Fixerummet cover

Fixerummet

RADIO IIII

Bag døren til fixerummet H17 går Pelle Hvenegaard direkte i årene på stofbrugerne. De deler historier om tab, fællesskab og håb – fortalt med en ærlighed, man kun finder i mørket. Din ugentlige indsprøjtning fra samfundets bund. Skæbner som du aldrig har hørt før Vært: Pelle Hvenegaard

Bag døren til fixerummet H17 går Pelle Hvenegaard direkte i årene på stofbrugerne. De deler historier om tab, fællesskab og håb – fortalt med en ærlighed, man kun finder i mørket. Din ugentlige indsprøjtning fra samfundets bund. Skæbner som du aldrig har hørt før Vært: Pelle Hvenegaard

Ny serie fra Radio IIII: 'Døden nær'

0:00 0:00

Episoder

Ny serie fra Radio IIII: 'Døden nær' 21 Oct 2025

Iben Maria Zeuthen er bange for at dø. Derfor har hun bedt en række mennesker, som selv har været helt tæt på døden, om at fortælle hende om deres oplevelser. Gemmer der sig noget lys i nærdødsoplevelserne, som kan betrygge os, imens vi stadig er i live? Programmet er produceret af MonoMono for Radio IIII. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Droner, mobilafhængighed og tonen på nettet 14 Oct 2025

I sæsonens sidste udsendelse prøver vi noget nyt. Normalt er det kendte, politikere og meningsdannere fra samfundets top, der fylder i paneldebatter – men denne gang giver vi mikrofonen til nogle af dem, Pelle har talt med i 'Fixerummet'. Vi diskuterer alt fra droner over Danmark, mobilafhængighed til tonen på nettet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Julie: "Hvis alle andre kan, så kan jeg vel også bare prøve det" 07 Oct 2025

Julie havde en helt almindelig opvækst i en kernefamilie med mor, far og en lillesøster. Skolen gik også godt og hun havde masser af gode venner. Efter folkeskolen tager hun en kort uddannelse og møder sin drømmefyr, og hun flytter over til ham i Jylland. Hurtigt har de både hus og bil, og det hele ligner og er en drøm. Men til en fest tager den fatale beslutning at prøve at ryge noget heroin. Herfra går det hurtigt ned ad bakke, de mister deres arbejde, deres hjem og drømmen bliver erstattet af et heftigt misbrug og et liv på den helt forkerte side af loven. I dag er hun ude af sit misbrug, men kroppen og dele af hjernen er ødelagt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Charlotte: "Hvis jeg ikke havde haft paradentose, var jeg ikke blevet Hiv-smittet" 30 Sep 2025

Charlotte voksede op på et børnehjem, indtil hun som toårig blev adopteret ind i en velhavende familie, eller som hun selv siger det: “Jeg blev købt”. Hun oplever nemlig, at hun blot var en lille fin lyshåret dukke, der blev købt som et statussymbol, som familie kunne bruge til at vise frem til forretningsforbindelser og venner. Kærlighed var der i hvert fald ikke noget af, når hun blev spæret inde i kælderen eller blev forsøgt opdraget med ydmygelser og psykisk vold. Kærligheden finder hun dog selv senere i livet i form af en loyal kæreste, men da hun for ti år siden bliver smittet med HIV af sin kærestes bedste ven, er hun bange for at miste både livet og kæresten - og med ham kærligheden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Christian: "Da natklubben lukker, står jeg tilbage med en kæmpe kokainmisbrug" 23 Sep 2025

Det går stærkt, rigtig stærkt, da ”Christian” som 17-årig får arbejde som bartender på en københavnsk natklub. Han har en fest ved siden af gymnasiet, og festen bliver holdt kørende med masser af kokain. ”Christians” kokainforbrug eskalerer, og han har oparbejdet et stort og dyrt, dagligt indtag, da chefen efter tre år pludselig vælger at lukke natklubben for at lave noget andet. Tilbage står en ung ”Christian” med et misbrug, der de næste ti år kun bliver større og større, med medfølgende narkogæld, trusler og en både fysisk og psykisk nedtur. Pelle fanger ”Christian” på et tidspunkt, hvor han så småt er ved at få lidt styr på livet, og hvor han har fået noget reelt håb ind i tilværelsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kristoffer: "Det hårdkogte hooliganmiljø fik mig til at føle jeg passede ind" 16 Sep 2025

Pelle har tidligere set ”Kristoffer” nede i fixerummet H17 i kødbyen, hvor han var en af dem, der både tog masser af stoffer og tyranniserede nogle af de mere svage narkomaner. Nu er det anden mand Pelle møder. ”Kristoffer” er blevet mere eller mindre stoffri under sit seneste fængselsophold, og nu har han fået et job hos virksomheden Medvind, hvor han tjener penge på at shine folks cykler. Der er hverken mødepligt eller nogen, der spørger ind til, hvis man springer en arbejdsdag over. For første gang i sit liv, kan ”Kristoffer” ikke skuffe, og der er derfor fra et håbefuldt sted, han ser tilbage på et kaotisk liv. ”Kristoffer” følte sig for første gang som en del af et fællesskab, da han blev en del af hooliganmiljøet. Her kunne de bruge Kristoffers barndomstrænede evner til at slås, og han fik, hvad der føltes som venner. Stofferne endte dog med at tage over, og sendte ”Kristoffer” ud på kanten af samfundet. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard Andersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Smeden: "Stofferne satte mig fri og var en del af et oprør" 09 Sep 2025

Hvorfor falder man i igen efter at have været clean i over 21 år, hvor man har uddannet sig misbrugskonsulent og været chef på et bosted? Det spørgsmål stiller Pelle til ”Smeden”, da han graver sig i ”smedens” spændende og overraskende livshistorie. ”Smeden” ligner ikke rigtig de andre brugere. Han ligner det, han faktisk også er - en gammel håndværker, der ville passe bedre ind på et brunt værtshus end i et hardcore fikserum. ”Smedens” livsrejse strækker sig på flere kontinenter – fra Mount Everest, Indien og USA til Møn, men nu er han igen havnet i favnen på de hårde stoffer. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard Andersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Caponi: ”Alle de store tænkere har taget stoffer!” 02 Sep 2025

”Caponi” fremhæver Einstein, som en af de kloge hoveder, der var skudt af på stoffer. Og hovedet fejler da heller ikke noget på ”Caponi” selv. Allerede som 3-årig lærte han sig selv at læse, og han havde det ikke fra fremmede. Hans far talte nemlig ifølge ”Caponi” 13 sprog, men bruge sit hurtige hoved på kriminalitet fremfor arbejdsmarkedet. Selvom ”Caponi” klarer sig godt i skolen, så keder han sig, og begynder at lave ballade. Det bliver til kaotisk liv, hvor han både bliver fiskehandler, sælger hash i Pusherstreet på Christiania, og så arbejder han en overgang som kirurgisk dyresygeplejeske. ”Caponi” er velformuleret, og bruger en del af sin tid på at kæmpe for stofmisbrugeres rettigheder politisk. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard Andersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ronni: ”Jeg tænker ikke på at dræbe, men rammer ham direkte i hjertet” 26 Aug 2025

Som kun 15-årig stikker Ronni en kniv i hjertet på en jævnaldrende dreng på Københavns Hovedbanegård. Drengen dør på stedet, og Ronni ryger i fængsel for første gang. I dag er Ronni 49 år, og det er første gang, at han har været ude i friheden i halvandet år i streg. Det hele startede egentlig fornuftigt nok for Ronni, i hvert fald i halvdelen af hans barndom. Her voksede han op i en ganske almindelig familie med mor og stedfar i forstaden. Men når han hver anden uge var hos sin far på Vesterbro i København, var tilværelsen mere barsk. Faren handlede med stoffer og styrede en hær af prostituerede. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard Andersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lasse: ”Hvis jeg var så dejligt et barn, hvorfor ville mine forældre så ikke ha’ mig?” 19 Aug 2025

Lasse er vokset op på en børnehjem i Columbia, der var finansieret af narkobaronen Pablo Escobar. Rodløshed er et konstant tema i Lasses liv, og derfor er det svært at for ham at knytte sig til andre. Som adoptivbarn kæmper han med tillid og følelsen af ikke at føle sig tilstrækkelig, og som mulat i Danmark mærker han, at folk opfatter ham som anderledes. Han begynder tidligt i livet at ryge hash og begår hærværk, for at blive accepteret. Misbruget eskalerer i hårdere stoffer, der giver ham en form for tryghed. Som 20-årig får han sit første barn, og fem måneder efter får han endnu en søn med en anden kvinde. Selvom han er fast besluttet på at være der for sine børn, så ender han alligevel med at svigte dem. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard Andersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Rasmus: ”ringede 112 for at plyndre ambulancen for metadon” 12 Aug 2025

”Hva’ satan, skal I stikke i mig!” er Rasmus reaktion, da han bliver vækket ved at få stukket kæmpe kniv ned igennem det ene lår. Da han rejser sig for at gå til modangreb, bliver han skudt i knæet. Overfaldsmændene er på jagt efter de stoffer, som Rasmus sælger, og de efterlader ham i en blodpøl. Hvis ikke hans daværende kæreste var kommet hjem kort tid efter, var det blevet Rasmus’ sidste dag i et voldsomt og kaotisk liv, hvor han i desperation stjæler biler, plyndre ambulancer for metadon og har siddet i fængsel i 8 år. Det blev det heldigvis ikke, og selvom der har været kaos og stoffer i hans liv siden da, så har i dag fået noget at leve for. Han er fundet sammen med sin ekskæreste og fandt for et par måneder siden ud af, at han er far til en nu 15-årig pige. Vært: Pelle Hvenegaard Redaktør/producer: Michelle Mølgaard Andersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Candys datter: ”Jeg har brug for at fortælle min historie” 29 Nov 2024

For nogle uger siden fik Pelle en mail fra en pige. Hun havde hørt programmet om ”Candy”, en tidligere gæst i programmet, der blandt andet fortæller om, hvordan hun i en alder af 14 år blev misbruger og begyndte at sælge sig selv på Vesterbro sammen med sin mor. Pigen, der skrev, var Candys datter, og i dette afsnit fortæller hun sin historie, og om hvordan det er at være barn af en misbruger. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Oscar: ”Jeg er ikke længere misbruger, jeg er bruger” 22 Nov 2024

”Oscar” siger, at han ikke længere er afhængig. Der kan gå flere uger eller måneder mellem, at han vælger at tage ned i fixerummet og skyde sig i armen med kokain og heroin. Sådan har det ikke altid været. ”Oscar” har været hardcore narkoman, dybt afhængig og fuldblown kriminel. Det var ikke en hård barndom, der førte ham ud i misbruget. Der var lidt druk, da han var lille, og derfra har det været en glidebane, hvor det ene stof tog det andet, mens han blev mere og mere kriminel. Det gik godt i en periode, og det hele var en fest med masser af alkohol og stoffer, men filmen knækker, da hans kæreste er sammen med hans ven, mens han sidder i fængsel. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Max: ”Jeg vil med min far i døden” 15 Nov 2024

Da Max mistede sin far, begyndte han at ryge hash. Han ville med sin far i døden, og hans forældre havde fortalt ham, at hash var gift, som man kunne dø af. Da det ikke virkede, forsøgte han sig med alkohol og sidenhen heroin og andre hårde stoffer. Igen med det mål, at dø af det. Max er født i Afrika, hans mor er afrikansk, hans far er dansk. Faren arbejdede meget, og familien flyttede meget rundt. I hjemmet var det hans mor, der stod for disciplinen. Hun var hård, og ar på Max’ fingrer vidner om, at der også blev anvendt fysisk afstraffelse i opdragelsen. Som voksen lykkedes det Max at få en fin tilværelse tilbage i Danmark. Men et job som undervandssvejser udløste blodpropper i hjernen, der invaliderede ham. Max er aldrig kommet sig over tabet af sin far, men han finder håb i troen, og i at de en dag skal mødes på den anden side. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Marie: ”Jeg begyndte at drikke som 12-årig for at holde livet ud” 08 Nov 2024

Marie kommer til verden kort tid efter, at hendes forældre har mistet hendes storesøster. Marie oplever, at tabet betyder, at hendes mor ikke kan knytte sig til Marie, og derfor bliver det overladt til Maries far, at tage sig af hende. Men Maries far er dybt alkoholiseret, så det går ikke godt. Der mangler helt basale ting som ordentlig varieret kost, rent tøj og den omsorg, som børn har brug for. I skolen har Marie det heller ikke nemt. Her bliver hun mobbet både af eleverne og lærerne på skolen. Jeg var et nemt offer, fordi jeg havde det svært derhjemme, fortæller hun. Som 12-årig begynder Marie at drikke og ryge for at slippe væk fra det hele, og senere eskalerer det til hårde stoffer. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Angelia: ”Da min mor døde, råbte jeg hurra heksen er død”. 01 Nov 2024

Angelias mor ville gerne have haft en dreng, og derfor er Angelia allerede bagud på point ved fødslen. Hun får tæsk alene fordi hun, som hun bramfrit selv siger det: ”ikke har en pik mellem benene”. Den voldsomme start på livet, har ført til et liv med stoffer og prostitution. En livsbane, der ikke har taget pusten fra Angelia, der fortæller, at hun hellere vil sælge sin krop, end at skulle rulle folk eller begå indbrud. Angelia er en livlig fortæller, og hendes historie stikker i mange retninger, men til trods for den hårde levevej, er der stadig plads til grin. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tom (2:2): ”Det var en befrielse at komme i fængsel” 25 Oct 2024

Første del af Toms historie sluttede med et selvmordsforsøg. I anden del skal vi høre om, hvordan Toms deroute fortsætter for fuld gas med masser af psykoser og et liv, der falder mere og mere fra hinanden. Men det er også fortællingen om, hvordan han får samlet sig selv op fra bunden efter et møde med mennesker, der ser ham, og som han kan spejle sig i. Det er fortællingen om, hvordan han bliver inspireret og får kræfterne til at ændre sit liv og smide stofferne. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tom (1:2): ”Det er hårdt arbejde at forblive stoffri efter 40 års misbrug” 18 Oct 2024

Nu kommer der lidt tiltrængt lys i ’Fixerummet’. I det her afsnit skal I nemlig høre Toms historie. Tom er efter et 40-årig hardcore stofmisbrug kommet ud på den anden side og er blevet clean. Det har han været i 3 år nu. Det er stadig en daglig kamp, som han kæmper den en dag ad gangen. Inden vi når så langt, skal vi dog et langt og vildt liv igennem. Tom er uddannet slagter, men det var også hans navn i miljøet, hvor han helt fra sin ungdom havde en ting med at stikke folk ned med kniv. Han taler åbent om det hele, om et eskalerende misbrug og om millionforretninger med salg og smugling hash og kokain. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Candy: ”Jeg ville være tæt på min mor, så vi prostituerede os sammen” 11 Oct 2024

"Candy” var kun 14 år, da hun begyndte at prostituere sig på gaden på Vesterbro sammen med sin mor. Muligheden for at købe sig til mor og datter samtidig tiltrak mange mænd, så der var penge nok til de stoffer, både hun og moren var afhængige af. Trods den voldsomme start på livet lykkes det ”Candy” at komme ud af både misbrug og prostitution. Hun bliver gift, får hus og barn, men på et tidspunkt krakelerer glansbilledet. Hun mister forældremyndigheden over sin datter, og ryger direkte tilbage i misbrug og prostitution. I dag er hun genforenet med sin datter, men har siden hen fået to børn, som hun ikke ser. Det er en kæmpe sorg, og hun håber de en dag vil opsøge hende. Både det og drømmen om at blive bedstemor giver håb og lys i et ellers meget dystert liv. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bob: ”Jeg er velfungerende, derfor kan jeg leve et tredobbeltliv med stoffer” 04 Oct 2024

”Bob” lever med egne ord ikke bare et dobbeltliv, men et tredobbelt liv. Han har et vellønnet og godt job, hus, kone og barn, og så kommer han på vej hjem fra arbejde i fixerummet, hvor han skyder kokain direkte ind i årene – og hverken dem der hjemme eller dem på arbejdet ved noget om det. Hvordan og hvorfor han er endt her, ved han faktisk ikke rigtig selv, men i løbet af samtalen begynder der at tegne sig en forklaring udover de tilfældigheder, som han selv peger på. Alle fortællingerne fra fixerummet skiller sig ud, og folk har meget forskellige historier med sig i bagagen. ”Bob” skiller sig ud, fordi han på mange af livet områder sidder på en langt grønnere gren end de fleste brugere af stedet – alligevel er han tiltrukket af og nok også fanget i et misbrug af hårde stoffer. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Puma: ”Jeg har fået alt materielt, men ikke den kærlighed jeg havde brug for” 27 Sep 2024

Pumas far begik selvmord, da Puma var en lille dreng, og derfra beskriver han sin opvækst som hård og kærlighedsløs. Selvom Pumas mor er en succesfuld forretningskvinde, og der materielt ikke manglede noget i barndomshjemmet, så var moren var både kold og nedgørende. Han fortæller om fysisk hård opdragelse og indespærring, og man fornemmer smerten i hans stemme, når han gentager nogle af de ting han fik at vide som dreng. I dag er han så selv far, og det smerter ham, at han ikke selv formår at være der for sin datter, men han er fanget i misbrug, der dulmer stemmerne fra fortiden. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Verner: ”Vi fik øretæver morgen, middag og aften” 20 Sep 2024

Når Verner på 76 år lettere foroverbøjet kommer trissende med sin rollator, ligner han en umiddelbart en hver anden ældre mand i den alder, men der er forskel – Verner går ned i fixerummet og tager hårde stoffer. Han er blandt de ældste brugere af fixerummet, og her er han kommet hver dag, siden stofindtagelsesrummet åbnede. Han har sin egen lejlighed, men kommer hernede for at ryge kokain, og for at ”hænge ud” – præcis som andre sidder på de brune værtshuse. Med sig i bagagen – og rigtig godt gemt væk – har Verner en historie om omsorgssvigt og et børnehjem med tæsk og seksuelt misbrug. Nu lever han et stille liv i fred med sit misbrug, et liv han i modsætning til de fleste andre brugere faktisk er rigtig godt tilfreds med. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Michael (1:2): ”Det var fredsbevarende missioner, men der var sgu ikke meget fred i det” 13 Sep 2024

Michaels historie er egentlig en klassisk historie om negativ social arv, hvor Michael som 11-12-årig får stukket sin første joint i hånden af sin far, på et af de værtshuse på Nørrebro i København, hvor faren huserer. Her ser han, hvordan både faren og onklen deler øretæver ud, og kort tid efter er Michael selv medlem af en af landets første gadebander, Warrios, i gang med at give folk nogen på lampen. Det hele stopper dog brat en dag, hvor han med en flaske vansirer ansigtet på en anden ung mand. Det får Michael det virkelig dårligt med, og han opsøger sammen med sin mor Tvind og ryger på tre års livsændrende jordomsejling. Senere ryger han i militæret. Han er en god soldat, og bliver ad et par gange sendt ud i verden på missioner – det ændrer igen hans liv på godt og ondt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Michael (2:2): ”Jeg sidder gerne med en nål i armen foran alle andre” 13 Sep 2024

Michael ender som amerikansk lejesoldat, hvor han ser og gør ting, der senere vil hjemsøge ham i voldsomme mareridt. Skrækkelige drømme om døde mennesker, der om natten i drømmeland jagter ham, og som i den virkelig verden sender ham i armene på de heroinen, som er det eneste, der kan få drømmene og smerten til at forsvinde. Med stofferne forsvinder resten af Michaels liv dog også. Vennerne begynder at dø omkring ham af stoffer, og han mister kontakten til sine børn, og han er nødt til at forestille sig, at de er døde i et biluheld, for at kunne holde det hele ud. Alligevel kan han ikke lade være med også at svare ”stofferne”, når Pelle Hvenegaard spørger, hvem han elsker. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Susanne: ”Jeg var over 50 år, før jeg prøvede hårde stoffer” 06 Sep 2024

Susanne har drukket en del i sit liv, men hun var over halvtreds, da hun første gang prøvede hårde stoffer. Det var hendes ene datter, der introducerede hende for det at ryge både kokain og heroin, og i dag har 62-årige Susanne været i et over ti år langt misbrug. Det er et råt liv, hvor især kvinder er svært udsatte. Alligevel formår Susanne langt hen ad vejen at skinne som en sol med sit positive og optimistiske syn på livet. Selvom man mellem linjerne kan høre, at hendes barndom ikke har været den lyseste, så formår hun at holde fast i de gode ting, og mener selv, at hun har været heldig. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Tidligere bandemedlem 'AA': ”Alle penge, jeg laver sort eller stjålne penge, nægter jeg at give til mine børn” 30 Aug 2024

”AA” lever et vildt dobbeltliv. Han fortæller, at hans førtidspension går til at betale børnepenge og til at købe ting til sine to børn, for de skal ikke have nogle af alle de beskidte penge, han tjener på kriminalitet. ”AA” holder sig clean, når han ser sine børn. Resten af tiden sælger han stoffer og ryger heroin. ”AA” er i det hele taget et meget modsætningsfyldt menneske – han er tidligere bandemedlem og er blevet skud et par gange, men er også uddannet pædagog og var virkelig god til at nå ind til de psykisk syge, som han arbejdede med – for som han siger, så er man jo ikke helt normal, når man løber rundt og skyder på folk, så han forstår dem, der ikke er helt som alle andre. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Zero: ”Én af mine brødre begik selvmord - det kunne jeg ikke kapere” 23 Aug 2024

”Zero” er ensom. Han har fuldtidsarbejde som håndværker, spiller på et fodboldhold og har en del kolleger, men han har ingen tætte venner. Han skammer sig så meget over sig selv og sit misbrug, at han nogle gange sidder hjemme i sin lejlighed og græder, mens han tænker på livet, der suser forbi udenfor vinduerne. Den hårde fortælling rammer Pelle, men der kommer lys ind til slut. Da samtalen egentlig var slut, er Pelle nødt til at tænde optageren igen, fordi ”Zero” nu åbner op for en helt anden og meget overraskende side af sig selv. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Christine: ”Da jeg kørte escort var det både politikere og skuespillere – her er det bare gamle grise” 23 Aug 2024

Christine drømte som barn om at være blive politibetjent, men det er, som hun siger, lidt svært, når ens far sælger hash. I stedet for et arbejdsliv indenfor ordensmagten, står hun midt i et liv med prostitution, hårde stoffer og børn, der bliver fjernet fra hjemmet. Hun er sjovt nok vokset op på den samme gade på Østerbro i København som Pelle Hvenegaard. Hun i betonblokkene og han i byggeforeningshusene af mursten. I samtalen finder de to ud af, hvor forskellige liv, man kan ende med at leve, alt afhængigt af hvilken side af vejen man er vokset op på. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Buster: ”Min datter skal bryde den sociale arv” 16 Aug 2024

Sådan siger ”Buster” med en skræmmende bevidsthed om både datterens og sin egen situation i det første program af Fixerummet. Afsnittet er en tankevækkende samtale, der giver et unikt indblik i, hvad der har drevet ”Buster” i armene på hårde stoffer, og hvorfor han ikke formår at være far til sin datter, selvom han elsker hende højt. For når man aldrig selv har fået kærlighed eller en normal opdragelse, kan det være umuligt selv at skulle give det videre. Episode 1 er produceret i samarbejde med Mikkel Clausen og Filt. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Relaterede podcasts