Peter og Profeterne cover

Peter og Profeterne

DR

Tænk hvis du kunne kigge ind i livets krystalkugle og blive klogere på, hvad der vil ske med din krop, dit sind, din tøjstil og dit kærlighedsliv. Peter Falktoft er netop fyldt 40 år og har sat sig for at suge erfaring og geniale "life hacks" ud af Danmarks mest succesfulde, ældre mænd. Lyt med, når profeterne ruller sig ud og tilbyder livets opskrift.

Tænk hvis du kunne kigge ind i livets krystalkugle og blive klogere på, hvad der vil ske med din krop, dit sind, din tøjstil og dit kærlighedsliv. Peter Falktoft er netop fyldt 40 år og har sat sig for at suge erfaring og geniale "life hacks" ud af Danmarks mest succesfulde, ældre mænd. Lyt med, når profeterne ruller sig ud og tilbyder livets opskrift.

Anders Agger

0:00 0:00

Episoder

Anders Agger 08 Jul 2026

Anders Agger er generationers allemandseje, men hvem er Danmarks danekræ, når livet stiller ham foran et bjerg af uro, han ikke kan bestige alene? Kom tæt på den folkekære formidler, når han gæster Peter Falktoft i sidste afsnit af sæson 2 af Peter & Profeterne.

Stig Rossen 01 Jul 2026

Stig Rossen tænker sjældent på fortiden. Måske er det gaven til nem tilgivelse og vejen til et lyst sind? Hør ham fortælle om at leve i rampelyset gennem flere faser af livet, når han gæster næstsidste episode af sæson 2 af Peter & Profeterne.

Mads Nipper 24 Jun 2026

Mads Nipper er erhvervsledernes girlcrush. Med næsten fuld plade på succes i toppen af dansk erhvervsliv giver han et indblik i den varme, generøsitet og holdånd, der driver ham privat. Hør også om Mads Nippers yogarejse og vigtigheden af et oprigtigt undskyld.

Poul Joachim Stender 17 Jun 2026

Poul Joachim Stender vil altid være præst. Han synes, det er lidt klamt at være 70, mere sexet at være 69, og konstaterer, at han er blevet usynlig for damerne. Til gengæld mener han, at den bedste duft, man kan bære, er duften af en kirke i Bari.

Søren Rasted 10 Jun 2026

Søren Rasted har levet et liv de færreste kan spejle sig i. I Peter & Profeterne fortæller han for første gang om den eneste skræk, han har haft, og deler ærligt sine tanker om at blive ældre og om at passe på sig selv hele vejen rundt.

Martin Thorborg 03 Jun 2026

Fest og farver hører til i en longevity-balance for Martin Thorborg. Iværksætteren er the odd one out fra en baggrund med ganske lidt, bortset fra det vigtigste: kærligheden. Den kærlighed til livet har han taget med sig hele vejen.

Søren Hauch-Fausbøll 27 May 2026

Søren Hauch-Fausbøll er mange danskeres første møde med klassisk børne-tv. Bag Bamses stemme gemmer sig en bornholmer med et råd mod bekymringen for fremtiden. Lyt med, når han deler sine perspektiver hos Peter Falktoft.

Francis Cardenau 20 May 2026

Francis Cardenau er en perleplade af farverige, vigtige og reflekterende historier. Den samme kærlighed gælder familie, kærester og arbejde: det handler bare om at prioritere den de rigtige steder. Hør mennesket bag kokkehuen hos Peter Falktoft.

Claus Steinlein 13 May 2026

Mød mennesket bag præstationer, måltavler og FC Midtjylland. Claus Steinlein er en dedikeret far og en mand, der insisterer på at se det positive. Hos Peter Falktoft fortæller han om ansvar, ledelse og livet bag fodbolden.

Lars Thylander 06 May 2026

Lars Thylander er virkelighedens matadorkonge, men få kender mennesket bag navnet. I en åben samtale med Peter Falktoft får vi indblik i hans personlige sider - og i rejsen mod at blive vegetar og dyreforkæmper.

Sivas 29 Apr 2026

Når man bliver et nationalklenodie med sin egen stemme, hvem er man så mere end ti år efter et gennembrud, der stadig giver? Mød mennesket Sivas i en helt speciel samtale med Peter Falktoft om værdierne fra hans mor, hvad han er stolt af, og hvad der driver ham.

Jarl Friis-Mikkelsen 22 Apr 2026

Jarl Friis-Mikkelsen kan få ticks af at læse sit eget navn. Han har aldrig set sig selv som pæn, trods sin status som generationers billede på underholdning men derfor hører der stadig en pligt med at holde sig velsoigneret hele livet. I mødet med Peter Falktoft uddyber han også et råd fra 2017, affødt af et spørgsmål fra Rasmus Brohave.

Eskild Ebbesen 15 Apr 2026

Eskild Ebbesen er en dansk darling, og Peter Falktoft lægger ikke skjul på sin begejstring over at have guldfirernes kaptajn i studiet. Hør om rejsen gennem elitesporten og de overvejelser, og dem der ikke gør, når karrieren slutter.

Vincent Hendricks 08 Apr 2026

Kan man tænke sig fri af spændet mellem mindreværd og megalomani? Peter Falktoft taler med filosof Vincent Hendricks om udvikling, tid og selvforståelse , om at blive meldt ned som den klogeste og om hvorfor han sjældent deler ud af det private. Her er der en undtagelse.

Simon Jul 01 Apr 2026

Fremdriften skal ikke være en flugt. Måske grundet den lektie i livet, er Simon Jul et af landets skarpeste multitalenter. For Peter Falktoft er han det tætteste, man kommer på en mentor også selv om Simon i sin tid nægtede at skrive Peters ansøgning til P3.

Michael Linden-Vørnle 25 Mar 2026

Når man arbejder med sorte huller, universets masse og tanken om et muligt uendeligt multivers, hvad gør det så ved ens eget liv? Michael Linden-Vørnle møder Peter Falktoft i en samtale om tid, alder og det at være menneske midt i det hele.

Rune Lykkeberg 18 Mar 2026

Rune Lykkeberg er måske det menneske, Peter Falktoft er mest uenig med og netop derfor elsker han at tale med ham. Samtalen bliver både filosofisk, navlepillende, stor og sårbar, når de forsøger at forstå verden, sig selv og hinanden.

Peter Qvortrup Geisling 11 Mar 2026

TV-lægen Peter Qvortrup Geisling og Peter Falktoft er elendige til smalltalk. Og de går direkte til sagen med historien om et pizzaria-baglokale og et sæt fremmede testikler. For TV-lægen er sundhed mange ting, men det indbefatter som oftest et spil Angry Birds.

Bertel Haarder 04 Mar 2026

Bertel Haarder er multitasking-mester uden spidse albuer, undtagen når den tidligere minister konkurrerer vildt på cykelstien. Peter og Bertel er rørende enige om én ting: Man må aldrig 'ende som et grantræ'. Men hvornår, der bør siges undskyld? Der skilles deres veje.

Rune Glifberg 25 Feb 2026

Det internationale skateboard-ikon Rune Glifberg får Peter Falktoft til at gå fuld fangirl. Begejstringen får dog en ende, da Glifberg lægger noget på bordet, som giver dem begge en dårlig smag. Heldigvis lysner det, da et særligt øjeblik rører Glifberg dybt.

Jan Hellesøe 28 Jan 2026

Da hypnotisør Jan Hellesøe tropper op i studiet, blomstrer Peters paranoia. Men snart sammenligner de panderynker, og Hellesøe afslører det værste råd, han modtog fra en yderst uventet kant. Alt kulminerer, da Hellesøe smugler en vanvittig genstand med i studiet.

Ulrik Wilbek 21 Jan 2026

Hård disciplin førte Ulrik Wilbek fra atletiklandsholdet til ikonstatus som Mr. Håndbold og derefter Mr. Viborg. I dag er han mæt af rampelyset og nægter at blive sin egen parodi. Et skarpt spørgsmål fra Mikkel Hansen drejer samtalen i en ny og ukendt retning.

Mogens Lykketoft 14 Jan 2026

Som spædbarn blev Mogens Lykketoft bortadopteret to gange, men toppolitikeren er alligevel drevet af at bidrage til samfundet. Opskriften lyder; flå fingeren ud af navlen, indstil blikket fremad - og find plads til middagslur, havkajak og at dyrke kærligheden.

Rane Willerslev 07 Jan 2026

Eventyrer Rane Willerslev blev jagtet af den russiske mafia i Sibirien, men kommer alligevel på en prøve, da Peter udskammer hans seneste køb. Men de forenes igen i afsky mod dem, der smadrer andres selvværd. Altså lige indtil Rane stormer ud af studiet.

Poul Krebs 31 Dec 2025

I denne episode slår Peter Falktoft sangeren Poul Krebs til ridder eller noget i den duer. Vi skal høre om en magisk bytur, som Peter og Poul var på sammen, hvor de 'kom rundt i alle hjørner.' Og så er Poul Krebs til Peters store forbløffelse lidt af en Emoji-mand.

Rasmus Tantholdt 24 Dec 2025

Krigs-korrespondenten Rasmus Tantholdt havde en kaotisk barndom og blev erklæret uegnet til gymnasiet, men disse dårlige odds brugte han som brændstof. Vi hører om Tantholdts begyndende hentehårs-situation, om næsten at miste livet i Egypten og om den ædle kunst: at tilgive.

Søren Pind 17 Dec 2025

Da Søren Pind troppede tynd, enøjet og nærsynet op i 1. klasse, tvang det ham til at træffe en livsomvæltende beslutning, som har navigeret ham gennem toppolitik. Og så fortæller Pind om sin nye hobby, som Peter hurtigt kalder for månedens største overraskelse.

Thomas Rathsack 10 Dec 2025

Det stinker at blive ældre, lyder det fra ex-jægersoldaten Thomas Rathsack, der dog nægter at være 'ung med de unge'. Dårligt selvværd i ungdommen var en drivkraft, som udstyrede Rathsack med både disciplin og drive. Og så øver han sig stadig i kunsten at bede om hjælp.

Kim Vilfort 03 Dec 2025

Nicklas Bendtner har et vigtigt spørgsmål til dagens gæst Kim Vilfort. Manden bag kongerigets vigtigste fodboldmål i 1992, men som ikke stagnerede der. Tværtimod. Vi hører, hvorfor Vilfort afskyr lister med ting, du bare SKAL opleve, og hvordan han håndterede sit livs modgang.

Søren Malling 26 Nov 2025

Skuespiller Søren Malling fik først sit gennembrud, da han turde frisætte sig fra omverdenens forventninger. Han orker ikke bullshit, men uddeler i denne episode en dybfølt undskyldning. Og så har Malling noget med hjemmefra, som får Peter helt op i det røde felt.

Keld Heick 19 Nov 2025

Keld Heick har i en menneskealder sunget sig ind i danskernes hjerter. Og stadig som 79-årig sætter Keld lydanlægget op, når Hilda og ham turnerer landet rundt. Emil fra Suspekt stiller legenden et spørgsmål, og vi får Kelds råd til at håndtere imposter syndrome.

Bent Isager-Nielsen 12 Nov 2025

Som drabschef stod Bent Isager-Nielsen overfor den mørkeste ondskab, men netop disse oplevelser, har udstyret ham med et lyst sind og taknemlighed. Også selvom han til stadighed ikke begriber, hvorfor mænd med årene udvikler hår alle andre steder end på hovedet?

Anders Fogh Rasmussen 05 Nov 2025

Anders Fogh Rasmussen er født introvert, så jobbet som statsminister og senere NATO-generalsekretær har krævet både alenetid og faste aftaler med gymnasiekammeraterne. Eller med de yngre venner. For Fogh ved det; man bliver ikke automatisk klogere med alderen.

Bengt Holst 29 Oct 2025

God eller dårlig idé at dræbe en ung giraf? Tidligere direktør for Zoologisk have Bengt Holst fortæller i denne episode om at stå i en international shitstorm, om hadet til selvbetjeningskasser og om at forblive nysgerrig på livet.

Per Fly 22 Oct 2025

Per Fly er en sjælden enhjørning. Den 65-årige filminstruktør er nemlig noget så atypisk, som en ældre, jysk mand, der nemt deler sine følelser. Da Per Fly fik konstateret Parkinson, valgte han fremover at leve frygtløst. Og altid med flere spørgsmål end svar.

Waage Sandø 15 Oct 2025

Det er en absolut superkraft at se almindelig ud, mener én af Danmarks største skuespillere, Waage Sandø. For så kan du være lige den, du vil. Waage fortæller om aldrig at give op i livet, selv når hans krop bliver 150 år gammel, hver gang den spotter et glat gulv.

Flemming Østergaard 08 Oct 2025

Hver morgen kigger Flemming Østergaard sig i spejlet og giver sig selv en peptalk. Energien motiverer, så 81-årige Østergaard kan pleje sin syge hustru samt more sig på SMUK-fest. Vi taler om næsten at miste førligheden og om værdien af venskaber. Altså de ægte af slagsen.

Bjarne Corydon 01 Oct 2025

Bjarne Corydon føler sig ældre indeni og ofte slidt uden på. Men det er fordi hans opmærksomhed er rettet mod vigtigere sager, som: Taylor Swift, fodboldklubben Liverpool og at stille sig midt i orkanens øje. For Corydon trives, når der 'lort i lagkagen', så længe han IKKE er iført hættetrøje.

Tom Kristensen 24 Sep 2025

Racerkører Tom Kristensen er eminent til at holde blikket rettet mod kørebanen, men som 58 årig skæver han også mod det næste ledige toilet. Vi taler om konkurrencegenet, der aldrig blegner og om at omfavne den indre 'sure gamle mand.'

Poul Nyrup Rasmussen 17 Sep 2025

82-årige Poul Nyrup insisterer på at jagte lykken og de gyldne øjeblikke. Hør hvordan, når vi taler om alt fra livets storhed og fald, til spritnye hvide sneaks og glæden ved at hjælpe mennesker i nød. Og så bør du finde Kleenex frem. For der er 'breaking news' hos Nyrup.

Relaterede podcasts