Frontlinjen cover

Frontlinjen

RADIO IIII

Der bliver skudt fra øst til vest og hen over hovedet på Danmark. Peter Ernstved Rasmussen og Karen Philippa Larsen sigter på de store konflikter – fra Rusland og Gaza til NATO og Arktis – og spørger, om vi er klar til det, der kommer. Der er nok at gå i krig med. Krig som du aldrig har hørt før Værter: Peter Ernstved Rasmussen og Karen Philippa Larsen

Der bliver skudt fra øst til vest og hen over hovedet på Danmark. Peter Ernstved Rasmussen og Karen Philippa Larsen sigter på de store konflikter – fra Rusland og Gaza til NATO og Arktis – og spørger, om vi er klar til det, der kommer. Der er nok at gå i krig med. Krig som du aldrig har hørt før Værter: Peter Ernstved Rasmussen og Karen Philippa Larsen

USA's sikkerhedspolitik ligger fast trods demokratisk valgsejr

0:00 0:00

Episoder

USA's sikkerhedspolitik ligger fast trods demokratisk valgsejr 04 Nov 2026

Demokraterne har vundet en jordskredssejr ved midtvejsvalget i USA og sidder nu på begge kamre i Kongressen. Den amerikanske præsident har anerkendt sejren og undskyldt sig med, at han ikke selv stod på stemmesedlerne. Men hvad betyder valget i USA for den geopolitiske sikkerhedspolitik? Vi taler med Matias Seidelin fra OLFI om konsekvenserne af valget. Gæst: Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. Og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi minder mere og mere om USA 02 Nov 2026

Sidste uges debat om krigen i Ukraine har på mange måder vist, at vi nærmer os det samme debatklima, som man ser i USA. Modsatrettede holdninger har svære betingelser, når én holdning gennemsyrer regering, parlament og medier. Vi vender også tirsdagens midtvejsvalg i USA, som ser ud til at gå demokraternes vej. Vi skal dog ikke forvente de store ændringer i den amerikanske sikkerhedspolitik, uanset hvordan valget falder ud. Gæst: Matias Seidelin, seniorkorrespondent på OLFI. Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. Og postdoc ved DIIS Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI og See omnystudio.com/listener for privacy information.

Peter og Karen i debat om Ukraine 28 Oct 2026

Skal Vesten presse på, for at få Ukraine til forhandlingsbordet for at få stoppet krigen? Det mener Peter, og det har gjort ham til skydeskive i en debat, hvor tonen er blevet så hård, at uenighed hurtigt bliver til mistænkeliggørelse. Karen er grundlæggende uenig med Peter. Men hun er enig i, at vi skal kunne tage diskussionen uden at råbe. Så i dagens Frontlinjen tager vi den debat, Peter efterspørger. Ingen skyttegrave eller kaldenavne. Bare to værter, to holdninger og de argumenter, der holder, og også dem, der ikke gør. Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS, og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Politik er teater og Surkov var instruktøren 26 Oct 2026

Vladislav Surkov læste teaterinstruktion, arbejdede med reklame og endte som Kremls chefideolog. Han byggede det system, hvor valg, opposition og tv-debatter ligner det ægte, men er castet og instrueret. Nu spiller Thomas Levin Surkov i et nyt teaterstykke, der har premiere 7. november på Teatret ved Sorte Hest i København. Vi har skuespiller og instruktør i studiet til at tale om, hvem Surkov er, hvor motivationen til stykket kom fra, og ikke mindst hvordan Surkovs ideer har spredt sig til hele verden i dag. Gæster: Thomas Levin, skuespiller og Jesper Pedersen, instruktør og manuskriptforfatter Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Trump gør, som han altid har gjort 21 Oct 2026

For halvanden uge siden indgik den amerikanske præsident Trump en aftale med Ruslands Vladimir Putin om køb af russisk diesel, og i weekenden løftede han en række sanktioner mod Rusland. Trumps handlinger har chokeret Europa, men det burde det ikke gøre, mener dagens gæst. Vi taler med Matias Seidelin fra OLFI om, hvad der dog sker lige nu i den globale geopolitik. Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. Og postdoc ved DIIS Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI og gæst: Matias Seidelin, seniorkorrespondent på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Flyvevåbnet hælder vand i en lækkende spand når de rekrutterer uden at fastholde 19 Oct 2026

Flyvevåbnet mister sine mest erfarne specialister, lige så hurtigt som nye bliver rekrutteret. Mens politikerne satser stort på rekruttering til Forsvaret viser nye tal en mærkbar personaleflugt på tværs af forsvarets værn. Ida Liv Djurhuus Vand har i sin bacheloropgave talt med 26 nuværende og tidligere specialister fra alle tre danske flyvestationer om, hvorfor de vælger at forlade – og hvad det vil kræve at holde på dem. Gæst: Ida Liv Djurhuus Vand, oversergent i Forsvaret og forfatter til bacheloropgaven "Trained to Stay, Structured to Leave" Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Arktis har altid været et laboratorium for supermagterne 14 Oct 2026

I midten af september underskrev Danmark, Grønland og USA en opdatering af aftalen om den amerikanske tilstedeværelse i Grønland. Men aftalen skal forstås i en længere historisk og geografisk sammenhæng, for Arktis har altid været et sted for både sikkerhedspolitisk frygt og store drømme. Vi ser på russisk og amerikansk aktivitet i Arktis, fra Ruslands genopbyggede koldkrigsbaser til ishavseksperimenter. Vi skal høre om supermagternes eksperimenter i is og sne, fra Camp Century til et flydende isbjerg, som amerikanerne brugte som base i 25 år. Gæst: Lin Alexandra Mortensgaard, ph.d. og Postdoc ved DIIS Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ukraine kæmper to krige 12 Oct 2026

En tidligere minister anholdt i toget mod Warszawa, bestikkelse i energisektoren og en rigsadvokat, der sigter chefen for anti-korruptionsbureauet og derefter selv forlader landet. Ukraine kæmper ikke kun mod Rusland, men også mod korruptionen i egne rækker. På papiret går det fremad, men de seneste tre år har Ukraine stået næsten stille på Transparency Internationals korruptionsindeks. I programmet undersøger vi arbejdet med korruptionsbekæmpelse i Ukraine, og spørger hvorfor korruptionen er så svær at komme til livs, hvad det betyder, at USA har trukket sin støtte og meget andet. Gæst: Allan Pagh Kristensen, chef for EU Anti-Corruption Initiative i Ukraine (EUACI) Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og Postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ditte kom begejstret hjem fra øvelse med Hjemmeværnet i Grønland 07 Oct 2026

Til daglig er hun selvstændig strategisk rådgiver, ekstern lektor på Copenhagen Business School og mor til to voksne drenge. Og så er hun infanterist i Hjemmeværnet og er lige kommet hjem fra en 10 dage lang øvelse i Grønland, hvor hun ikke bare fik en oplevelse for livet, men også lærte vigtige redskaber til at operere i det uforudsigelige arktiske vejr. 53-årige Ditte Kirstein Brammer fortæller i dagens program begejstret om, hvad hun får ud af at være medlem af Hjemmeværnet. Gæst: Ditte Kirstein Brammer, selvstændig strategisk rådgiver Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kan vi stole på myndighederne efter drone-gate? 05 Oct 2026

Torsdag afleverede Forsvaret en revurderet droneredegørelse. Den blev præsenteret for pressen på Kastellet af hærchef og generalmajor Peter Boysen, som for første gang kom med en nogenlunde troværdig forklaring på, hvorfor Forsvaret stadig mener at have observeret og skudt mod droner over Borris i september 2025. VI var med på pressemødet og vender hele drone-gate i dagens program. Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Beslutningerne står i kø for forsvarsordførerne 01 Oct 2026

Efter et halvt års nedlukning på grund af folketingsvalget er politikerne i Udenrigs- og Forsvarsudvalget på Christiansborg langt om længe ved at komme i omdrejninger. På menuen står arktiske skibe, fregatter, værnepligt og genopbygningen af det danske forsvar. Men hvordan gør man det uden en strategi? Vi har besøg af SF's Anne Valentina Berthelsen, som fortæller om de mange opgaver på politikernes dagsorden. Gæst: Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører i SF Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. Og postdoc på DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi roder rundt i hybridkrig 29 Sep 2026

Regeringen råber vagt i gevær og stiller forsvarschefen op på et pressemøde med chefen for FE for at fortælle, hvordan det konventionelle forsvar er klar til at imødegå hybridtruslen fra Rusland. Men hvor var politiet, PET og beredskabsministeren på det pressemøde hos FE? Myndighederne lader til ikke at forstå hybridkrig og slå hårdt ned på dem, der tillader sig at stille sig en lille smule kritisk overfor myndighedernes kommunikation - herunder den uafhængige og frie presse. Vi har et problem. Gæst: Matias Seidelin, seniorkorrespondent på OLFI Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. Og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kongeriget Danmark kan ånde lettet op - for nu 23 Sep 2026

Tirsdag d. 22. september blev en historisk dag, da Mette Frederiksen, Danmarks statsminister, Jens Frederik Nielsen, Formand for Naalakkersuisut og Donald Trump, USAs præsident underskrev en fornyet forsvarsaftale om Grønland. Aftalen blev af Jens Frederik Nielsen kaldt en win-win-win, og bliver bredt rost i Danmark. Vi taler om aftalen i dagens program af Frontlinjen. Gæst: Lin Mortensgaard, ph.d. og Postdoc ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Værter: Peter Ernstved Rasmussen, journalist og redaktør på OLFI og Karen Philippa Larsen, ph.d. og Postdoc ved DIIS See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark og USA læser aftale om Grønland helt forskelligt 21 Sep 2026

I Danmark glæder regeringen sig over den aftale om Grønland, som statsminister Mette Frederiksen, Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen og præsident Donald Trump skal underskrive i denne uge i New York. Det gør de også i USA. Men det er ganske tydeligt, at den amerikanske præsident og hans MAGA-base læser aftalen på en anden måde, end vi gør her i Danmark. Det taler vi med Matias Seidelin om. Han er forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI. Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI. Gæst: Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Du kan handle dig ud af din bekymring 17 Sep 2026

Siden Ruslands invasion af Ukraine i 2022 har verden bevæget sig i en langt mere usikker og farlig retning. Det påvirker mange mennesker, som bliver utrygge og usikre og ikke ved, hvad de kan gøre på et personligt plan for at få det bedre. Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab argumenterer for, at borgerne bare skal spise sundt og få noget søvn, men det er slet ikke nok. Det mener Birgitte Dam Jensen, som har skrevet bogen Modstandskraft. Vi har hende i studiet, men vender også de russiske reaktioner på hændelsen syd for Gedser, hvor en dansk helikopter blev beskudt med nødblus fra en russisk korvet. Gæst: Birgitte Dam Jensen, forfatter og foredragsholder Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Russiske signalblus mod dansk helikopter 16 Sep 2026

En russisk fregat har skudt signalblus mod en dansk helikopter i Østersøen. Hvor alvorligt er det? Hvem provokerede hvem? Hvad ved vi? Og hvilke oplysninger mangler? Gæst: Johannes Riber, postdoc på Center for Militære Studier på Københavns Universitet og orlogskaptajn Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

EU vil skabe et militært Schengen 15 Sep 2026

I denne uge vedtager Europaparlamentet en forsvarsomnibus, som er et omfattende lovkompleks, der skal lette oprustningen i Europa. Den har fokus på at fjerne bureaukrati og gøre det lettere at transportere militært isenkram på tværs af landegrænser. Henrik Dahl er medlem af Europaparlamentet for Liberal Alliance og har selv været med til at arbejde med dele af lovgivningen. Han er med på en forbindelse fra Strasbourg. Vi vender også beskydningen med flares af en dansk militærhelikopter fra en russisk fregat ud for Gedser. Gæst: Henrik Dahl, MEP for LA Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Søværnet skriger på handling 10 Sep 2026

Langsommeligheden med at få bygget nye arktiske skibe lader til måske at få politikerne til at skifte spor. Der er behov for handling nu, og den erkendelse er ved at brede sig i forligskredsen, som i dag holder møde på Christiansborg. Derfor kan den arktiske hovedpine ende med, at Danmark køber modificerede norske kystvagtskibe af Jan Mayen-klassen. Den er også gal med Flyvevåbnets redningshelikoptere, som i august fik kritik fra Rigsrevisionen for ikke at leve op til kravene. Ud af 14 helikoptere kan kun seks af dem flyve, og nu er to af dem sejlet til Grønland for at deltage i øvelsen Arctic Sentry. Dine værter: Peter Ernstved og Karen Philippa Larsen See omnystudio.com/listener for privacy information.

USA slukker ildebrande 08 Sep 2026

I weekenden fløj de amerikanske særlige udsendinge Steve Witkoff og Jared Kushner til først Moskva og siden Kyiv for at genstarte den tilfrosne fredsproces. Møderne førte ikke umiddelbart til nogen resultater ude over, at det lykkedes at undgå lækager fra møderne. Men hvorfor sender Trump de to afsted netop nu? Det taler vi om med Matias Seidelin, som er forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI. Vi vender også valget Sachsen-Anhalt og taler om, at hvad AFD's jordskredssejr kommer til at betyde for sikkerheden i Europa. Gæst: Matias Seidelin, seniorkorrespondent på OLFI Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. Og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Er vi på vej mod Tredje Verdenskrig? 03 Sep 2026

I en opsigtsvækkende udmelding advarer PET i Berlingske om, at danske myndigheder har afsløret Rusland i konkret planlægning og forberedelse af sabotage mod Danmark. Blandt målene er særligt virksomheder i forsvarsindustrien med tilknytning til militærhjælpen til Ukraine. Udmeldingen har sammen med den amerikanske CIA-direktør John Ratcliffes besøg i Moskva i sidste uge fået en lang række kommentatorer og analytikere til at advare om en mulig forestående krig mellem Rusland og NATO. Men hey - vi er ikke i krig med Rusland! Vi forsøger at sænke temperaturen i dagens udgave af Frontlinjen. Gæst: Matias Seidelin, seniorkorrespondent på OLFI Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.D og postdoc på DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Mette fik en fyreseddel efter at være blevet krænket 01 Sep 2026

Forsvarsakademiets ledelse indstillede Mette til fyring, efter at hun havde været udsat for en seksuel krænkelse. Det er denne absurde sag, som vi vender i dagens udgave af Frontlinjen. Vi taler med Mette og erhvervspsykolog Ditte Darko, som desværre ikke er så overrasket over håndteringen af Mettes krænkelsessag. Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.D og postdoc ved DIIS Peter ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI Gæster: Mette, offer for seksuel krænkelse Ditte Darko, erhvervspsykolog med speciale i arbejdsmiljø Martine Krogh, journalist på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Søværnet bør have 30 kampenheder 27 Aug 2026

Forsvarets forsømte værn er det danske søværn, som er indrettet til fredstid og mangler moderne skibe. Vi har endnu ikke haft en debat om, hvad Søværnet skal kunne, og udsigten til kampenheder er lang. Den pensionerede flotilleadmiral Carsten Fjord-Larsen efterlyser en plan og 30 kampenheder. Vi har ham i studiet til en debat om hvilken kurs, politikerne burde udstikke for Søværnet. Gæst: Carsten Fjord-Larsen, pensioneret flotilleadmiral Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.d. og postdoc på DIIS, Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rusland sender gejstlige i hybridkrig 25 Aug 2026

I Dansk Folkeparti har ungdomsorganisationen ekskluderet 11 medlemmer, som også var aktive i den russisk-ortodokse kirke. Netop kirken er et vigtigt redskab i den russiske påvirkning af holdningen til Rusland i andre lande, hvilket vi har set flere eksempler på i Europa. Vi vender også den aktuelle historie om mandskabsmangel i Søværnets 1. Eskadre, som sejler i Nordatlanten. Gæst: Niels Pihlblad, seniorsergent og tillidsrepræsentant ved 1. Eskadre på Flådestation Frederikshavn Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kristian blev fyret for at rydde op i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste 20 Aug 2026

Forsvaret har en udfordring flere steder med en dårlig ledelseskultur, som ikke mindst kommer til udtryk i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste (FVT). I foråret fortalte vi om en sag fra vedligeholdestjenestens garnisonsværksted i Høvelte, hvor en seniorsergent udøvede en noget særegen ledelse med mobning, udskamning og dumflade i fuld offentlighed, og siden har OLFI kunnet fortælle en lige så opsigtsvækkende historie fra Forsvarets Vedligeholdelsestjenestes radarværksted på Flådestation Frederikshavn. Vi folder sagen ud, men ser også på det borgerforslag om åbenhed i Afghanistan-udredningen, som tirsdag fik 50.000 underskrifter og nu skal behandles af Folketinget. Gæst: Steffen McGhie, journalist på OLFI og Kristian Raabjerg Hansen, tidligere leder af radarværkstedet på Flådestation Frederikshavn Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.d og postdoc på DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

USA ændrer sine militære prioriteter 18 Aug 2026

Vi når verden rundt i denne udgave af Frontlinjen, hvor vi ser på USAs voldsomme udfordringer med at afslutte krigen i Iran. Samtidig oplever USA problemer i flåden, hvilket får konsekvenser for den militære tilstedværelse i Fjernøsten. Meget af det handler om, at Trump presser de militære styrker til det yderste, og det går ud over både personellet og de amerikanske våbenlagre. Vil Kina udnytte USAs svaghed? Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Russerne mærker nu konsekvenserne af krigen 13 Aug 2026

Gennem sommeren har Ukraine intensiveret angrebene på lagrene hos den russiske onlineplatform Wildberries, som står for omkring 45 pct. af al russisk onlinehandel. Angrebene rammer ikke bare private russere, men udgør også endnu en økonomisk byrde for Kreml. Vi vender også sommerens ambassade-shitstorm, og så skal du i biografen. Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.d. og postdoc ved DIIS Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

7:7 - Hvad drømmer autokrater om: Kina er færdig med den amerikanske drøm 11 Aug 2026

Kina er teknologisk foran vesten, og i de kinesiske storbyer er skærmene større og bedre end dem i USA. Hvad har den teknologiske udvikling betydet for kineserne og deres fascination af Vesten - og hvordan kan teknologien være med til at gøre Kina til en trussel for Vesten? Bliv klogere i denne sidste episode af Frontlinjens sommerserie 'Hvad drømmer Autokrater om?' Gæst: Bo Ærenlund Sørensen, Adjunkt på Kinastudier på Københavns Universitet. Værter: Peter Ernstved Rasmussen, journalist og redaktør på OLFI & Karen Philippa Larsen, Ph.d., og Postdoc på DIIS. See omnystudio.com/listener for privacy information.

6:7 - Hvad drømmer autokrater om: Pax russica 06 Aug 2026

24. februar 2022 kunne verden se det måske mest skræmmende og mest konkrete og praktiske eksempel på Russkij Mir. Putin har endda selv sagt, at Ukrainekrigen handler om at virkeliggøre Russkij Mir. I Frontlinjens sommerserie undersøger vi, hvad autokrater drømmer om. Dette afsnit handler om Russkij Mir – virkeliggørelsen af ’den russiske ide’. Gæst: Mette Skak, Lektor emerita på Aarhus Universitet. Værter: Peter Ernstved Rasmussen, journalist og redaktør på OLFI & Karen Philippa Larsen, Ph.d., og Postdoc på DIIS. See omnystudio.com/listener for privacy information.

5:7 - Hvad drømmer autokrater om: Den farlige russiske ide 04 Aug 2026

Putinismen er den nuværende russiske ide - og den er farlig, voldelig og radikaliseret, siger lektor emerita, Mette Skak. I Frontlinjens sommerserie ’Hvad drømmer Autokrater om?’ undersøger vi, hvad der driver autokraterne bag forandringerne i verdensordenen. Gæst: Mette Skak, Lektor emerita på Aarhus Universitet. Værter: Peter Ernstved Rasmussen, journalist og redaktør på OLFI & Karen Philippa Larsen, Ph.d., og Postdoc på DIIS See omnystudio.com/listener for privacy information.

4:7 - Hvad drømmer autokrater om: Irans to identiteter 30 Jul 2026

Præstestyret i Iran står stærkere nu end før den nuværende krig mod USA. Iran er styret af en tydelig islamisk ideologi, men drives også af anti-imperialime, fortællinger om Iran som en særlig nation, og om ideer om selvstændighed og magt. I Frontlinjens sommerserie ’Hvad drømmer Autokrater om?’, undersøger vi i syv episoder, hvad der driver autokraterne bag forandringerne i verdensordenen. Gæster: Shahin Aakjær, forfatter og Irankender & Mehdi Mozaffari, Professor emeritus ved Aarhus Universitet Værter: Peter Ernstved Rasmussen, journalist og redaktør på OLFI & Karen Philippa Larsen, Ph.d., og Postdoc på DIIS See omnystudio.com/listener for privacy information.

3:7 - Hvad drømmer autokrater om: Fra Europa til Mars del 2 28 Jul 2026

USA var det nye, Europa det gamle. Denne forståelse opstod for mange år siden under den europæiske udvandring til USA og har stadig betydning for USA’s selvforståelse i dag. Men der er sket noget i USA, og MAGA vil udvandre igen. Det taler vi om i afsnit to og tre af Frontlinjens sommerserie 'Hvad drømmer Autokrater om?' Gæst: Vibeke Schou Tjalve, Research Fellow hos Dronning Mary Centeret på Københavns Universitet. Vært: Karen Philippa Larsen, Ph.d., og Postdoc på DIIS. See omnystudio.com/listener for privacy information.

2:7 - Hvad drømmer autokrater om: Fra Europa til Mars del 1 23 Jul 2026

USA var det nye, Europa det gamle. Denne forståelse opstod for mange år siden under den europæiske udvandring til USA og har stadig betydning for USA’s selvforståelse i dag. Men der er sket noget i USA, og MAGA vil udvandre igen. Det taler vi om i afsnit to og tre af Frontlinjens sommerserie 'Hvad drømmer Autokrater om?' Gæst: Vibeke Schou Tjalve, Research Fellow hos Dronning Mary Centeret på Københavns Universitet. Vært: Karen Philippa Larsen, Ph.d., og Postdoc på DIIS. See omnystudio.com/listener for privacy information.

1:7 - Hvad drømmer autokrater om: Ideen om Køleskabet 21 Jul 2026

Europa er skabt som et modsvar til ideologi og ideer - de blev nemlig anset som farlige efter 2. verdenskrig. Derfor ønskede man et teknokratisk projekt, som skulle handle om køleskabe og materiel velstand. Men vi glemte ideerne, og derfor har Europa nu svært ved at forstå, at andre lande tænker anderledes end europæerne. Velkommen til Frontlinjens sommerserie: ’Hvad drømmer Autokrater om?’, hvor vi undersøger, hvad der driver autokraterne bag forandringerne i verdensordenen. Første afsnit handler dog om Europa selv. Gæst: Vibeke Schou Tjalve, Lektor på DIS – Study Abroad, og Research Fellow hos Dronning Mary Centeret på Københavns Universitet. Værter: Peter Ernstved Rasmussen, journalist og redaktør på OLFI & Karen Philippa Larsen, Ph.d., og Postdoc på DIIS. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kreml placerer bevæbnede vagter på skyggeflådens skibe 16 Jul 2026

Den vestlige verden har fået øjnene op for den russiske skyggeflåde, som i udtjente og ophugningsklare skibe sejler med olie for milliarder og dermed er med til finansiere den russiske stat og krigen i Ukraine. Efter at vestlige lande har forsøgt at stoppe skibe fra skyggeflåden, er Kreml begyndt at placere private og bevæbnede vagter rekrutteret fra bl.a. Wagnergruppen. De skal sikre, at skibene sejler videre - også når nationale myndigheder i eksempelvis Østersøen ønsker at stoppe skibene. Vi taler med journalist Jakob Kjøgx Bohr, som er journalist på Danwatch. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bornholm forbereder sig på det værste 14 Jul 2026

Bornholm Regionskommune har fået lov til at være frontløber med henblik på at opbygge fremtidens totalberedskab, som samler alle interessenter indenfor beredskabsområdet fra offentlige myndigheder til private virksomheder og borgere. I spidsen for projektet står Louise Lyng Bojesen, som er beredskabschef i Bornholms Regionskommune. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nato-mødet flød over af kærlighed i lokalet 09 Jul 2026

De frygtede det værste, men kunne ånde lettet op. Nato-topmødet i tyrkiske Ankara gik over al forventning efter en rædselsfuld begyndelse, hvor den amerikanske præsident skældte ud på alt og alle og igen gjorde krav på Grønland. Vi kommer også omkring det nye samarbejde om P8 Poseidon og hører, om forsvarsminister Jeppe Bruus (S) har i sinde at åbne op for en mere fri debat om Forsvarets indretning. Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.D. og postdic ved DIIS Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Europa skal op i omdrejninger 07 Jul 2026

Nato-topmødet i tyrkiske Ankara har et overordnet hovedtema, som handler om genoprustning og styrkelse af den transatlantiske forsvarsindustri. Siden NATO-topmødet i Haag sidste år har Europa øget forsvarsudgifterne med næsten 260 mia. amerikanske dollars, og flere lande er tæt på at opfylde målsætningen om at bruge 5 pct. af BNP på forsvar. Nu handler det om at omsætte pengene til kampkraft og militære kapaciteter, som både kan afskrække Rusland og forsvare Europa. Det taler vi om i dagens program, hvor Peter er med på en forbindelse fra Ankara. Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.D og postdoc ved DIIS Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI Gæst: Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lars Findsen III: Peter Bartram optrådte kontraproduktivt 04 Jul 2026

Tidligere forsvarschef Peter Bartram havde ringe politisk forståelse og optrådte ifølge Lars Findsen direkte kontraproduktivt, da han i 2015 sendte et markant brev til forsvarsminister Nicolai Wammen (S) og departementschef Lars Findsen i Forsvarsministeriet. Sidste afsnit om Lars Findsens fortid som departementschef i Forsvarsministeriet med massive besparelser på Forsvarsministeriets område i perioden 2012-2015. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lars Findsen II: 2009 blev et skæbneår for Forsvaret 02 Jul 2026

2009 blev et år, som er gået over i historien som et skæbneår for det danske forsvar. Anders Fogh Rasmussen (V) blev udnævnt til generalsekretær i Nato og overlod Statsministeriets nøgler til Lars Løkke Rasmussen (V). Forsvarskommissionen konkluderede. at Forsvaret var kørt ned og manglede bedre finansiering, hvilket førte til flere penge i forsvarsforliget 2009-2013. Men i september ramte skandalen om jægerbogen og den arabiske oversættelse, som fik voldsomme konsekvenser. Afsnittet er det andet af tre med Lars Findsen om fortiden som departementschef. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lars Findsen I: Der var fuld transparens om dårlig økonomi 30 Jun 2026

Lars Findsen var departementschef i Forsvarsministeriet fra 2007-2015, hvor mange skæbnesvangre beslutninger førte til Forsvarets forfald. I dette interview med Peter Ernstved Rasmussen fortæller han, hvad der skete, hvordan og hvorfor. Afsnittet er det første af tre med Lars Findsen om fortiden som departementschef. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Statsminister Mette Frederiksen skælder ud på pressen 25 Jun 2026

Når Forsvaret siger, at der var droner over Danmark, så var der droner over Danmark. Det siger statsminister Mette Frederiksen, og så skal pressen lade være med at så tvivl om trovædigheden af myndighederne. Sådan kan man kort beskrive statsministerens budslab på et såkaldt doorstep på Christiansborg mandag. Vi vender også Bergur Løkke Rasmussens kontrakt med britiske Babcock, som gerne vil sælge fregatter til Danmark og taler om, hvorvidt sønnens britiske engagement kan blive et problem for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), og så taler vi igen om krigen i Iran, vicepræsident J.D. Vances kritik af Israel og Danmarks manglende sikkerhedsstrategi og ubåde. Vært: Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI. Gæst: Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ny dronerapport: Hvad viser den egentlig? 23 Jun 2026

Fredag offentliggjorde forsvarsminister Jeppe Bruus (S) og forsvarschef Michael Hyldgaard Forsvarets egen evaluering af Forsvarets indsats i forbindelse med de såkaldte "luftobservationer" over Danmark i slutningen af september. Hvis målet var at skabe klarhed over for befolkningen om, hvad der var observeret, og hvem der stod bag, ja så lykkedes missionen ikke. Vi vender bevisførelsen for det påståede hybride angreb og debatterer myndighedernes bastante udmeldinger. Vært: Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI Gæster: Rasmus Dahlberg, lektor på Roskilde Universitet Andreas Østergaard, journalist og redaktør på Radio IIII See omnystudio.com/listener for privacy information.

DR skræmmer med dokumentarfilm om Ruslands krigsplaner 18 Jun 2026

I to afsnit har DR sendt dokumentarserien Krigsplan Europa om Ruslands oprustning langs grænsen til Norge, Finland og Baltikum. Men dokumentarudsendelsen får kritik for dels ikke at fortælle noget nyt dels at skræmme befolkningen med overdrevet brug af dramatik og iscenesatte optagelser. Vi tager debatten med Matias Seidelin fra OLFI og redaktionschef Casper Walbum Høst fra DR. Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.d. og postdoc på DIIS Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI Gæster: Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI Casper Walbum Høst, redaktionschef på DR See omnystudio.com/listener for privacy information.

Forsvaret dropper NCU-uniformen og køber Crye Prescision 16 Jun 2026

Tålmodigheden slap i Forsvaret med den fælles nordiske NCU-uniform, som går op i syningerne, falmer og slet ikke lever op til den lovede kvalitet. I stedet indkøber Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse nu den meget populære uniform fra belgiske Seyntex, som er lavet i samarbejde med amerikanske Crye Precision. Men vi runder også Forsvarets flotte afvikling af Folkemødet på Bornholm og slutter med lige at høre tidligere forsvarsminister Nick Hækkerup (S), om der er noget, han fortryder i forbindelse med forsvarsbesparelserne på 15 pct. i 2012. Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på forsvarsmediet OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark skal have en mobiliseringsstyrke på 180.000 11 Jun 2026

Regeringen vil ifølge regeringsgrundlaget genetablere en mobiliseringsstyrke, som ifølge forsvarschef Michael Hyldgaard skal op på 180.000. Der skal indkaldes 13.000 unge hvert år fra 2030, hvilket svarer til hver femte unge, og allerede i 2040 skal mobiliseringsstyrken være på 40.000. Det er voldsomt ambitiøst og stiller Forsvaret over for en mammut opgave, fordi Forsvaret slet ikke har mandskab til at uddanne de mange værnepligtige. Derudover mangler der tidssvarende indkvartertingsbygninger, nye kaserner, flyve- og flådestationer, øvelsesområder og skydeterræner. Vi taler om den forestående oprustning med oberstløjtnant af reserven, Jesper Schneider, som er formand for Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD). See omnystudio.com/listener for privacy information.

Zelenskyj udstiller Putin i åbent brev 09 Jun 2026

Ukraines præsident Zelenskyj har skrevet et åbent brev til den russiske præsident Putin, som på flere måder rammer, hvor det gør allermest ondt. Samtidig har Ukraine formået at ramme mål i Skt. Petersborg i alle de dage, hvor Putins prestigiøse International Economic Forum løb af stablen. Vi taler om situationen i Rusland, men kommer også omkring USA's og Israels krig i Iran, Rigsrevisionens kritik af Forsvarsministeriets køb af de første 27 kampfly af typen F-35 og Afghanistan-udredningen, som ingen af de tidligere statsministre Lars Løkke Rasmussen, Heller Thorning-Schmidt eller Poul Nyrup Rasmussen har givet interview til på trods af åbne invitationer. Gæst: Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på forsvarsmediet OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ny regering fortsætter kursen på forsvarsområdet 04 Jun 2026

Det kom som en overraskelse for de fleste, at Jeppe Bruus (S) er ny forsvarsminister i SSFMR-regeringen. Med ham rykker forsvarsministeren ned fra 2. til 13. pladsen i statsrådsrækkefølgen. Det betyder dog ikke, at regeringen nedprioriterer Forsvaret. Men der kan komme omorganiseringer inden for det eksisterende forsvarsforlig, sagde statsministeren under præsentationen af regeringsgrundlaget på Marienborg tirsdag. Vi vender den nye regering og taler også med den afgående forsvarsminister Troels Lund Poulsen, som nu skal vænne sig til et liv som leder af oppositionen i Folketinget. Værter: Karen Philippa Larsen, Ph.d. og postdoc på DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Møgsagerne venter på Forsvarsministerens bord 02 Jun 2026

Vi taler i dagens afsnit af Frontlinjen om, hvad der venter den kommende Forsvarsminister, hvad vi forventer regeringen kommer til at prioritere - og ikke prioritere - for det danske Forsvar i regeringsgrundlaget, der bliver præsenteret senere i dag. Peter Ernstved Rasmussen, journalist og redaktør på OLFI, er med på en linje fra den smukke danske natur og Karen Philippa Larsen, ph.d. og Postdoc på DIIS, er i studiet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Køber vi fregatter til den forkerte krig? 28 May 2026

En ny regering skal som. noget af det første beslutte sig for, hvilke fregatter Danmark skal have. Men hvorfor køber vi overhovedet fregatter, når krigen i Ukraine udstiller, hvor sårbare store overfladefartøjer er? Og hvorfor har vi ikke haft en åben debat om fremtidens søforsvar, hvor vi bl.a. kunne debattere genanskaffelse af ubåde. Det taler vi bl.a. om i dagens udgave af Frontlinjen, hvor vi har besøg af Matias Seidelin fra forsvarsmediet OLFI. Vi runder også den seneste udvikling i Iran, og Peter indrømmer, at han i sidste udsendelse var faldet direkte i AI-fælden. Gæst: Matias Seidelin, forsvars- og sikkerhedspolitisk seniorkorrespondent på OLFI Værter: Karen Philippa Larsen, ph.d. og postdoc ved DIIS og Peter Ernstved Rasmussen, chefredaktør på OLFI See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ukraine presser Rusland i de store byer 26 May 2026

Den russiske præsident Putin virker desperat, efter at Ukraine er begyndt at angribe dybt inde i Rusland. Han advarer udenlandske statsborgere om at forlade Kyiv og har i weekenden forrettet et storstilet angreb mod den ukrainske hovedstad med 100 sårede og fire døde til følge. Vi analyserer situationen, men kommer også omkring udsigten til en ny regering med hele fire partier. Sidst, Danmark havde fire partier i regering, var den såkaldte firkløverregering 1982-1987, som var stærkt udfordret på sin sikkerhedspolitik grundet fodnoterne. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Relaterede podcasts