Så der kommer en stribe af forskellige processorer, som kan løfte den samme opgave til en fraktion af prisen,” siger Kurt Kara. Investorredaktør Simon Kirketerp påpeger, at investorer kalder aktien billig. “Hvis man ser på den prissætning, den handler på, er det på en p/e på omkring 24 kr. Altså 24 kroner for en krone af den forventede indtjening. Hvis vi ser to år frem i tiden, med det, analytikerne regner med, så kommer den ned på en p/e på 10. Det er som en bankaktie. Hvis ellers forudsigelserne holder,” siger Simon Kirketerp. “Man skal bare huske, at når historien er fantastisk, og prisen også er tilsvarende, kan det være en giftig cocktail. Novo Nordisk er et eksempel på det. Og Novo Nordisk var faktisk Europas største selskab og faldt 70 procent fra toppen, hvis ikke mere,” siger Kurt Kara i podcasten. Hør hvad investorernes tilgang er til at investere i Nvidia-aktien og hør også, hvorfor Lars Hytting tror, at danske aktier kan stige fem procent frem mod nytår. Få også et indblik i aktierne i Børsens All Star portefølje. Vært: Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

Investor køber to bombede aktier: “Griber en kniv, der falder” 26 Aug 2026

Nordiske industrivindere eller bombede bilaktier? To investorer fortæller, hvor de ser muligheder på aktiemarkedet lige nu. Vi vender også, om DSV er blevet en købsmulighed, hvordan man finder vinderne indenfor forsvar, og risikoen for, at AI-boomet knækker. I studiet: Jens Rygaard, porteføljeforvalter i formueforvalteren Investering & Tryghed Henrik Henriksen, chefstrateg i formueforvalteren Petersen & Partners Værter: Simon Kirketerp og Anine Holmelund Frandsen Producer: Frederik Præstiin

Historisk høje renter og gæld øger risikoen for aktiefald: "Jeg er bekymret" 19 Aug 2026

Aktieinvestorer bør se sig om efter læ i aktiemarkedet. For renten på de lange amerikanske statsobligationer kombineret med bl.a. en historisk høj gæld og store gældsudstedelser fra amerikanske tech-giganter begynder at være en bekymring. Det mener Jesper Langmack, partner og chef for kapitalforeningen Polaris Flexible Capital, der derfor ser sig om efter diversificering. Et område er sundhedsaktierne, der længe har underperformet. I denne podcast medvirker Claus Henrik Johansen, indehaver af og direktør i Global Health Invest, der fremlægger sit syn på Novo Nordisk, mens investor Jens Løgstrup udlægger sit syn på Jyske Bank på regnskabsdagen, hvad der skal til, før han vender tilbage til DFDS,og hvorfor han ikke vil sætte penge i A.P. Møller-Mærsk. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen

Vestas i kursfest - aktien kan nå op mod kurs 400, spår investor 12 Aug 2026

Vestas-aktien blæser op med 18 pct. efter dagens regnskab og investor og aktiestrateg Ole Søeberg, Brock Milton, vurderer, at aktien kan nå op imod kurs 400. Aktien handles onsdag til kurs 208 og Ole Søeberg forstår godt reaktionen i markedet i dag. "Jeg er meget glad for deres guidance upgrade og bruttomarginen på 17 pct. Det var ventet 12,6 pct. Så det er en megabeat på lønsomheden i grundforretningen. Omkostningerne er holdt igen. Så i virkeligheden, fra EBIT og ned til EPS, var markant bedre end ventet. Så det er ikke så mærkeligt, at den stiger 18 pct.," siger Ole Søeberg i Børsens Investor podcast. "Hvis jeg tager alle tallene igennem min computer, så tror jeg, at man kan løfte det med 10 procent. Så kommer vi hen i underkanten af kurs 400 om nogle år. Og hvis du laver det om til et årlig investeringsafkast, inklusiv lidt udbytter, så ligger det i intervallet 15-20 procent, og det er bestået," siger Ole Søeberg. Han hæfter sig især ved forbedringer i lønsomheden: "Den er blevet forbedret i turbinerne og vindmøllerne. Hvis man skal finde et hår i suppen, så er det, at servicebutikken blev nogenlunde som ventet på omsætningen, det vil sige ca. 900 mio. euro. Men marginen er stadigvæk 16,6 pct. Den skulle gerne bevæge sig lidt tydeligere hen mod en 20-25 pct. på de cirka 4 milliarder, der er i omsætning. Så kommer der styr på tingene. Thomas Juul-Larsen, partner Mermaid Asset Management, synes tallene fra Vestas ser interessante ud. "Jeg meget glad for at se, at de er ved at få fod på deres ting. Det er nogle af de ting, vi har siddet og ventet på. De har jo ikke haft problemer med at få ordre ind. Det har vi set længe. Vi har rigtig gerne ville se, at de fik traction på deres indtjening, og det her er faktisk ved at være nogle gode tegn på, at de er rigtig godt på vej og får styr på det. Det er noget af det, som gør, at vi måske kan tro på den også fremover," siger Thomas Juul-Larsen, i Investor podcasten. Mermaid Asset Management har ikke aktien. Med dagens kursløft er aktien tilbage i niveauet for december 2023. "Det er jo en hyldest til de resultater, der bliver leveret. Det er lige nøjagtigt det, som markedet gerne vil se," siger Simon Kirketerp, investor redaktør Børsen. Vært: Journalist Tina Riising Producer: Frederik Præstiin. Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen

Investor om Novos vækstjagt: Vejen er farlig 05 Aug 2026

Novo Nordisk straffes på sit halvårsregnskab. Hør hvorfor i denne Børsen Investor podcast, hvor investor Ole Søeberg, aktiestrateg for kapitalforvalteren Brock Milton Capital, fortæller, hvorfor Novos strategi til mere vækst er en farefuld vej at gå. Henrik Karlsen, investeringsdirektør i investeringsfonden Horizon3, medvirker også og giver sit syn på sommerens mange voldsomme kursbevægelser inden for teknologi-segmentet og fortæller, hvorfor han holder fast i en aktie som Palantir. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen

Johnny Madsen fik fat i landets bedste aktie – men glippede svimlende totalafkast på 94.050 pct. 29 Jul 2026

Investeringschef Johnny Madsen er kendt fra aktieteamet i podcasten “Børsen Investor” og for mottoet: Spredning er redning. Han har netop rundet 25 år som selvstændig kapitalforvalter, og så har han en forkærlighed for historiske vinderaktier som DSV og Novo Nordisk, selv når kurserne falder. Begge aktier har han været investeret i gennem årtier. DSV fik han i første omgang købt på det helt rigtige tidspunkt tilbage i 1990’erne. Aktien har siden 1995 leveret et totalafkast på 94.050 pct. Det kan ingen andre danske aktier måle sig med. Der er bare ét problem. Johnny Madsen kom til at handle ind og ud af aktien undervejs, og derfor har han været ude af aktien under en del af opturen. Derfor har han misset toppen af afkastet. “Det viser, at man skal huske at holde fast i vinderne,” siger han og fortsætter: “Det er nok også derfor, jeg ikke ryster på hænderne, når DSV og Novo Nordisk i dag møder modvind.” “Man skal huske på, at selskaber med tiden altid vil løbe ind i uforudsete problemer, men kvalitetsselskaber formår at løse disse udfordringer og kommer ofte styrket ud af disse kriser. Dette tror jeg også vil være tilfældet med Novo Nordisk denne gang.” Det og meget mere fortæller han om i denne udgave af podcasten “Børsen Investor” og serien “Sådan investerer jeg.” Lyt til den her i Apple Podcast eller Spotify.

Investor brugte tocifret millionbeløb fra sin ratepension til at starte aktiefond: Har ramt afkast på 90 pct. 22 Jul 2026

Aktieinvestor Michael West Hybholt har været aktieanalytiker i storbanker som Handelsbanken og Danske Bank samt aktieanalysechef for Nordea i Danmark. Og har altid sparet op i aktier selv. I 2023 brugte han sin millionstore ratepension til at søsætte sin egen aktiefond, hvor han i dag har ca. 95 mio. kr. af sine egne penge investeret. “Dengang jeg var aktieanalysechef fik jeg nogle markedskonforme bonusser, der afspejlede min arbejdsindsats. Dem satte jeg ind på en ratepension, og der har de stået i op til 23 år.” “Og rentesrente-effekten den bliver bare enorm, når pengene står i så lang tid, hvis du gør det nogenlunde fornuftigt i forhold til afkast. Det begynder at løbe rigtig, rigtig stærkt. Og det er så på den baggrund, at jeg har haft kapital til at starte fonden med mig selv som største investor.” Afdelingen hedder Regulær Invest Nordiske Aktier, og her har han siden starten i 2023 hentet et afkast på ca. 90 pct. Alt det fortæller han om i podcasten “Børsen Investor” og serien “Sådan investerer jeg”. Hvor han også løfter sløret for sin bedste og værste investering.

Peter Sandberg har investeret i over 30 startups og ejer aktie, der er 65-doblet: “I virkeligheden hader jeg risiko” 15 Jul 2026

Peter Sandberg er tidligere obligationshaj. Han har opbygget og solgt flere kapitalforvaltningsselskaber, har powershoppet ejerandele i startups, og så har han opdyrket et helt særligt speciale: Store investeringer i mindre ejerandele i fremadstormende tech-selskaber udenfor børsmarkedet, såkaldte secondaries. “I virkeligheden hader jeg risiko. Det er også derfor, jeg har spredt mig så meget, som jeg har. Det gælder i det meste, jeg har lavet. Og også da jeg investerede i startups. Der lavede jeg 37 investeringer på tre år. Nogle er gået skidt, andre er gået rigtig godt. Og det viser, at det også virkede der,” siger Peter Sandberg. Det og meget mere fortæller han om i en særudgave af podcasten “Børsen Investor” og serien “Sådan investerer jeg”, ligesom han afslører sine bedste og værste investeringer.

De værste investeringer: Syv gæster om deres dyreste fejltagelser 13 Jul 2026

Selv de mest succesfulde investorer rammer ved siden af. I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" fortæller syv investorer og erhvervsfolk om de investeringer, de helst ville have været foruden – og de erfaringer, de tog med sig. Petter Stordalen tabte en milliard kroner på sin første store satsning i Danmark. Martin Thorborg stolede på bankens råd og købte obligationer i Lehman Brothers kort før kollapset. Mick Øgendahl købte en Audi TT, som han selv kalder en "frisør-Porsche", og fandt senere ud af, at både er præcis så dyre, som rygtet siger. Anne Glad forelskede sig i et hus i Toscana og endte med et milliontab. Børsens investorredaktør Simon Kirketerp gik fra en lottogevinst på 1,6 mio. kr. til gæld efter finanskrisen, mens Bo Rygaard var blandt de første danskere til at købe en Tesla – en investering, der kostede ham en halv million kroner. Kim Fournais fortæller, hvorfor hans drømmeprojekt på Vejrø foreløbig har kostet omkring 300 mio. kr. Lyt med, når gæsterne fortæller om milliardtab, fejlkøb og dyre lærestreger – og om de erfaringer, der stadig præger den måde, de investerer på i dag. Vært: Journalist Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

Skibsaktie gav Jakob Have 1000 pct. i afkast på én dag: “Markedet overså en kæmpe mulighed” 08 Jul 2026

Jakob Have startede karrieren som revisor, blev koncernskattechef i Demant og siden finansdirektør i det børsnoterede selskab Skako og Micro Matic. Men det er som aktieinvestor, han for alvor er slået igennem på den danske erhvervsscene. På seks år har han lavet et gennemsnitligt årligt afkast på 21,5 pct. og sendt totalafkastet i sin aktiefond Nordic Compound Invest op på 225 pct. Her har han markeret sig med sin aktivistiske tilgang til aktieinvesteringer, og så er han kendt fra børspanelet, der her i Børsen vurderer nye aktier på vej på børsmarkedet. Modsat mange andre investorer mener han ikke, at lav risiko går hånd i hånd med at have mange aktier i porteføljen. Selv har han helst kun otte aktier i sin portefølje. “Jo mere du ved, jo mindre er din risiko,” siger Jakob Have. Den tilgang og mere fortæller han om i podcasten “Børsen Investor” og serien “Sådan investerer jeg”. Her løfter han også sløret for sine pletskud og fejltrin gennem karrieren som investor.

De bedste investeringer: Syv gæster fortæller om deres største gevinster 06 Jul 2026

Drømmen om at blive rig gennem investeringer lever hos mange af os. Men vejen til de største gevinster kan se vidt forskellig ud. I denne særudgave af "Sådan investerer jeg" har vi samlet nogle af de bedste fortællinger om investeringer, der ændrede vores gæsters økonomi – og i flere tilfælde deres liv. Den norske hotelkonge Petter Stordalen fortæller, hvordan et enkelt frimærke blev begyndelsen på en milliardformue. Investor Ulla Brockenhuus-Schack købte Nvidia længe før resten af markedet for alvor fik øjnene op for selskabet og fik pengene 14-15 gange igen på fem år. Kunstsamler Jens Peter Brask købte et kunstværk med tyggegummi for 5.000 euro og solgte det mange år senere for et millionbeløb. Komiker Mick Øgendahl fortæller, hvordan et lille hus i Greve Landsby lagde fundamentet for familiens boligrejse, mens iværksætterne Louise Herping Ellegaard og Mads Peter Veiby peger på deres egne virksomheder som deres bedste investeringer. Investor Peter Garnry afslører, hvordan et hurtigt kig på en kollegas computerskærm førte til en aktie, der gav ham pengene mere end ti gange igen. Lyt med, når syv investorer og erhvervsfolk fortæller historierne bag deres bedste investeringer – og de beslutninger, der kom til at gøre den største forskel for deres formue. Vært: Journalist Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

Her er de danske aktier, investorerne tror på i andet halvår 01 Jul 2026

Første halvår er gået med masser af geopolitisk uro og massive investeringer i kunstig intelligens. Mens flere globale aktieindeks er steget, står det danske eliteaktieindeks C25 bomstille, men der er store udsving i enkeltaktierne. I Danske Bank har Esben Saxbeck Larsen, chef for danske aktier, købt Demant til porteføljen sidste år, aktien er den næstmest stigende C25-aktie i årets første seks måneder. Hør også, hvorfor aktiechefen fortsat holder fast i aktier som Netcompany og Vestas, mens Jesper Langmack, chef og partner i kapitalfonden Polaris Flexible Capital, udlægger den langsigtede trussel i svenske Ericsson og hans forventning til finans-aktierne. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/all-star-portefoljen

Boligejerne: Sådan kan forældre hjælpe børn ind på boligmarkedet 28 Jun 2026

Forældrekøb er ikke længere bare mor og far, der køber en lejlighed og lejer den ud til barnet. I dag findes der flere måder at hjælpe på, hvor barnet selv står som ejer. Vi gennemgår mulighederne, skattereglerne og faldgruberne, før familien kaster sig ud i boligjagten. Værter: Katrine Søndermark, journalist på Børsen, og Mira Lie Nielsen, boligøkonom på Børsen. Gæst: Mikkel Stausgaard Jensen, senior manager og ekspert i fast ejendom hos Beierholm. Lyd og teknik: Frederik Præstiin.

To investorer: Her er den AI-aktie, vi vil købe lige nu 24 Jun 2026

Investorer jagter alt, der lugter af AI. Men samtidig ser vi de første tegn på nervøsitet i markedet. Så hvordan investerer man egentlig i kunstig intelligens i dag? Og findes der også attraktive muligheder på det danske aktiemarked, hvor især tre C25-aktier spås høj vækst det næste årti? Det undersøger vi sammen med Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond, og Victor Fabricius, senioranalytiker i Nordea. Investorerne peger på de AI-aktier, de selv ville købe i dag, de danske aktier, de ser størst potentiale i lige nu, og de selskaber, der kan stå stærkt, selv hvis kunstig intelligens forandrer verden. Værter: Simon Kirketerp og Anine Holmelund Frandsen Producer: Frederik Præstiin

Boligejerne: Sådan kan forældre hjælpe børn ind på boligmarkedet 21 Jun 2026

Forældrekøb er ikke længere bare mor og far, der køber en lejlighed og lejer den ud til barnet. I dag findes der flere måder at hjælpe på, hvor barnet selv står som ejer. Vi gennemgår mulighederne, skattereglerne og faldgruberne, før familien kaster sig ud i boligjagten. Værter: Katrine Søndermark, journalist på Børsen, og Mira Lie Nielsen, boligøkonom på Børsen. Gæst: Mikkel Stausgaard Jensen, senior manager og ekspert i fast ejendom hos Beierholm. Lyd og teknik: Frederik Præstiin.

Novo forsøger at vinde investorers tillid: To eks-investorer siger klart “nej tak” 17 Jun 2026

Hverken investor Jens Løgstrup eller Kurt Kara, aktiechef i Maj Value Invest Aktier, vil købe Novo Nordisk til deres porteføljer. De peger særligt på prispres og faldende indtjening som de vigtigste argumenter. De vil heller ikke røre SpaceX, trods en forrygende børsdebut og kæmpe investorbegejstring. Derimod har Kurt Kara lagt penge i hardwareproducenten HP, hvor han forventer at se en fordobling af indtjeningen de næste fem. Hør også, hvorfor Jens Løgstrup forventer, at kursfesten nu afløses af en udbyttefest i en dansk aktie, og hvorfor han stadig holder godt fast på sine aktier i Jyske Bank. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/borsens-all-star-portefolje

Er der en boligboble på vej i København? 14 Jun 2026

Boligpriserne i København er steget så meget, at boblesnakken igen fylder. Men er priserne faktisk urealistiske, eller er det bare blevet meget dyrt at bo dér, hvor mange gerne vil bo? Værterne Katrine Søndermark og Mira Lie Nielsen spørger Michael Møller, professor fra CBS, om frygten for en boligboble er overdrevet. Lyd og teknik: Frederik Præstiin.

Ny aktie med aggressiv vækstcase - er den en investering værd? 10 Jun 2026

Det danske børsmarked står klar til endnu en notering, når Installatørgruppen torsdag 11. juni går på den danske fondsbørs. Men er aktien værd at investere i? Det svarer Jakob Have, adm. direktør i Nordic Compound Invest, på, det samme gør Peter Garnry, adm. direktør i Gesda Capita og Lars Jørgen Rasmussen, adm. direktør i Formue- & Investeringsrådgivning. I dette afsnit runder vi også SpaceX, og om det giver mening på kort eller langt sigt at være investeret i nogle af de forbrugersegmenter, der kan få gavn af et fodbold VM. Det mener Lars Jørgen Rasmussen, der har købt Adidas.. Hør også, hvorfor Peter Garnry forventer meget af den kinesiske batteri-producent CATL. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/borsens-all-star-portefolje

Boligejerne: Ny regering vil ramme særlig gruppe boligejere 07 Jun 2026

Et loft over rentefradraget, skat på boliggevinster og mere byggeri i København er på bordet i den nye regerings boligplan. Vi dykker ned i, hvad planerne kan betyde for boligejerne. Værter: Katrine Søndermark, journalist på Børsen, og Mira Lie Nielsen, boligøkonom på Børsen. Lyd og teknik: Frederik Præstiin.

Biomar brød børstørken - her er det vigtigste, du skal vide som investor 03 Jun 2026

Efter mere end tre år uden større børsnoteringer i København er BioMar tilbage på børsen - og investorerne stod i kø. "Vi sætter BioMar på børsen for at lade lyset skinne lidt på BioMar og synliggøre de værdier, der ligger i Schouw & Co." sigde Schouw-topchef og BioMar-formand Jens Bjerg Sørensen i Børsens Investor-podcast. Fiskefoderkoncernen blev værdisat til knap 11 mia. kr., og aktierne blev overtegnet. Samtidig solgte Schouw & Co. aktier for omkring 2,7 mia. kr. og høstede dermed frugterne af et ejerskab, der begyndte i 2005, da koncernen købte kontrollen over BioMar for 894 mio. kr. Noteringen kommer efter en periode, hvor børsmarkedet har været præget af usikkerhed. Planerne var klar allerede tidligere på året, men blev udskudt på grund af geopolitisk uro og nervøse markeder. Da markederne faldt til ro, vendte investorernes appetit tilbage. "Lige da vi trykkede på knappen, var jeg ikke nervøs, for der vidste vi, hvor mange aktier vi havde fået solgt. Det var en stor overtegning, men jeg var meget nervøs for, eller bekymret for, om der lige pludselig op til, ville komme endnu en eller anden stor geopolitisk ting," fortæller formanden Jens Bjerg Sørensen. I podcasten peger både Vestas' IR-chef Daniel Patterson, som er tidligere BioMar-analytiker og investor Jesper Langmark på BioMars lange historik som en væsentlig forklaring på investorernes interesse. "Det er et rigtig godt selskab med en stærk finansiel track record og en ledelse, der har leveret over mange år," lyder deres vurdering. I podcasten fortæller de nærmere om deres syn og risici ved aktien. Daniel Patterson er IR chef i Vestas, han fortæller nærmere i podcasten om den turnaround som Vestas er igennem, hvordan selskabet arbejder på at indfri egne målsætninger og hvor de store ordrer i øjeblikket kommer fra. Techaktier løftede aktiemarkedet i maj måned, fremover kan flere børsnoteringer i tech og AI sektoren være en udfordring for investorer, der følger indeks investeringer. Jesper Langmack, chef for Polaris Flexible, uddyber i podcasten, hvorfor. Vært: Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

Professorens bedste investering: Sådan tjente han stort på Danske Bank 01 Jun 2026

CBS-professor Ken L. Bechmann forsker i risiko, finansielle markeder og direktørløn – men privat investerer han som en forsigtig jyde. Han ejer kun én enkeltaktie, tror på indeksfonde og lave omkostninger og vil helst betale kontant fremfor at tage gæld. Alligevel lykkedes det ham under finanskrisen at købe Danske Bank tæt på bunden og senere sælge med et afkast på tre-fire gange investeringen. I podcasten fortæller han også om sin største økonomiske fortrydelse: at han ventede for længe med at købe bolig i København. Samtidig forklarer han, hvorfor mottoet “en sparet krone er en tjent krone” stadig præger hele hans syn på penge og investeringer. Vært: Tina Riising Producer: Frederik Præstiin

Tech-investor med 27 pct. i gennemsnitligt afkast: Her er hans aktier 27 May 2026

Der ligger Micron, Arm og Nvidia i porteføljen, men SpaceX-aktien får ingen plads i den globale aktive aktiefond Horizon3, hvor Henrik Karlsen er investeringsdirektør. Siden lanceringen i begyndelsen af 2023 har Horizon3 givet et gennemsnitligt årligt afkast på 27 pct., oplyser Henrik Karlsen, der i denne podcast fortæller om sin investeringsprincipper, investeringstemaer og om, hvilke aktier han særligt forventer meget mere afkast af i fremtiden. Hør også Nina Movin, adm .direktør i Otto Mønsteds Fond, fortælle om sit syn på Elon Musks’ børsnotering af SpaceX, og hvordan Nasdaq-børsen har bøjet regler for SpaceX og, hordan det vil åvirke resten af aktiemarkedet. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/borsens-all-star-portefolje

Investorer: Her er tre C25-aktier med større potentiale 20 May 2026

Investorer ser flere gode muligheder i aktiemarkedet lige nu - på trods af frygt for højere renter og inflation. I denne episode undersøger vi sammen med investorerne Jesper Langmack og Johnny Madsen, hvilke aktier der er attraktive i et marked præget af geopolitik, højere renter og inflation. Det gælder blandt andet danske bankaktier som Danske Bank og turnaround-cases som vindmølleproducenten Vestas. Vi taler også om, hvorfor nye børsnoteringer som danske Biomar er tilbage, om AI-hype versus "kedelige aktier", og hvordan man bygger en robust portefølje i et usikkert marked. I studiet: Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje. Jesper Langmack, partner og chef i kapitalfonden Polaris Flexible Capital. Værter: Journalist Anine Holmelund Frandsen og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Frederik Præstiin

Chipaktier er steget 70 pct. i år: Er AI-festen blevet en boble? 13 May 2026

Chipaktier er steget mere end 70 pct. i år. Men er vi midt i en teknologisk revolution - eller er det begyndelsen på en ny boble i aktiemarkedet? I denne episode dykker vi ned i chip-opturen, DSV’s nye milliardmål drevet af AI og danske selskaber som Bavarian Nordic og Lundbeck, der opjusterer. Og så smager vi på en børsnotering: et dansk juiceselskab, der vil på børsen. Med Henrik Henriksen, chefstrateg hos kapitalforvalteren Petersen & Partners, og Lars Hytting, investeringsstrateg i Arthascope. Værter: Investorredaktør Simon Kirketerp Journalist Anine Holmelund Frandsen Producer: Jacob Wolff

Brugt tyggegummi gav milliongevinst – sådan blev værket hans bedste investering 11 May 2026

Kunstsamler og kurator Jens Peter Brask er ugens gæst i Børsens podcast- og artikelserie “Sådan investerer jeg”. Han er et kendt navn blandt kunstsamlere, er kurator, har selv en stor kunstsamling på 2000 værker, står bag 70 gavlmalerier, elsker skateboards, laver podcast, udgiver bøger og har sit eget galleri. Jens Peter Brask investerer i kunst i alle former, fra få hundrede kroner til tusindvis af kroner, og flere af dem har udviklet sig markant i værdi. Et af de mest opsigtsvækkende køb er et værk af den amerikanske kunstner Dan Colen; et hvidt lærred dækket af brugt tyggegummi, som efter ti år blev hans bedste investering. I Børsens podcast “Sådan investerer jeg” fortæller Jens Peter Brask om sin investeringsstrategi, om sine bedste og værste investeringer, og hvor han finder de næste gode køb. Vært: Tina Riising Producer: Peter-Emil Witt

Investorer: Flere opjusteringer venter i Novo 06 May 2026

Novo Nordisks regnskab er bedre end frygtet, og flere investorer ser nu plads til nye opjusteringer senere i år. “Jeg tror allerede, at den næste opjustering kommer til halvåret,” siger Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje. Han forudser desuden, at en anden sønderskudt C25-aktie også vil opjustere senere på året. I denne episode vender vi Novo, Demants kursfest, Amazons trussel mod DSV og nye regnskaber fra bl.a. Vestas og Netcompany med Ole Søeberg, Johnny Madsen og Simon Kirketerp. I studiet: Investor Ole Søeberg, aktiestrateg hos kapitalforvalteren Brock Milton Capital, og Johnny Madsen, investeringschef og partner i Formue- & Investeringspleje. Værter: journalist Anine Holmelund Frandsen og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Peter-Emil Witt

Peter Garnrys bedste aktie: Et tip på kontoret gav tidoblet gevinst 04 May 2026

Han er vild med aktier, har været chefstrateg i Saxo Bank. Nu har Peter Garnry stiftet sin egen investeringsfond, Gesda Capital, hvor han forvalter formuer for andre. I podcasten "Sådan investerer jeg" fortæller han, hvordan han fandt sin bedste investering. En dag på kontoret i Saxo Bank stopper han op ved en kollegas skærm, hvor noget nyt er i gang. En handelsplatform, der gør obligationer lige så nemme at handle som aktier. “Det er mega godt, alle er vilde med det,” siger kollegaen. Kort efter køber Peter Garnry aktien. Investeringen ender med at give mindst ti gange pengene igen. Siden den første investering som 18-årig, har investeringsrejsen budt på både store gevinster og hårde tab. Blandt andet da et biotech-selskab kollapsede og sendte hans investering ned med omkring 70 pct. på én dag. I podcasten fortæller han, hvilke værktøjer han bruger, når investerer og giver inspiration til dig, der gerne selv vil i gang. Vært: Tina Riising Producer: Peter-Emil Witt Podcasten er optaget 16.1.2026

Sådan investerer Holger Rune og familien 02 May 2026

Den 23-årige tennisstjerne Holger Rune har allerede tjent mere, end de fleste gør i et helt liv, og han er nu i gang med at investere formuen. Men han har fravalgt aktier. I stedet køber han boliger sammen med sin familie, som de bygger om. I denne episode besøger vi ham i hans villa uden for Monaco, hvor han sammen med sin mor Aneke og søster Alma fortæller om investeringerne, samarbejdet og boligdrømmene. Gæster: Holger, Aneke og Alma Rune. Værter: Katrine Søndermark, journalist på Børsen, og Mira Lie Nielsen, boligøkonom på Børsen. Lyd og teknik: Anders Kongstad og Peter-Emil Witt

Fra kursfald til comeback? Investorer peger på to interessante C25-aktier 29 Apr 2026

Danske aktier er under pres, og mange kæmper med faldende indtjeningsevne. I studiet går de to garvede investorer Peter Bækgaard og Ole Søeberg på jagt efter de aktier, der gemmer på muligheder lige nu. De peger bl.a. på to pressede C25-aktier, der er interessante og kan være på vej mod et comeback. Og så dykker vi ned i Børsens Aktierating, hvor især fire danske topscorere skiller sig ud. I studiet: Peter Bækgaard, privatinvestor og tidligere børsmægler i USA samt amerikansk chef for investor relations i Novo Nordisk. Ole Søeberg, investor og aktiestrateg hos kapitalforvalteren Brock Milton Capital. Søren Gleie, stifter og adm. direktør i Trophy Games. Værter: Journalist Anine Holmelund Frandsen og investorredaktør Simon Kirketerp. Teknik: Peter-Emil Witt.

Bo Rygaard: Derfor har jeg millioner stående kontant 22 Apr 2026

“Jeg har det sgu bare godt med at have noget cash stående,” siger Bo Rygaard, best.fmd. Netcompany, i Børsens podcast “Sådan investerer jeg”. Han har et to-cifret millionbeløb stående kontant, mens banken løbende foreslår, at pengene investeres. "Der går ikke en uge uden, at de kommer med gode ideer til, hvordan et ret stort kontantbeløb, jeg har stående, skal investeres," siger Bo Rygaard. Selv leder han efter den rigtige mulighed, mens pengene står i banken. "Friheden er ikke til salg. Det der med at føle, at man ved, at der står nogle penge på kontoen, og man til enhver tid kan klare sig, uden nødvendigvis lige at skulle være involveret i det ene og det andet. Det gør, at man sænker skuldrene på en anden måde. Og det er også en god måde at bruge penge på," siger Bo Rygaard, I Børsens podcastserie "Sådan investerer jeg" fortæller Bo Rygaard om sin investeringsstrategi, sin bedste og værste investering - og hvad han har lært undervejs. Vært: Tina Riising Teknik: Alida Blakaj og Peter-Emil Witt

Investor og Novo-forfatter: Opsplit Novo - det vil løse krisen 20 Apr 2026

Et stort tabu. Sådan kalder Tune Hein den løsning, som han ser for sig på Novo Nordisk aktuelle problemer - En opsplitning af selskabet. Tune Hein er ledelsesekspert, foredragsholder og forfatter til bogen “Inside Wegovy”, der handler om Novo Nordisks vilde vækstrejse. En optur, han selv var vidne til som fuldtidsansat specialist i organisationsudvikling hos Novo i årene 2020 til 2025. Hør i dette afsnit Tune Heins blik på, hvorfor Novo Nordisk ikke formåede at fortsætte på vækstbølgen, hvad selskabet skal gøre for at komme tilbage på sporet og hør, hvorfor investor Claus Henrik Johansen, adm. direktør i Global Health Invest, ikke ejer Novo, og hvad der skal til, før han igen vil eje aktien. Værter: Gro Høyer Thielst og investorredaktør Simon Kirketerp Producer: Peter-Emil Witt Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/borsens-all-star-portefolje

Investorer køber op under krisen: Sådan bider vi til bolle under kursfald 15 Apr 2026

Investorer sidder ikke stille under krisen i Mellemøsten, tværtimod benytter de kursfaldende til at købe op. "Vi har bidt til bollen tre gange i marts måned," siger Lars Hytting, investeringsstrateg i Artha Scope. "Alle tre gange har været på tidspunkter, hvor det har set rigtig grelt ud. Det har været på de tre værste tidspunkter, hvor vi enten har taget en position i europæiske aktier, da det blødte, eller i globale aktier, da det blødte, eller i emerging markets." siger Lars Hytting Også chefstrateg i Petersen og Partners, Henrik Henriksen har benyttet kursfaldene under krisen. "Investorerne har i hvert fald lært at "buy the dip og do the taco" med Trump. Så lavede jeg faktisk også en lille handel. Jeg siger ikke "op at stå på speederen" men jeg tænker, at der kan være nogle comeback-handler i Europa." siger Henrik Henriksen. Regnskabssæsonen står også for døren og her venter investorerne, at der kan komme flere købsmuligheder på det danske markede, begge har kig på Pandora og Coloplast, der siden nytår er dykket med henholdsvis 26 Pct. og 20 pct. En ny udgave af Børsens Aktierating er på trapperne og i podcasten løfter investorredaktør Simon Kirketerp sløret for lidt af ratingen, som sidste år ramte uhyggeligt præcist. Det er selskaber på vækstbørserne, der bliver vurderet. "Jeg kan afsløre så meget, at et af de selskaber, der siden noteringen har givet et afkast på minus 39 pct. til gengæld også er et selskab, hvor der over de seneste år, er blevet arbejdet rigtig meget på at øge lønsomheden, få gang i væksten i salget, og de har også været ude at rejse mere kapital. Det selskab, er et af de selskaber, der kommer til at flytte sig mest frem i rækkerne," siger Simon Kirketerp. Værter: Tina Riising og Simon Kirketerp. Producer: Peter-Emil Witt

Ulla Brockenhuus-Schack: Jeg har fordoblet min indtjening ved at investere i aktier 13 Apr 2026

Hun gik ind i Nvidia med en halv million kr. og fem år senere var investeringen vokset 14-15 gange. I Børsens podcast fortæller Seed Capital-partner Ulla Brockenhuus-Schack, hvordan hun jagter de såkaldte “category winners” og bygger en portefølje på 30 aktier inden for tech, chipindustri og nye sundhedstrends. Hun deler også sine fejltrin, blandt andet investeringer i fødevareaktier, der faldt op mod 70 pct. og hvad hun har lært undervejs Hun fortæller hun om sin rejse fra en studenterlejlighed og første Novo-aktie til i dag at have fordoblet sin indtjening som investor over 20 år. Lyt med og få hendes konkrete strategi, største gevinster og erfaringerne om, at det er i forandringerne, de største muligheder opstår. Vært: Tina Riising Producer: Peter-Emil Witt Podcasten er optaget 15/01/2026

Investor venter afkast på op til 100 pct. i denne danske aktie 08 Apr 2026

Rederiet DFDS står i en svær konkurrencesituation, der har kostet kursværdi længe, men investor ser muligheder i aktien. Hør, hvorfor Michael West Hybholt, aktieanalytiker og stifter af Regulær Invest Nordiske Aktier, forventer en kursreaktion på op til 100 pct., og hvorfor han har reduceret i A.P. Møller-Mærsk for i stedet at købe Ericsson, mens både han og Esben Saxbeck Larsen, aktiechef for danske aktier, Danske Bank Asset Management, er enige i, at Vestas kan stå stærkt den kommende tid. Hør også om deres måde at håndtere de geopolitiske uroligheder, hvor de ser de største muligheder i markedet, og hvad Esben Saxbeck Larsen har fået ud af en tur til USA, hvor han bl.a. mødte vægttabslæger i USA for at blive klogere på styrkeforholdet mellem Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lilly. Vært: Gro Høyer Thielst Producer: Peter-Emil Witt Følg All Star porteføljen her: https://borsen.dk/investor/all-stars-portefoelje/4318eb37-8a86-4d71-a3d1-2fc9ccbd5c18/borsens-all-star-portefolje

250.000 kr. blev til 60 mio - og til 17 biler 06 Apr 2026

“Jeg elsker biler. Jeg elsker klassiske biler, veteranbiler og har en stor kærlighed for Porscher. Jeg synes jo det er kunst, og derudover så kan det også være en meget god investering”. Mads Peter Veiby har 17 biler – og da hans villa ved Aalborg blev tegnet, var det med ét krav: “De skal ikke stå nede i en parkeringskælder. Jeg vil have, at jeg kan kigge på dem.” I denne episode af Sådan investerer jeg fortæller iværksætteren bag M1, hvordan han gik fra en treværelseslejlighed i Aalborg til en formue i trecifret millionklasse – og hvorfor investeringer for ham handler om alt fra aktier og startups til Porsche og passion. Du får også historien om: – hvordan 250.000 kr. blev til 60 mio. – hvorfor hans bedste investering var i ham selv – og hvordan et milliontab endte med rødvin fra “bag in a box” Vært: Journalist Tina Riising Producer: Sebastian Saxon og Peter-Emil Witt

50 år med Apple - Sådan ser investorerne på aktien 01 Apr 2026

Apple fylder 50 år 1. april og kan som aktie fejre fødselsdag med et årligt gennemsnitligt totalafkast på 19,4 pct. siden 1983. Men hvordan ser investor Ole Søeberg, aktiestrateg hos kapitalforvalteren Brock Milton, på aktien fremadrettet og på selskabets mulighed for at følge med konkurrenterne på produktudviklingen? Samme spørgsmål forholder Josephine Cetti, chefstrateg i Nordea, sig til i denne podcast, hvor også Mads Steinmüller, chef for klima og natur i Danske Bank Asset Management, medvirker. Han fortæller om sin analyse af verdens 50 største semiconductor-selskaber og deres brug af Pfas. Ifølge ham udgør "evighedskemikaliet" en væsentlig risiko for aktier som Nvidia, ASML og TSMC, som hverken virksomheder, forbrugere eller investorer endnu har noget specielt godt indblik i. Vært: Gro Høyer Thielst Producer: Peter-Emil Witt Følg All Star porteføljen her: https://www.home.saxo/da-dk/campaigns/all-star-portfolio

Han byggede Saxo Bank op – sådan investerer Kim Fournais sine millioner 30 Mar 2026

Kim Fournais har som direktør og medstifter været med til at bygge Saxo Bank op til en milliardforretning. I dag er han formand og ejer fortsat 28,4 pct. af banken, som for nylig har fået schweiziske J. Safra Sarasin Group som ny majoritetsejer. Nogle af sine egne millioner har han valgt at investere et helt andet sted end i aktier. “Jeg vil hellere gøre det end købe en penthouse i Dubai.” siger Kim Fournais i Børsens podcast-serie "Sådan investerer jeg" I podcasten fortæller han om sine private investeringer, blandt andet i Novo Nordisk, hoteller på Mallorca, om sin investeringsstrategi, og hvad penge betyder for ham Vært Tina Riising Producer Peter-Emil Witt.

Relaterede podcasts