Østergaards salon cover

Østergaards salon

Berlingske

Til november er der midtvejsvalg i et USA, der har ændret sig både som demokratisk supermagt, kulturelt forbillede og tæt allieret. I »God bless America« er der ingen politiske analyser og spekulationer. Her går Berlingskes internationale kommentator Birgitte Borup tæt på fortællingen om USA's forandring gennem kendte danskere, der har oplevet den på egen krop.

Til november er der midtvejsvalg i et USA, der har ændret sig både som demokratisk supermagt, kulturelt forbillede og tæt allieret. I »God bless America« er der ingen politiske analyser og spekulationer. Her går Berlingskes internationale kommentator Birgitte Borup tæt på fortællingen om USA's forandring gennem kendte danskere, der har oplevet den på egen krop.

Rasmus Sinding Søndergaard: Trump kan stå over for »Der Untergang«

0:00 0:00

Episoder

Rasmus Sinding Søndergaard: Trump kan stå over for »Der Untergang« 04 Nov 2026

Hvordan kom vi dertil, at USA endte med at true Grønland med militær magt, og at Europa ikke længere tør stole på sin vigtigste allierede? Det forsøger Rasmus Sinding Søndergaard at give svar på i sin nye bog »Alliancens kollaps« . Både personligt og fagligt har han på tætteste hold oplevet, hvordan USA og Europa er gledet fra hinanden. Gæst: Rasmus Sinding Søndergaard, seniorforsker, DIIS Vært: Birgitte Borup See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ulla Terkelsen: Vi skal tilbage til oldtidens bizarre tosser for at finde noget lig Trump 29 Oct 2026

TV2s mangeårige korrespondent, Ulla Terkelsen, har altid vidst, at USA ikke skulle være et permanent hjem for hende. For som hun siger det: »Jeg føler ikke, folk i USA er glade, som de er i Frankrig.« Ulla Terkelsen giver i denne uge sit syn på, hvorfor hendes opfattelse af USA er i forandring i disse år. Og en stor del af det skyldes den nuværende præsident, Donald Trump. Ulla Terkelsen går så vidt som til at kalde Trump en moderne Caligula. Gæst: Ulla Terkelsen, korrespondent, TV 2 Vært: Birgitte Borup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Martin Thorborg: »Amerikanerne vil skide på, om Trump trykker på den store knap« 22 Oct 2026

Martin Thorborg er stoppet med at tale med sine amerikanske venner og har boykottet en lang række varer fra USA. Det er ellers et land, han har holdt meget af, og hvor han boede med sin familie i flere år. Så hvad er det mere præcist, der nu får ham til at kalde sine amerikanske venner for karakterløse? Og kan hans kærlighed til landet vende tilbage? Gæst: Martin Thorborg, iværksætter Vært: Birgitte Borup, Berlingskes internationale kommentator See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det blev Trump. Hvad så nu? 06 Nov 2024

Donald Trump er USAs 47. præsident. Den første ekspræsident nogensinde, der er blevet valgt igen. Hvorfor gik amerikanerne med Trump? Hvad gik galt for Demokraterne? Og hvad sker der i USA og i verden, når Donald Trump indsættes til januar? Berlingskes chefredaktør Pierre Collignon er gæst i Tom’s Saloon. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er Donald Trump fascist og hans tilhængere ‘affald’? 31 Oct 2024

Få dage før det amerikanske præsidentvalg fyger det med beskyldninger ikke mindst mod Donald Trump, som selv af sin tidligere stabschef i Det Hvide Hus beskyldes for at være en fascist. Samtidig fyger andre beskyldninger i alle retninger i valgkampen. Under et Trump-Rally i Madison Square Garden i weekenden betegnede en komiker Puerto Rico for at være en ø af flydende affald. Og mens Kamala Harris forsøgte at holde en samlende afsluttende valgkamptale, kom Joe Biden til at kalde Trumps tilhængere for affald. Berlingskes Jacob Heinel Jensen og Birgitte Borup er i Toms Saloon for at tage temperaturen på valgkampens sidste del. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Eliteuniversiteter i ideologisk kamp 23 Oct 2024

Mens præsidentvalget nærmer sig hastigt, tager vi i denne uges Saloon lige et sving til siden og tager lytterne med på en rundtur til nogle af USAs fineste eliteuniversiteter. Harvard, Colimbia og Princeton har i de senere år, og især siden 7. oktober 2023 været arnesteder for voldsomme politiske opgør, til tider optøjer. Opgør der ofte har handlet om ytringsfrihed, forskningsfrihed, udelukkelse af visse synspunkter - og efter Israel/Hamas-krigen også antisemitisme og propalæstina-uroligheder. Berlingskes Troels Heeger har været en tur rundt på universiteterne i USA. I denne uges Saloon fortæller han om, hvad han oplevede. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det hælder i Donald Trumps retning 17 Oct 2024

Den republikanske præsidentkandidat Donald Trump rejser USA og de konservative medier rundt og siger de vildeste ting. Alligevel tipper målingerne her knap tre uger før præsidentvalget i hans retning? Hvad er det, Kamala Harris ikke formår? Hvor desperate er Demokraterne? Og hvad er Donald Trumps fortsatte appel til en stor del af amerikanerne? Det er Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen i Tom’s Saloon for at tale om. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Gyseren i svingstaterne 10 Oct 2024

Det amerikanske præsidentvalg, der står mellem Donald Trump og Kamala Harris, er tæt. Meget tæt. Uhyggeligt tæt, uanset hvem man støtter. Afgørende bliver syv svingstater, hvor de to kandidater alle står så tæt i meningsmålingerne, at det er inden for den statistiske usikkerhed. Berlingskes udlandsredaktør Kristian Kjærholm Pedersen er i Tom’s Saloon for at se nærmere på de syv afgørende stater. Og så en ottende, der måske kan blive endnu mere afgørende! Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Walz mod Vance. Pludselig føltes alting normalt! 02 Oct 2024

Natten til onsdag mødtes Repoublikanernes vicepræsident J.D. Vance og Demokraternes ditto Tim Walz til den sidste store TV-valgduel inden præsidentvalget 5. November. Det blev en debat, som radikalt adskilte sig fra præsidentdebatten mellem Kamala Harris og Donald Trump. For de talte politik med hinanden. Gav til tider hinanden ret. Og gav hinanden hånden til sidst. Hvad skete der lige? Det er Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie i Tom’s Saloon for at diskutere. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Spiser haitianere katte? Rapport fra Springfield, Ohio 26 Sep 2024

Fortællingen om én by kan blive afgørende for det amerikanske præsidentvalg. Byen hedder Springfield og ligger i Ohio, og det var denne by, Donald Trump nævnte i TV-debatten med Kamala Harris, da han påstod, at immigranter spiser de lokale borgeres kæledyr. Berlingskes Jacob Heinel Jensen har været i Springfield for at undersøge, hvordan indvandringen præger byen. Vært: Toms Saloon See omnystudio.com/listener for privacy information.

Automatriflen i busken 19 Sep 2024

To gange på to måneder har nogen forsøgt at tage livet af den republikanske præsidentkandidat Donald Trump. Hvad er det, der sker i USA lige nu - og er attentatforsøgene udtryk for en helt usædvanlig situation, eller har vold altid været en beklagelig del af amerikansk politik. Med i Saloonen i denne uge er kulturredaktør Birgitte Borup og udlandsredaktør Kristian Kjærholm Pedersen. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trump tabte debatten, da han blev tirret som en tyr 11 Sep 2024

Kamala Harris kom klart bedst ud af TV-debatten med Donald Trump natten til tirsdag dansk tid. Det var de fleste hurtigt enige om. Men hvad skete der egentlig og hvorfor var det, det lykkedes Harris at tirre Trump så meget, at han helt mistede fodfæste? Til at tale om det, og om betydningen for valgkampen, er Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen med i Toms Saloon. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trump-tilhængerne om Kamala Harris: Hvis hun vinder, er det svindel! 05 Sep 2024

Hvis man følger visse medier, kan det virke som om begejstringen over Kamala Harris er nærmest grænseløs. Men sådan er det ikke - det kommer an på, hvem man spørger. Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen har således været til et Trump-rally i Pennsylvania, og her tegnede MAGA-tilhængerne et helt andet billede af Demokraternes nykårede præsidentkandidat. Et kritisk billede, som måske halvdelen af de amerikanske vælgere abonnerer på. Jacob Heinel Jensen er med i denne uges udgave af Tom’s Saloon. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

RFK jr. er sprunget ud som trumpist 29 Aug 2024

Dårligt var Kamala-mania kulmineret i ekstase på Demokraternes konvent, før der kom et markant modtræk: I fredags meddelte den indtil nu uafhængige kandidat Robert F. Kennedy Jr., at han suspenderede sit kandidatur og nu støtter Donald Trump. De to stillede op sammen ved et valgmøde i Arizona, og RFK holdt en tale, som nogle berømmer og andre det modsatte. Men hvad betyder det for Trump - og for Kamala Harris og dermed for udfaldet af præsidentvalget - at RFK jr. nu har valgt side? Og hvad var det for en helt usædvanlig kandidat, denne Kennedy var, så længe det varede? Til at tale om det er Berlingskes udlandsredaktør Kristian Kjærholm Pedersen med i Saloonen. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Comrade Kamala? 21 Aug 2024

Vi er midt i Demokraternes konvent i Chicago, hvor Kamala Harris kåres som præsidentkandidat og Tim Walz som vicepræsidentkandidat. De sidste uger har været en veritabel roller coaster-ride i den amerikanske præsidentvalgkampagne, og Kamala Harris står pludselig med reelle chancer for at blive USAs næste præsident. Men hvad taler for hende? Og lige så vigtigt: Hvad taler imod hende? Det taler Berlingskes kulturredaktør Birgitte Borup og økonomisk redaktør Ulrik Bie om i denne uges udgave af Tom’s Saloon live fra Salonen på toppen af Piletræde. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er Trump blevet desperat? 15 Aug 2024

For få uger siden troede de fleste, at præsidentposten var hjemme for Donald Trump. Han havde overlevet et attentatforsøg og udnævnt sin vicepræsidentkandidat. Men så trak Joe Biden sig fra præsidentvalgkampen, og siden er alt forandret. Også for Trump, der for første gang længe synes i defensiven. Noget der måske udløser begyndende smådesperation hos Trump og hans republikanske kampagne. Pierre Collignon er i Tom’s Saloon for at tale om tilstanden hos Trump lige nu. Vært: Tom Jensen Gæst: Pierre Collignon, chefredaktør på Berlingske See omnystudio.com/listener for privacy information.

Walz-in’ Kamala 08 Aug 2024

Kamala Harris er ny demokratisk præsidentkandidat, efter Joe Biden trak sig i juli. Og nu har hun også fundet sit vicepræsidentbud, Minnesotas guvernør Tim Walz. En rigtig hyggeonkel og pupulær politiker, siger vennerne. Alt for progressiv og venstreorientet, siger modstanderne. Hvor står USAs præsidentvalgkamp nu, hvor vi kender de to partiers samlede opstilling? Det handler denne uges udgave af Tom’s Saloon om. Med i Saloonen er Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen. Vært: Tom Jensen Gæst: Jacob Heinel Jensen, Berlingskes USA-korrespondent See omnystudio.com/listener for privacy information.

De værste amerikanske skandaler, du ikke kender 01 Aug 2024

I en skandaletid for det amerikanske demokrati, hvor den ene sag afløser den anden, går vi en tur tilbage i USAs historie for at finde tre skandaler, du formentlig har glemt - men som kom til at betyde noget for det Amerika, vi kender. Cue: Watergate er ikke en af dem - den har ingen glemt. Vært: Tom Jensen Gæst: Poul Høi, Berlingskes internationale korrespondent See omnystudio.com/listener for privacy information.

Biden er ude! Hvad sker der nu? 22 Jul 2024

Efter ugers tiltagende pres ovenpå den katastrofale TV-debat i slutningen af juli kom præsident Joe Biden i et brev offentliggjort på social media-platformen X søndag aften dansk tid med den historiske meddelelse, at han har besluttet sig til ikke at genopstille ved præsidentvalget til november mod Donald Trump. Hvad sker der så nu? Det skal vi tale om i denne uges særudgave af Tom’s Saloon. Og til at gøre det er to af Berlingske mest vidende USA-kendere i studiet, Ulrik Bie og Kristian Mouritzen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvilke følger får attentatforsøget på Trump? 15 Jul 2024

En 20-årig snigskytte var lørdag aften amerikansk tid kun centimeter fra at tage præsidentkandidat Donald Trumps liv ved et rally i Pennsylvania. USA og verden var i chok. Men nu, hvor den første rystelse er overstået - hvad er så de langsigtede konsekvenser af ugerningen i et i forvejen uroligt valgår i USA. Det er Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen i Toms Saloon for at diskutere. Vært: Tom Jensen Gæst: Jacob Heinel Jensen, Berlingskes USA-korrespondent See omnystudio.com/listener for privacy information.

Republikanerne i 1988. Og i 2024. Hvad skete der lige? 11 Jul 2024

Berlingske-chefredaktør Pierre Collignon var udvekslingsstudent i USA i 1988, hvor han blev involveret med den tids republikanere. Og han mødte også den ældre præsident George Bush. Før det republikanske konvent taler vi om, hvilket parti og typer af republikanere, Pierre Collignon mødte dengang. Og om kontrasten til det parti, der i de kommende dage vælger Trump som præsidentkandidat. Vært: Tom Jensen Gæst: Pierre Collignon, Berlingskes chefredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvem vælger Trump som vicepræsidentkandidat? 04 Jul 2024

Om knap to uger begynder det republikanske konvent. Inden forventes Donald Trump at udpege sin vicepræsidentkandidat ved valget. I denne udgave af Saloonen ser vi på, hvem der er de mest sandsynlige bud på at blive Trumps makker. Og vi runder også lige, hvem der absolut ikke bliver det. Vært: Tom Jensen Gæst: Jacob Heinel Jensen, Berlingskes USA-korrespondent See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan gik TV-debatten man næsten ikke turde se? 28 Jun 2024

Så skete det. Donald Trump og Joe Biden mødtes til TV-debat i nat på stationen CNN. Hvordan gik det? Klarede Biden gammelmandstesten? Kunne Trump styre sine impulser? Og hvordan gik det med den substantielle debat om de vigtige emner, der optager amerikanerne? Berlingskes udlandsredaktør Kristian Kjærholm Pedersen, kaldet P, er i Saloonen efter nattens TV-duel. Vært: Tom Jensen Gæst: Kristian Kjærholm Pedersen, Berlingskes udlandsredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hollywood støtter Biden - men hjælper det ham? 20 Jun 2024

Joe Biden var en tur i Hollywood i weekenden og indsamlede et rekordbeløb på 30 millioner dollars til sin valgkampagne som Demokraternes præsidentkandidat. Det Demokratiske Parti har hele kultureliten og Hollywoods næsten udelte støtte. Nu altså også manifesteret i millioner af dollars. Men er det egentlig en opbakning, der også kan blive et problem for Joe Biden, når han skal kæmpe mod den anti-elitære trumpisme? Vært: Tom Jensen Gæster: Jacob Heinel Jensen, Berlingskes USA-korrespondent og Pierre Collignon, Berlingskes chefredaktør See omnystudio.com/listener for privacy information.

LIVE: Toms Saloon på Folkemødet 14 Jun 2024

I denne Folkemøde-udgave af saloonen har Tom inviteret Berlingske kulturredaktør, Birgitte Borup, og Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Bie, i baren, til en snak om, hvad man skal holde øje med gennem sommermånederne, hvis man vil finde ud af, hvad der kommer til at afgøre præsidentvalget mellem Donald Trump og Joe Biden. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trump er nu en dømt forbryder 06 Jun 2024

Donald Trump er blevet dømt skyldig i sagen om tys-tys-penge til pornostjernen Stormy Daniels. Men det er nu langt fra første gang, Trump bevæger sig i skyggelandet mellem lovlydighed - og det modsatte. Til gengæld kan netop denne sag få USA til at skride yderligere ud i det politiske og juridiske morads. Gæst: Poul Høi, udenrigskorrespondent på Berlingske Vært: Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trumps jerngreb om sit parti 30 May 2024

I dagens saloon skal vi tale om Donald Trumps bemærkelsesværdige præstation med - faktisk i flere omgange - at få fuldstændig kontrol med det republikanske parti. Gæst: Kristian Kjærholm Pedersen, Berlingskes udlandsredaktør Vært: Tom Jensen, Berlingskes chefredaktør Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tæsk til Biden 23 May 2024

Vi taler om den alvorlige tilstand for præsident Joe Bidens kampagne for at blive genvalgt og vender andre tilstande i det amerikanske demokrati. Gæster: Økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie USA-korrespondent for Berlingske, Jacob Heinel Jensen Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Spank til Trump 16 May 2024

Donald Trump trækker i disse uger overskrifter i Stormy Daniels-retssagen med farverige historier om deres seksuelle møde og andre pinagtigheder. Alligevel ser det ikke ud til at ramme Trump på populariteten. Spørgsmålet er, om Trumps modstandere selv risikerer at blive griset til, mens de trækker ham gennem sølet? Gæster: Udenlandsredaktør på Berlingske, Kristian Kjærholm Pedersen, og Udenrigskorrespondent på Berlingske, Poul Høi Vært: Tom Jensen Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

LIVE fra salonen: Hvad afgør præsidentvalget? 09 May 2024

I dag gæster Berlingskes kulturredaktør Birgitte Borup og Berlingskes økonomiredaktør Ulrik Bie Tom i saloonen, som denne gang optages live i Salonen. De diskuterer om det amerikanske præsidentvalg til november vil blive afgjort af kulturkampe eller økonomi og laver en liste over temaer, der efter deres vurdering vil blive de mest afgørende. Vært: Tom Jensen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Moscow Marjorie 02 May 2024

Marjorie Taylor Greene har haft stor politisk succes med sin uforsonlige kurs og vilde konspirationer. I månedsvis har hun, sammen med ligesindede i det republikanske parti, forhalet hjælpepakken til ukrainerne. Men da det lykkedes Speaker of the House, Mike Johnson, at få Trump til offentligt at støtte hjælpepakken, blev den stemt igennem med overvældende flertal. Nu har Marjorie Taylor Greene lagt sig i åben krig med Mike Johnson og vil have ham fjernet fra embedet. Overspiller den yderligtgående højrefløj sine kort? Er Trump mere kompromissøgende, end man forventer - eller er det spin for galleriet? Chefredaktør Tom Jensen, bartender i Toms saloon, taler med chefredaktør Pierre Collignon og USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen i denne udgave af Toms saloon. Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Ingen plads til anderledes-tænkende 25 Apr 2024

Der er problemer på nogle af USAs store institutioner. På universiteterne demonstrerer propalæstinensiske studerende og andre, og der er beskyldninger om antisemitisme. Elever sendes hjem til onlineundervisning - altsammen pga. Israel-Hamas-krigen. Og på den store amerikanske offentlige public service-radio fyger beskyldningerne nu om ensidighed til fordel for Demokraterne. Er USA så splittet, at der ikke længere er plads til anderledes-tænkende? I studiet er sammen med Saloon-bartender, chefredaktør Tom Jensen, Berlingskes kulturredaktør, Birgitte Borup og USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen. Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Er verdens politibetjent gået på orlov? 18 Apr 2024

Er verdens politibetjent gået på orlov? For der sker noget mærkeligt i USA. Som i årtier har været kendt som verdens politibetjent. Supermagten der ryddede op uanset hvor på kloden, der var krig eller konflikt. Men en ny isolationistisk bølge har ramt USA, sådan som det er sket før i historien. Hvorfor sker det - og hvad kan det komme til at betyde blandt andet for krigen i Ukraine. Chefredaktør Tom Jensen, bartender i Toms saloon, taler med redaktionschef Pierre Collignon og USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen om det i denne udgave af Toms saloon. Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Østergaards salon med Søren Lippert og Britt Bager 12 Apr 2024

Vi vil bestemme mere, end vores demokrati kan rumme. Søren Lippert har skrevet bogen »Derfor ender demokratiet, som vi kender det«. Han argumenterer for, at de demokratiske institutioner, vi har i dag, er i forandring, fordi de ikke kan rumme de krav og forventninger om medindflydelse, borgerne har. Britt Bager mener, at antallet af partier i Folketinget bør reduceres til fem-seks partier. Ellers sættes borgernes retssikkerhed over styr. Vi vender også Alex Vanopslaghs statsministerambitioner og nedsmeltningen i Forsvaret. Vært: Mette Østergaard Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Donald og damerne 11 Apr 2024

Om fire dage begynder retssagen i New York, hvor Donald Trump er anklaget for at have brugt kampagnepenge på at betale pornostjernen Stormy Daniels for at holde kæft om, at de to havde en affære på et hotelværelse i forbindelse med et golfarrangement i 2006. Der findes derfor ikke nogen bedre anledning til at snakke om et af de mest utrolige fænomener i amerikansk politik i de sidste mange år. Nemlig det, der handler om Trump og damerne. Om Stormy Daniels-sagen, men sandelig også om mange andre slibrige og utrolige sager om Trump og forskellige kvinder. Sager, der til enhver tid ville have kostet enhver anden præsidentkandidat og præsident end Donald Trump al fremtid i amerikansk politik. Men Trump? Nej, uanset hvad han har rodet sig ud i med damerne, så har det ikke skadet ham nævneværdigt. Til at tale om det, gæster kulturredaktør Birgitte Borup og Berlingskes internationale korrespondent Poul Høi saloonen. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Gaza forfølger Biden 04 Apr 2024

Næsten symbolsk kom meget af amerikansk politik hen over påsken til at dreje sig om det, man i kristen og jødisk sprogbrug engang imellem kalder Det Hellige Land. Eller mere specifikt: Krigen mellem Israel og Hamas. Det handler dagens udgave af Tom Saloon om. Og til at snakke om det, gæster udlandsredaktør Kristian Kjærholm Pedersen og opinionsredaktør Pierre Collignon saloonen. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Østergaards salon - Med Rane Willerslev 29 Mar 2024

Hvad vil du fortælle dine børnebørn, når du fylder 90? Har du levet et vildt eller et kedeligt liv? Rane Willerslev vælger det vilde, både når han tegner visioner fra sin post som direktør for Nationalmuseet, og når han udfordrer universitetsverdenen. Vi er ved at udvikle os til en nation af konforme bogholdere, og det kan vi ikke leve af i fremtiden, mener han. 12-tallet har betydet, at vi ikke længere får originale 13-taller, og de studerende er blevet alt for bange for at lade viden destabilisere deres syn på verden. Ud over gode råd til at leve og lede vildt, taler vi også om tidens identitetspolitiske udfordringer. Skal vi levere museumsgenstande tilbage til deres oprindelsesland, og skal vi føle skyld og skam over vores historie? Velkommen i Østergaards salon. Vært: Mette Østergaard Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Trump igen - sker det? 28 Mar 2024

Donald Trump fører stadig i meningsmålingerne over Joe Biden her godt syv måneder før præsidentvalget. Men noget tyder på, at forskellen mellem de to bliver indsnævret. Ja, der har endda været nogle målinger, som har vist en lille føring til Joe Biden. Donald Trump er dog stadig foran i de afgørende svingstater, man skal vinde for at få tildelt tilstrækkeligt af de valgmænd, der jo bestemmer, hvem der bliver USA's præsident. Så i dag handler Toms saloon om, hvad der taler for, at Donald Trump igen kan blive USA's præsident. Og hvad der trods føringerne i målingerne taler imod. USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen gæster Saloonen. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Østergaards salon - med Puk Damsgård og Geeti Amiri 22 Mar 2024

Den danske folkeskole underviser til middelmådighed og leverpostej. Hvis du har dit barn i folkeskolen efter femte klasse, så deltager du af sociale årsager - ikke af hensyn til dit barns faglighed. Det mener skolelærer og debattør Geeti Amiri. I denne uge er hun gæst i salonen sammen med DR's Mellemøstkorrespondent Puk Damsgård, der mener, politikerne omtaler situationen i Gaza som en naturkatastrofe, fordi det er for delikat at tale om Israels voldsomme metoder i krigen. De to gæster har begge en stor forkærlighed for Afghanistan. Amiris familie flygtede derfra, og Puk Damsgård har rapporteret derfra i årevis og senest skrevet bogen Drageland om landet, som var centrum for den udenrigspolitiske scene i 20 år, men som nu er forsvundet fra vores samtale. Vi tager en status. Mellem det hele får du gode råd til nærvær og vejrtrækning. Velkommen i Østergaards salon. Vært: Mette Østergaard Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Wokeisme og kulturkrig! 21 Mar 2024

I en uge, hvor alt ikke stod på gloende pile i forhold til præsidentvalget 2024, så handler Toms saloon denne gang om noget helt andet, der måske til gengæld kan få stor betydning for valget. Nemlig det woke USA. Balladen om wokeisme og identitetspolitik og hele den kulturkamp, nogle vil endda sige kulturkrig, der i disse år skaber nye skillelinjer mellem amerikanerne. Og til at snakke om det gæster Birgitte Borup, kulturredaktør på Berlingske, og Troels Heeger, journalist på Berlingske Opinion, i denne uge saloonen. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Østergaards salon - Med Niels Krause-Kjær og Astrid Haug 15 Mar 2024

Hvem er Mona Juul og kommer hun til at gå på kompromis med sig selv for at tækkes alle konservative fløje? Tidligere konservativ pressechef Niels Krause-Kjær og social media rådgiver Astrid Haug giver deres karakteristik af de konservatives nye, politiske leder. Krause-Kjær er oprørt over danskernes stigende indkøb af prepping udstyr. Nu må vores sortsyn og politikernes spillen på frygt stoppe, mener han. Og Astrid Haug gør os klogere på, hvad der ligger bag alle de kinesiske reklamer, der sniger sig ind i vores feed. Og hvorfor de er et problem for både klimaet og dansk erhvervsliv. Hun har intet imod at gøre sig til dommer over danskernes indkøb, for der er geopolitik på spil. Velkommen i Østergaards salon. Vært: Mette Østergaard Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Trumps trumf: Hul i grænsen 14 Mar 2024

I denne uges udgave af Toms saloon skal vi fokusere på det måske mest afgørende spørgsmål i den præsidentvalgkamp, vi nu ved kommer til at stå mellem Joe Biden og Donald Trump: Den illegale indvandring. De millioner, der strømmer over grænsen fra Mexico og ind i USA i disse måneder. Og til at snakke om det, gæster Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen og Berlingskes økonomiske redaktør Ulrik Bie saloonen. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Østergaards salon - Med Huxi Bach og Nina Palesa Bonde 08 Mar 2024

De unge mænd vender sig mod ligestillingsdebatten, mens kvinderne holder international kampdag. Nina Palesa Bonde mener, at kvinderne har et ansvar for ikke at skubbe mændene væk. Huxi Bach er kritisk overfor koranloven, og vi vender, hvordan den kommer til at lægge en dæmper på dansk kunst og satire. Og så diskuterer vi en af tidens uheldige tendenser: Vi mener noget om alt uden at kende fakta. Velkommen i Østergaards salon. Vært: Mette Østergaard Producer: Ida Hasgaard Røntorp See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Trump ud af fedtefadet 07 Mar 2024

Det har været en vild uge i USA. Donald Trump leverede en magtdemonstration på den store primærvalgdag, Super Tuesday, Nikki Haley trak sig fra præsidentvalgkampen, og det nu står klart, at det bliver Donald Trump mod Joe Biden i 2024 valget. Samtidig traf USA’s højesteret to vigtige afgørelser i nogle af de mange sager mod Trump. Og netop de mange retssager med Donald Trump i centrum skal vi kigge nærmere på i denne udgave af Toms saloon. Denne uges gæster er redaktionschef for debat Pierre Collignon og Berlingskes internationale korrespondent Poul Høi. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Østergaards Salon - Med Søs Marie Serup og Michael Svarer 01 Mar 2024

Vi skal have næserne ud af regnearket og hænderne op af de politiske lommer, hvis vi vil nærme os en grøn omstilling. Den er gal med måden, vi taler om klimaet, mener politisk kommentator og partner i by Serup, Søs Marie Serup, der synes, at sniksnak om procentvis reduktion skygger for reel handling. Unødvendig matematik spænder også ben for fremtidens uddannelser, mener professor i økonomi Michael Svarer, der synes, at kandidatreformen fokuserer mere på mængden af hænder end på dygtige hænder, når der skal skæres på længden i en lang række uddannelser. Begge dagens gæster har ellers haft en travl uge. Søs Marie Serup har været på kvægkongres, mens Michael Svarer har været til møde med Bæredygtigt Landbrug, hvor han blev truet med hængning for sine forslag til en CO2 afgift på landbruget. Velkommen i salonen Vært: Mette Østergaard Producer: Amanda Boie Hvid See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Trump mod Biden: USA græmmer sig 29 Feb 2024

Donald Trump vandt det republikanske primærvalg i South Carolina, der er udfordreren Nikki Haleys hjemstat, og hvis der ikke sker uventede ting i løbet af de næste otte måneder, så står præsidentvalget i 2024 mellem de to ældste og mindst populære kandidater nogensinde i USAs historie: Joe Biden og Donald Trump. Trump har problemer med, at en del af partiet stadig er på Haley-fløjen, og Biden er presset af venstrefløjen, særligt om hans støtte til Israel. Men hvem af de to præsidentkandidater står stærkest lige nu? Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen er, sammen med kulturredaktør Birgitte Borup, dagens gæster i Toms saloon. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Østergaards Salon - Med Noa Redington og Anders Krab-Johansen 23 Feb 2024

Vi kan ikke længere reproducere os selv som folk. Omkring hvert 8. danske barn kommer til verden med hjælp fra fertilitetsklinikker. Der er noget galt med familielivet, mener politisk kommentator Noa Redington og koncerndirektør Anders Krab-Johansen. Sidstnævnte er aktuel med bogen Fri os fra den værdiløse borgerlighed. Han mener, at de borgerlige har mistet sproget og ladet markedet og individualismen styre frem for værdier med fokus på familien, dannelsen, og at Danmark skal være for danskerne. Redington mener bare, at de borgerlige har tabt sutten. Velkommen i salonen. Vært: Mette Østergaard Producer: Amanda Boie Hvid See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Helt alene med Vladimir Putin 22 Feb 2024

Vi har i Vesten støttet Ukraine hele vejen gennem krigen. Men mens behovet for hjælp bare bliver større og større, er det som om viljen til at hjælpe bliver mindre og mindre. Ikke mindst i USA, hvor Trump-fløjen i Det Republikanske Parti synes at vende Ukraine ryggen. Senatet vedtog i sidste uge lige netop en hjælpepakke til Ukraine, Israel og Taiwan på 660 milliarder kroner. Men det er stadig usikkert, om den også bliver godkendt i Repræsentanternes Hus, hvor der er republikansk flertal. Hvad er det der sker? Og hvad kan det komme til at betyde for Ukraine? For Rusland? Og for os? Til at diskutere det, gæster redaktionschef for debat Pierre Collignon og udlandsredaktør Kristian Kjærholm Pedersen Saloonen. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Østergaards Salon - Med Kathrine Lilleør og Eva Selsing 16 Feb 2024

Vi besidder ondskab. Tidens krige får det værste op i alle involverede og derfor bør åndelighed og tilgivelse tænkes med i ligningen, for at vi kan komme videre. Organdonation skal nu være et aktivt fravalg. Er det på tide at regeringen indfører de nye regler, eller er det et forkert skridt i kampen for retten til egen krop? Det er to af de emner, der bliver dækket i dagens salon, hvor vi også vender influenceres magt, kvindeidealer og trivsel påvirket af sociale medier. En debat model og influencer Cecilie Haugaard har sat ild til. Sognepræst Kathrine Lilleør og filosof og forfatter Eva Selsing er gæsterne, der diskuterer de helt store spørgsmål som hykleri, magt, ondskab og tilgivelse. Velkommen til. Vært: Mette Østergaard Producer: Amanda Boie Hvid See omnystudio.com/listener for privacy information.

Toms saloon - Joe Biden: Next Stop Død 15 Feb 2024

I dag er det lige før, Toms saloon bliver til en skør, skør verden. For vi skal både snakke om en højreorienteret amerikansk journalist, der tog til Moskva for at interviewe Vladimir Putin, der viste sig at agere villig kampagnemedarbejder for Donald Trump. Om Trump, der måske, måske/ikke, vil lade Rusland invadere NATO-lande, der ikke betaler nok til militæret. Og om, hvorvidt præsident Joe Biden faktisk er i stand til mentalt at varetage sit embede. Og til at tale om det har vi i saloonen besøg af Berlingskes kulturredaktør Birgitte Borup og Berlingskes USA-korrespondent Jacob Heinel Jensen. Vært: Tom Jensen, ansvarshavende chefredaktør på Berlingske. See omnystudio.com/listener for privacy information.