Pilestræde
Berlingske
Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Værterne interviewer og udfordrer Berlingskes egne profiler og journalister, så lytteren får nye perspektiver på aktuelle temaer, analyser med kant og samtaler med substans.
Berlingskes nyhedspodcast. Siden 1765 har avisen holdt til i Pilestræde, så lyden af Pilestræde er lyden af Berlingske. Værterne interviewer og udfordrer Berlingskes egne profiler og journalister, så lytteren får nye perspektiver på aktuelle temaer, analyser med kant og samtaler med substans.
Uppercut til Trump
Episoder
En »blå tsunami« og et »rødt blodbad«. Sådan kan nattens midtvejsvalg i USA opsummeres, efter at Demokraterne nu får magten i både Senatet og Repræsentanternes Hus. Lige fra CNN til på Fox News bliver valget kaldt et »kollaps for præsidentens parti« og et hidtil »uset had til Donald Trump«. Og fra præsident Trump, hvis filosofi i mange år har været, at man aldrig må erkende et nederlag, lyder det nu til The New York Times, at han »absolut er villig til at acceptere« resultaterne. Hvad kommer det nye politiske landskab til at betyde for amerikanerne - og for amerikansk politik? Gæster: Jacob Heinel Jensen, USA-korrespondent og Birgitte Borup, Berlingskes internationale kommentator. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Vi har levet i Trumps verden i 11 år. Men når amerikanerne i dag går til midtvejsvalg, ligger det i luften, at vi er i opløbssvinget til afslutningen på Trumps æra, lyder det fra dagens gæst. Flere af præsidentens helt store støtter har trukket sig, og filmen er knækket for mange vælgere. For hvad fik de egentlig ud af at have stemt på Trump. Ikke nok. Gæst: Poul Høi, udenrigskorrespondent på Berlingske Vært: Mathias Bundgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
På den sikrede institution Sølager i Nordsjælland, bor de farlige børn. Børn der har begået personfarlig kriminalitet og handlet med stoffer fra før de fik fysik i folkeskolen. De er legemliggørelsen af den chokerende stigning af vold og kriminalitet blandt børn under den kriminelle lavalder, som Berlingske har afdækket den seneste tid. Hvordan ser hverdagen ud for de børn, der er for farlige til at færdes i samfundet? Gæster: Christian Birk og Emil Lund, graverjournalister på Berlingske Vært: Mathias Bundgaard See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvis køberen er den rette, er fodboldklubben FCK til salg. Det er nu blevet sagt højt af ejerne selv, efter at rygterne om et frasalg længe har svirret. Det vækker stærke følelser blandt fodboldfans, og lige nu stiller mange sig selv spørgsmålet: Hvem bliver FCKs nye ejer? Og hvad er det, vi risikerer at miste, hvis Danmarks dominerende klub og, potentielt, vores alle sammens hjemmebane ender på udenlandske hænder? Gæster: Lasse Friis og Magnus Kraft, journalister på Berlingske Business. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hverken premierminister Benjamin Netanyahu eller hans udfordrer, den tidligere hærchef Gadi Eisenkot, har fået det afgørende antal stemmer efter valget i Israel. Hvor Netanyahu forsøgte at genvinde magten med valgløfter om en stærk, højrenational regering, gik oppositionslederen til valg på at fjerne Netanyahu. Og imens de to kæmper videre om magten, spørger mange sig selv, hvad Netanyahus næste træk bliver. Vil han eskalere situationen på Vestbredden? Måske starte en ny krig med Iran? Gæst: Gunnar Willum, Berlingskes mellemøstkorrespondent. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I den dybrøde amerikanske stat Kansas har flere Trump-vælgere fået nok. Nok af Trump. De er så rasende, at de ligefrem er klar til at stemme på en demokrat. Det kan betyde, at Kansas for første gang i næsten 100 år stemmer en demokrat ind i senatet ved midtvejsvalget 3. november. Og det kan blive afgørende for Trumps fremtidige handlemuligheder. Gæst: Jacob Heinel Jensen, Berlingskes USA-korrespondent. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Festen på det københavnske boligmarked er forbi, og tømmermændene truer. Efter år med massive prisstigninger er markedet nemlig vendt på hovedet med store prisfald på boliger i hovedstaden. I dagens Pilestræde undersøger vi, hvad der er på spil for både købere og sælgere på det vilde og uforudsigelige boligmarked. Gæster: Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske, og Signe Terp, journalist og podcastvært på Berlingske. Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.
Når unge drenge scroller på det sociale medie TikTok, skal der i gennemsnit ikke gå mere end få minutter, før deres telefoner bobler over med hardcore kvindefjendsk indhold. Den type indhold var før forbeholdt lukkede internetfællesskaber, men ifølge en ny rapport fra Center for Digital Pædagogik er det nu blevet mainstream. Hvad det er for en verden, de unge drenge præsenteres for? Og hvad de unge drengesind og det omkringliggende samfund risikerer? Gæster: Kristoffer Kræn Sørensen og Karoline Laksáfoss Lauritsen, journalister på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
En fejlslagen integration har sat ild til Frankrig. Sådan lyder dommen fra Berlingskes chefredaktør, Pierre Collignon, der selv oplevede de voldelige optøjer, tåregas og plyndringer i Paris. Scener som fik den franske præsident Macron til at spørge: »Hvordan kan franskmænd gøre det ved Frankrig?« Svaret skal findes i, at mange af dem, som plyndrer, slet ikke føler sig som en del af Frankrig. De er fyldt med had mod det franske samfund, lyder det fra dagens gæster. Gæster: Pierre Collignon, chefredaktør på Berlingske og Solveig Gram Jensen, international korrespondent på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
En ung amerikansk kvinde fra det prestigefulde Cornell Universitet har anklaget syv medstuderende for at have udsat hende for gruppevoldtægt. Ifølge Berlingskes kommentator Birgitte Borup vil sagen få opmærksomhed og betydning på linje med den første MeToo-bevægelse og retssagen mod O.J Simpson. I dag handler Pilestræde om den kulturkamp, der er fulgt i kølvandet på Cornell-sagen. Gæst: Birgitte Borup, international kommentator på Berlingske Vært: Julie Lindhardt Høimark See omnystudio.com/listener for privacy information.
Regeringen vil bruge millioner på at bygge nye fængselspladser ved det udskældte Udrejsecenter Kærshovedgård. Hensigten er at stramme grebet om beboerne. I dagens Pilestræde taler vi med Berlingskes journalist Daniel Tidemann, der har talt med naboerne til udrejsecenteret og hørt om deres nu mangeårige kamp med de uønskede naboer. Har det nye initiativ gjort nogen forskel for trygheden i området? Gæst: Daniel Tidemann, journalist på Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Søndag aften annoncerede Søren Gade, at han stopper i Folketinget. Det ligner en tabt magtkamp mod Troels Lund Poulsen, som Gade har skabt store problemer for det sidste stykke tid. Ikke mindst da han gik sine egne veje og stemte imod den meget omtalte gødskningslov. Vil det hjælpe Venstre, at rebellen Gade takker af, eller efterlader den store stemmesluger et tomrum? Gæster: Chris Kjær Jessen, politisk redaktør på Berlingske og Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
I Frankrig er gælden eksploderet, og der venter det franske folk en stram finanslov med ekstreme besparelser. Ifølge Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Bie er det konsekvensen af årtiers økonomisk uansvarlighed, der langt om længe indhenter stormagten. Kan det sorte hul i den franske økonomi fikses? Og skal vi være bekymrede i resten af Europa? Gæst: Ulrik Bie, økonomisk redaktør på Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Troels Lund Poulsen har indkaldt til krisemøde i Venstre om, hvordan partiet kan komme til at stå samlet. Men det er et åbent spørgsmål, om det vil ende med opbakning til den rejse, Troels Lund har startet for partiet med større fokus på natur og mindre på landbrug. For der er lagt op til et direkte opgør mellem formanden og Søren Gade, der taler om igen at stemme imod partilinjen. Vil Troels Lund fortsat bide ydmygelsen i sig, eller vil han søge mandat til at bruge den store hammer mod illoyale partifæller? Gæst: Kasper Løvkvist, politisk korrespondent, Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands. See omnystudio.com/listener for privacy information.
I sommer tog en 32-årig svensk mand turen over Øresund for at se fodbold ved et storskærmsarrangement på Islands Brygge i København. Det blev den sidste fodboldkamp, Christian Zedig kom til at opleve. Et knytnæveslag betød, at han få dage efter overfaldet, mistede livet. Nu har Nkumba Ludovic Tshiembe, den 31-årige gerningsmand, fået sin dom: en fængselsstraf på 12 måneder. Det har skabt voldsom debat i både Danmark og Sverige. For er ét år for et liv retfærdigt? Gæster: Birgitte Borup, international kommentator og lederskribent på Berlingske & Claes Theilgaard, journalist på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Efter en telefonsamtale på intet mindre end halvanden time blev Donald Trump og Vladimir Putin enige om en energiaftale. Et gigantisk brud på Trumps eget princip om ikke at yde økonomisk støtte til Rusland. Samtidig giver han Volodymyr Zelenskyj skylden for den manglende fred med opfølgningen: Det er på tide med en ny præsident i Ukraine. Så hvem støtter Donald Trump når det kommer til stykket? Gæst: Simon Kruse, sikkerhedspolitisk korrespondent på Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
En direktør der råber en menig medarbejder op i ansigtet i kantinen foran hele staben. Det er et konkret billede på det "giftige og brutale" arbejdsmiljø 20 nuværende og tidligere ansatte i København Zoo nu beretter om i Berlingske. Hovedpersonen er direktør Pernille Mehl, der anklages for at skabe frygt i organisationen. Gæst: Nicolaj Vorre, journalist på Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der er voldsomme protester over hele Frankrig Først var de ført an af franske gymnasieelever med stor utilfredshed over kritisable forhold på deres skoler. Men siden har protesterne udviklet sig til decideret vold, samt bål og brand i de parisiske gader. Men hvad er det, der har sat yderligere ild til protesterne i Frankrig? Og hvad kan utifredsheden betyde forud for et fransk valg? Gæster: Berlingskes Europa-korrespondent Camille Koeller & international korrespondent, Solveig Gram Jensen. Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Den 12. sæson af tv-programmet Gift ved første blik lakker mod enden, og som altid rejser programmet spørgsmål om vores forståelse af kærlighed og partnervalg. For eksempel om hvorvidt man skal føle kriller i maven, før det kan blive godt? Og om parterapeuter virkelig er så meget klogere end os andre på, hvordan man får romantikken til at blomstre? Gæster: Sarah Iben Almbjerg og Jakob Steen Olsen, anmeldere på Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.
Med 2,5 millioner i årsløn, en eksklusiv lejlighed og sin helt egen plads i historiebøgerne er rollen som Folketingets formand Danmarks højeste folkevalgte embede. Men Moderaternes Henrik Frandsen har kun fire års erfaring fra Christiansborg, hvilket står i stærk kontrast til hans forgængere. Læg dertil en kontroversiel sag om salget af hans landejendom i Tønder, og så er der hård modvind fra start. Har rollen som Folketingets formand mistet sin prestige, og hvad kan man egentlig forvente af landets fineste formand? Gæster: Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator og lederskribent på Berlingske, og Mads Hørkilde, politisk journalist på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det netop overståede delstatsvalg i Berlin har gjort en jødisk børnefamilie bekymret. Sejren gik nemlig til det venstreorienterede parti Die Linke, hvor der igen og igen er dukket både antisemitiske holdninger og ytringer op tæt på partiets ledelse. Og nu mærker familien det også på egen krop, der hvor det gør mest ondt. Fordi det relaterer sig til deres barn. Og meget tyder på at antisemitismen er på vej frem i Tyskland. Gæst: Solveig Gram Jensen, Berlingskes internationale korrespondent Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Datacentre skyder op overalt i Danmark i disse år. Men de skaber bekymringer og vrede blandt naboerne, og en reel protestbevægelse er under opsejling mod de energislugende datacentre. Not in my backyard, lyder den velkendte protest, der ellers hidtil har rettet sig mod primært vindmøller. Så hvad er det mere præcist for en kamp om fremtiden, som datacentrene er blevet et billede på? Gæst: Andreas Thorsen, journalist, Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Var den israelske premierminister Benjamin Netanyahu blevet advaret om et muligt terrorangreb før den 7. oktober 2023? Og tog han advarslerne alvorligt? Det er de spørgsmål, man stiller sig selv i Israel og i resten af verden efter at flere medier har kunnet berette, at Netanyahu fik op til flere advarsler om et forestående angreb fra Hamas. I slutningen af måneden går israelerne til stemmeurnerne. Betyder afsløringerne, at Netanyahu har mistet sit politiske trumfkort som manden, der altid er garant for sit folks sikkerhed? Gæst: Gunnar Willum, Berlingskes mellemøstkorrespondent Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Novo skal genopfinde sig selv efter flere udfordrende år. I en tid hvor ord som øget fleksibilitet og hjemmearbejdsdage er plusord mange eftersøger i jobopslagene, har Novo-chef Mike Doustdar gjort det helt klart. Det er slut med et alt for komfortabelt arbejdsliv i medicinalgiganten. Skal der laves en turnaround der kan mærkes, skal medarbejderne løbe hurtigere, og der skal mere fokus på salg. Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, hylder udviklingen. Han er gæst i dagens Pilestræde. Gæst. Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator og lederskribent, Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Grønlands militære rolle ændrer sig. Den nye aftale mellem Grønland, Danmark og USA varsler et skift, hvor Grønland skal lægge land til et mere aktivt forsvar. Det kan ende med affyring af missiler i Grønland, lyder det fra dagens gæst. Gæst: Andreas Lindqvist, Berlingskes forsvars- og sikkerhedsjournalist. Vært: Alexander Wils Lorenzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
På et årti er Wolt gået fra at være den platform, man tyede til, når overskuddet til selv at lave mad var fraværende, til at blive en service, der kan levere alt lige fra smøger til en fladskærm. Men er det et problem, at Wolt bliver stadig dygtigere til at gøre hverdagen nemmere for københavnerne? Gæst: Jeppe Bentzen, journalist på Berlingske. Vært: Julie Lindhardt Høimark See omnystudio.com/listener for privacy information.
Sarah Iben Almbjerg har holdt sin sidste fest. Sene svar og afbud på dagen ødelægger simpelthen glæden ved at holde en stor fest, mener hun. Ifølge hende er vi blevet dårlige gæster, og det er et udtryk for dannelsestab, at vi ikke kan finde ud af at melde tilbage på en invitation. Så hvad er forklaringen på, at vi har så svært ved at melde klart tilbage på en invitation? Gæster: Sarah Iben Almbjerg, film- og medieredaktør hos Berlingske og Aminata Corr Thrane, debatredaktør hos Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvornår er man egentlig dansk? Det spørgsmål skaber lige nu heftig debat på Christiansborg og internt i regeringen. For størstedelen af de knap 42.000 børn af efterkommere, der lever i Danmark, registreres i dag som værende af »dansk oprindelse« i Danmarks Statistik. Men flere partier mener, at de ikke skal beskrives som værende af "dansk oprindelse". Det mudrer nemlig debatten. Gæst: Mie Louise Raatz, politisk journalist på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Aula skal afskaffes, mener Moderaterne, der omtaler platformen som en »svulst i familierne«. I dag forsøger vi at skrive den nekrolog, der skal udgives, hvis Aula må lade livet, og vi gør det sammen med tre journalister, der alle har haft Aula tæt inde på livet i flere år. Men er Aula egentlig problemet, eller er det nutidens forældre, der ikke kan styre det? Gæster: Søren Jacobsen Damm, gastronomiredaktør og lederskribent på Berlingske, Christina Hilstrøm, journalist på Berlingske, og Kristoffer Kræn Sørensen, journalist på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hun fik stående bifald efter sit ph.d.-forsvar af et talstærkt publikum. I dag har hun fået frataget sin titel. Den kendte forsker Bushra Hanif har nemlig i hele 39 tilfælde plagieret i sin afhandling. I et interview med Berlingske står hun frem og kalder det »sit livs fejltagelse«, men hun rejser også en skarp kritik mod Roskilde Universitet, hvor hun læste sin ph.d. I dag folder vi historien ud. Gæst: Kasper Fast, journalist på Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Efter i flere år at have gjort krav på Grønland, lader det nu til, at Donald Trump har droppet sin tidligere ellers så målrettede mission. Tirsdag aften blev en ny sikkerhedsaftale mellem Danmark, Grønland og USA indgået, og der var store smil fra både dansk, grønlandsk og amerikansk side. Men er Trump så færdig med at rasle med sablen? Gæster: Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent på Berlingske, og Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Kansler Friedrich Merz befinder sig i en dyb politisk krise efter det seneste delstatsvalg i Tyskland, som bød på endnu en historisk fremgang til Alternative für Deutschland. Hvad betyder det for Tyskland, at mellem hver anden og hver tredje vælger nu stemmer på et parti, som bliver holdt uden for indflydelse af de øvrige partier? Og kan kansler Merz overleve det dødvande, han befinder sig i? Gæst: Solveig Gram Jensen, international korrespondent på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mette Frederiksen er ikke på vej væk fra dansk politik. Sådan lød det, da hun gik på talerstolen ved Socialdemokratiets årsmøde for nylig. Samtidig lyder det fra socialdemokratiske profiler, at partiet har behov for en ny vision efter en stribe dårlige valgresultater. Så spørgsmålet er, om Mette Frederiksen er den rette til at stå i spidsen for det. Eller risikerer hun at lave en Joe Biden, hvor hun ikke får sluppet tøjlerne i tide? Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, og Mia Gleerup Fallentin, politisk journalist, Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.
Berlingske har fundet det bedste, København har at byde på – hvis man spørger københavnerne. Byens Bedste-priserne er for 25. gang blevet uddelt, men hvad siger de om København anno 2026 og ikke mindst om københavnernes præferencer og smag? Det undersøger vi i dag, hvor overskrifterne er det velkendte og trygge. Gæst: Søren Jacobsen Damm, Berlingskes gastronomiredaktør, lederskribent og anmelder og Holger Dahl, Berlingskes kunst- og arkitekturredaktør. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
»Menneskene, der bygger AI, tror oprigtigt, at det kan slå os alle ihjel inden årtiets udgang.« Sådan lød advarslen fra forskeren Jacob Coxon, som siden har fået hele verdens opmærksomhed. Nu vil de førende AI-giganter gå sammen om at regulere sig selv. I »Pilestræde« dykker vi ned i de dystopiske advarsler og kigger på skyggesiderne af den nye teknologi. Gæster: Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard og Julie Schneider, journalist Berlingske Business Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Russere bliver snuppet direkte fra gaden og bliver banket og presset til at skrive kontrakt med den russiske hær for så at blive sendt direkte i krig, fortæller Berlingskes Ruslandskorrespondent. Samtidig diskuteres det lige nu heftigt, om der er en decideret ny stor mobilisering på vej. Der bliver gjort forberedelser i alle led i det russiske system til faktisk at trykke på knappen. Gæst: Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandskorrespondent. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det har været en valgkamp, der grundlæggende stod mellem den borgerlige Ulf Kristersson og den socialdemokratiske Magdalena Andersson. Den siddende statsminister mod den tidligere. Men på valgnatten endte det så tæt, at der stadig er lang vej til en ny regering. Spørgsmålet er, om de sidste stemmer, der endnu mangler at blive talt op, vil tippe magten mod højre eller venstre. Og hvem der i sidste ende kan få den svenske regeringskabale til at gå op. Gæst: Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent hos Berlingske. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Abespillet er i gang efter det historiske fald i danske skoleelevers faglige færdigheder. Indtil videre er den helt store skurk udnævnt til at være skærmene. Men eksperter peger på, at mange forklaringer kan være i spil. Så er problemet fagligheden i undervisningen? Kulturen i skolen? Eller måske de mange interessenter, der konstant slås om at påvirke skolen? Gæster: Kristoffer Kræn, souschef på Berlingskes samfundsredaktion, og Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske. Vært: Jacob Rosenkrands. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Angrebet på World Trade Center den 11. september er kun få timer gammelt, da Berlingskes daværende korrespondent i USA, Poul Høi, skal forsøge at finde ord for dét, han lige har oplevet. 25 år efter angrebet, der ændrede verden, ser Poul Høi tilbage på det, der er blevet arven efter 11. september: At islamisk jihad og krigen mod terror siden 2001 har været to duellerende kræfter – hvor den ene har holdt liv i den anden. Spørgsmålet er, om det er jihadismen, der har vundet. Gæst: Poul Høi, udenrigskorrespondent på Berlingske. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Regeringen lader til at have styr på bagsmækken, men har også en tendens til at efterlade flere spørgsmål, end den giver svar. Og mens nogle ministres popularitet er i frit fald, lykkes andre med at flyve helt under radaren. I dag gør vi status på regeringens første 100 dage. Gæster: Kasper Løvkvist, politisk korrespondent på Berlingske, og Bent Winther, politisk kommentator på Berlingske. Vært: Jacob Rosenkrands. See omnystudio.com/listener for privacy information.
PET advarer nu om, at danskere bevidst eller ubevidst kan blive en brik i russiske sabotageplaner mod Danmark. Og der har været konkrete planer om sabotage i Danmark, ligesom vi har set det rundt om i Europa. Så hvordan skal man håndtere truslen fra Rusland? Gæst: Simon Kruse, sikkerhedspolitiske korrespondent, Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.
Prins Harry og hans hustru Meghan er vendt tilbage til Storbritannien efter seks år i Californien. Siden parret smækkede med døren og droppede deres kongelige forpligtelser, har Harry og Meghan mest været en slags amerikanske realitystjerner med en tung europæisk familiehistorie. Så hvad er det egentlig, de er vendt hjem til? Og er der overhovedet plads til Sussex-parret i Storbritannien? Gæster: Birgitte Borup, international kommentator og Jakob Steen Olsen, kongehuskommentator på Berlingske. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Danmark har købt et nyt droneovervågningssystem, og Berlingske har fået demonstreret teknologien på en lystbådehavn i Jylland. Forsvarsministeren taler om et droneskjold. Men det Berlingskes forsvarsjournalist ser, er et it-system, som ikke rigtig løser noget i sig selv, for det er blindt og døvt uden nok input. Så hvad er det egentlig for et system, der er blevet købt, og løser det problemet med det manglende overblik over droneaktivitet i dansk luftrum? Gæst: Andreas Lindqvist, forsvars- og sikkerhedsjournalist på Berlingske. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Jakob Steen Olsen er stadig utryg ved at tage sin mand i hånden på åben gade. Han mener, at den grundlæggende debat om homoseksuelles levevilkår drukner i alle mulige andre agendaer. Derfor har han et opråb til alle, der, som han selv, er borgerlige og homoseksuelle. Gæst: Jakob Steen Olsen, teateranmelder og kongehuskommentator på Berlingske. Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der er blevet banket en kile ned igennem Venstres folketingsgruppe med den såkaldte gødskningslov, der skal regulere landbrugets udledning af kvælstof. Troels Lund Poulsen står ifølge iagttagere »kastreret tilbage«, efter at fem folketingsmedlemmer har tænkt sig at bryde partiets linje og stemme nej til forslaget. Samtidig er landbruget rasende. Så hvor efterlader sagen det gamle landbrugsparti? Gæster: Bent Winther, Berlingskes politiske kommentator, og Mia Gleerup Fallentin, politisk journalist, Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.
En stor gruppe unge ned til 12 år hærgede i to uger indre København med røverier, vold og trusler mod jævnaldrende. Og det er langt fra et enestående eksempel. Antallet af sager, hvor børn i alderen 10-14 år mistænkes for at begå personfarlig kriminalitet, er steget markant på ti år. Det fortæller Berlingske nu på baggrund af en omfattende research. Ikke alene er forbrydelserne blevet grovere og mere afstumpede. Problemet forstærkes også af sociale medier. Gæster: Jens Beck Nielsen og Christian Birk, undersøgende journalister fra Berlingskes gravergruppe. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Rusland angriber i stigende grad civile mål i Ukraine. Indkøbscentre, tankstationer og passagertog er alle mål med mange civile dræbte som følge. Ren og skær terror lyder det fra iagttagere. Men kan Putin bombe ukrainerne til overgivelse? Gæst: Emil Rottbøll, Rusland-korrespondent, Berlingske Vært: Alexander Wils Lorenzen See omnystudio.com/listener for privacy information.
Historien om Nord Stream-sprængningen i Østersøen udfordrer det europæiske sammenhold. En nylig spektakulær anholdelse af en ukrainsk dykker på et Hollywood-filmset i Kroatien prikker nemlig til en splittelse i Europa. For hvis det var ukrainerne, der gjorde det (som meget efterhånden tyder på) - Var sprængningen af de russiske gasrørledninger ud for Bornholm så en heltegerning, der er en Hollywood-film værdig? Eller var det en krigsforbrydelse, der skal straffes? Gæster: Simon Kruse, Berlingskes sikkerhedspolitisk korrespondent og Emil Rottbøll, Berlingskes Ruslandskorrespondent. Vært: Alexander Wils Lorenzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Nordmændene har mistet deres konge. Den 89-årige kong Harald af Norge er død. Det er et kongehus i krise, der nu skal løfte arven fra en konge, der frem til sin død var elsket og respekteret af sit folk. I dag tegner vi et portræt af en mand, der som ung måtte kæmpe i ni år for at blive gift med sin Sonja, og som konge vandt sit folks hjerter ved at være en stabil og samlende figur gennem svære tider. Gæster: Peter Suppli Benson, nordisk korrespondent på Berlingske og kongehuskommentator Jakob Steen Olsen. Vært: Julie Lindhardt Høimark. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Der er ikke mange økonomer, der kan se fornuften i at bruge mere end 17 milliarder kroner årligt på at halvere momsen på fødevarer og fjerne den helt på grønt og frugt. Alligevel står regeringens fire partier og støttepartiet Enhedslisten skulder ved skulder i et stædigt forsvar for et nyt momssystem. Så hvad er den politiske logik i at gennemtrumfe noget, der trodser al økonomisk logik? Gæster: Thomas Bernt, erhvervskommentator, Berlingske og Bent Winther, politisk kommentator, Berlingske Vært: Jacob Rosenkrands See omnystudio.com/listener for privacy information.