Kongerækken

Katastroferne stod i kø i Tyskland i første halvdel af det 20. århundrede. Kejserriget styrtede i grus i kølvandet på Første Verdenskrig, og derefter stod den på politisk og økonomisk turbulens, indtil Adolf Hitlers nazister satte kursen mod Tysklands totale undergang. Men i tiden før 1933 oplevede Tyskland også en kulturel opblomstring uden sidestykke, og den kunstneriske avantgarde fandt frem til nye måder at skildre, hylde og kritisere det moderne storbyliv. Den vilde kunst huede imidlertid ikke nazisterne, som straks efter deres magtovertagelse blæste til angreb på de nye kunstformer og deres skabere. Serien udgives i samarbejde med kunstmuseet Aros i anledning af udstillingen ‘Frihedens Fald – Kunsten i Tyskland 1910 – 1945’, som kan ses fra 3. oktober 2026 til 21. februar 2027.

Katastroferne stod i kø i Tyskland i første halvdel af det 20. århundrede. Kejserriget styrtede i grus i kølvandet på Første Verdenskrig, og derefter stod den på politisk og økonomisk turbulens, indtil Adolf Hitlers nazister satte kursen mod Tysklands totale undergang. Men i tiden før 1933 oplevede Tyskland også en kulturel opblomstring uden sidestykke, og den kunstneriske avantgarde fandt frem til nye måder at skildre, hylde og kritisere det moderne storbyliv. Den vilde kunst huede imidlertid ikke nazisterne, som straks efter deres magtovertagelse blæste til angreb på de nye kunstformer og deres skabere. Serien udgives i samarbejde med kunstmuseet Aros i anledning af udstillingen ‘Frihedens Fald – Kunsten i Tyskland 1910 – 1945’, som kan ses fra 3. oktober 2026 til 21. februar 2027.

Tirsdag 22. september 2026 underskrev præsident Trump, statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen under stor ståhej en aftale om sikkerheden og USA's tilstedeværelse i Grønland. Spørgsmålet er, hvad det nye egentlig er i den aftale. Vi dykker ned i de gamle aftaler fra det 20. århundrede og diskuterer suverænitet og stormagtspolitik i Grønland siden 1800-tallet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Kongerækken optog 23. august på Lynetteholm en livepodcast om linjeskibet Dannebrog, der endte på havets bund efter Slaget på Reden 2. april 1801. Med anlæggelsen af Lynetteholm er skibsvraget blevet fundet, og i udsendelsen snakker vi om fundet og den grumme skæbne, mange af de ombordværende mødte den blodige aprildag for over 200 år siden. Udsendelsen udkommer i partnerskab med By og Havn og samarbejde med Københavns Museum.

Kongerækken optog 23. august vi en livepodcast på den nye ø Lynetteholm i København. Udsendelsen handler om det store skibsvrag Svælget 2, en såkaldt kogge, der i 1400-tallet forliste netop her. Kom med om bord og hør om dagligliv og en (halv)globaliseret verden i middelalderen ud fra historien om, hvad der har vist sig at være verdens største middelalderkogge. Udsendelsen er lavet i partnerskab med By og Havn og samarbejde med Københavns Museum. Husk, at du i Kongerækkens Kongeklub allerede nu kan høre næste udsendelse om Blokskibet Dannebroge og det skæbne under Slaget på Reden i 1801.

De amerikanske aktiekurser steg til himmels i sensommeren 1929, men i oktober braste det hele sammen, og ikke bare USA's, men hele verdensøkonomien blev revet med i faldet. Men hvad skete der egentlig? Vi ser på sagen i to afsnit. Hele afsnittet er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

28. august 2026 døde norske kong Harald 5. og overlod tronen til sin skandaleombruste søn, Haakon 8. Men hvorfor var Harald 5. egentlig den første norskfødte norske konge siden middelalderen, og hvordan kan det være, at hans farfar Haakon 7. gik og talte dansk? I dagens Norgesspecial dykker vi ned i nyere norsk historie og beretter om det dramatiske kongeskifte i 1905, hvor svenskerne blev mere end almindeligt sure. Hele udsendelsen kan høres i Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I denne uge er det 400 år siden, at Christian 4. led nederlag i Slaget ved Lutter am Barenberge i det centrale Tyskland. Nederlaget blev ikke bare et vendepunkt i Christians regeringstid, men i hele danmarkshistorien. Snart spillede Danmark andenviolin i magtkampen mod den svenske arvefjende, og den danske befolkning oplevede den tort at få besøg af udenlandske tropper. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Under sommerens VM i fodbold tørnede Argentina og England sammen i en kamp, der ikke kun handlede om spillet på banen. Argentinerne medbragte f.eks. et skilt, hvorpå det blev hævdet, at Falklandsøerne er argentinske. Men hvad er det nu lige, den konflikt handler om? Og hvad skete der egentlig i 1982, da Falklandskrigen brød ud? Rettelse: I udsendelsen kommer til at kalde en nu tidligere prins Andrew for Edward. Dum fejl, sorry! Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Langt fra alfarvej, langt ude på den mongolske slette, formåede en klanleder ved navn Temüjin omkring år 1200 at nedkæmpe rivaliserende stammeklaner og samle mongolerne under sig. I 1206 lod han sig udråbe som Djengis Khan under en stor ceremoni, og derefter så han sig ikke tilbage. Et imperium med vokseværk var født. Dette er et uddrag. Hele udsendelsen er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Her en lille sommerhilsen fra Kongerækkens Kongeklub, hvor vi i vores nye og mere udførlige gennemgang af kongerækken er nået til opgøret mellem Svend Knud og Valdemar: 1100-tallets blodige borgerkrigsår fandt sit klimaks i den 11 år lange kamp om tronen mellem kongsemnerne Svend, Knud og Valdemar. Flere gange tørnede de sammen, andre gange forhandlede sig frem til løsninger, men intet hjalp. I 1157 endte det i et snigmord og det endelige slag på Grathe Hede syd for Viborg. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub for at høre de øvrige afsnit. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Her kan du høre et uddrag af vores første episode i serien om Den Spanske Borgerkrig. Hele serien er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem på www.kongeraekken.dk Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Efter sejren over briterne gik den unge amerikanske nation i gang med at skabe det land, som Uafhængighedserklæringen havde lovet. Det udmøntede sig i den amerikansk forfatning, der trådte i kraft i 1789, men den USA's første præsident, George Washington, fik alligevel travlt med at undgå, at den interne amerikanske strid udviklede sig til borgerkrig. Kunne forfatningen holde sammen på staternes meget modsatrettede interesser? Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/ Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Under Den Amerikanske Uafhængighedskrig stod de oprørske kolonier over for det mægtige britiske imperium, men generalen George Washingtons vedholdenhed og international hjælp gjorde alligevel konflikten til en hård nød for briterne. Dertil var det en beskidt krig med massakrer og overgreb mod både civile, krigsfanger og indianere, og samtidig begyndte de amerikanske politikere at arbejde på en midlertidig forfatning, der blev vedtaget i 1781. I ly af krigen begyndte en ny stat at forme sig. Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Krigen med briterne var for længst brudt ud, da de 13 nordamerikanske stater 4. juli 1776 underskrev Uafhængighedserklæringen. I dokumentet proklamerede de sig fri af det britiske overherredømme og fremlagde USA's fremtidige værdigrundlag. Med sin betoning af individets frihed og borgernes lige rettigheder er Uafhængighedserklæringen blevet lovprist og var en stor inspiration for Menneskerettighedserklæringen i 1789. Men hvad med alle slaverne i de amerikanske stater? Selv Uafhængighedserklæringens primære forfatter Thomas Jefferson ejede et stort kontingent slaver på sin plantage. Hele episoden er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/ Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I år er det 250 år siden den amerikanske uafhængighedserklæring, og det markerer vi med en serie om USAs fødsel. I første afsnit ser vi nærmere på de 13 britiske kolonier på det nordamerikanske kontinent. For hvad var det, der gjorde dem så utilfredse, at de besluttede sig for at erklære sig uafhængige? Hele udsendelsen er tilgængelig for medlemmer af Kongerækkens Kongeklub. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I Nykøbing på Falster lå engang Danmarks tredjestørste slot. Her holdt den hårdtslående enkedronning Sophie til efter i 1594 at have tabt magtkamp til rigsrådet og sin unge søn Christian 4. Her sad hun indtil sin død 1631, men hun var slet ikke færdig med at gøre sin indflydelse gældende. Indtægternes fra Sophies godser gjorde hende til en af Europas rigeste kvinder, og faktisk var det hende, der finansierede sønnens krige og prestigebyggerier. Hør også om Reventlowerne, der i slutningen af 1700-tallet endelig forsøgte at forbedre de hårdt trængte lollandske bønders vilkår. Afsnittet er lavet i samarbejde med Middelaldercentret, Visit Lolland Falster, Museum Lolland Falster og Krenkerup Gods. Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/ Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I middelalderen blev kombinationen af Øresunds sild og nordtysk salt en eftertragtet (og langtidsholdbar) ret, som Europas sultne katolikker kunne sætte til livs i stor stil, når kirken forbød kød på de mange fastedage. Det var med til at accelerere udviklingen af et mere moderne samfund med større byer - men det betød også konflikt, når danske konger som Valdemar Atterdag ønskede at beskatte det magtfulde nordtyske handelsforbund Hansaens indtægter. Afsnittet er lavet i samarbejde med Middelaldercentret, Visit Lolland Falster, Museum Lolland Falster og Krenkerup Gods. Skriv dig op til Kongeklubben og få mere historiepodcast. Se mere på https://www.kongeraekken.dk/ Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I seriens sidste afsnit ser vi nærmere på de mange lyssky affærer, der udspillede sig i havnen før og efter Anden Verdenskrig. For i løbet af 1900-tallet havde smuglerne kronede dage, og til sidst var smugling nærmest en folkesport.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I dagens afsnit følger vi op på den første aktion mod den tyske krydser Nürnberg i Københavns havn. For nazisterne udtænkte en grusom hævn, og allerede dagen efter fik havnedirektøren uventet besøg.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I andet afsnit fortæller vi historien om tre helt spektakulære sabotageaktioner fra (og i) Københavns havn. Hør om ødelæggelsen af Riffelkompagniet, angrebet på Langebro og forsøget på at sætte den tyske krydser Nürnberg ud af spillet.

27. januar 1943 fik København uventet besøg af en flok jagerbombere fra Royal Air Force. Målet var B&Ws Dieselmotorfabrik. Her blev der produceret motorer til tyske ubåde, og på få minutter blev området omkring fabrikken på Christianshavn forvandlet fra almindelig vintereftermiddag til et kaotisk inferno af brølende flymotorer, antiluftskyts og voldsomme eksplosioner. Nu kunne københavnerne ikke længere gøre sig den illusion, at krigen kun foregik andre steder. Serien om havnens historie laves i partnerskab med By&Havn og i samarbejde med Københavns Museum.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I andet afsnit fortæller vi tre mindre kendte historier fra Københavns havn. Det skal handle om en markant statues omtumlede liv, vi fortæller også om druknehusenes dystre historie og om den såkaldte Madeira-vin, som faktisk vokser på Holmen.

I seks podcastafsnit fortæller Kongerækken i partnerskab med By & Havn og i samarbejde med Københavns Museum historien om Københavns Havn. I første afsnit fortællerne vi historien om de københavnske broer, og vi begynder med mordet på en fremtrædende adelsmand på Højbro i 1502.

Indien fik sin selvstændighed i 1947, men landet blev delt, og Pakistan og siden Bangladesh opstod som selvstændige stater på det indiske subkontinent. Det hele skete under kaotiske omstændigheder og mod 15 mio. mennesker blev i løbet af få uger fordrevet fra deres hjem og mange liv gik tabt. Siden er Indien gået fra at være et udviklingsland til en stormagt, men der er stadig fjendskab mellem Indien og dets naboer i Pakistan og Kina. Og internt i Indien er der stærke spændinger mellem det store muslimske mindretal og hindunationalisterne, der længe har siddet på regeringsmagten. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Indien havde ikke været en britisk kronkoloni særligt længe, før en voksende skare af indere søgte først indflydelse og siden selvstændighed. En skikkelse fra frihedskampen skilte sig ud og er blevet en af de mest ikoniske skikkelser fra det 20. århundredes historie: Mahatma Gandhi. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Det store nordindiske Sepoyoprør i 1857-1858 afsluttede både mogulernes og East India Companys historie i Indien. Indien, der nu også formelt var en del af britiske imperium, kom til at udgøre en hjørnesten i briternes globale dominans. Men hvad betød det for inderne? At udgøre et tandhjul i et større system, der blev styret fra den anden side af jorden, var ikke nødvendigvis noget, som var til Indiens fordel. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Hvordan kunne et simpelt handelskompagni, der egentlig var en lillebitte aktør i Indien, fra midten af 1700-tallet overtage magten i et af verdens rigeste og mest folkerige områder? Det er et spørgsmål, der har optaget historikerne lige siden. For det var aldrig planen at tilrane sig magten i Indien. Det skete nærmest tilfældigt i grådige lykkeridderes jagt på profitable forretninger. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Mens mogulerne havde regeret med stor succes i 1500- og 1600-tallet, begyndte det omkring 1700 at gå skævt. Dele af det store og mangfoldige rige blev efterhånden så rige, at de begyndte agere mere selvstændigt. Det gav anledning til uro, og hoffet i Delhi bar præg af hofintriger. Det endelige stød kom kom i 1739, da den persiske Nadir Shah invaderede Indien og tømte Delhi for alt af værdi. Det kom de engang så mægtige mogulherskere sig aldrig over. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

De centralasiatiske moguler, der nedstammede fra mongolerne og den berygtede Timur Lenk, erobrede under deres fyrste Babur det nordlige Indien i 1526. Han lagde grundstenen til det muslimske mogulrige, der kom til at dominere det indiske subkontinent i de kommende århundreder - og blev en af verdens rigeste stater. Berømte kejsere som Akbar den Store og Shah Jahan (ham med Taj Mahal) regerede over et religiøst og etnisk sammensat rige, hvis rigdomme begyndte at tiltrække driftige købmænd fra et kontinent ved navn Europa. Serien er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I dag fylder forholdet mellem muslimer og hinduer meget i Indiens politiske landskab, og denne gang skal det handle islams entré på det indiske subkontinent tilbage i middelalderen. I 1192 blev hindufyrsten Prithviraj nemlig besejret i slaget ved Tarain af den afghanske hersker Muhammad Ghuri. Det banede vejen for det muslimske Delhisultanats dominans i Nordindien frem til 1400-tallet, hvor også en kvindelig hersker ved navn Raziyya al-Din fik lov at sidde kortvarigt ved magten. Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Indien er arnested for intet mindre end to verdensreligioner, nemlig buddhisme og hinduisme. I dag er det store flertal af indere hinduister, og selvom buddhismen ikke er specielt udbredt blandt nutidens indere, så har den fået lidt af en revival siden den indiske selvstændighed i 1947. Men hvad går de to religioner egentlig ud på? Vi forsøger os med et par bud og kommer også ind på det store muslimske mindretal, de kristne, sikherne og alle de andre. Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Indien har ikke en lang tradition for store sammenhængende statsdannelser, men i det tredje århundrede f.Kr. regerede den berømte kejser Ashoka over det store Mauryarige (320-185 f.Kr.), som hans bedstefar Chandragupta havde grundlagt. Ashoka promoverede den nye religion buddhismen og selvom han nok også var en hård negl, prædikede han samtidig religiøs tolerance og ydmyghed på de søjleindskrifter, der stadig findes i dag. Serien om Indiens historie er støttet af Carlsbergfondet. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Der havde længe været eksisteret store kulturer i Indien, men omkring år 500 f.v.t. iværksatte en fyrstesøn ved navn Siddharta Gautama et frontalangreb på den eksisterende religiøse orden med sine revolutionerende tanker. I dag er han kendt under navnet Buddha, og med ham gik Indien ind i historisk tid og satte for første – men bestemt ikke sidste gang – sit præg på den omgivende verden. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Den amerikanske præsident Donald Trump har et godt øje til Grønland, men det er bestemt ikke første gang, at der har været strid om herredømmet på verdens største ø. Vi gennemgår omtrent 1000 års magtkampe mellem nordboere, inuitter, danskere, nordmænd, tyskere og amerikanere. Episoden udgives i betalt partnerskab med Dagbladet Information. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig. Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de spektakulære sager om forfatterne Soya, Kaj Munk og Hans Scherfig, der alle tre oplevede at blive censureret under krigen. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig. Troels Solgaard Andersen fortæller i dette afsnit om de danske myndigheders forsøg på at bevare det danske bogmarked på danske hænder under Besættelsen. Som et led i samarbejdspolitikken iværksatte man nemlig en censur af dansk skønlitteratur, og det var bestemt ikke ukontroversielt. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig. Frederik Forrai Ørskov fortæller i dette afsnit om, hvordan danske forfattere gæstede det tysk-nordiske forfatterhus i det nazistiske Tyskland og - måske - kom hjem til Danmark med en større sympati for det nationalsocialistiske projekt. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Hvordan tacklede de danske skønlitterære forfattere mødet med Hitlers Nazityskland i 1930’erne og 1940’erne? I fire afsnit fortæller vi med hjælp fra historikerne Frederik Forrai Ørskov og Troels Solgaard Andersen historien om danske forfattere og myndigheders mange dilemmaer før og under Anden Verdenskrig. I første afsnit fortæller Frederik Forrai Ørskov om, hvordan de tyske nazister allerede i 1930'erne gjorde tilnærmelser til det skønlitterære Norden. Serien er blevet til med støtte fra Carlsbergs Mindelegat Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Midt i 870'erne var både Northumbria, East Anglia og Mercia faldet for den store hedenske hær, og kun Wessex med den unge kong Alfred i spidsen stod tilbage. Det blev en hård og bitter kamp mod invasionshæren, og Alfred måtte søge tilflugt i dybe skove og uvejsomme sumpe. Men til sidst lykkedes det ham at samle sine tropper til kamp mod hedninges kong Gorm. Nu skulle slaget stå. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I andet afsnit af vores serie om den store hedenske hærs færden i 800-tallets England kan de invaderende horder nærmest gå på vandet og vinder det ene slag efter det andet. East Anglias konge, Edmund, falder på slagmarken og bliver siden helgenkåret. Mercias konge Burgred må drage i landflygtighed, og til sidst står kun Wessex' nye konge, den unge Alfred, tilbage. Hvem løber med sejren? Og hvem er de der hedninge egentlig? Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Fra 865 og mere end et årti frem blev de angelsaksiske kongedømmer i England hærget af en “micel hæðen here” - en stor hedensk hær. Siden har invasionen været genstand for stor interesse blandt historikere og arkæologer, og i de seneste år har skikkelser som Ivar Benløs, Halfdan og Alfred den Store også fyldt meget i populærkulturen. Men hvad sagn, og hvad kan vi tro på? I tre afsnit prøver vi at hitte rede i det hele, og i første afsnit præsenterer vi den spændende historie og følger hærens bevægelser i de primære kilder. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

Ukraine var et af de lande, hvor Anden Verdenskrigs for alvor kostede menneskeliv. Op mod 14 mio. ukrainere døde under krigen, og den kolde krig fristede landet en anonym og undertrykt tilværelse. Men efter murens fald i 1989 trådte Ukraine for alvor ind historiens scene, og i det nye årtusind vaklede landet længe mellem øst og vest. Resultatet af den kamp kender vi. Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I kølvandet på Første Verdenskrig lykkedes det ikke de ukrainske selvstændighedskræfter at opnå et frit Ukraine. I stedet blev Ukraine i 1922 en republik i det nye Sovjetunionen, og Vladimir Lenin måtte anerkende, at Ukraine og Rusland ikke var to sider af samme mønt. Det anså Josef Stalin for at være en stor fejl, og i 1930'erne forårsagede hans politik i Ukraine en ufattelig hungersnødskatastrofe, der siden er blevet kendt som Holodomor - mord ved sult. Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk

I begyndelsen af 1600-tallet opstod en ny magt på stepperne mellem Moskvastaten, Polen-Litauen og Osmannerriget: Kosakstaten, eller Hetmanatet, forløberen for vores dages Ukraine. Kosakkerne var ofte bortløbne bønder og valgte på semidemokratisk vis deres leder, hetmanen. Men trods kosakkernes militære styrke og diplomatiske snilde var de presset til alle sider… Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - og Kulturstyrelsen. Bliv medlem af Kongerækkens Kongeklub og få meget mere historiepodcast. Se mere på www.kongeraekken.dk