Kampen om historien

Over de seneste år har der i de danske medier været diskuteret folkedrab i mange forskellige sammenhænge. Israels opførsel i Gaza, Ruslands i Ukraine og senest Danmarks ageren i Grønland har rejst diskussioner om begrebet. Men hvor kommer begrebet folkedrab egentlig fra? Og hvornår giver det mening at bruge det? Gæster: Christian Axboe Nielsen, historiker og lektor i Østeuropastudier. Solvej Berlau, lektor i historie og samfundsfag. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Når svenskere taler om deres velfærdsstat, bruger de ofte begrebet Folkhem. Begrebet stammer fra Socialdemokraterna, men bruges i dag bredt over det politiske spektrum. Også under den nyligt overståede valgkamp var Folkhem et tema. Men hvad er det for noget? Hvordan adskiller det sig fra den danske velfærdsstat? Har begrebet forandret sig? Og hvilken rolle har det spillet i det svenske valg? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Gæster: Bitten Larsen, historiker og museumsinspektør ved Forstadsmuseet i Hvidovre. Johan Varning Bendtsen, journalist og nordenskorrespondent ved Kristeligt Dagblad. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Da den moderne verdens første demokrati skulle skabes i USA omkring 1776, var landets skabere stærkt påvirkede af oplysningstidens tanker og drømmen om at genskabe antikkens idealsamfund. Det er en drøm, der stadig gennemsyrer USA i dag. Men hvorfor egentlig? Og hvad mener Trump om det hele? Det ser vi nærmere på i dette afsnit. Gæster: Mikkel Vedby Rasmussen, professor i statskundskab Jacob Fuglsang, journalist og USA-kender Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Per Stig Møller var til stede i Washington den 11. september for 25 år siden. Han var øjenvidne til, at Pentagon blev ramt af ét af de fire fly, der den dag blev kapret og forårsagede skræk og rædsel i USA og resten af verden. Mogens Lykketoft var udenrigsminister på dagen, men blev få måneder senere afløst af sin kollega. Vi har sat begge i stævne i dette afsnit af Kampen, hvor vi kommer helt ind i maskinrummet med de to forhenværende udenrigsministre. Gæster: Mogens Lykketoft, forhenværende udenrigsminister og Per Stig Møller, forhenværende udenrigsminister. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Når man taler om de største begivenheder i verdenshistorien, så er overgangen fra jægerstenalderen til bondestenalderen, indførelsen af monoteistiske religioner og opfindelsen af skriftsproget blandt de ofte nævnte bud. Hvis man ændrer synsvinklen en anelse, så kunne et andet bud være opfindelsen af p-pillen, som blev brugt første gang i 1957, og i 2026 er det 60 år siden, at danske kvinder har kunnet gå til lægen og få en recept på p-piller - og dermed fik bedre mulighed for selv at bestemme over deres egen lyst og krop. Men hvad var det, der blev forandret, og hvor stor en forandring var det egentlig? I dette afsnit af Kampen om historien taler vi om p-pillens indtog og især om, hvad dens indførelse betød for danske kvinder. Gæster: Pia Fris Laneth, forfatter og Merete Ipsen, tidligere leder af Kvindemuseet Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I år 79 efter vor tidsregning blev byerne Pompeji og Herculaneum dækket af aske efter et gigantisk udbrud af vulkanen Vesuv. Dermed blev dele af byerne og deres indbyggere fanget under de metertykke bunker af aske - og det har de været lige siden. Denne sommer havde en ny National Geographic-serie om Pompejis ødelæggelse så premiere, hvor skuespilleren Tom Hiddleston agerer vært. I dette afsnit dykker Kampen om historien ned i asken og ruinerne af Pompeji, og hvad der egentlig skete med den by, der forsvandt. Og så diskuteres det, hvordan den nyeste serie om Pompeji fungerer - rammer den plet, eller er det for meget Hollywood? Gæster: Sander Funch, historiker og Mie Ellekilde, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Myterne om Knud den Store er mange. Den mægtige konge, der i sin samtid blev sammenlignet med Gud, og som regerede både Danmark og England, fik ikke sit navn uden årsag. I dag fortæller Kampen om historien om Slaget ved Helgeå, hvor Knud den Store udkæmpede et stort slag mod sine naboer og undgik at tabe magten. Dermed skabte han fundamentet for den centralmagt, som i de forløbne 1000 år er blevet konsolideret og omtrent 800 år efter blev til en nationalstat med et folk i - nemlig vores nationalstat med vores folk i. Gæst: Anders Lundt Hansen, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Verdens stærkeste militære magt bliver lige nu fulgt med både skeptiske og nervøse øjne af resten af verden. Noget af det vi oplever er helt nyt, mens andet faktisk stammer fra den tid, hvor man for første gang opfandt Amerikas Forenede Stater. Så hvilken arv har vi taget med videre fra den amerikanske revolution, og hvilken indflydelse har den haft på vores demokratis fundament? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Gæst: Anne Mørk, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Journalister elsker at kalde alting historisk, men den 4. juli 1776 blev der i dén grad underskrevet et historisk dokument. I år er det 250 år siden, USA blev til, hvilket bestemt ikke skete uden tværslag, men sjældent har en række underskrifter i sådan en grad ændret verden på godt og ondt. Denne udsendelse af Kampen om historien handler om fødslen af USA - og ikke mindst om, hvordan lige netop dén begivenhed har formet vores tid. Gæst: Anne Mørk, historiker. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Om lidt er sommeren over os, og for de fleste danskere betyder det, at de lige om lidt vælter ud i verden i fly, biler og busser for at søge det anderledes og det ukendte - eller nogle gange præcis det samme, som tilfældet var sidste år. I dette afsnit af Kampen om historien følger vi i hælene på nogle af de første turister i Europa - nemlig hertugfamilien fra Augustenborg. Gæster: Mikkel Venborg Pedersen, etnolog Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I 1909 bliver den 10-årige Sofie anbragt på Iagttagelseshjemmet Roskilde Hvile, da hun er en af mange på kanten af samfundet, som det "normale" samfund forsøger at få styr på, men som alligevel ender med et svært og hårdt liv. Derfor har Forsorgsmuseet i Svendborg taget på sig at være aktivister for de glemte og de uværdige, men skal et museum det? I dette afsnit af Kampen om historien diskuterer vi Forsorgsmuseet og deres kamp for at give plads i historien til dem uden for samfundet - og vi fortæller også historien om Sofie. Gæster: Sarah Smed, museumsleder og Jeppe Wichmann Dam Rasmussen, museumsinspektør Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Helt frem til 1994 havde man i Sydafrika et apartheidstyre, hvor sorte og hvide sydafrikanere blev adskilt - og det var underforstået, at de hvide var bedre end de sorte. Det var et grusomt og undertrykkende regime, hvor den sorte befolkning desperat forsøgte at opnå fuldgyldige rettigheder som borgere. I dette afsnit af Kampen om historien taler vi om, hvorfor det var så vanskeligt at få Danmark til at boykotte et så åbenlyst problematisk styre. Gæster: Simon Kratholm Ankjærgaard, historiker, og Gorm Anker Gunnarsen, historiker Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Et hidsigt digt, en symbolsk trøje og en heftig debat. Digteren Frederik Lind Köppen fik i dén grad skabt omtale, da han bar en tjetnik-t-shirt i Deadline. Tjetnikkerne - en etnonationalistisk serbisk gruppe - stod for en række uhyrligheder under både 2. verdenskrig og Jugoslaviens sammenbrud. Men hvem er de egentlig, og hvordan har forståelsen af dem ændret sig over tid? Det ser vi nærmere på i dette afsnit af Kampen om historien. Medvirkende: Tea Sindbæk Andersen, lektor i østeuropastudier og Zlatko Jovanovic, ph.d. i jugoslavisk historie Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

En talemåde er, at den som trækker nazi-kortet, allerede har tabt diskussionen. Men bruger vi egentlig betegnelsen "nazi-kortet" rigtigt, og er det ikke en ret væsentlig del af historiebrugen, at vi bruger fortidens erfaringer til at undgå at gentage fortidens fejltagelser? I dette afsnit af Kampen om historien trækker vi nazi-kortet og diskuterer, hvordan kortet kan og bør bruges. Gæster: Mathias Hee Pedersen, idehistoriker og Kristine Marie Berg, retoriker Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I 1978 vandt Israel for første gang Eurovision, da Alphabeta introducerede verden til ørehængeren A-Ba-Ni-Bi. Året efter gentog bandet Milk and Honey den israelske triumf, da de vandt turneringen med Hallelujah - og siden da har de vundet Eurovision to gange yderligere. Men Israels deltagelse er ikke uden kontroverser og uro. I dette afsnit af Kampen om historien fortsætter vi vores samtale om politiske kontroverser i Eurovisionens historie - heriblandt den aktuelle om Israels deltagelse. Med i studiet er Maja Simonsen, der er vært på podcasten Eurovision Unlocked, og antropolog og Eurovision-kender Lisanne Wilken. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I reglerne for Eurovision - European Song Contest - står der helt tydeligt, at der ikke må indgå politisk indhold. Det har sådan set aldrig været meningen, at det politiske skulle være med i konkurrencen, men det har alligevel sneget sig ind. Nu er der ballade igen, da en række lande har fravalgt at deltage i showet i protest mod Israels opførsel over for sine naboer. Dette afsnit af Kampen om historien handler om de politiske og historiske kampe, som har præget showet siden begyndelsen, og vi rejser spørgsmålet om, hvorvidt noget nogensinde er apolitisk, eller om vi, når et budskab kaldes for apolitisk, bare mener, at magten i samfundet er enig med budskabet. Med i studiet er antropolog Lisanne Wilken og Melodi Grand Prix-legende Jørgen De Mylius. Vært: Asser Amdisen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

For 100 år siden - den 23. maj 1926 - fik Libanon en ny forfatning, hvis formål var at dele magten mellem landets mange religiøse grupper, så man sikrede freden. Forfatningen er med nogle ændringer stadig gældende. Landet med drusere, maronitter, palæstinensere, shia- og sunnimuslimer, kristne, Hizbollah og Fatah har sådan set ikke manglet opmærksomhed, men sommetider lyder det som om, at alle problemerne er helt nye. Derfor kigger vi i dette afsnit af Kampen om historien på, om man ved at grave lidt dybere i Libanons historie kan forstå mere af den aktuelle problemstilling. Det gør vi sammen med Sune Haugbølle og Jakob Skovgaard-Petersen, der begge beskæftiger sig med Mellemøsten. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Olof Palme var en af det 20. århundredes mest væsentlige politikere. Han var medskaber af den svenske velfærdsstat, gjorde en jætteindsats for at holde den kolde krig kold og var en selvstændig nordisk stemme i en verden domineret af de to supermagter - og så blev han skudt. Derfor glemte vi, hvorfor han var vigtig, og i stedet forvandlede vi ham til offeret i en dårlig krimi. I dette afsnit af Kampen om historien tegner vi et portræt af manden og politikeren Olof Palme og hans Sverige - og så diskuterer vi, om ikke hele medieomtalen af mordet skader historieforståelsen mere, end det gavner. Med i studiet er de to journalister Johan Varning Bendtsen og Anders Christiansen, der begge har et indgående kendskab til Sverige og Olof Palme. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

"I disse urolige tider" er blevet noget, som politikere næsten skal sige inden de leverer et budskab. Og helt trygge er vi ikke i øjeblikket, men spørgsmålet er, om vi nogensinde har været det? Gennem historien har menneskeheden igen og igen forsøgt at skabe orden og igen og igen er denne orden brudt sammen og krigen brudt ud. Denne og forrige udsendelse af Kampen om historien handler om den verdensorden, som mange indtil for nylig troede var på plads, men som de seneste år har virket mere og mere skrøbelig. Gæster i studiet er historikerne Lars Bangert Struwe og Steven L.B. Jensen, som begge har beskæftiget sig indgående med international politik gennem tiderne. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Verden er af lave - igen. Alle siger, at vi lever i urolige tider, men spørgsmålet er, om de faktisk er mere urolige end de plejer. Igennem flere hundrede år har konger, stater og alle mulige andre forsøgt at skabe en international retsorden, men uden det store held. Krige, overgreb og trusler er ikke undtagelsen i verdens historie, men nærmere reglen. Men behøver det være sådan, eller er det noget, vi kan fikse? Denne og næste udsendelse af Kampen om historien handler om den verdensorden, som mange indtil for nylig troede var på plads, men som de seneste år har virket mere og mere skrøbelig. Gæster i studiet er historikerne Lars Bangert Struwe og Steven L.B. Jensen, som begge har beskæftiget sig indgående med international politik gennem tiderne. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

De seneste mange år har det været skønlitterære forfattere og filmfolk, der har formidlet historien bredest til den danske befolkning. Alligevel virker det ofte, som om der er en stående krig mellem filmfolk og historikere. Det er denne kamp om historien, vi behandler i dette afsnit. For hvor langt kan man egentlig gå, når man som instruktør behandler et historisk emne - og hvem ejer historien? Med på scenen til Historiske Dage er filminstruktørerne Ole Bornedal og Ole Christian Madsen, som begge har beskæftiget sig med film om anden verdenskrig, der er omdrejningspunktet for dagens afsnit. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther. Der er brugt klip fra filmene Skyggen i mit øje og Flammen & Citronen.

Danmark har været et demokrati siden 1849, og det har haft perioder, hvor det var moderne, og perioder, hvor det er blevet regnet for gammeldags og på vej ud. I øjeblikket bliver det herhjemme omtalt som noget evigt og som toppunktet på historien - og det er til trods for, at det ikke er tilfældet i resten af verden. I dette andet afsnit af Kampen om historiens valgspecial ser vi på demokratiets formkurve de seneste godt 175 år. Med i studiet er idehistoriker Mikkel Thorup og historiker Christian Egander Skov. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Der er snart folketingsvalg, og derfor fortæller politikerne lige nu om, hvad deres holdninger er, og hvorfor det præcis er dem, vi skal stemme på - men hvor kommer ideen om demokrati egentligt fra? Det er temaet i dette første afsnit af en todelt valgspecial af Kampen om historien. Med i studiet er historiker Anne Mørk og idéhistoriker Mikkel Thorup. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

For 410 år siden døde den engelske forfatter William Shakespeare, men det gjorde hans mange værker ikke - og nu udkommer der en Oscar-nomineret film om hovedpersonen selv. Alle kender Shakespeares fortællinger, men hvem var Shakespeare egentlig? Dette afsnit af Kampen om historien beskæftiger sig med spørgsmålet om, hvad vi kan bruge Shakespeare til i dag - og hvordan en dansk kongesøn endte midt i hans mest berømte værk. Med i studiet er oversætter og Shakespeare-kender Niels Brunse. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I januar 1776 besluttede den enevældige konge, at embeder fremover skulle være forbeholdt personer, som har indfødsret. Det skete knap fire år efter, at den tyske politiker Johann Friedrich Struensee var blevet brutalt henrettet på Øster Fælled. Dette afsnit af Kampen om historien handler om indfødsretsforordningen, som blev offentliggjort for 250 år siden og som stadig kan få bølgerne til at gå højt - for hvornår er det, at man er dansk? I studiet er lektor i tysk Anna Lena Sandberg og Emma Barnhøj Jeppesen, der er historiker og museumsinspektør på Immigrantmuseet i Farum. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies & Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Det norske kongehus befinder sig midt i en regulær krise. I Norge taler man i øjeblikket om en republik og om at skifte kongen ud. Men hvordan er det mon kommet så vidt? Og hvordan er et monarki, som ellers ligner det danske så meget, på rekordtid kommet så meget på glatis? Det undersøger Kampen om historien i dette afsnit, hvor vi ser nærmere på hele monarkiets nyere historie i Norge. Med i studiet er kongehusekspert Thomas Larsen og historiker Mie Ellekilde. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Den 6. september 1886 udbrød der voldsom kamp på efterårsmarkedet i Brønderslev. Opgøret var et af flere, hvor konseilspræsident J.B.S. Estrups blå gendarmer ramlede sammen med en befolkning, som ikke helt anerkendte gendarmernes ret til at udøve magt. I dette afsnit af Kampen om historien ser vi på gendarmernes historie og taler om forskellen på den lokale panserbasse og et militærkorps - alt sammen i lyset af Trumps ICE-agenters opførsel i Nordamerika i disse dage. Med i studiet er militærhistoriker Niels Klingenberg Vistisen og museumsleder på Politimuseet, Frederik Strand. Vært: Asser Amdisen Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I disse dage er folk på gaden mange forskellige steder i Iran, alt imens Trumps flåde rykker sig tættere på landets kyster. Igen er det oldgamle persiske imperiums nutidige inkarnation i centrum for en global konflikt, som samtidig er meget lokal. I dette afsnit af Kampen om historien kigger vi på de iranske revolutioner op gennem det 20. århundrede og tolkningerne af dem for at se, om de kan hjælpe os med at forstå nutidens begivenheder. For hver eneste gang en revolution er færdig, så er historien blevet omskrevet. Med i studiet er Iran-kender og forfatter Rasmus Christian Elling. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther (Sendes også 21.03, søndag 6.03 og mandag 5.03).

Når man først har sagt Cuba, må man også sige USA. Man kan beskrive det som et romantisk forhold mellem de to lande, og havde det været offentligt på sociale medier, ville der have stået "det er kompliceret" lige under. Lige nu er forholdet i en særdeles stormfuld fase, hvor præsident Donald Trump uden at sige det direkte nærmest truer med en invasion, hvis han på et tidspunkt kan finde en undskyldning for det. I dette afsnit af Kampen om historien fortæller vi historien om forholdets op- og nedture de sidste 130 år. Med i studiet er Jan Gustafsson, der har en ph.d. i Latinamerikastudier, og antropolog og Cuba-kender Lasse Yde Hegnet. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

At præsident Donald Trump har et ønske om at sikre amerikansk suverænitet over Grønland er en meget dårlig skjult hemmelighed. I Danmark er de fleste ikke udpræget begejstrede for den løsning. Det er man sådan set heller ikke i Grønland, men deroppe diskuteres tilknytningen til Danmark mere, end det sker hernede sydpå. I 1933 var Norge og Danmark i strid om, hvilke af de to lande, der skulle have Grønland som koloni, eller om landet eventuelt skulle deles. Dengang blev sagen klaret ved den internationale domstol i Haag. Men hvad tænkte grønlænderne egentlig om det? Og hvordan har man siden tænkt om Grønlands vej mod suverænitet og den fortsatte tilknytning til Danmark? Det taler vi om i dette afsnit af Kampen om historien, hvor gæsterne er idéhistoriker Astrid Nonbo Andersen og antropolog og journalist Martine Lind Krebs, der begge har beskæftiget sig indgående med forholdet mellem Danmark og Grønland. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Den brasilianske Oscar-vinder "I'm Still Here" handler om den brasilianske politiker Rubens Paiva, som d. 20. januar 1971 blev bortført fra sit hjem og siden har været forsvundet. Det er en film med klare tråde til Brasilien i dag, hvor populisme og nostalgi spiller en stor rolle og også kommer til at have indflydelse på, hvem der skal være præsident, når der til oktober afholdes valg. Denne uges Kampen om historien ser nærmere på, hvordan man i Brasilien ser på sin egen mørke fortid og positionerer sig i kampen om nutidens og fremtidens Brasilien. Gæster i udsendelsen er antropolog Marie Kolling og historiker Georg Wink, der begge har et indgående kendskab til perioden fra 1964-1985, hvor Brasiliens militærdiktatur styrede landet med hård hånd. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

"Monroedoktrinen var en stor ting, men vi har i høj grad afløst den. Nu kalder de den Donroedoktrinen. Den var meget vigtig, men vi glemte den lidt. Det gør vi ikke længere." Sådan lød det fra Donald Trump, da han på et pressemøde satte ord på USAs opsigtsvækkende tilfangetagelse af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro. Her både hyldede og nedgjorde han den mere end 200 år gamle doktrin, som efterhånden er kommet på alles læber. Men hvad er egentlig tankerne bag Monroedoktrinen? Og hvilke ligheder og forskelle er der på den og den såkaldte Donroedoktrin? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges afsnit af Kampen om historien, hvor historiker og ph.d. i amerikanske studier Anne Mørk er gæst. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther.

Før i tiden krævede det kræfter og bøvl at fjerne ubehagelige personer eller genskabe lige netop dét historiske foto, man stod og manglede, men nu er det blevet meget nemmere. Det ses især på de sociale medier, der flyder over med alskens AI-genereret indhold, men hvilken indflydelse har den lette adgang til billedredigering på vores forståelse af historien - og hvordan håndterer vi, at det, vi hidtil har betragtet som håndfast historisk dokumentation, nu kan reproduceres af en kvik teenager på under ti minutter? Den problemstilling tager vi hånd om i denne episode af Kampen om historien, hvor historiker Anders Ravn Sørensen, som til dagligt er lektor på CBS, og Mette Sandbye, som er professor på Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, gæster studiet. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

En ny bog har ramt markedet, og den har pustet til debatten om dyneløfteri blandt kongelige. I bogen fremlægges historierne om 39 kongelige personer, der divergerer fra normalen. Dynerne bliver løftet så meget, det er muligt - og det er ganske meget. I dette afsnit af Kampen om historien dykker vi med ned under dynen. Ikke udelukkende for at friste med pikante historier, men fordi anmeldelserne af bogen tydeligt viser, at kongeliges seksualitet - og især hvis den ikke er helt normal - stadig kan få folk op på barrikaderne. Og det er netop dér, kampen om historien lever. Med i studiet har vi forfatteren til bogen, historiker Lars Oskan-Henriksen, og historiker og forfatter Dan H. Andersen, der har anmeldt bogen for Berlingske. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Førsteudgaven af Peters Jul, som mange måske kender, udkom i 1866. Den skildrer, hvordan Peter og hans familie fejrer jul. De er en velstående familie, der er en del af borgerskabet i 1800-tallets anden halvdel. Det er dog ikke helt ens, hvordan familier fejrer deres juleaften - både dengang såvel som nu. Julens historie er en kampplads, og i dag tager vi fat på nogle af historierne fra bogen og slås lidt med dem. Det er i dén grad en alvorlig sag, så vi har hidkaldt historiker Anna Wowk Vestergaard, som også er museumsinspektør i Den Gamle By i Århus, til at gøre os klogere på julen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Det er ganske normalt i mediebilledet at tale om verdens brændpunkter. Der er krig, massakrer og anden uskik, men ofte glemmer vi, at der også er en tid efter branden. Når en konflikt er afsluttet, er der altid en gruppe vindere, som jubler, men der er oftest også en gruppe tabere, som ikke bare skal leve med nederlaget, men også finde en plads i en verden, som faktisk ikke særligt godt kan lide dem. Og den splittelse, som opstår i kølvandet på den slags opgør, kan sætte sig i et samfund i generationer. I Kampen om historien taler vi i dag med historiker og museumsinspektør Dorthe Kook Lyngholm og psykolog Ilse Kristensen om de dømte i retsopgøret i årene efter 1945 og ikke mindst om deres efterkommere. Det gør vi med udgangspunkt i spørgsmålet: Kan skam nedarves? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Igennem århundreder er freden rundt omkring i verden blevet afbrudt af aktivister, der med flag, fløjter og kampråb har overtaget det offentlige rum. De seneste år har der været masser af mediefokus på Palæstina, Ukraine, Men in Black og No Kings - for bare at nævne et lille udsnit. I dagens afsnit af Kampen om Historien taler Asser Amdisen med historiker, forfatter og tidligere BZ'er René Karpantschof om gadeaktivisme - og i særdeleshed i mellemkrigstiden, hvor der i dén grad var mange mennesker på gaderne. Men gjorde det reelt en forskel, eller var det bare en forstyrrelse af den rigtige politik, der blev ført fra Christiansborg? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I gamle dage drog europæiske opdagelsesrejsende ud i verden for at lære noget og kortlægge verden. Navne som Columbus, Magellan, Cook og Nansen er i den europæiske histories Hall of Fame. I sommeren 2025 drog en ny ekspedition ud i verden med den hensigt at blive klogere på verden og os selv. Målet var ikke guld eller handelsruter og togtplanen indeholdt ikke sydhavsøer eller poler. I stedet var turens mål vores eget lille Danmark, og formålet var formidle og diskutere viden. I dette afsnit af Kampen om historien taler Asser Amdisen med historiker Nils Valdersdorf og sømand og arkitekt Kristian Hansen om Danmarksekspeditionen 2025, og om hvad vi kan bruge historien til. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Året 1066 og slaget ved Hastings bliver tit sat som skillelinje mellem vikingetid og middelalder. Her er den helt store hovedperson Vilhelm Erobreren, der besejrede Harold Godwinson og satte sig på den engelske trone. Men hvem var Vilhelm egentligt? Den sidste vikingekonge, som røvede og plyndrede, eller den første civiliserede konge i en lysere middelalder? I dagens afsnit af Kampen om Historien taler Asser Amdisen med historiker Anders Lundt Hansen om normannere, vikinger og et erobringstogt, som forandrede Europa. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Venezuela er konstant er i medierne i disse dage og uger. Landet er havnet i konflikt med USA, som beskylder præsident Nicolás Maduro for at stå i spidsen for en terrororganisation. På de indre linjer er Venezuela også i dyb økonomisk krise. Men hvordan er det endt så galt for den nation, der gav fødsel til Sydamerikas helt store frihedshelt og var en af grundlæggerne af de stenrige olieksporterende OPEC-lande? I dette afsnit af Kampen om Historien gennemgår Asser Amdisen og historiker og Venezuela-kender Per Nielsen Venezuelas brogede og fascinerende fortid. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

Begrebet 'prepping' er gået fra at være noget, der primært har været reserveret til et fåtal til nu at være myndighedernes officielle anbefaling, men begrebet er ikke nyt. Vi har altid preppet - både da fjenden stod ved bymuren, når pesten ramte, eller vilde vejrforhold skabte ravage. I dette afsnit af Kampen om historien taler Asser Amdisen med historiker Mie Ellekilde og Lene Sandberg, der er lektor på Københavns Professionshøjskole, om prepping gennem tiderne. Hvornår begyndte vi med at preppe, hvad er forskellen på nutidens og datidens prepping - og hvorfor er det lige akkurat tre døgn, man skal kunne klare? Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther

I denne uge er det 80 år siden, at atombomberne faldt over Hiroshima og Nagasaki. De to bomber kostede tilsammen over 200.000 mænd, kvinder og børn livet. I årene efter blev titusindvis diagnosticeret med strålingsrelaterede sygdomme, og mange døde eller fik markant forringede levevilkår. Eftervirkningerne kan stadig mærkes den dag i dag. Hvordan har det japanske samfund håndteret denne menneskelige tragedie? Og hvilken lære drager japanerne af bomberne, 80 år efter de skabte død og ødelæggelse? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Jens Sejrup, der er ph.d. i asienstudier og adjunkt på Københavns Universitet. Redaktør: Thomas Vinter Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies Musik: Adi Zukanovic.

Alfred Dreyfus var kaptajn i den franske hær og blev i 1894 frataget sin titel og idømt livsvarig forvaring for landsforræderi. Hans navn er synonymt med den mest betændte politiske og intellektuelle strid i Frankrig i nyere tid. Den såkaldte 'Dreyfusaffære' har dybe historiske rødder og handler om antisemitisme, patriotisme og idéen om tilhørsforholdet til Frankrig - og så trækker den tråde helt op til i dag. Men hvorfor fylder en over 130 år gammel retssag stadig i det moderne Frankrig? Hvordan har man i Frankrig bearbejdet dette smertelige og langstrakte kapitel i den nationale historie? Og har "l'affaire Dreyfus" et budskab til vor tid? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Bjørn Bredal. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.

Det er nu 50 år siden, at den blodige krig mellem Nord- og Sydvietnam blev afsluttet - en konflikt, der også involverede USA. Over tre millioner vietnamesere mistede livet, og enorme landområder blev ødelagt af omfattende bombeangreb. Vi kender især den amerikanske fortælling om Vietnamkrigen. Men hvordan lyder den vietnamesiske version af den krig? Hvad fylder mest i historiefortællingen - borgerkrigen mellem Nord og Syd, eller krigen mod amerikanerne? Og hvilken plads har krigen i de yngre generationers bevidsthed? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med journalist og forfatter Thomas Bo Pedersen. I udsendelsen medvirker også den herboende vietnameser Puk Cao Thanh Ha. Redaktør: Thomas Vinter Larsen I redaktionen: Clara Faust Spies Musik: Adi Zukanovic.

Adolf Hitlers famøse og berygtede bog 'Mein Kampf' fylder 100 år. Det er værket, hvori nazisternes Fører fremlagde sine tanker om racismens nødvendighed og kampen for at udrense det 'beskidte blod' fra den germanske folkestamme. Men hvilke konsekvenser fik Hitlers bog? Var det med bogens udgivelse ikke muligt at forudse, hvad der måtte følge? Og kan den bruges som skræk og advarsel i dag? Det er nogle af spørgsmålene i denne uges udgave af Kampen om historien, hvor Adam Holm taler med Therkel Stræde og Claus Bundgård Christensen, der begge er lektorer i historie. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies. Musik: Adi Zukanovic.