Rigsrådet cover

Rigsrådet

RAKKERPAK

I Rigsrådet stiller Lars Trier Mogensen, Arnakkuluk Jo Kleist og Heini í Skorini skarpt på udviklingen i Rigsfællesskabet og Nordatlanten. Følg med i denne Rakkerpak Original og få de seneste analyser. Har du spørgsmål, kommentarer, ris eller ros, kan du kontakte os på mailen: rigsraadet@rakkerpak.nu Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I Rigsrådet stiller Lars Trier Mogensen, Arnakkuluk Jo Kleist og Heini í Skorini skarpt på udviklingen i Rigsfællesskabet og Nordatlanten. Følg med i denne Rakkerpak Original og få de seneste analyser. Har du spørgsmål, kommentarer, ris eller ros, kan du kontakte os på mailen: rigsraadet@rakkerpak.nu Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Live fra Arktisk Festival

0:00 0:00

Episoder

Live fra Arktisk Festival 04 Nov 2026

Det storpolitiske drama om Grønland er foreløbigt sat på pause. Den nye forsvarsaftale mellem USA og Kongeriget Danmark lægger en dæmper på den vildeste uro. Men hvordan står de tre lande i Rigsfællesskabet her et år efter konlikten for alvor eskalerede? De tre værter – fra Kalaallit Nunaat over Føroyar til Danmark – mødtes forleden til Arktisk Festival, og diskuterede på kryds og tværs af det såkaldte rigsfællesskab. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Optaget på Arktisk Festival 2026. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kløfter i kongeriget 28 Oct 2026

Dybe kulturkløfter kan ramme hårdt, når grønlænderne flytter til Danmark: Mange glider fra grønlandsk middelklasse og ned i dansk underklasse. Ny undersøgelse dokumenterer barske sandheder om de udbredte problemer ved at bevæge sig på tværs af kongeriget. Hør også om kampen om national anerkendelse i Nordisk Råd, EU's nye arktiske strategi og besparelser i den færøske udenrigstjeneste. De tre værter – fra Kalaallit Nunaat over Føroyar til Danmark – diskuterer på kryds og tværs af det såkaldte rigsfællesskab. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Råd til selvstændighed 01 Oct 2026

Intet om Grønland uden Kalaallit Nunaat. Den nye forsvarsaftale mellem USA og Kongeriget Danmark anerkender for alvor grønlændernes ret til fremtidig selvbestemmelse. Det er et formelt gennembrud, som går langt længere, end hvad færingerne hidtil er blevet tilbudt. Til gengæld Føroyar foran, når det gælder økonomisk udvikling. Og netop derfor er den nye formand for Grønlands reformkommission, den færøske økonom Johnny í Grótinum, gæst i Rigsrådet. Hvordan kommer Grønland videre, og hvad kan færingerne måske give videre af erfaringer? Hør de tre værter – fra Kalaallit Nunaat over Føroyar til Danmark – diskutere på kryds og tværs af kongeriget, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale samfundsdebatter. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Produceret af Rakkerpak Media. Producer: René Slott Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Pengeregn over Grønland 18 Sep 2026

Euro og dollars strømmer nordpå: EU vil investere millioner i råstoffer, energi og boliger. Samtidig undersøger amerikanske militærfolk mulighederne omkring flybaser i Narsarsuaq. Og i Nuuk har en amerikansk investorgruppe med nære forbindelser til Donald Trump købt et hus til Vivian Motzfeldts mand. De tre værter – fra Danmark, Kalaallit Nunaat og Føroyar – diskuterer åbent og årligt på kryds og tværs af det såkaldte Rigsfællesskab. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Produceret af Rakkerpak Media. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skridt mod forsoning 01 Sep 2026

Under dramaet om folkedrab eller ej tegner der sig nu politisk opbakning til en fælles dansk-grønlandsk forsoningskommission. Den svære samtale er kun lige begyndt. Samtidig har islændingene sagt nej til at genoptage forhandlingerne om EU-medlemskab. Og mens sikkerheden i Nordatlanten fylder stadig mere, må Danmark aflyse planlagte patruljer ved Grønland, fordi Søværnet mangler mandskab. De tre værter – som i dag sidder samtidig i Tromsø, Tórshavn og København – diskuterer alt det, som både samler og skaber splid på kryds og tværs af de tre lande. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Producer: René Slott Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Live grundlovsdag i Nuuk: Grundloven som (u)frihed? 10 Jun 2026

Hvad betyder grundloven for de forskellige dele af det såkaldte rigsfællesskab? Hvorfor opleves den forskelligt i de tre rigsdele? Og hvad findes der ellers af vigtige nationale fejringer i Grønland, Færøerne og Denmark? Alt dette - og ikke mindst den nye danske regering med nyt regeringsgrundlag - bliver vendt og drejet af Rigsrådets værter. Podcasten er en liveoptagelse fra Nuuk fra et arrangement af NAPA - Nordens Institut i Grønland. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Nuuk) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kold skulder til USA 22 May 2026

Trump ville charme sig tættere på Grønland. Med blød magt og chokolademønter. Men præsidentens særlige udsending Jeff Landry snublede direkte ind i en grønlandsk markering af stolt selvstændighed. USA’s charmeoffensiv blev en fiasko. På erhvervskonferencen Future Greenland blev det tydeligt, at Kalaallit Nunaat ikke bare lader sig indtage med venlige fraser og strategiske smil. Danmarks fravær var larmende, men netop derfor stod det grønlandske signal desto klarere: Vi kan selv. Bag kulisserne fortsætter dog forhandlingerne om tre militærzoner, som amerikanerne ønsker fuld kontrol over. Hør om en uge, hvor stormagtspolitikken kom helt tæt på Nuuk. Værter: Lars Trier Mogensen (København) og Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk mister terræn 30 Apr 2026

Den nye regering på Færøerne stiller skærpede krav til København: Mere udenrigspolitisk handlefrihed og formel anerkendelse af retten til selvbestemmelse. Evnen til at nå bred enighed er tydeligvis større på Færøerne end i Danmark, hvor regeringsforhandlingerne trækker ud til de længste nogensinde. Samtidig har USA’s særlige udsending, guvernør Jeff Landry, netop meldt sin ankomst til erhvervsmessen Future Greenland i Nuuk om få uger. Spørgsmålet er, om han vil blive mødt af protester? Eller snarere af unge grønlændere, der hellere end gerne vil tale engelsk? Dansk er nemlig på vej ud som andetsprog i Grønland. De tre værter, placeret samtidig i Danmark, Grønland og på Færøerne, taler om det, der både samler os og skaber konflikter på kryds og tværs af Nordatlanten og Arktis. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Grønland blusser op 09 Apr 2026

Den nye midterregering på Færøerne dæmper kursen mod selvstændighed. Til gengæld er Grønland igen havnet i stormagtspolitikkens søgelys, efter Donald Trump endnu en gang har rettet sit skyts mod verdens største ø: “Husk Grønland, det enorme, dårligt forvaltede isstykke,” lød hans seneste udfald. Den nedladende udmelding har sendt nye rystelser gennem København, hvor den amerikanske interesse risikerer at lægge yderligere pres på allerede fastlåste regeringsforhandlinger. I Grønland er der i det hele taget voksende bekymring for militariseringen af hverdagen. De tre værter – placeret i København, Tórshavn og Nuuk – tager temperaturen på det, der både binder rigsfællesskabet sammen og trækker det fra hinanden. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Splintret samling 18 Mar 2026

De røde mandater vakler mod nord: Folketingsvalget har udløst en regeringskrise i Grønland. Først trak Siumut sig fra samlingsregeringen – siden forlod to af partiets tungeste profiler, Vivian Motzfeldt og Kim Kielsen, selve partiet. Krisen i det grønlandske socialdemokrati Siumut er dermed sprængt endnu dybere. Samtidig står det socialdemokratiske parti Javnaðarflokkurin til nederlag på Færøerne ved lagtingsvalget i næste uge. Og i Danmark styrer Socialdemokratiet mod sit dårligste resultat i over et århundrede. Hør om den simultane valgkamp, der lige nu udfolder sig i de lande i Rigsfællesskabet. Hvad vil afgøre den stadig mere uforudsigelige fordeling af mandater? Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Firedobbelt valg 05 Mar 2026

Dramaet er mere uforudsigeligt end nogensinde før: Vælgerne i hele Kongeriget Danmark skal til folketingsvalg samtidig - og færingerne skal tilmed også stemme til Lagtingsvalget to dage senere. Hvordan påvirkes valgdebatterne af den storpolitiske uro? Hvilken rolle spiller rigsfællesskabets fremtid? Og vil de fire nordatlantiske mandater fremover begynde at blande sig mere direkte i dansk politik? Hør også om ligestilling og kvindernes kampdag højt mod nord. De tre værter – som sidder samtidig i København, Tórshavn og Nuuk – diskuterer alt det, som både samler og skaber splid på kryds og tværs af de tre lande. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kongen af Grønland 19 Feb 2026

Diskret og underspillet er Kong Frederik ankommet til Nuuk - uden store armbevægelser og guldkaret og iført en ganske almindelig hverdagsanorak. Ingen ord om Trump, men til gengæld varm modtagelse fra det grønlandske folk. Hvad betyder besøget for hele den anspændte situation? Hør også om muslimer på Færøerne og de storpolitske reaktioner på München-konferencen. De tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskuterer alt det, som både samler de tre lande, og skaber kontroverser på tværs af grænserne. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Thorshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Usikkerheden er intakt 04 Feb 2026

Det er alt for tidligt at ånde lettet op. Omvendt er det også umuligt at være i konstant alarmberedskab. Trumps trusler mod Grønland slider på nerverne – og har nu også skabt vrede bredere rundt i Danmark: Hør om stemningsskiftet efter præsidentens nedladende ringeagt over for danske veteraner, og et strømsvigt i Nuuk, der skabte frygt for, at en amerikansk invasion kunne være i fuld gang. De tre værter – som i dag sidder samtidig i Tromsø, Tórshavn og København – diskuterer alt det, som både samler og skaber splid på kryds og tværs af de tre lande. Værter: Lars Trier Mogensen (Tromsø), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nej fra Nord 20 Jan 2026

Grønland er ikke til salg. Modreaktionen til Donald Trumps erobringstogt i Grønland er ikke til tage fejl af: Sammenholdet er stædigt og stærkt - indbyrdes mellem grønlændere, på tværs af Rigsfællesskabet og nu også mellem de nordeuropæiske NATO-allierede. Spørgsmålet er blot, om den folkelige trodsighed er nok. Hvilken forskel gør de fredelige protester? Hør om den trykkede stemning i Nuuk, de risikable beslutninger i København og en flok stolte færinger, der selv er taget på plyndringstogt til Norge. De tre værter – som sidder samtidig i København, Nuuk og Oslo – diskuterer alt det, som lige nu både ryster og forener de tre lande, Danmark, Kalaallit Nunaat og Føroyar. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Oslo) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Grønland under angreb 08 Jan 2026

Donald Trump har kastet Kalaallit Nunaat ud i kaos og total uforudsigelighed. Igen. Hør hvordan grønlænderne selv reagerer – og hvad der egentlige er af muligheder? Er det en gylden chance for selvstændighed? Eller blot en ny form for kolonialisering? Hvad kan og skal grønlændere og danskere gøre for at stå imod de aggressive påvirkningskampagner fra USA? Indtil videre ser det ud til, at der opstår stadig større intern splittelse, og at det kun gavner Trump. Værterne – som sidder samtidig i Nuuk og København – diskuterer den skøre verden, der snurrer lige nu stadig vildere omkring det såkaldte Rigsfællesskab. Værter: Lars Trier Mogensen (København) og Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Frihed over egen krop 10 Dec 2025

Med beslutningen om at indføre fri abort får færøske kvinder nu selvbestemmelse over egen krop – 50 år efter det skete i Grønland. En historisk gennembrud for liberale frihedsidealer, og et tilbageslag for de konservativt-kristne på Færøerne. Men lovændringen er vedtaget med det smallest mulige flertal, og værdikampen vil formentlig rase videre. Hør også om møderne mellem USA og Grønland i Nuuk, og hvordan den genopblussede udlændingedebat i København kan føre til omslag i Danmarks forhold til Rigsfællesskabet. De tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskuterer alt det, som både samler de tre lande, og skaber debat og kontroverser på tværs af grænserne. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Polar Pop 27 Nov 2025

Farvel til dansk dominans. Færingerne har allerede erobret det danske Melodi Grand Prix, med to sejre i de seneste år, og nu deltager både Grønland og Færøerne i en ny arktisk Eurovision-agtig sangkonkurrence, Pan-Arctic Vision. Danmark er helt ude. Hør også om planerne om et snarligt og højspændt møde mellem USA, Grønland og Danmark i Nuuk, og balladen om sanktioner mod Rusland på Færøerne. De tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskuterer på kryds og tværs af Rigsfællesskabet, om alt, der samler de tre lande, og ikke mindst de emner, der skaber debat. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Live på Nordatlantens Brygge 14 Nov 2025

Er der en fremtid for Rigsfællesskabet? Er samarbejdet ved at smuldre? Eller snarere blive genoplivet? Gennem de seneste måneder er bølgerne gået højt omkring Arktis og Nordatlanten, og det har været tumultariske måneder for både Grønland, Færøerne og Danmark. For første gang optager de tre værter foran et publikum under Arktisk Festival på Nordatlantens Brygge i København. Hør debat om fremtidens samarbejde mellem de tre nationer. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (København) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Grønland siger stop 31 Oct 2025

Målet er det samme: international anerkendelse. Men vejen dertil kunne næppe være mere forskellig. Grønland har trukket sig fra Nordisk Ministerråd i åben protest – mens Færøerne i stedet har valgt at række hånden frem og dele formandskabet med Danmark til næste år. Hvem spiller deres kort klogest? Er det grønlandsk hardball-diplomati, der endelig har tvunget Danmark og de andre nordiske lande til at reagere – eller får Færøerne mere ud af diplomatiets kølige tålmodighed? Værterne tager temperaturen på et Rigsfællesskab i forandring. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (København) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Strid om oprustning 15 Oct 2025

Den milliardstore plan for at styrke det danske forsvar af Arktis og Nordatlanten møder voldsom modstand i Grønland. Oprustningen kritiseres for at bryde med den hidtidige doktrin om lavspænding, og for at være besluttet bag lukkede døre. Men er der et reelt alternativ til en stærkere militære tilstedeværelse fra dansk side? Hør også om både abortdebatten på Færøerne, som splitter samfundet på kryds og tværs, og nye tilnærmelser mellem EU og Grønland. De tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og denne gang Palermo – diskuterer på kryds og tværs af Rigsfællesskabet, om alt, der samler de tre lande, og ikke mindst de emner, der skaber debat på tværs. Værter: Lars Trier Mogensen (Danmark), Arnakkuluk Jo Kleist (Kalaallit Nunaat) og Heini í Skorini (Føroyar) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rigets svage vogter 03 Oct 2025

Danmark kan ikke engang sikre luftrummet over København. Så hvordan skulle det danske forsvar dog nogensinde kunne beskytte Færøerne i det kæmpe nordatlantiske hav og Grønland midt i det enorme Arktis? Dronesværm og hybridsangreb har svækket Danmarks rolle som ansvarlig for sikkerheden i Rigsfællesskabet. Hør også om Færøernes vej til WTO og de grønlandske reaktioner på statsminister Mette Frederiksens undskyldning for spiralskandalen. De tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskuterer på kryds og tværs af Rigsfællesskabet, om alt, der samler de tre lande, og ikke mindst de emner, der skaber debat på tværs. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det mørke kapitel 19 Sep 2025

Advarsel! Det er følsomt og overvældende at tale om: Ved udgangen af 1970 havde hver anden grønlandsk-fødte kvinde i den fertile alder fået opsat spiral af en dansk læge, som oftest uden samtykke. Det amerikansk-finansierede eksperiment lykkedes. Folketallet i Grønland styrtdykkede. Nu rejser statsminister Mette Frederiksen til Grønland for at sige undskyld. Og hun har samtidig en ny pose penge med. Er det et forsøg på at købe aflad? Eller er undskyldningen udtryk for, at forholdet reelt er ved at blive mere jævnbyrdigt? Værterne – som sidder samtidig i Nuuk og København – diskuterer på kryds og tværs af Rigsfællesskabet, om alt, der samler de tre lande, og ikke mindst også de emner, der skaber debat og konflikt på tværs af grænserne. Værter: Lars Trier Mogensen (København) og Arnakkuluk Jo Kleist Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Lyt til Loven: Da Færøerne ville løsrive sig 15 Sep 2025

Velkommen til Loven – en eksklusiv podcastserie, der udforsker og genopliver vores nationale arv, Grundloven, der fungerer som fundamentet for det danske demokrati og beskriver de grundlæggende principper for landets styreform. Podcasten Loven handler ikke kun om historie. Den handler om dig. Den handler om os og det samfund vi lever i. Tag med på en utrolig rejse tilbage i tiden, dybt ind i Danmarks hjerte, hvor historien og samfundet mødes i en symfoni af viden og lidenskab. Her er første afsnit, resten kan findes der hvor du hører dine podcast. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Spiralskandalen spinner videre 05 Sep 2025

Det "uundskyldelige" var så alligevel muligt at sige undskyld for: Statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt undskyld til de grønlandske kvinder, som blev udsat for overgreb og systematisk forskelsbehandling. Selv om udenrigsminister Lars Løkke (M) først havde afvist det, fordi det var "uundskyldeligt", er oprejsningen nu endelig kommet. Men hvad skyldes timingen? Er undskyldningen overhovedet oprigtig? Hør også om de mystiske mænd fra USA, som skulle være i gang med at infiltrere Grønland. De tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskuterer på kryds og tværs af Rigsfællesskabet, om alt, der samler de tre lande, og ikke mindst også de emner, der skaber debat og konflikt på tværs af grænserne. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dansk charmeoffensiv 22 Aug 2025

Topministre fra Danmark valfarter for tiden til Grønland – og som noget nyt har de lommerne fyldt med ekstra penge: Både forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og justitsminister Peter Hummelgaard (S) har netop præsenteret store millionpakker, som kommer oven i bloktilskuddet. På Færøerne er fronten over for Rusland ved at blive skærpet med nye og udvidede sanktioner. Det kan komme til at øge spændingerne yderligere i Nordatlanten. Hør de tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskutere på kryds og tværs af Rigsfællesskabet, om alt, der samler de tre lande, og ikke mindst også de emner, der skaber debat og konflikt på tværs af grænserne. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Produceret af Rakkerpak Productions. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mission: Statsdannelse 07 Aug 2025

Ånden er ude af flasken. Kongeriget Danmark kan være under dramatisk forvandling? Fra både færøsk og grønlandsk side lyder nu kravet om 'statdannelse'. Ikke nødvendigvis løsrivelse, ej heller klassisk selvstændighed, men derimod 'statsdannelse'. Hvad betyder ordet? Og hvorfor har kravet lydt særligt stærkt fra færøsk side her hen over sommeren? Hør også om både underskuddet i den grønlandske landskasse og den ophedede debat om turisme. For er flere turister en fordel eller ulempe for lokalbefolkningerne? Hør de tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, København og nu i Reykjavik – diskutere aktuelle emner på kryds og tværs af Rigsfællesskabet. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Reykjavik) Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Stormagternes show-off 18 Jun 2025

Arktis og Nordatlanten er blevet scene for storladne, symbolske markeringer: Senest med præsident Emmanuel Macrons franske lynvisit i Nuuk. Danmarks statsminister Mette Frederiksen udnyttede også Rigsmødet i Tórshavn til at signalere nye ambitioner. Men foreløbigt bliver det mest ved snakken. Endnu er der ikke rigtigt sket noget konkret i forhandlingerne om et såkaldt "moderniseret" rigsfællesskab. Hør de tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskutere på kryds og tværs af Rigsfællesskabet, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale kontroverser. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Denne episode er sponsoreret af VR Travel. Produceret af Rakkerpak Productions. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

De nye spøgelser 04 Jun 2025

Shamanismen vinder frem i Grønland, og troen på ånder og naturens kræfter er blevet en ny markør for selvstændighed fra Danmark. På Færøerne udgør de kristne frikirker også en bastion for national stolthed. I Danmark er religionsdebatten til gengæld fokuseret ene og alene på islam - og kontrasterne mellem de tre lande i Rigsfællesskabet træder således voldsomt frem i tidens værdikampe. Ligeledes i debatterne om udenlandsk arbejdskraft, som også udfolder sig med en verden til forskel. Hør de tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskutere både det aktuelle opbrud og behovet for en fælles offentlighed. På kryds og tværs af Rigsfællesskabet sætter den nye podcast 'Rigsrådet' fokus vores fælles brudflader og forskelligheder, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale samfundsdebatter. Værter: Lars Trier Mogensen, Arnakkuluk Jo Kleist og Heini í Skorini Lyddesign: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen Denne episode er sponsoreret af VR Travel. Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Har du spørgsmål, kommentarer, ris eller ros, kan du kontakte os på mailen: rigsraadet@rakkerpak.nu Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Helt ind i knoglerne 21 May 2025

De mørke kapitler i Danmarks kolonifortid ligger fortsat hengemte hen. Helt konkret i en kælder under København, hvor tusindvis af grønlandske kranier og skeletter stadig opbevares. Den store, historiske udredning, som skulle være indledt for tre år siden, er heller ikke kommet i gang. Til gengæld er der fuld tryk på den sikkerhedspolitiske debat, senest med et topmøde i Tórshavn. Hør også om statsminister Mette Frederiksens hilsner fra afslutningsdebatten i Folketinget. De tre værter – fra Grønland, Færøerne og Danmark – diskuterer på kryds og tværs af de fra lande inden for kongeriget, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale samfundsdebatter. Værter: Lars Trier Mogensen, Arnakkuluk Jo Kleist og Heini í Skorini Lyddesign: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Har du spørgsmål, kommentarer, ris eller ros, kan du kontakte os på mailen: rigsraadet@rakkerpak.nu Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tungen på vægtskålen 08 May 2025

Skal én færing kunne bestemme over mere end fem millioner danskere? Og skal et folketingsmedlem fra Grønland orienteres mere fortroligt om sikkerhedspolitiske hemmeligheder end den grønlandske regering? Debatten om de nordatlantiske mandater i Folketinget er blusset op. Også her i podcasten. Hør også om amerikanske spioner er på mod Grønland og pengemænd, der flokkes i Nuuk. De tre værter – fra Grønland, Færøerne og Danmark – diskuterer på kryds og tværs af de fra lande inden for kongeriget, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale samfundsdebatter. Værter: Lars Trier Mogensen, Arnakkuluk Jo Kleist og Heini í Skorini Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Farlige forbindelser 23 Apr 2025

Den storpolitiske spilleplade er blevet rystet, og nye positioner og relationer er ved at opstå på tværs af Nordatlanten. Pludselig kan både Færøerne og Grønland måske blive fuldgyldige medlemmer af Nordisk Råd? Men er Grønland overhovedet et nordisk land? Regeringen i København har også netop udnævnt en grønlænder til at stå i spidsen for Arktisk Råd. Men hvilke relationer til omverdenen - uden for rigsfællesskabet – har egentlig størst betydning for Færøerne, Grønland og Danmark? Hør de tre værter – fra Grønland, Færøerne og Danmark – diskutere på kryds og tværs af de fra lande inden for kongeriget, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale samfundsdebatter. Værter: Lars Trier Mogensen, Arnakkuluk Jo Kleist og Heini í Skorini Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Mix & teknik: René Slott Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Såkaldt rigsfællesskab 09 Apr 2025

Ydre pres kan skabe indre sammenhold: I Danmark er statsminister Mette Frederiksens besøg i Grønland blevet udlagt som en diplomatisk triumf. Endelig har den danske regering sagt klart fra over for USA's præsident Donald Trump. Den rød-hvide fanfare lyder, at Rigsfællesskabet er blevet styrket. Men er det overhovedet rigtigt? Hvordan lyder påstanden om et styrket Rigsfællesskab i Nuuk og Tórshavn? Hør de tre værter – fra Grønland, Færøerne og Danmark – diskutere på kryds og tværs af de fra lande inden for kongeriget, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale samfundsdebatter. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mislykket charmeoffensiv 26 Mar 2025

Præsident Donald Trumps forsøg på at lokke grønlænderne til at rykke mod USA er slået spektakulært fejl. Den folkelig modstand er blevet mobiliseret, og bl.a. derfor har amerikanerne netop valgt at aflyse vice-præsidentfruen Usha Vances besøg til hundeslædeløbet i Sisimiut. Det ville nok også være endt som en PR-katastrofe. Men samtidig tager selve vicepræsident J.D. Vance nu til Grønland, op til Pituffik Space Base. Så er Grønland nu under større eller mindre trussel fra USA? Hør de tre værter – fra Grønland, Færøerne og Danmark – diskutere, hvordan de omskiftelige og kaotiske besøgsplaner skaber utryghed i Grønland, og hvad de aggressive påvirkningsforsøg betyder for Rigsfællesskabets fremtid? Er der overhovedet noget at stille op over for Trump? Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions Mix og klip: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sneskredsvalget 12 Mar 2025

Det dramatiske valg til det grønlandske parlament, Inatsisartut, har skabt et politisk jordskred: For første gang står et borgerligt parti, Demokraatit til at overtage regeringsmagten i Grønland, mens de gamle røde partier fik en gevaldig vælgerlussing. Og samtidig stormede det nationalistiske protestparti Naleraq frem. Hvad har forårsaget opbruddet? Hvad er appellen fra Demokraatit og partiformand Jens-Frederik Nielsen? Og hvad kommer skiftet til at betyde for Grønland – og Rigsfællesskabet? Hør de tre værter – fra Grønland, Færøerne og Danmark – diskutere, hvordan påvirkningen fra både Donald Trump og Danmark skubbede afgørende rundt på stemmerne. Værter: Lars Trier Mogensen (Nuuk), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Lyd: René Slott Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Tilbage til kolonitiden 06 Mar 2025

Truslerne fra Donald Trump, om at ville overtage Grønland, buldrer igen. I slutspurten til valgkampen er der lagt et voldsomt og fornyet pres på de grønlandske politikere, som ellers har diskuteret mange andre emner. Fra dansk side er der samtidig blevet sat yderligere ild til den i forvejen ophedede debat om selvstændighed, senest med et DR-satireindslag, der har fremprovokeret demonstrationer i Nuuk. Hvor går grænserne for at lave grin med hinanden i Rigsfællesskabet? Hør de tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskutere både det aktuelle opbrud og behovet for en fælles offentlighed. På kryds og tværs af Rigsfællesskabet sætter den nye podcast 'Rigsrådet' fokus vores fælles brudflader og forskelligheder, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale samfundsdebatter. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Har du spørgsmål, kommentarer, ris eller ros, kan du kontakte os på mailen: rigsraadet@rakkerpak.nu Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sprængfarlige råstoffer 19 Feb 2025

De økonomiske bånd mellem Grønland og Danmark er ekstremt ømfindtlige og ubekvemme at forholde sig til. De seneste dages debat om pengestrømmene fra kryolitminen ved Ivittuut har afsløret, hvor svært det fortsat er at diskutere magtforholdene inden for Rigsfællesskabet. I Nuuk og Tórshavn fremstår den danske debat om tv-dokumentaren 'Grønlands Hvide Guld' mest af alt som undvigende udenomssnak. Helt åbenlys var ydmygelsen af Danmark tilmed, da en række eksperter ved en senatshøring i Washington tog for givet, at USA vil overtage Grønland. Hør de tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskutere både det aktuelle opbrud og behovet for en fælles offentlighed. På kryds og tværs af Rigsfællesskabet sætter den nye podcast 'Rigsrådet' fokus vores fælles brudflader og forskelligheder, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale samfundsdebatter. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Har du spørgsmål, kommentarer, ris eller ros, kan du kontakte os på mailen: rigsraadet@rakkerpak.nu Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Skeletter i fællesskabet 07 Feb 2025

Make Greenland Great Again. Erobringstogtet fra USA's præsident Donald Trump har kastet hele Rigsfællesskabet op i luften. Den højdramatiske kamp om Grønland har rejst en række ubekvemme, men påtrængende spørgsmål, som trænger til at blive diskuteret frit og åbent: For er der overhovedet et værdifællesskab mellem Danmark, Grønland og Færøerne? Hvori består de reelle bånd mellem de tre befolkninger? Hør de tre værter – som sidder samtidig i Nuuk, Tórshavn og København – diskutere både det aktuelle opbrud og behovet for en fælles offentlighed. På kryds og tværs af Rigsfællesskabet sætter den nye podcast 'Rigsrådet' fokus vores fælles brudflader og forskelligheder, om alt fra kulturliv over storpolitik til lokale samfundsdebatter. Værter: Lars Trier Mogensen (København), Arnakkuluk Jo Kleist (Nuuk) og Heini í Skorini (Tórshavn) Lyddesign: René Slott Musik: Christian Schødts-Sørensen Podcasten er produceret af Rakkerpak Productions. Har du spørgsmål, kommentarer, ris eller ros, kan du kontakte os på mailen: rigsraadet@rakkerpak.nu Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Rigsrådet (Trailer) 30 Jan 2025

Rigsrådet udkommer snart. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Relaterede podcasts