Danske Hjerter

En dag i 2003, da Olivia var bare fem år gammel, fik hun lov at lave sin helt egen udsendelse i DRs børneprogram 'SKRÅL'. Det blev en uforglemmelig dag for den dejlige lille pige, som også sammen med hjælp af Halfdan E fik lov at indspille sin helt egen sang, som hun selv fandt på, og bagefter lave en musikvideo. Og sangen - jo, den handlede blandt andet om en konge, en dronning, en prinsesse, seks heste og tre dresserede hunde. Måske husker du den? Og Olivia? * Olivia blev erklæret død lørdag den 9. november 2025 klokken 14.05 27 år gammel. Og hendes familie var med helt det sidste og så, da deres elskede Olivia kom i ovnen på Bispebjerg Krematorium - og de kunne blive siddende og vente de 80 minutter, som kremationen varede. * Forinden havde Olivia fået en masse med i den smukke åbne kiste. Sin mors støvler, som hun elskede, sine sorte stramme jeans, sin bodystocking, en engel, breve fra hendes far og hendes mormor, en enhjørning i modellervoks fra hendes lillebror, en pakke smøger, en 100-kroneseddel, en flaske vand, nogle af de Quote-postkort, som hun elskede så højt - og hendes lange dreadlocks, som blev klippet af, da hun gennemgik en stor hjerneoperation og lå i koma en måned, efter at være blevet påkørt at letbanen i Odense. * Dette er en trist og hård fortælling om et barsk liv. Herberg, krisecenter, Istedgade, psykiatriske og somatiske indlæggelser. Om en ung kvinde med en hjerneskade, der forvirret og ulykkelig ikke blev grebet af systemet og døde i Bispebjerg Hospitals varetægt under en af sine utallige indlæggelser med dødsårsagen 'Kvalt i fødevarerester'. * I denne tredje og sidste del fortællinger Olivias mor, Christina , om Olivias sidste tid, hvor hun var så fattig, at hun blev misbruger af håndsprit, som var det eneste, som hun havde råd til. Hun blev indlagt på psykiatrisk afdeling on and off nærmest hver dag, og prinsessepigen endte sine dage en dag i november. Og mens vi andre så småt gjorde klar til at fejle juletiden, kunne et ulykkeligt forældrepar begrave deres elskede datter. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026. Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Prinsessesang'/Olivia Dahlin Schwartzberg (KODA-licens) '24 Light-Years'/VOLA (KODA-licens) 'Nuance of Success'/Ecobel (Epidemic Sound Music License)

En dag i 2004, da Olivia var bare fem år gammel, fik hun lov at lave sin helt egen udsendelse i DRs børneprogram 'SKRÅL'. Det blev en uforglemmelig dag for den dejlige lille pige, som også sammen med hjælp af Halfdan E fik lov at indspille sin helt egen sang, som hun selv fandt på, og bagefter lave en musikvideo. Og sangen - jo, den handlede blandt andet om en konge, en dronning, en prinsesse, seks heste og tre dresserede hunde. * Olivia døde for et år siden, bare 27 år gammel. * Dette er en trist og hård fortælling om et barsk liv. Herberg, krisecenter, Istedgade, psykiatriske og somatiske indlæggelser. * I maj i fjor blev Olivia påkørt af letbanen i Odense og lå i koma i en måned. Hun pådrog sig en hjerneskade, og levede med den - både forvirret og ulykkelig over ikke at blive grebet af systemet. Ja faktisk fortæller hendes mor, Christina Dahlin, her i anden del, hvordan hun var vidne til, at 15 personer efter Christinas mening overfaldt den bare 40 kilo tunge Olivia, da hun efter sin store hjerneoperation blev overført til et psykiatrisk center. På det tidspunkt var hjerneskallen stadig kun lukket med hængsler. 'Da de kom trækkende med hende, kiggede hun desperat på mig og spurgte: 'Hvad sker der. hvad sker der. Mor, hvad har jeg gjort?' Bagefter blev hun som straf indlagt to dage på deres lukkede afdeling', fortæller Christina Dahlin. * Familien har klaget til Patientklagenævnet, som endnu ikke har taget en afgørelse. Olivias brøde: Hun gik ud i haven og røg, selv om det var forbudt. * I hendes sidste tid - hvor Olivia var så fattig, at hun blev misbruger af håndsprit, som var det eneste, som hun havde råd til - blev hun indlagt på psyk on and off nærmest hver dag, og hun endte sine dage på Bispebjerg Hospital en dag i november, og mens vi andre så småt gjorde klar til at fejle juletiden, kunne et ulykkeligt forældrepar begrave deres elskede datter. * Hør anden del af historien om Olivia i denne episode af DANSKE HJERTER. * Første del af fortællingen om Olivia kunne du høre i DANSKE HJERTER's seneste episode i går, Tredje og sidste del af min samtale med Christina Dahlin bringes i morgen i næste episode af denne podcast. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER stadig skal udkomme. Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Prinsessesang'/Olivia Dahlin Schwartzberg (KODA-licens) 'Recovery'/James Arthur (KODA-licens) 'Cradle'/Ever So Blue (Epidemic Sound Music License)

Hun er bare fem år gammel. Og det er den allerbedste dag i lille Olivias liv. For hun har fået lov at lave sin helt egen udsendelse i DRs børneprogram 'SKRÅL'. * Det bliver en uforglemmelig oplevelse for den lille pige, som viser sit værelse og sit legetøj frem og også får hjælp af Halfdan E til at indspille sin helt egen sang, som hun selv finder på, og bagefter laver de også en musikvideo. Og sangen - jo, den handler blandt andet om en konge, en dronning, en prinsesse, seks heste og tre dresserede hunde. Den dag i 2003 kalder hun den for den for 'Prinsessesang'. For Olivia elsker prinsesser. * Olivia døde for et år siden, bare 27 år gammel. * Dette er en trist og hård fortælling om et barsk og svært liv Herberg, krisecenter, Istedgade, psykiatriske og somatiske indlæggelser. * Olivias misbrug startede for alvor, da hun var 18 år. Og i maj i fjor blev hun påkørt af letbanen i Odense og lå i koma i en måned, mens hun svævede mellem liv og død. Hun pådrog sig en hjerneskade, og levede med den - både forvirret og ulykkelig over ikke at blive grebet af systemet. Olivia var hjemløs, men hun havde altid en sofa hos sin mor, når hun ikke var alt for påvirket. Af hash, spiritus, øl, Ketogan eller noget helt femte. * I hendes sidste tid - hvor Olivia var så fattig, at hun blev misbruger af håndsprit, som var det eneste, at hun havde råd til - blev hun indlagt på psykiatrisk afdeling on and off nærmest hver dag. Hun endte sine dage på Bispebjerg Hospital en dag i november, og mens vi andre så småt gjorde klar til at fejle juletiden, kunne et ulykkeligt forældrepar begrave deres elskede datter. * I denne episode af DANSKE HJERTER taler jeg med Olivias mor, Christina Dahlin, som til daglig arbejder som sminkør på kendte danske spillefilm og tv-serier. Men den nu 55-årige Christina har levet et dobbeltliv, som hun ikke har fortalt andre om for nu. Nemlig som medmisbruger - helt bevidst og frivilligt. * Christina har sagt ja til at medvirke i denne podcast for at gøre en forskel - og for at oplyse. 'Mit liv i filmverden qua mit arbejde, og som mor til misbruger har været som dag og nat, men nu vil jeg gerne hjælpe andre til at forstå, at misbrug er en sygdom, at der er et smukt vidunderligt menneske bag.' 'En misbruger skal ses som menneske og ikke et dyr eller noget uhumsk, og vi skal være bedre til at hjælpe dem i systemet, så det ikke ender som det gjorde med min elskede savnede datter.' 'Olivia var en meget speciel og vidunderlig pige, og jeg var og er på alle måder også en meget stolt og trist mor på samme tid.' * Min samtale med Christina Dahlin - og portrættet af Olivia - er delt op i tre dele. Den første kan du høre i denne episode - og de to sidste følger i de kommende to episoder af DANSKE HJERTER. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER stadig skal udkomme. Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Prinsessesang'/Olivia Dahlin Schwartzberg (KODA-licens) 'A Mother's Prayer'/Céline Dion (KODA-licens) 'Slack Days'/merican Legion (Epidemic Sound Music License)

Dette er den femte og uundgåeligt sidste episode af de i alt fem personlige lyddagbøger med Amira Smajic. Hvem møder du, når du ser dig selv i spejlet efter to et halvt år i total isolation? I denne gribende og afsluttende dagbog bryder Amira Smajic tavsheden om den dybe, personlige forvandling, som de seneste års begivenheder har tvunget hende igennem. Hun filosoferer over ensomhedens sande natur og skelner skarpt mellem at være alene i eget selskab - og så den lammende ensomhed, der opstår, når man ikke engang kan holde ud at være i rum med sig selv. * Hør hende sætte ord på, hvordan hendes syn på tillid er forandret for altid, og hør hende beskrive den sanselige og nære skønhed i hverdagens lyde udenfor, som man først for alvor opdager, når man har mistet retten til dem. Det er en fortælling om at overleve, om at forsøge at tilgive sig selv, og om at finde ud af, hvem man overhovedet er, når alt det udenom er skrællet væk. * I forlængelse af denne sidste dagbog bringer vi det afsluttende kapitel af den omfattende, personlige samtale, der ikke søger at frikende eller fælde - men som efterlader os med det ultimative spørgsmål: Kan vi rumme det fejlbarlige menneske bag facaden, når overskrifterne dør ud? Her slutter serien. Dette er Amira. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'River Flows in You'/Yiruma (KODA-licens)

En retssag og en domstol kan beskrive, hvad du har gjort, og hvornår du skal løslades. Men den beskriver aldrig, hvem du var, da du stod midt i det. Den viser kun det tørre resultat – ikke de små, usynlige grænser, der langsomt blev flyttet, før hele din tilværelse skred. * I denne fjerde og usædvanligt stærke lyddagbog bryder Amira Smajic for alvor tavsheden og hiver for første gang plasteret helt af sine egne domme, der spænder over alt fra bedrageri og dokumentfalsk til omfattende skatte-, moms- og LG-svindel. Kriminaliteten fandt sted i perioden 2015 til 2019, og Amira fik sine domme i 2024, 2025 og 2026. Det er en hudløs og modig status over at modtage retssystemets domme, som trods alt har en fastsat slutdato – og så den uformelle, nådesløse dom fra offentligheden, som ingen udløbsdato har. * Hør hende skille to af tilværelsens tungeste mekanismer ad: Skylden og skammen. For skylden kan man zone og tage sit ansvar for. Men skammen forsøger at få dig til at forsvinde. * I forlængelse af dagens dagbog bringer vi næste del af den omfattende, personlige samtale, der rejser det ultimative, eksistentielle spørgsmål: Hvordan får man en chance mere, og hvordan tilgiver man sig selv for den person, man engang var, når omverdenen har mistet troen på alt, hvad man siger? Når retssalen tømmes, og overskrifterne dør ud: Hvem er Amira? * DANSKE HJERTER er hverken gemt bag en betalingsmur eller har sponsorer - og derfor kan podcasten kun udkomme med jeres hjælp, da der er store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport. Jeg håber derfor, at du vil give en kærlig og vigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel. * VÆRT: BO ØSTLUND * Musik: 'River Flows in You'/Yiruma (KODA-licens)

Du kender hende som hovedpersonen i ’Den sorte svane’, der i 2024 afslørede båndene mellem erhvervslivet og den kriminelle underverden. Men hvem er kvinden bag overskrifterne, når medielyset slukkes, og hverdagen i total isolation rammer? I denne helt særlige udgave af Danske Hjerter bryder Amira Smajic den totale tavshed på lyd, når du hører hende selv fortælle sin historie på denne intime måde. * Hver dag her i denne uge indtaler hun en aktuel lyddagbog direkte fra sit skjulested, hvor hverdagen er præget af frygten for at gå i opløsning som vådt pap, og hvor hun må bruge forklædning for overhovedet at kunne bevæge sig ud. Med hendes egne ord er hun blevet en 'muldvarp i sit eget liv', der føler, hun skal 'låne sit eget ansigt tilbage' for at kunne gå på gaden. * Gennem sine personlige og filosofiske refleksioner deler hun sine rå tanker om den tabte tid, og hvordan hendes valg har kostet hende de måske bedste år af hendes liv. Hun overvejer, om omverdenens hårde dom havde været anderledes, hvis hun havde været en mand, og hun beskriver det smertefulde paradoks i at ønske, at folk kigger direkte igennem hende, alt imens man savner at blive set som et medmenneske. * I forlængelse af dagens aktuelle dagbog bringes hver dag en del af en omfattende, personlig samtale med Amira. Dette er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af fakta. Det er en samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet og tillid. Det er fortællingen om den ultimative pris for at miste sin plads i verden og blive et menneske, ingen længere stoler på. * 'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv', fortæller Amira i samtalen. 'Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden. Jeg er tynget af skam, og den gør det svært for mig at løfte mig selv.' * For værten Bo Østlund er dette ikke en samtale, der frikender eller fælder. Det er derimod en samtale, der stiller det dybe spørgsmål: Kan man lytte til et menneskes følelser, selvom man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta? Som Amira selv siger: 'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer – ikke om jura eller journalistisk dokumentation.' Når alt uden om er skrællet væk, står dette enkle spørgsmål tilbage: Hvem er Amira? * DANSKE HJERTER er hverken gemt bag en betalingsmur eller har sponsorer - og derfor kan podcasten kun udkomme med jeres hjælp, da der er store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport. Jeg håber derfor, at du vil give en kærlig og vigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel. * Musik: 'River Flows in You'/Yiruma (KODA-licens)

Du kender hende som hovedpersonen i ’Den sorte svane’, der i 2024 afslørede båndene mellem erhvervslivet og den kriminelle underverden. Men hvem er kvinden bag overskrifterne, når medielyset slukkes, og hverdagen i total isolation rammer? I denne helt særlige udgave af Danske Hjerter bryder Amira Smajic den totale tavshed på lyd, når du hører hende selv fortælle sin historie på denne intime måde. * Hver dag her i denne uge til og med på fredag indtaler hun en aktuel lyddagbog direkte fra sit skjulested, hvor hverdagen er præget af frygten for at gå i opløsning som vådt pap, og hvor hun må bruge forklædning for overhovedet at kunne bevæge sig ud. Med hendes egne ord er hun blevet en 'muldvarp i sit eget liv', der føler, hun skal 'låne sit eget ansigt tilbage' for at kunne gå på gaden. * Gennem sine personlige og filosofiske refleksioner deler hun sine rå tanker om den tabte tid, og hvordan hendes valg har kostet hende de måske bedste år af hendes liv. Hun overvejer, om omverdenens hårde dom havde været anderledes, hvis hun havde været en mand, og hun beskriver det smertefulde paradoks i at ønske, at folk kigger direkte igennem hende, alt imens man savner at blive set som et medmenneske. * Den tidligere topadvokat Nicolai Dyhr skal i denne uge forsvare sig i Retten i Lyngby mod anklager om grov pligtforsømmelse og stillingsmisbrug. Anklagemyndigheden kræver, at han idømmes en fængselsstraf og frakendes retten til at arbejde som advokat. 53-årige Dyhr spillede ubevidst en rolle i TV 2s dokumentar 'Den sorte svane', Og mens overskrifterne om 'Den sote svane' igen fylder alt, sidder Amira i total isolation på sit skjulested. I dagens lyddagbog tager hun os med helt ind i det bizarre i at lytte til en retssag, hun ikke selv er en del af - og høre fremmede mennesker definere, hvem hun er, hvad hun vidste, og hvad hun tænkte. * I forlængelse af dagens aktuelle dagbog bringes hver dag en del af en omfattende, personlig samtale med Amira. Dette er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af fakta. Det er en samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet og tillid. Det er fortællingen om den ultimative pris for at miste sin plads i verden og blive et menneske, ingen længere stoler på. * DANSKE HJERTER er hverken gemt bag en betalingsmur eller har sponsorer - og derfor kan podcasten kun udkomme med jeres hjælp, da der er store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport. Jeg håber derfor, at du vil give en kærlig og vigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel. * Musik: 'River Flows in You'/Yiruma (KODA-licens)

Du kender hende som hovedpersonen i ’Den sorte svane’, der i 2024 afslørede båndene mellem erhvervslivet og den kriminelle underverden. Men hvem er kvinden bag overskrifterne, når medielyset slukkes, og hverdagen i total isolation rammer? I denne helt særlige udgave af Danske Hjerter bryder Amira Smajic den totale tavshed på lyd, når du hører hende selv fortælle sin historie på denne intime måde. * Hver dag her i denne uge indtaler hun en aktuel lyddagbog direkte fra sit skjulested, hvor hverdagen er præget af frygten for at gå i opløsning som vådt pap, og hvor hun må bruge forklædning for overhovedet at kunne bevæge sig ud. Med hendes egne ord er hun blevet en 'muldvarp i sit eget liv', der føler, hun skal 'låne sit eget ansigt tilbage' for at kunne gå på gaden. * Gennem sine personlige og filosofiske refleksioner deler hun sine rå tanker om den tabte tid, og hvordan hendes valg har kostet hende de måske bedste år af hendes liv. Hun overvejer, om omverdenens hårde dom havde været anderledes, hvis hun havde været en mand, og hun beskriver det smertefulde paradoks i at ønske, at folk kigger direkte igennem hende, alt imens man savner at blive set som et medmenneske. * I forlængelse af dagens aktuelle dagbog bringes hver dag en del af en omfattende, personlig samtale med Amira. Dette er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af fakta. Det er en samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet og tillid. Det er fortællingen om den ultimative pris for at miste sin plads i verden og blive et menneske, ingen længere stoler på. * 'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv', fortæller Amira i samtalen. 'Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden. Jeg er tynget af skam, og den gør det svært for mig at løfte mig selv.' * For værten Bo Østlund er dette ikke en samtale, der frikender eller fælder. Det er derimod en samtale, der stiller det dybe spørgsmål: Kan man lytte til et menneskes følelser, selvom man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta? Som Amira selv siger: 'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer – ikke om jura eller journalistisk dokumentation.' Når alt uden om er skrællet væk, står dette enkle spørgsmål tilbage: Hvem er Amira? * DANSKE HJERTER er hverken gemt bag en betalingsmur eller har sponsorer - og derfor kan podcasten kun udkomme med jeres hjælp, da der er store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport. Jeg håber derfor, at du vil give en kærlig og vigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel. * Musik: 'River Flows in You'/Yiruma (KODA-licens)

I denne episode skal du høre anden del af min samtale med Selina Munch-Petersen. I første afsnit af den i går hørte vi om ulykken på den sneklædte landevej på Bornholm. Om det voldsomme grænseland mellem døden, der tog hendes 12-årige datter Felicia, og livet, der insisterede, da en lillesøster kom til verden i skyggen af en urnenedsættelse. * Men Selinas historie begynder i virkeligheden længe før den kolde vinterdag i 2011. Den begynder i mørket efter en fødselsdepression, da hun som kun 17-årig blev mor for første gang. Et råb om hjælp, som systemet overhørte. Svigtet efterlod et ar, og i 12 år bar Selina på en hjerteskærende, tavs tvivl: Elskede hun overhovedet sit barn rigtigt - og nok? * I dag dykker vi ned i den svære og næsten ubærlige sandhed: At det var Felicias død, der sprængte tvivlen i stykker. I det sekund, datteren blev revet ud af livet, forsvandt usikkerheden. Tilbage stod kærligheden – helt ren, uforfalsket og blødende. Men når man først har oplevet, at et barn kan være væk på et splitsekund, ændrer verden sig for altid. For hvordan trækker man vejret som mor, når man ved, hvor skrøbeligt livet er? * I dette afsnit fortæller Selina om den skygge, der flyttede ind i moderskabet. Om en konstant, sitrende angst for også at miste de børn, der er tilbage. En frygt, der skal balanceres i en krævende hverdag med tre børn med diagnoser – og med Selinas egen ADHD, der har gjort hende til et ’fjedermenneske’. En, der kan slås helt i jorden af sorgen og angsten, men som insisterer på at rejse sig igen. * Dette er fortællingen om at finde fodfæste midt i det meningsløse. Om at vende frygten til en kompromisløs styrke, og om at bruge sin egen knuste historie til at kæmpe for, at andre sårbare familier endelig bliver hørt. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER stadig skal udkomme. Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Du Er'/Søren Huss (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)

Det var en kold vinterdag med sne på landevejen mellem Nexø og Aakirkeby på Bornholm. En helt almindelig hverdag, der også var Valentinsdag. Kærlighedens dag. Men den 14. februar 2011 blev på et splitsekund dagen, hvor kærligheden blev hjemløs. * Lige efter hun var steget ud af bussen, tæt på sit hjem, mistede 12-årige Felicia livet i en trafikulykke. Tilbage stod hendes mor, Selina, i et dybt chok. Hun var højgravid i uge 35 med en lillesøster i maven, og derhjemme var hendes 8-årige søn Simon, som nu også skulle leve med tabet af sin storesøster. Dette er første del af en samtale i to afsnit - anden del kan du lytte til allerede i morgen. * I dag dykker vi ned i de uger, hvor døden mødte livet, og livet mødte døden. Selina fortæller åbent om det voldsomme grænseland, hvor hun stod på kirkekontoret for at planlægge en urnenedsættelse, samtidig med at vandet var get, og fødslen af hendes nye datter sat i gang. Om en krop, der insisterede på at give liv, så modermælken løb, hver gang tårerne faldt over det barn, hun lige havde mistet. * Men midt i alt det meningsløse deler Selina også en svær og utrolig smuk sandhed. Hun blev mor som 17-årig og ramt af en fødselsdepression, og hun bar i 12 år på en skjult tvivl om, hvorvidt hun elskede sin datter rigtigt. Men Felicias død fjernede endegyldigt den tvivl. I samme sekund, hvor datteren blev taget fra hende, forsvandt usikkerheden, og Selina kunne for første gang mærke kærligheden til hende helt rent og uforfalsket. * Dette er en ærlig historie om sorg, om diagnoser i familien, og om at blive tvunget til at finde ud af, hvem man er, når livet vendes fuldstændig på hovedet. * * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER stadig skal udkomme. Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Når en Engel Si'r Farvel'/Anna David (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)

Efter 200 episoder, en million lyttere fordelt over alle syv kontinenter og næsten tre år med et fast ugeskema, smider jeg nu i en periode kalenderen i papirkurven. Det sande menneskemøde opstår sjældent, fordi kalenderen siger, det er tirsdag eller fredag. Det opstår, når hjertet og historien banker på, og når øjeblikket er der. Derfor tager jeg nu skridtet fuldt ud og inviterer dig ind til hele malerpaletten af livets farver i det, der vistnok bliver verdens første pop up- og surprise-podcast, hvor alt kan ske, hvor intet er forudsigeligt. * Når en ny besked episode af Danske Hjerter ind på din telefon, ved du aldrig, hvad der venter dig. Det kan være de dybe, lange og velkendte samtaler om livet, men det kan lige så vel være en rå, journalistisk reportage, hvor jeg sender direkte fra hjertet af en aktuel begivenhed, mens den udfolder sig. Du vil møde intense og stærke portrætter af mennesker med ekstraordinære skæbner, men også spontane snakke med fremmede, jeg tilfældigt har sat mig ved siden af på en parkbænk, i en togkupé eller på en lille café. Nogle gange er det glimt fra natten, tanker indtalt midt på en øde landevej, eller et fuldstændig overraskende fødselsdagsopkald til en lytter, der trænger til en hyldest. * Spændvidden bliver enorm, men kernen forbliver fuldstændig den samme: Det handler om det menneskelige. Om skæbnerne, drømmene, sorgen og den dybe kærlighed. Vi skal sammen skabe en podcast, som ingen andre i Danmark laver. * Danske hjerter er et smukt samarbejde og en fælles investering mellem dig og mig i noget, der har sjæl. Hvis vi fortsat skal skabe dette nyskabende univers, har jeg brug for din hjælp. Du kan støtte mit arbejde via MobilePay på 21 22 23 64. Hvert et beløb – stort som småt – gør en gigantisk forskel og går direkte til at holde mikrofonen tændt. * Da vi dropper de faste udgivelsesdage, er det nu vigtigere end nogensinde før, at du trykker ’følg’ eller ’abonner’ på Danske hjerter i din podcast-app. Det er fuldstændig gratis. Når du gør det, får du automatisk en lille besked på din telefon, hver eneste gang en ny overraskelse popper op i løbet af døgnets 24 timer og ugens 7 dage. Næste episode kan lande om fem timer, i morgen aften eller om en uge. Det ved kun tilfældet. Men jeg lover dig, at når beskeden tikker ind, så er det, fordi det er vigtigt, helt frisk og handler om tilværelsen på godt og ondt. Del også utrolig gerne podcasten i hele dit netværk, så flere kan finde vej til vores fællesskab. Tusind tak for din støtte, dit bidrag og fordi du lytter med. * Vært: Bo Østlund Musik: 'Helhjertet'/Michael Falch (KODA-licens) 'Threads'/Ever So Blue (Epidemic Sound Music License)

En sensommerdag i 1991 fandt Peters mor modet til at springe ud fra Storstrømsbroen. Hun magtede ikke længere livet. For to år siden begyndte hendes nu 50-årige søn at samle puslespilsbrikkerne til historien om hendes liv - for der er så meget, som han ikke vidste om sin mor. Du kunne høre første del af min samtale med Peter Thor Andersen fra Faaborg i den foregående episode af DANSKE HJERTER for en uge siden. I denne episode kan du høre resten af samtalen. * Hvis du elsker og holder af DANSKE HJERTER, og hvis du stadig gerne vil høre mindst én episode hver uge, så vil jeg bede dig støtte med en donation på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Og glæd dig - der er nyt på vej. Mere herom i næste episode, så husk at abonner på Danske Hjerter, så du ikke går glip af nogle episoder. Podcasten er gratis at lytte til, og den har hverken reklamer eller er gemt bag en betalingsmor. Danske Hjerter er noget, som vi gør sammen. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'In My Room'/The Beach Boys (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'Somewhere'/Jakob Ahlbom (Epidemic Sound Music License)

Ingen ved, hvor længe hun stod deroppe på broen den sommerdag, før hun sprang, efter at have stillet sin taske ved gelænderet på siden med jernbaresporet. Men hendes eneste barn - sønnen Peter - husker, at hans mor allerede før han var 10 år gammel fortalte om sine selvmordtanker. Og han mindes, hvordan hun var en dag, da han var lille, kørte ud og kigget ned i dybet fra Storstrømsbroen. Og hvordan havet dernede havde draget hende. Inden hun kørte hjem igen. * Tirsdag den 30. juli 1991 fandt hun modet. Hun magtede ikke længere livet. Det var bare et par uger før Peter skulle starte gymnasiet. Han var bare 16 år. * Det var faktisk et fotoalbum, som var årsag til, at den ny 50-årige museumsdirektør Peter Thor Andersen fra Faaborg begyndte at samle brikkerne til sin mors liv. Og det skulle blive en både hård og nødvendig rejse tilbage i tiden. I al den tid, Per var barn, husker han sin mor som trist, uligevægtig eller bare apatisk. Hun fik diagnosen bipolar - som dengang hed maniodepressiv - og hun kæmpede også til stadighed med en depression * Både før og efter hans fødsel fik Peters mor adskillige elektrochok, men en person er som bekendt meget mere end sin sygdom, end sin diagnose. Og de seneste to år - siden Peter fandt sin mors gamle fotoalbum - har betydet, at han i dag står med en masse spørgsmålstegn. For hvad blev der af den glade unge kvinde på billedet fra Antvorskov Højskole i 1957? Hans mor var dengang 16 år gammel, hun sang i et danseorkester, og hun drømte om en karriere som sangerinde. Da hun mødte Peters far og skulle være med til at passe en gård, mistede hun imidlertid livskraften, og hun fik det værre, da forældrene blev skilt, og Peters far fandt en anden kvinde. * Men hvad skete der dengang, fra Peter blev født og til hans mor valgte at begå selvmord en højsommerdag i 1991 og springe de 38 meter meter ned i Storstrømmen? Det kan du høre i denne hudløst ærlige samtale, som er dele op i to dele. Anden del kan du høre i næste episode af DANSKE HJERTER på næste fredag, * Har du selvmordstanker, så kontakt Livslinien på telefon 70 201 201. * Hvis du vil støtte mit ulønnede arbejde, kan du gøre det med med en donation på min MobilePay på 21.22.23.64. Tænk på det som drikkepenge for et godt stykke arbejde eller en god middag: et lille beløb, når du har fået en stor oplevelse. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * 1000 tak for hjælpen. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Sig nærmer tiden'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)

I dag udkommer der ikke et Søndagsbrev her i Danske Hjerter. I stedet får du i denne episode en vigtig besked om det fællesskab, der gør det muligt at udgive en fri, uafhængig og reklamefri podcast. Danske Hjerter er ikke en del af et stort mediehus. Der er ingen sponsorer, ingen reklameaftaler, ingen redaktion og ingen økonomisk sikkerhed i ryggen. Podcasten er båret af tid, erfaring, journalistik, kærlighed til menneskers historier - og af de lyttere, der vælger at støtte. * Med snart 200 episoder, mere end 720.000 downloads og lyttere i 157 lande er Danske Hjerter vokset til et stort og levende samtalerum. Men udgifterne til hosting, musikrettigheder, teknik og transport er også virkelige. Jeg bruger en meget stor del af min fritid på podcasten og trækker samtidig på mine 50 år som journalist og mit forfatter til mere end 30 bøger. * Men jeg har brug for hjælp til udgifterne, hvis denne podcast skal kunne fortsætte. Derfor er denne episode en ærlig opfordring til dig, der lytter: Hvis Danske Hjerter har værdi for dig - hvis du vil bevare de lange samtaler, Søndagsbrevet, Debatten og Bag Overskriften - ja, så så er det nu, der er brug for din hjælp. * Støt gerne via MobilePay på nummeret: 21 22 23 64 Ethvert beløb, uanset størrelsen, modtages med stor taknemmelighed og ydmyghed, og du gør en stor forskel. For uafhængige stemmer findes kun, hvis nogen vælger, at de skal findes. * Vært: Bo Østlund Musik: 'With A Little Help From My Friends'/The Beatles (KODA-licens) 'Season of Love'/Gamma Skies (Epidemic Sound Music License)

Dette er anden del af historien om 35-årige Carina Egebæk, som gennem hele sit liv lige fra lille pige forsøgte at redde sin far fra hans alkoholmisbrug. Hvis du endnu ikke har hørt del 1, så vil jeg foreslå, at du går tilbage til den foregående episode fra sidste fredag og lytter til den. * I denne anden og sidste del af samtalen fortæller Carina om, hvordan hun fortsat kæmper alt, hun kan, for at få Lars - hendes far - til at lægge øllene og vodkaen på hylden. Og vi taler om, hvad hendes opvækst og liv har betydet for hende. Carina har gennem hele sit liv følt, at hun skulle være helten, være den perfekte pige - være fikseren, som klare problemerne, og hun har følt, at hele hendes identitet var ‘Alkoholikerens datter’ - det var hendes label. Men det vil hun ikke være længere. Dén mærkat skal rives af. * Carina har nu også fået en ADHD-diagnose. En diagnose, som hjælper hende .- og hun havde ønsket, at hendes far havde fået, og ville have modtaget, den samme hjælp. For hun tror, at også han havde ADHD. * I dag bruger kvinden fra domkirkebyen sin fortid og sin historie til at oplyse og hjælpe andre. På dén måde giver hendes fars liv og skæbne nemlig mening. * Har du endnu ikke hørt de første næste 200 episoder af DANSKE HJERTER, så check dem ud. Der er masser af stærke, ærlige, modige og rørende menneskeskæbner, som vi alle kan lære af. * Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. Af hjertet tak, fordi at du lytter med - det betyder meget for mig. Husk endelig at abonner på Danske Hjerter, og giv også gerne podcasten en anmeldelse på Spotify eller Apple Podcast, eller hvor du hører den. Og hvis du vil medvirke til, at jeg kan fortsætte dette con amore-kærlighedsprojekt, så del meget gerne podcasten i hele dit netværk. Med din familie, dine venner, dine kolleger og dine naboer. Så gør du en stor forskel. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til på min MobilePay på: 21.22.23.64 Du kan også støtte på dette link: www.buymeacoffee.com/booestlund Af hjertet tak. * Vil du fortælle din historie, eller kender du én med en speciel historie, vi andre kan lære af at høre - positiv såvel som negativ - så skriv til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Matilda'/Harry Styles (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)

I fredags var det 25 år siden, verden forandrede sig. Den 11. september 2001 fløj to passagerfly ind i World Trade Center i New York. Et tredje ramte Pentagon. Et fjerde styrtede ned i Pennsylvania. Næsten 3000 mennesker mistede livet - og millioner af mennesker over hele verden husker stadig præcis, hvor de var, da de hørte det. * I dette søndagsbrev tager jeg udgangspunkt i en tegning lavet af otteårige Anne-Katrine tre dage efter angrebet. På ternet papir tegnede hun de brændende tårne, røgen, flyet - og de små tændstik-mennesker, der faldt. Et barns forsøg på at forstå det, de voksne endnu ikke havde sprog for. * Men episoden handler ikke kun om terrorangrebet som historisk begivenhed. Den handler om den verden, der kom bagefter. Om frygt. Om mistillid. Om overvågning. Om kropsvisiteringer, sikkerhedskontroller og frihed, der langsomt blev byttet for tryghed. Om hvordan terror ikke kun dræber mennesker, men også forsøger at plante mistillid mellem de levende. * Og så handler søndagsbrevet om det, der trods alt overlevede: Medmenneskeligheden. De sidste telefonopkald. Brandfolkene, der gik op ad trapperne, mens andre flygtede ned. Mennesker, der bar hinanden. Mennesker, der bad sammen. Mennesker, der fortalte hinanden: 'Jeg husker det også'. Et søndagsbrev om den dag, hvor regnbuen blev grå, men ikke sort. Og om spørgsmålet, der stadig står tilbage 25 år senere: Hvad gjorde frygten ved os? Hvad mistede vi? Og hvilket menneske ønsker vi stadig at være? * Til sidst inviteres I lyttere til selv at dele jeres erindringer: Hvor var du den 11. september 2001? Hvem ringede til dig? Hvad så du? Hvad frygtede du? Og hvordan forandrede den dag dit syn på verden? Gå ind i Facebook-gruppen 'Søndagsbrevet og debatten' og fortæl. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Anthem'/Leonard Cohen (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

I denne episode møder jeg den 35-årige Carina Egebæk fra Viborg til en stærk og ærlig samtale om en datter, som allerede som lille forsøger at redde sin alkoholiske far. En samtale om en kompleks relation, hvor Carina gennem hele sin opvækst og som ung kvinde forsøger at være der for sin far - og det ikke blot som hans datter, men også som støtte i hans kamp. * Det er fortællingen om en far-datter-relation fyldt med kærlighed, udfordringer og håb om forandring - selv når alt virker håbløst. Men det er også historien om en datter, der føler sig som det beskidte barn, føler sig anderledes, føler sig magtesløs - og det er en beretning om dé sår, som de pårørende til alkoholikere får på både sjæl og krop. * Denne samtale er i to dele. Hør anden del på næste fredag. * Dette er en reprise, så Danske Hjerters mange nye lyttere også får mulighed for at dykke ned i det store bagkatalog. Episoden blev offentliggjort første gang den 13. september 2024. * Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. Af hjertet tak, fordi at du lytter med - det betyder meget for mig. Husk endelig at abonner på Danske Hjerter, og giv også gerne podcasten en anmeldelse på Spotify eller Apple Podcast, eller hvor du hører den. Og hvis du vil medvirke til, at jeg kan fortsætte podcasten, så del meget gerne podcasten i hele dit netværk. Med din familie, dine venner, dine kolleger og dine naboer. Så gør du en stor forskel. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, på min MobilePay på 21.22.23.64 * Vil du fortælle din historie, eller kender du én med en speciel historie, vi andre kan lære af at høre - positiv såvel som negativ - så skriv til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Fix You'/Coldplay (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'September Skies'/Silver Maple (Epidemic Sound Music License) * På Carine Egebæks Instagram-profil retell_egebaek_coaching der hun sin rejse og sin passion for narrativ psykologi og mental trivsel som livsfortæller, coach og mentor.

I denne uges søndagsbrev taler jeg om de tanker, der kan melde sig, når man når et sted i livet, hvor 'en dag' pludselig er blevet til nu. Efter en sommer med sygdom og kort efter min 70-års fødselsdag standsede jeg i tirsdags ved en skovbegravelsesplads. Mellem træer, solstråler, små mindeplader og skovbund opstod en stille eftertanke om livet, døden, den sidste tid - og om hvor jeg en dag skal høre til. * Men dette søndagsbrev handler ikke kun om gravsted og død. Det handler også om alt det, som vi efterlader. Om de 60 papkasser med breve, skolehæfter, kassettebånd, kærestebreve, legetøj, fotos og minder, som har fulgt med mig gennem hele livet. Om nødvendigheden af at rydde op, sortere, give videre og give slip - ikke af tristhed, men af kærlighed til dem, der en dag står tilbage. * For måske er oprydning også en kærlig handling. Måske er det at tage stilling en måde at leve mere frit på. Og måske kan man gemme historien uden nødvendigvis at gemme alle tingene. * Denne episode handler om skoven, døden, livet, alderdommen, kasserne - og om at gøre sig klar uden at give op. Til sidst stiller jeg som altid spørgsmålene videre til jer lyttere: Har du forberedt dig? Ved dine nærmeste, hvad du ønsker? Og hvad ligger der i dine egne kasser, som det måske er tid til at åbne? * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Last Words of a Shooting Star'/Mitski (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

Mikkel Kjerstein fra Aalborg er 39 år gammel. Han er musiker, yogalærer og tidligere misbruger. Mikkel voksede op med voldsom allergi, astma og atopisk eksem. Han var allergisk over for næsten alt. Fødevarer, dyr, pollen, støv, sollys. I perioder kunne han ikke engang være ude i dagslys, fordi hans hud kløede, blødte og brændte — og hans selvværd forsvandt tidligt. * Mikkels forældre gjorde alt, hvad de kunne: Kostomlægninger, behandlinger, forbud. Men intet hjalp. Han følte sig forkert, begrænset og uden håb, og allerede som 12-årig begyndte Mikkel at drikke for at dulme smerte og frustration. Det blev begyndelsen på 22 års misbrug af alkohol, kokain, ritalin og hash — alt sammen i jagten på at føle sig ‘rigtig’ - føle sig sej og elsket. * Udadtil havde Mikkel styr på tingene. Han var skolelærer og spillede musik i anerkendte bands. Men indeni var han knust. ‘Jeg kastede op og sked blod. Jeg besvimede i druk og slog mit hoved — og så tog jeg på værtshus igen. Min hud var et helvede, mit liv var overlevelse, og mit selvbillede var ødelagt. Jeg troede, jeg var dømt …’ * Men som 33-årig - for seks år siden - kom Mikkel i behandling og blev clean. Og da rusen forsvandt, begyndte nordjyden at lede Efter noget mere. Noget dybere. Noget ægte. Han fandt yoga. Først som en praksis. Siden som et kald. Kundalini Yoga tændte noget i Mikkel — en varme, en glæde, en følelse af forbundethed. Han mærkede endelig håb. For første gang i hans voksne liv, og han tog en uddannelse og begyndte at undervise. * I starten forsvandt hans eksem. Men den kom igen — sammen med frygten. Kontrollen. Besættelsen. Og Mikkel blev fanatisk med kost, kosttilskud, regler. Han isolerede sig. Sad i mørke rum og søgte løsninger på nettet. Tænkte kun på sygdom og symptomer. Han levede i konstant alarmberedskab. * Men så begyndte Mikkel at meditere. Ikke bare lidt. Han gjorde det til en daglig praksis. Først yoga — så meditation. Hver morgen. Og langsomt, dag for dag, ændrede noget sig. Mikkel begyndte at mærke fred. Ikke udenpå. Indeni. Han sad igennem ubehag, kriblen, gamle traumer. Og så — en dag — kunne Mikkel holde følelsen. Han følte sig hel. * Og så skete miraklet. Mikkel — som ikke engang turde gå udenfor i dagslys — tog sin yogamåtte med ud i solen. Og lavede yoga. Uden smerte. Uden kløe. Uden panik. Og han har gjort det hver dag lige siden. * I dag er Mikkel atter begyndt at høre punkmusik - og skrive sange. ‘Det føles som om, alle brikkerne falder på plads. Alt, hvad jeg har været igennem, giver pludselig mening. Det var ikke spildt. Det var min vej. Jeg føler mig fri. Jeg føler mig stærk. Og vigtigst af alt: Jeg føler mig hel.’ * Dette er en reprise, så Danske Hjerters mange nye lyttere også får mulighed for at dykke ned i det store bagkatalog. Episoden blev offentliggjort første gang den 23. juni 2025. * Ethvert bidrag, stort som lille, til at producere denne podcast, modtages med tak og stor taknemmelighed på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Helhjertet'/Michael Falch (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'Summer Dazes'/Baegel (Epidemic Sound Music License)

I denne episode af Danske Hjerters format 'Debatten' tager jeg fat på landbrugets traktordemonstrationer, der tirsdag morgen ventes at ramme blandt andet København og Aarhus - og på den større debat om dansk landbrugs ansvar for naturen. Med afsæt i dagens krisemøde i Odense, buh-råb mod ministeren, vrede over kvælstofregulering og varslede traktorkaravaner spørger jeg: Hvor længe skal hensynet til et relativt lille erhverv veje tungere end hensynet til vores fjorde, åer, vandløb, grundvand og kommende generationer? * Episoden handler om proportioner: At omkring 60 procent af Danmarks areal bruges til landbrug, mens det primære landbrug direkte beskæftiger en meget lille del af den samlede danske arbejdsstyrke - og at Danmark er blandt de mest opdyrkede lande i Europa. Det handler også om iltsvind, fedtemøg, døde fjorde, fisk der forsvinder, og eksperter der igen og igen peger på behovet for markante reduktioner i kvælstofudledningen. Samtidig retter jeg en skarp kritik mod den vrede, der nu også rettes mod forskere og universiteter - blandt andet i Aarhus, hvor traktorer ventes at demonstrere ved Aarhus Universitet. * Dette er en helt personlig kommentar om egoisme kontra fællesskab, om landbrugets ansvar, om politisk nølen gennem årtier - og om den natur, vi ikke har arvet af vores forældre, men lånt af vores børn. Dette er naturligvis min egen holdning, og debatten er åben. Du må meget gerne være uenig. Faktisk er det jo ofte dér, det bliver mest interessant - når meninger brydes, når argumenter mødes, og når vi tør diskutere det, der betyder noget, uden nødvendigvis at skulle være enige til sidst. * Jeg tror på den ordentlige debat. Den skarpe debat. Den ærlige debat. Den debat, hvor vi godt må mene noget forskelligt, men hvor vi stadig forsøger at lytte til hinanden. Så hvis du har en anden holdning, en kommentar, en indvending eller en erfaring fra dit eget liv, er du meget velkommen til at skrive med i Facebook-gruppen 'Søndagsbrevet og debatten'. * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Melting Glass'/Eden Avery (Epidemic Sound Music License)

I denne uges søndagsbrev tager jeg afsæt i en uge præget af tab - og i den særlige stilhed, døden efterlader hos os, når mennesker, vi har fulgt, beundret, lyttet til eller ladet os forme af, ikke længere er her. For hver gang et kendt ansigt forsvinder, bliver vi også mindet om vores eget timeglas. Om sandet, der løber. Om livets forgængelighed. Om hvor kort tid vi i virkeligheden har - og om hvor vigtigt det er, at vi bruger den tid på mennesker, steder og valg, der giver os energi, glæde, kærlighed og mening. * Men søndagsbrevet handler også om noget større: Hvad gør vi, når verden bliver for meget? Når vi allerede om morgenen mødes af krig, klima, vrede, død, ensomhed, mistrivsel, flugt, frygt og børn, der lider. Når hele verdens smerte ligger i vores telefon, før vi overhovedet har drukket den første kop kaffe. Når vi ikke længere bare bliver informeret om verden - men ramt af den. Igen og igen. * Jeg reflekterer over den stille nyhedssorg, mange af os bærer rundt på. Over forskellen på medfølelse og overbelastning. Over den vrede tid, vi lever i, hvor sociale medier gør reaktionen hurtig, hård og ofte uden åndedrag. Og over hvordan vi kan blive så optaget af menneskehedens lidelse, at vi glemmer det menneske, der står lige foran os. Dette søndagsbrev er ikke en opfordring til at lukke øjnene for verden. Tværtimod. Det er en nænsom påmindelse om, at vi kun kan møde verden som hele mennesker, hvis vi også passer på vores eget hjerte. * Måske skal vi ikke bære hele verden. Måske skal vi bære det stykke, der er lagt i vores hænder: Et barn, en ven, en nabo, en gammel forælder, en ensom sjæl, en samtale, en håndsrækning, et øjeblik af mildhed. For håbet begynder måske ikke med, at vi kan gøre alt. Måske begynder det med, at vi gør én ting. Med kærlighed. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'I Will Always Love You'/Dolly Parton (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

Det er blevet den 28. august 2026, den lunefulde fuldmåne hænger deroppe netop denne fredag, og den bedste danske sommer i mands minde synger lige så stille på sidste vers. I denne episode kan du du lytte til en helt ny samtale med 53-årige Ane fra Midtjylland, der to aftener inden for få dage blev voldtaget af sin ekskæreste - faderen til hendes yngste datter - mens de tre børn på 8, 6 og 3 år lå og sov på førstesalen i det øde beliggende hus. * Men hvad gør man - hvordan handler man - når en beruset eks pludselig dukker op og står i stuen og ikke lægger skjul på, at han ønsker og vil have sex? Anes ekskæreste blev dømt for voldtægt i både byretten og landsretten, hvor han fik to et halvt års fængsel. Og i mange år lykkedes det Ane at lægge oplevelsen fra sig, og hun var aldrig plaget af mareridt eller flashbacks - og udadtil fungerede hendes liv fint. * Men en fuldmåneceremoni på Bali for tre år siden fik pludselig alt frem igen, og i sidste måned - i juli i år - skete det samme igen, og denne gang endnu stærkere, da Ane skulle have den sidste session i et forløb med en spirituel mentor. Pludselig, ud af det blå, dukkede voldtægterne, dæmonerne og spøgelserne atter op, og det bragt hende ind i dyb proces, hvor det blev helt tydeligt hvilken betydning, det hele har haft for hendes liv, og for hendes rolle som mor og hendes forhold til sin nuværende mand. * 'Den aften og nat tog han den sprudlende fynbo, som jeg var dengang. Der blev lagt en skygge hen over den mor, som jeg havde forestillet mig, at jeg skulle være for min børn - og over alle de ting, jeg havde drømt om at gøre sammen med dem. Det blev taget fra os, og det gør mig sorgfuld ...' * Dagens samtale handler om alle de usynlige spor, som en traumatisk oplevelse som Anes kan have, Den handler om skam, og den handler om sorg over alt det, som man mister, når man mister sig selv. Og den bringes ganske passende på en dag med fuldmåne, da det jo var netop fuldmånen over Bali, som satte Anes proces i gang. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme. Jeg håber derfor, at du give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med meget stor taknemmelighed. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'Me and a Gun'/Tori Amos. (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)

Dagens søndagsbrev handler om det menneske, ingen spørger til. Afsættet er disse dages Folkemøde Møn, hvor der er et hav af vigtige programpunkter om kvinder, kvinders sundhed, kvindekroppen, vold mod kvinder, samtykke, omsorg, ligestilling og toxic maskulinitet. Alt sammen vigtigt. Men hvor er mændene? * Ikke mændene som problem. Ikke mændene som vold, skyld eller giftig maskulinitet. Men mændene som mennesker. De ensomme mænd. De tavse mænd. De syge mænd. De fraskilte fædre. De mænd, der ikke går til lægen. De mænd, der ikke har nogen at ringe til. De mænd, der ender i selvmordsstatistikken. * Men denne udgave af Søndagsbrevet og denne episode handler også om noget større: De gamle, vi kalder en ældrebyrde. De ensomme, der sidder bag lukkede døre. De omkring 600 danskere, der hvert år tager deres eget liv. Og dem, der dør alene - så alene, at samfundet må efterlyse pårørende i avisen. * Dette er et Søndagsbrev om synlighed. Eller mangel på samme. Om tavshed. Om skam. Om ensomhed. Om at blive glemt, mens man stadig lever. Om et samfund, der taler meget om trivsel, men hvor alt for mange stadig sidder bag lukkede døre uden nogen, der banker på. * Og om det helt enkle spørgsmål, vi måske alle burde stille os selv lidt oftere: Hvem har jeg selv ikke spurgt til, ringet til og holdt et kærligt øje med? * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Eleanor Rigby'/The Beatles (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

Dén aften i oktober 2018 ventede Rasmus fra Skive på, at mørket skulle falde på. Han havde kærestesorger, og han orkede ikke mere. Kort før, han førte sin beslutning ud i livet, skrev han en sms, som han sendte til sin mor og far: * 'Tak for alt, som I har givet mig her i livet. Nu kan jeg bare ikke mere. Jeg føler ikke længere, at mit liv giver nogen mening, og at der er nogen grund til at trække pinen ud' 'I skal vide, at jeg elsker jer, og at I intet har gjort forkert. Jeg valgte bare den forkerte sti i mit liv. I er de mest fantastiske forældre. Jeg kan bare ikke mere og har brug for at gøre en ende på mit liv.' 'Jeg ved godt, at det er jeres store frygt, men jeg tror på, at jeg kommer et bedre sted hen, selv om det er svært at gøre det. jeg kan bare ikke mere. Kæmpe undskyld for den store smerte, som jeg har forvoldt jer. Der er bare ikke plads til mig i dette liv.' * Derefter hængte Rasmus sig i sin carport halvanden kilometer fra sin mors hjem. Rasmus, som elskede musik og spillede både trommer og guitar, blev 30 år. Hanne Westergaard fortæller historien om sin søn. * Denne episode af DANSKE HJERTER handler om selvmord. Et emne, som det ikke er farligt at tale om eller fortælle om. Tværtimod viser alle undersøgelser det modsatte. Nemlig at det er vigtigt at turde sætte ord på og fortælle om selvmord for at fjerne de mange tabuer omkring dét at vælge livet fra. For vi taler helst ikke om det, og det er stadig for mange familier forbundet med både skyld og skam - og det på trods af, at hvert eneste selvmord i gennemsnit berører fem mennesker. Så flere tusind danskere mister altså hvert eneste år et familiemedlem eller en nær ven eller kollega og efterlades i stor sorg og med mange spørgsmål, som aldrig bliver besvaret. * Hvert år dør cirka 600 personer til selvmord i Danmark. Et tal, som har ligget nogenlunde konstant i næsten 20 år. Tidligere var antallet af selvmordsraten i Danmark meget højere. Allerhøjest var den i 1980’erne, da min egen far tog sit eget liv. Dengang var der cirka 1600 selvmord om året. Men de 600 årlige selvmord i vor tid er stadig tre gange så mange, som der årligt dør i trafikken her i landet. Og inden 2025 er slut, vil der have været mindst 10.000 selvmordsforsøg. Måske er tallet det dobbelte. * Hvis DU, som lytter, selv er i krise, eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen. De fleste mennesker har perioder, hvor livet eller en situation opleves som så svær, at de ikke kan magte den alene. For nogen fører krisen til selvmordstanker og uden hjælp måske til selvmordsforsøg og selvmord. Du kan kontakte Livsliniens telefonrådgivning på nummeret 70 201 201 alle årets dage fra klokken 11 til 05 om morgenen. * Del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer. Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. * Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'In The Arms Of The Angel'/Sarah McLachlan (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'Without Me'/Autumn Cheek (Epidemic Sound Music License)

I denne uges søndagsbrev handler det om tilgivelse. Ikke som et let eller pænt ord. Men som en af de stærkeste og mest radikale kræfter, vi har som mennesker. For tilgivelse er ikke det samme som at glemme. Det er ikke det samme som at frikende. Det er ikke det samme som at sige, at det forkerte ikke var forkert. Men måske er tilgivelse det, der kan forhindre, at det forkerte får lov at eje os resten af livet. * I denne episoden reflekterer jeg over, hvorfor vi som mennesker - og som samfund - ofte er så dårlige til at tilgive. Jeg taler om skilsmisseforældre, familier der går i stykker, gamle konflikter mellem børn og forældre, sociale medier, politisk udskamning og mennesker, der bliver dømt ude af fællesskabet på ubestemt tid. Jeg taler også om mine to samtaler i denne uge her i podcasten med Amira fra TV 2-dokumentaren 'Den sorte svane'. Om hendes ord om skyld, skam og måske aldrig at kunne tilgive sig selv. Hendes historie rejser et svært spørgsmål: Kan vi overhovedet lytte til et menneskes anger, hvis vi allerede har besluttet, hvem det menneske er? * Og så fortæller jeg en personlig historie om min fars selvmord, da jeg var 23 år. Om skyldfølelse. Om at skulle tilgive mig selv. Og om mange år senere at kunne se hans selvmord i et andet lys - ikke som noget smukt, men som en handling født af desperation, depression og afmagt. * Til sidst stiller jeg lytteren nogle spørgsmål: Hvem mangler du at tilgive? Hvem mangler du at blive tilgivet af? Og har du tilgivet dig selv? * Dette er et søndagsbrev om vrede, skyld, skam, barmhjertighed - og om muligheden for at lægge nogle af de sten fra sig, som vi har båret på alt for længe. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, og jeg tærer virkelig på min sparsomme pension, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Sorry Seems To Be The Hardest Word'/Elton John (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

I dag lancerer jeg et nyt format her i Danske Hjerter: Debatten. Dermed står podcasten nu på fire ben: De lange samtaler om fredagen, Søndagsbrevet om søndagen, Bag Overskriften med aktuelle personer - og nu Debatten, hvor jeg som samfundsdebattør giver mine egne holdninger til aktuelle emner. Dermed er Danske Hjerter bevet et helt lille medie. * I denne første udgave handler det om ulven. I dag blev en såkaldt problemulv skudt i Danmark. Minister, presse og myndigheder stod klar, mens det døde dyr blev vist frem, og medierne buldrede derudad med breaking news og fortællingen om 'Ulvens sidste døgn'. * Jeg taler om det, jeg oplever som mediehysteri, politisk symbolhandling og en dyb naturforskrækkelse. Om ulven som spejl på menneskets angst. Om proportioner. Om trafikdræbte, selvmord, hundebid og alle de langt større problemer, vi lever med uden samme nationale panik. Og om spørgsmålet: Er det virkelig ulven, der er problemet? Eller er det os? * Du behøver ikke være enig. Alle er velkomne til at kommentere med deres egen holdning i Facebookgruppen Søndagsbrevet og Debatten. * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Who's Afraid of the Big, Bad Wolf?'/Pinto Colvig, Mary Moder, Dorothy Compton, Billy Bletcher (KODA-licens) 'Melting Glass'/Eden Avery (Epidemic Sound Music License)

Det er faktisk utroligt, at 39-årige Sandra Lia i dag er i live. For hun har prøvet det hele. Hun har været på flugt fra politiet sammen med både sin mor og sin far, hun er blevet smidt ud af vinduet to gange af sin mor under disse flugtforsøg, hun er blevet kidnappet af sin far, og hendes mor er blevet tiltalt for mord. * Faktisk blev Sandra allerede landskendt den 17. juli 1987. For næsten 40 år siden. Billedet af den lille baby på under et år med kysen og sutten i munden fyldte hele forsiden på B.T., hvor overskriften lød: 'Desperat mor på flugt - smed baby ud af vinduet.' * Det skulle som skrevet ikke blive sidste gang, at Sandra oplevede det. Men denne gang endte hun på Skodsborg Børnehjem. Senere blev Sandra placeret i en plejefamilie, og efter moderens mors død - da Sandra var 13 år - kom hun på en ungdomspension. Sandras mor var narkoman, og hun stak sig hver dag i benene stærke smertestillende stoffer. * Sandra elskede sin mor Sysser ubetinget, men moderens dårlige valg gav den lille pige en opvækst uden barndommens glæder. I stedet havde Sandra store bekymringer og et ansvar, som intet barn burde bære – nemlig at passe på sin mor. * Sandra husker tydeligt, hvordan hun som femårig trykkede og rensede sin mors bylder, når Sysser var skæv - og den lille datter sørgede også for, at hendes mor ikke slog sig, når hun faldt, ved at kaste sig ned, så hun faldt oven på hende. ‘Sandra reddede sin mors liv utallige gange. * Hendes teenageår var en kamp. Hun følte sig alene og misforstået, og hun kæmpede dagligt for ikke at give op. Ofte råbte Sandra op til himlen, at hun ikke kunne mere, og hun bad Gud om at tage sig hjem. Hun overvejede ofte selvmord. * Sandras mor blev på et tidspunkt også tiltalt for at have dræbt en medpatient på sygehuset ved at kvæle hende med en pude. Sysser blev til sidste frifundet i retten, men inden da fulgte hele landet med i sagen i medierne, og når mor og datter kom hjem til lejligheden i Københavnsområdet, var der ofte med store røde bogstaver skrevet ‘MORDER’ på døren. Så nu var Sandra ikke bare datteren af en narkoman - men også datteren af en morder. Det gjorde naturligvis ikke det hele lettere i skolen, hvor Sandra både blev mobbet og fik bank af sine klassekammerater. * Sandra græd sig søvn hver aften i mange år, fordi hun savnede sin mor, indtil hun pludselig en dag fandt en måde at komme videre i livet på - men en dag fandt hun brikkerne til sit livs puslespil, og nu er det lagt, så den lille baby, som voksede op som datter af en narkoman, som hun konstant skulle forsøge at holde i live, rejser gennem tilværelsen som, hvad hun selv karakteriserer som et godt, ærligt, kærligt menneske med gode værdier. For Sandra har valgt offerrollen fra. Og livet til. Som mønsterbryder. Hun nægter at leve et liv i lænker som offer for sin historie Som hun siger: 'Vi har ikke valgt vores fortid - men vi kan vælge vores nutid og fremtid ...' * I dag driver Sandra Lia en succesfuld virksomhed sammen med sin mand, når hun ikke lever et dejligt liv sammen med ægtefællen og deres seks børn i familiens skønne hjem i Portugal. * Vil du støtte mit frivillige arbejde med denne podcast, gør du bedst og lettest på min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte på dette link: https://buymeacoffee.com/booestlund * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Good Day Sunshine'/The Beatles (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Last to Leave'/Victor Lundberg (Epidemic Sound Music License)

Hun blev først kaldt modig. Så blev hun kaldt løgner. Først helt. Så skurk. I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de disse dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024. Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel. * Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår. Det er en samtale om mennesket bag overskriften. En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på. * Amira siger selv: 'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.' Hun siger også: 'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.' Og: 'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.' * I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar: 'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.' 'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' * Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er. Og hun skjuler sig stadig. 'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.' * For mig er det her ikke en samtale, der frikender. Og ikke en samtale, der fælder. Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele. Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid. Det er en samtale, der spørger: Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta? * Selv siger Amira: 'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.' * Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. * Hør anden del af min samtale med Amira i denne episode. Første del kunne du høre i går i episode 183. * Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts. Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64 Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Anthem'/Leonard Cohen (KODA-licens) 'Season of Love'/Gamma Skies (Epidemic Sound Music License)

Hun blev først kaldt modig. Så blev hun kaldt løgner. Først helt. Så skurk. I det nye format 'Bag overskriften' i min podcast Danske Hjerter taler jeg de kommende dage med Amira Smajic, der blev landskendt, da hun var hovedperson i Mads Brügger-dokumentaren ’Den sorte svane,’ der blev sendt på TV2 i 2024. Her agerede hun muldvarp, der skulle afsløre, hvordan erhvervslivet og den kriminelle underverden hjælper hinanden til at begå svindel. * Min fem kvarter lange samtale med Amira, som bringes over to dage, er ikke en samtale om jura, skyldplacering eller endnu en gennemgang af, hvem der gjorde hvad og hvornår. Det er en samtale om mennesket bag overskriften. En samtale om angst, ensomhed, skam, skyld, fortrydelse, manipulation, løgne, sandhed, identitet, tillid - og om den ultimative prisfor at blive et menneske, ingen længere stoler på. * Amira siger selv: 'Hvis jeg siger, at himlen er blå, skal folk lige tjekke, om det passer.' Hun siger også: 'Jeg har mistet retten til at definere mig selv offentligt.' Og: 'Jeg har mistet mit ansigt og mit navn.' * I samtalen taler Amira om sin egen rolle og sit eget ansvar: 'Jeg fortryder, at jeg sagde ja til at medvirke i dokumentaren, og jeg ved ikke, om jeg nogensinde kan tilgive mig selv. Det tynger min sjæl hver dag, at jeg har været med til at rykke folks liv fra hinanden.' 'Jeg er tynget af skam - og den gør det svært for mig at løfte mig selv. Den fratager mig evnen til at møde omverdenen og indgå i relationer og være noget for nogen.' * Amira Smajic har ikke siden 'Den sorte svane' givet interviews til radio, tv eller podcast. Hun har været skjult og gemt i mere end to år - alene med angsten, skammen og den offentlige fortælling om, hvem hun er. Og hun skjuler sig stadig. 'Jeg er blevet brændt så voldsomt, at jeg ser farer alle vegne.' * For mig er det her ikke en samtale, der frikender. Og ikke en samtale, der fælder. Det er derimod en personlig samtale om prisen for det hele. Om at gå fra at blive set som modig til at blive set som utroværdig. Om at leve med, at mange ikke tror på noget af det, man siger. Om at miste sin plads i verden. Om skyld, skam, ansvar og fortrydelse. Om at i ensomhed at forsøge at samle sig selv op efter to år i isolation, frygt og mistillid. Det er en samtale, der spørger: Kan man lytte til et menneskes følelser, selv om man ikke stoler på menneskets fortælling om fakta? * Selv siger Amira: 'Hvis man ikke stoler på, at jeg kan føle noget, så er der ikke plads til meget mere. Nu snakker vi jo om følelser og relationer - ikke om jura eller journalistisk dokumentation.' * Amira Smajic er i øvrigt aktuel med sin selvbiografi, som slet og ret bærer navnet 'Amira'. * Hør første del af min samtale med Amira i denne episode. Anden del kan høres i morgen i episode 184. * Danske Hjerter - som nu udkommer tre gange hver uge i tre forskellige formater - kan lyttes gratis over alt, hvor du hører dine andre podcasts. Jeg er helt afhængig af støtte til mit con-amore-projekt, så vil du bakke det op, kan du gøre det på min MobilePay på 21 22 23 64 Af hjertet tak - og tak for interessen for mit arbejde. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Season of Love'/Gamma Skies (Epidemic Sound Music License)

I går fyldte jeg 70 år. Det er et mærkeligt tal. Ikke fordi jeg føler mig som 70 indeni. Det tror jeg faktisk ikke, ret mange gør. Indeni er vi på en eller anden underlig måde stadig mange aldre på én gang. * Jeg kan stadig mærke drengen. Den unge mand. Faren. Journalisten. Den forelskede. Den bange. Den stædige. Den nysgerrige. Den, der stadig tror, at der er noget mere at forstå. De er der alle sammen endnu. Men kroppen, kalenderen og dåbsattesten har deres egen måde at tale på. Og de er ikke altid lige diplomatiske. * 70 år. Man siger tallet, og så står det der. Som en milepæl. Eller en mur. Eller måske bare som en bænk ved vejen, hvor man et øjeblik sætter sig, trækker vejret og ser sig tilbage. Jeg tror ikke, jeg har lyst til at kalde det alderdom. Ikke endnu. Men jeg har heller ikke lyst til at lade som om, det bare er et tal. For det er det ikke. * Alder er ikke bare et tal. Alder er erfaring. Alder er tab. Alder er taknemmelighed. Alder er mennesker, man ikke længere kan ringe til. Alder er døre, der lukkede. Men også døre, man aldrig havde set, hvis ikke man var nået hertil. Og måske er 70 også det sted i livet, hvor man for alvor begynder at forstå, at man ikke er udødelig. Ikke bare som en tanke. Ikke bare som noget, man godt ved oppe i hovedet. Men som noget, der begynder at sætte sig i kroppen. * Denne uges søndagsbrev handler om at blive 70 - og erkende, at tiden er kommet, hvor jeg er nødt til at vælge vælge fra. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Når Jeg Bli'r Gammel'/Gnags (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

På et gulnet, kornet foto, som ligger et sted på Fyn, sidder Henrik med sin søn Søren til sønnens konfirmation på Nyborgvej 93 i Kværndrup en søndag i maj 1983. Det er året, hvor der er folkeafstemning om EF's udvidelse, hvor VHS-afspillere begynder at komme ud i danske hjem, hvor det første AIDS-tilfælde registreres i Danmark, hvor den første Grøn Koncert arrangeres af Muskelsvindfonden. Og om en måned fylder Søren 14 år. * Festen i Kværndrup holdes i det træhus, som Sørens forældre har for vane at leje til familiefesterne - og det bliver så stillet op på familiens gårdsplads. Søren smiler over sin sorte butterfly foran det store ophængte dannebrogsflag, men der er ofte en anden historie bag de glansbilleder, som hænges op på væggen eller sættes ind i familiealbummet. Glansbilleder er ofte løgne forklædt som glimmer. Det er dette også. * Ved siden af den lille smilende dreng i den hvide skjorte sidder nemlig en egoistisk og ukærlig far, som kun tænker på sig selv, kører familien med hård hånd og altid er i en offerrolle, fordi han føler, alle er til besvær. Også - og måske især - hans egne børn og hans kone, som bliver syg. En far, som ikke engang hilser på sin egen mor og hans to brødre, når han møder dem på gaden i den lille landsby. En far, som har svært ved at rose og se sin søn, og som ikke evner at vise og give Søren den kærlighed, som skal modne ham og give ham selvtillid både som ung og senere i livet. * Tværtimod sætter han nærmest en ære i at give sin søn skyldfølelse. Søren kan aldrig gøre det godt nok. Han gør alt forkert, synes han far. Og om natten har drengen Søren mareridt, fordi han frygter at dø. * I dag er Søren ikke i tvivl om, at hans far var narcissist, og han har gennem livet lidt under under, at hans far igen og igen kom til at fylde alt for meget i hans liv på den negative måde. Det har kostet på selvværdet, ligesom det kostede, da Søren - som efter gymnasiet havde helt andre planer for sit liv - følte sig forpligtet og presset til at starte i og senere overtage sin fars firma. Søren driver i dag stadig i en alder af 56 år stadig Kværndrup Kedelservice. Men det var aldrig hans drøm. * Dette er også historien om en far, der lige siden, Søren var ung dreng, har truet med at begå selvmord. Henrik Hansen fra Kværndrup ender med at gøre alvor af sine trusler som 89-årig, fordi han ikke vil flytte fra den ejendom, der gennem hele hans liv har betydet alt for ham. Samme dag, som han skal flytte i en ældrebolig, skyder Sørens far sig i brystet med sit jagtgevær siddende i en plastik-havestol på den samme gårdsplads, hvor man fejrede Sørens konfirmation. På bordet i stuen ligger et afskedsbrev, hvor han med rystende bogstaver har skrevet: 'Undskyld men jeg kunne ikke flytte ..' * Hør min samtale med Søren Sønderlund fra Svendborg i denne episode af min podcast Danske Hjerter. En samtale om en far og en søn, om at blive fanget i tilværelsen, fordi man ikke tør sige fra, ikke har lært det, og om at reflektere over livet og de puslespilsbrikker, man fik med på rejsen, i en moden alder. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Father And Son'/Cat Stewens (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'The Colours of Autumn'/Isobelle Walton (Epidemic Sound Music License) * Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.

Ugens søndagsbrev i 'Danske Hjerter' handler om at miste sin mor. Ikke om mødre i almindelighed. Ikke om det perfekte mor-barn-forhold, som mange måske længes efter, men ikke alle fik. Ikke om den milde, varme, ukomplicerede kærlighed, som findes i nogle familier, og som andre må lede efter hele livet. * Jeg vil tale om det, der sker, når en søn - eller datter - mister sin mor. Også når forholdet var svært. Måske især når det var svært. * Min mor udåndede en aften i november 2009. Jeg tror, at hun baskede som en engel op på den sorte himmel, sagde hej til månen og blev til en stjerne. Det ved jeg jo ikke. Men sådan havde jeg brug for at se det. For når et menneske dør, især ens mor, har man brug for billeder, der kan bære det, for sproget selv er for småt. Man kan sige 'Hun døde', 'Hun udåndede' eller 'Hun sov ind'. Men ingen af de ord rummer det, der sker, når den kvinde, der bar én ind i verden, forlader den. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Fourth of July'/Sufjan Stevens (KODA-licens) 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

I dag går turen til Norge, hvor du skal møde Bo Vincentz - en 51-årig mand, som har kæmpet med misbrug hele sit liv. Det hele startede med hash og bajer hjemme på Vestsjælland, da Bo var 13, som 18-årig begyndte han at tage amfetamin, og tre år senere - da Bo var 21 - blev rygeheroinen en del af hans hverdag. Som 27-årig blev Bo sprøjtemisbruger, og sådan fortsatte hans liv i Helvede med løgne, benægtelser, tyverier og en tilværelse som narkoman fra dag til dag med heroin og kokain, indtil han tog stoffer for sidste gang i august 2012. Siden var Bo Vincentz clean i fem år - men i 2017 begyndte han at drikke, og han er i dag alkoholiker. * Han drikker i kortere eller længere perioder og holder sig så ædru - indtil han starter igen, fordi flasken lokker. Da jeg taler med Bo til denne episode er han tørlagt på dag 5. Lyt til en rystende og hudløst ærlig samtale med en dansk mand, som har været i behandling for sit misbrug fire gange, og som har været død 12 gange, inden han igen og igen blev genoplivet og vendte tilbage til et liv, som var ren overlevelse. ‘Det er ufatteligt, at jeg stadig er i live’, lyder det fra Bo, som har boet i Norge i 13 år. * Når han i dag ser tilbage på sit liv som stofmisbruger kan han se, at det var en flugt fra livet. ‘Jeg kunne ikke holde ud at være sammen med mine normale tanker, og mit følelsesliv blev afstumpet. Jeg ville bare væk - bare være i fred’, fortæller Bo Vincentz, som utroligt nok i mange af årene har haft og kunnet passe forskellige jobs. * I andre perioder er det dog også gået helt galt - som dengang i 2023, hvor Bo arvedede 1,5 millioner kroner efter sin mors død - seks måneder senere var alle pengene brugt på stoffer, og Bo sad tilbage med en gæld på 200.000 kroner. * I dag er sjællænderen flov over den både, han behandlede sine forældre på, tog han har stadig traumer både om natten og dagen over dengang, hvor han fortalte sin mor, at han ville begå selvmord og bagefter ikke besvarede hendes opkald i tre måneder. Men drømmen har 51-årige Bo stadig. Drømmen om, at han aldrig mere falder i. Og en drøm om en dag at få sit eget lille nedlagte landbrug og være selvforsynende med grøntsager, ænder, høns, gæs og grise - og i fritiden vil han fiske og gå på jagt. For det er aldrig for sent. Selv for en mand, som har været misbruger af stort set alt og erkender, at han har været allerbedst sit at køre sit liv i sænk. Men Bo ved godt, at det er sidste udkald ... * DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens. Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer. * Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. * Skulle du have lyst til at støtte Danske Hjerter, kan du gøre det på min MobilePay på 21.22.23.64 - og vil du medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'Forårsdag'/Anne Linnet (KODA-licens) 'Velkommen hjem'/Sissel (KODA-licens) 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Traveling Back'/Roots and Recognition 'Mirayne'/Martin Landh (Epidemic Sound Music License)

Det har været, og er stadig, en speciel sommer for mig. Der sker nogle ting i mit eget liv lige nu, som har fået mig til at tænke mere over tid, krop, alder og min egen forgængelighed. I snart 200 samtaler har jeg siddet over for eller talt med mennesker, der har fortalt om de store nedslag i deres liv til denne podcast. Om sorg og kærlighed. Om skyld og savn. Om børn, forældre, sygdom, død, svigt, håb - og om alt det, et menneskehjerte kan bære. * Jeg har været den, der spurgte. Den, der lyttede. Den, der prøvede at give plads. Men måske er det også lidt let altid kun at gemme sig bag spørgsmålene. Bag nysgerrigheden. Bag den professionelle rolle som interviewer og samtalepartner. Så efter alle de samtaler - og efter et liv, der selv pludselig begynder at stille nogle andre og uventede spørgsmål - ja, så har jeg fået lyst til indimellem også at tale lidt mere selv. * Ikke fordi Danske Hjerter nu skal handle om mig. Men fordi det personlige nogle gange kan åbne noget fælles. Jeg tror, at det personlige nogle gange kan åbne noget alment - en samtale, en tankerække. * Så 'Søndagsbrevet' bliver et lille rum ved siden af de lange samtaler. Et sted til tanker om livet, alderen, døden, kærligheden, det vi mister, det vi lærer. Og alt det, vi måske skal nå at sige, mens tid er. Det bliver kort. Det bliver personligt. Og forhåbentlig genkendeligt. * For måske er det sådan med hjerter: De er vores egne. Men det, de bærer, er ofte noget, andre også kender. Så nu prøver jeg ved siden af de lange samtaler at lave nogle korte søndagsbreve, hvor jeg selv deler tanker om livet, alderen, døden, kærligheden og alt det, vi ikke altid får sagt. * Du vil fremover kunne lytte til et nyt søndagsbrev fra Danske Hjerter' hver søndag morgen. Og det første kommer her. På den sidste søndag i juli 2026. * De lange samtaler i podcasten fortsætter naturligvis hver fredag. * Tak fordi du lytter til 'Danske Hjerter', som kører på sin tredje sæson. Det sætter jeg utroligt stor pris på. Hvis du ikke allerede abonnerer på podcasten, så gør det, så du sikrer dig, at du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op flere gange om ugen. 'Danske Hjerter' er ikke gemt bag en betalingsmur, og den kan høres gratis over alt, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Jeg har til stadighed store udgifter til hosting, musikrettigheder, teknik og transport, så har du lyst til at støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, gør du det lettest på min MobilePay på 21 22 23 64 Ethvert beløb - uanset størrelsen - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Du kan også støtte mit arbejde her: https://buymeacoffee.com/booestlund Enhver donation - stor som lille - vil blive modtaget med stor taknemmelighed. * Af hjertet tak for dig - du gør en kæmpestor forskel for denne podcast. * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Follow Me Pt. 2'/Jonathan Mollberg (Epidemic Sound Music License)

Hun valgte allerede som 23-årig som led i sin spirituelle rejse at ændre navn til Mahasiah. Det betyder 'Den der bringer fred og kærlighed', og sådan har den 62-årige kvinde fra Esrum også tænkt sig at fortsætte sin tilværelse. Jeg møder Mahasiah - som er halvt spansk - for enden af en markvej i Esrum på Nordsjælland, hvor hun fortæller om dengang, hun var en 'superwoman', som slet ikke var i stand til at tage imod kærlighed, endsige vidste, hvad kærlighed og omsorg var for hende selv. * Mahasiah opdrog fire børn stort set alene, mens hun tog en universitetsuddannelse, og i dag kan hun se, at hun var en godtroende marionetdukke for en utro 'skurk' - som hun selv kalder børnenes far - som efterlod hende med en milliongæld og 26 år som insolvent. Da parret gik fra hinanden, var børnene mellem ét og 11 år gamle, og da faderen til børnene døde halvandet år efter bruddet, fandt Mahasiah ud af, at var far far til mindst syv andre børn, som han aldrig havde fortalt om. * Lyt i denne episode til en spændende samtale om at overleve og endelig finde sig selv i en høj alder, om tilgivelse og om Mahasiahs egen opvækst i Spanien, hvor hendes mor ønskede og fik en seperation i 1974, da faderen sprang ud som transvestit. Men allermest handler denne samtale om at finde gaverne i orkanens øje og diamanterne i smerten, om at finde sin indre ro, om at leve rigt uden penge - og endelig i en høj alder at få et godt forhold til sin mor efter et liv med mange år uden kontakt. * Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund. Gennem mine 50 år som journalist har jeg rejst verden rundt og skrevet titusindvis af artikler - og siden årtusindskiftet har jeg udgivet mere end 30 bøger i eget navn og været ghostwriter på mange andre. Fælles for alt mit arbejde har været, at det altid har handlet om menneskers skæbner, oplevelser, tanker, følelser og drømme, for jeg er overbevist, at vi er her på jorden for at dele vores fortællinger med hinanden. Til spejling, pejling og inspiration. Både de positive og de svære historier – for på dén måde kan vi hver især hjælpe hinanden med at navigere gennem livet. * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op. Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk. Og måske også give podcasten en anmeldelse. * Jeg har valgt at gøre podcasten tilgængelig for alle, så den ikke ligger gemt bag en betalingsmur, og mit arbejde med den er frivilligt og ulønnet og skal ses som mit lille bidrag til en verden, hvor vi deler med hinanden og forstår hinanden bedre. Skulle du have lyst til at støtte projektet kan du gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 1000 tak. * Har DU en fortælling, så send en mail til adressen kontakt@danskehjerter.dk * Vært og producer: Bo Østlund Musik: 'Hymn for Piano'/Victor Lundberg 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders 'Traveling Back'/Roots and Recognition (Epidemic Sound Music License)

Det var den 3. juli 2024. Og den onsdag morgen vågnede Nana som altid tidligt. Hun kunne høre, at Andreas’ computer kørte, men det gjorde den jo næsten altid, for han faldt ofte i søvn til en film eller musik. Nana lå lidt og kiggede ud i sommeren fra sit vindue, inden hun gik ind for at slukke den, stryge sin søn over håret og sikre sig, at dynen lå over ham. Som da han var lille. * Da hun åbnede døren, så hun Andreas hænge ud fra kontorstolen. Hans ene hånd var tegnet op af bittesmå blodårer, som grene på et træ. De var helt sorte. Nana Wad stod pludselig i den situation, hun frygtede allermest. * Det var ikke første gang, hun fandt sit ældste barn livløs og blå i huden efter en overdosis på hans værelse. Men denne onsdag skulle blive den sidste, for selv om Nana skreg og græd og tryglede redderne om at redde sin søn, var det for sent. Og det vidste hun også godt selv alt for godt inderst inde. Alt var for sent. Hendes elskede søn døde, mens hun lå og sov i sit soveværelse få meter fra ham. * Andreas Nellemann Bom - kendt som musiker under navnet Lil Mazda - blev 21 år gammel. Han døde af en overdosis opioider og benzodiazepiner - de ulovlige piller, som han allerede begyndte at tage som 14-årig, og som han i flere år havde forsøgt at blive uafhængig af. Det plager her to år efter Andres' død stadig Nana Wad, at hun ikke kunne redde sin søn. 'Min skyldfølelse er enorm. Det er en daglig og natlig forbandelse. Intet er mere grusomt end at miste et barn. Sorgen og smerten forsvinder aldrig’, fortæller hun. * 'I juni 2024 var Andreas ellers i bedring. Jeg ved ikke hvorfor, men åh, hvor var jeg lettet. Jeg håbede, at nu var de værste mareridt måske overstået, så jeg turde heller ikke helt jinxe det. Han kom ind i mit soveværelse en morgen og sagde roligt og med klare øjne, at han gerne ville til Bornholm på et tre måneder langt behandlingsophold. Han ville søge ind på Københavns Erhvervsakademi, og han ville gerne være sikker på, han var ude af pillerne, og vidste at det krævede behandling. Men Andreas nåede hverken Bornholm eller Københavns Erhvervsakademi. Han døde få uger senere.' * Hør min halvanden time lange samtale med 53-årige Nana Wad - foretaget i denne uge - i denne nye episode af podcasten 'Danske Hjerter'. * Tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at opioidpiller i stigende grad bliver brugt og misbrugt af unge danskere. Opioider har nu overhalet kokain og er dermed det næstmest populære rusmiddel blandt unge på mellem 15 og 19 år. Længe har man talt om, at USA befinder sig i en opioidkrise, som hvert år koster mange tusind menneskeliv. Men også her i Danmark er misbrug af opioider blevet langt mere udbredt. * Check de hidtidige næsten 200 episoder af Danske Hjerter ud, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på 21222364 Uden din støtte kan denne podcast - som ikke ligger gemt bag en betalingsmur - ikke fortsætte med at udkomme. Vi gør det her sammen. Dig og mig. Af hjertet tak. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Følsom'/Lil Mazda 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License)

42 år fik de sammen. Lars Peter og Karin. Indtil hun døde på et hospice i Svendborg nytårsaftensdag 2024. Og bagefter kom tomheden. Og tankerne. * Havde Lars Peter overhovedet lyst til at leve videre alene? Var der mere til ham i dette liv uden hans elskede hustru, som han havde delt alt med, siden han mødte Karin som 19-årig? Skulle han bare opgive? Kaste håndklædet i ringen? Eller skulle han forsøge at samle puslespilsbrikkerne til resten af sin tilværelse liv gennem en vandring i sorgens land? Lars Peter Nielsen valgte det sidste. * En tidlig morgen for 17 dage siden begyndte Lars Peter sin vandretur fra hjemmet i Odense til Nidarosdomen i Trondheim - Norges vigtigste kirke. For 10 år siden sad han og Karin uden for katedralen og iagttog de vandrere, der ankom. Nu er Lars Peter selv pilgrimsvandrer - på en vandring fra parrets hjem i Odense i ensomhed og stilhed. * En vandring, hvor han ønskede at have noget med sig, der forbinder ham med det, som han sørger over, og noget der minder ham om, at der er et før og et efter et stort tab i livet. Men hvordan tager man på en symbolsk måde sin afdøde hustru med sig? Lars Peter har læst om mennesker, der har taget deres afdøde med sig i form af den afdødes aske i en urne, og så har drysset den ud et særligt sted på vejen. Det er for konkret for ham. * Han fandt det mest farvestrålende og udtryksfulde af de tørklæder, som han ikke har nænnet at skille sig af med og lagde det klar sammen med hatten – og så naturligvis hans vandrestok af birketræ, som han skulle have med hele vejen. Da han begav sig afsted, var der imidlertid hedebølge over Danmark, og han besluttede derfor at binde tørklædet omkring hatten afsluttende med en sløjfe bagtil. Det resulterede i, at enderne af tørklædet hang bagtil og kildede ham i nakken, da han begyndte at gå. * Det var en mærkelig fornemmelse. For første gang i halvandet år oplevede han, at Karin var nærværende i hans liv og nussede og aede ham i nakken på sin helt egen måde. Det var, som om, at hun var med ham og ville sige til ham: 'Gå du blot. Jeg skal nok være med dig hele vejen …’ * Lars Peter Nielsen er nu vandret gennem Danmark, er sejlet fra København til Oslo og har vandret videre en uge i Norge. Og i går ankom han til Lillehammer. Han er nu halvvejs - har gået 400 kilometer - endnu 400 venter. * Dagene er fyldt med masser af smukke indtryk fra den norske natur og den norske kultur. Samtidig er den fyldt af tanker, af minder, af historier, af savn og af længsel. Og Lars Peter går videre mod sit mål. For at finde svar - for at ære sin Karin. Og måske finde hende siddende på en bænk uden for katedralen. Selv ikke den kendsgerning, at hans mor døde for to dage siden, får ham til at vende om. * 'Hver dag sætter jeg min hat på hovedet og mærker, at jeg ikke er alene. Der er én, der stille kilder mig i nakken, smyger sig om mig og nusser mig på sin egen nye måde og giver mig mod på at tage endnu et skridt i sorgens land på vej mod Nidaroskatedralen.' * Her er min halvanden time lange samtale med Lars Peter, mens han sidder ved bredden af søen Mjøsa 15 kilometer fra Lillehammer. En stærk, rørende og hudløst ærlig samtale om at miste, om sorg, om kærlighed - og om at lede efter en ny identitet. * Check de hidtidige næsten 200 episoder af Danske Hjerter ud, hvor du lytter til dine andre podcasts. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på 21222364 Uden din støtte kan denne podcast - som ikke ligger gemt bag en betalingsmur - ikke fortsætte med at udkomme. Vi gør det her sammen. Dig og mig. Af hjertet tak. * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Regnvejrsdag i november'/Pia Raug 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License) * Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så kontakt Livsliniens telefonrådgivning på 70 201 201.

En septemberdag kørte 22-årige Søren ud i skoven, satte støvsugerslangen til udstødningen på sin gamle bil og førte den ind gennem vinduet, hvorefter han satte sig ind på bilens bagsæde med sin dyne og hovedpude, et bilmagasin og en cola samt billeder af sin oldemor og sin kæreste. Og ventede på at sove ind i døden. I denne episode møder jeg hans mor Dorte Prang, som fortæller, hvordan det var at miste sin søn - og hvordan hans selvmord har forandret hendes liv totalt. * Fem år efter Sørens død blev Dorte skilt, og efter 37 år som bankrådgiver og en karriere i den finansielle sektor startede den nu 65-årige kvinde en stor personlig selvudviklingsrejse. I dag arbejder Dorte Prang som spirituel rådgiver og beskæftiger sig med så forskellige ting som clairvoyance, afdødekontakt, healing og hypnoterapi. 'Og jeg er i daglig kontakt med Søren', fastslår hun i vores samtale. * På bnæste rredag - den10. juli 2026. kan du høre en helt ny samtale, som handler om endnu et emne, som vi alle kan relatere til. * Husk at abonnere på Danske Hjerter, så du får besked, når der lægges nye episoder op - og del også meget gerne podcasten i hele dit netværk, så den kan fortsætte med at vokse. Og har du endnu ikke hørt alle samtalerne - der er flere døgns podcast at kaste sig over - så lyt til det store bagkatalog, som allerede findes. * I podcasten DANSKE HJERTER har jeg samtaler med helt tilfældige mennesker, som jeg møder, om de store, vigtige nedslag i deres tilværelse. Det er hudløst ærlige beretninger fra mænd, kvinder, unge og gamle om den tilværelse, som vi alle deler på godt og ondt. * Vært på DANSKE HJERTER er journalist og forfatter Bo Østlund. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille til min MobilePay på 21.22.23.64 Uden din støtte kan denne podcast - som ikke ligger gemt bag en betalingsmur - ikke fortsætte med at udkomme. Vi gør det her sammen. Du og jeg. Du kan også støtte mit arbejde på dette link. www.buymeacoffee.com/booestlund Af hjertet tak. * Skulle du have lyst til at sponsere podcasten, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk Samme mailadresse kan benyttes, hvis du selv har brug for hjælp til enten at få skrevet en bog, udarbejdet en brochure, lavet en podcast eller noget helt fjerde, hvor mine 50 års erfaring som journalist og forfatter kan komme i spil. * Læs mere om mig her: www.words-on-wheels.com * Vært: Bo Østlund Musik: 'This Is My Life'/Gasolin' (KODA-licens) 'What A Wonderful World'/Louis Armstrong (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'New Endings'/Maria Skonare Karlsson (Epidemic Sound Music License)

De kalder hende for Signe Solstråle For det er lige, hvad hun er. Men den lille skønne pige på tre et halvt fra Ringsted har også givet hendes forældre et helt andet liv, end de troede, at de skulle få, da Hannah Søhøf gik og glædede sig til at føde parrets andet barn. * Signe kom ganske vist til verden inden for termin ved en helt almindelig fødsel, men da Hannah fik hende op på sit bryst, trak hun ikke vejret, og hun var helt grå i hovedet. Jordmoderen fik dog frotteret liv i den lille pige og alle åndede lettet op, og selv om Signes hud var plettet med små underliggende blødninger, blev familien sendt hjem seks timer efter fødslen med beskeden om, at deres datter var sund og rask. * Men Signes adfærd viste sig hurtigt at være anderledes - og efter en hård kamp med sundhedssystemet var det faktisk forældrene selv, som Googlede sig selv frem til, at Signe måske led af Cytomegalovirus - også kaldet CMV. CMV er en meget almindelig virusinfektion, der dog kan være ganske farlig for et foster, hvis en gravid kvinde bliver smittet. Det passede nemlig godt med Signes forløb og Signes symptomer ved fødslen - og det var lige nøjagtig, hvad Signe fejlede. Signes hjernebark var misdannet. Der fødes hvert år omkring 10 børn i Danmark med svær CMV-sygdom. * Børn, der har været udsat for CMV smitte i fostertilstanden, men som er født uden symptomer, er i risiko for senere at udvikle problemer. Det drejer sig om tiltagende psykomotoriske problemer, høretab og synsproblemer i løbet af de første leveår. I dag - tre et halvt år efter fødslen - har Signe udviklet epilepsi, hun har cerebral parese, hun har nedsat syn, og hun er døv på det ene øre. Hun risikerer at blive helt døv. Signe kan ikke gå, hun har ikke noget sprog og den gennemsnitlige levealder er også væsentlige mindre for personer født med den lidelse, som Signe har. * I denne ærlige samtale fortæller Signes 28-årige mor Hannah om kampen med systemet, men endnu mere om, hvordan det påvirker en familie at få et handicappet barn. Det er for eksempel svært, hvis man som par tackler sorgen helt forskelligt, og Signe og hendes mand har været tæt på at gå fra hinanden flere gange i forløbet. * Hannah - der er uddannet sygeplejerske - men nu passer sin datter hjemme på fuld tid - erkender i samtalen ærligt, hvordan hun selv ar kæmpet med sine tanker og følelser. ‘Jeg har været bitter og vred over det. Hvorfor skulle det lige være os? Jeg kan også stadig have svært ved, når nogle bliver gravide og venter deres andet barn. Hvorfor må DE få en søskende som kan alt det som jeg ønskede, at hun skulle kunne for sin storesøsters Milles skyld? Det første stykke tid havde jeg det også svært at være sammen med andre mennesker, for jeg kunne ikke holde ud at høre om deres problemer. Jeg kom lige fra en MR-skanning af min hjerneskadede datter, og de snakkede om, at deres barn ikke sov om natten.’ * Vores samtale handler også om en mors uendelig store kærlighed til sine dejlige døtre Signe og Mille - og om at leve og være i nuet. ‘Selv om jeg sørger over det liv, som vi ikke fik, så elsker jeg stadig det liv, som vi HAR fået. Signe skulle ikke være anderledes. Hun er præcis, som hun skal være, og vi er virkelig meget lykkelige allesammen. Det troede jeg aldrig, at vi skulle blive, men der er en kæmpe gave i at indse, at livet også er noget andet end det, som man havde regnet med, og at man også kan blive glad med andre vilkår.’ ‘Der sker heldigvis konstant forbedringer, og den største drøm er lige nu, at hun kan lære at tale. Det ville være vidunderligt at høre Signe sige ‘mor’ en dag.’ * Vært: Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte 'This Is My Life'/Gasolin' 'Rainbow Connection'/Sarah McLachlan KODA-licens

Jeg står i frugt og grøntafdelingen i Qvickly i Helsinge, da jeg møder Torben, som inviterer mig hjem til en snak på sit husmandssted - og vi aftaler at tage udgangspunkt i hans opvækst på en stor gård på landet i 1960'erne. Men hurtigt kommer vores samtale til at handle om det største, sværeste og vigtigste vendepunkt i Torbens og hans families liv. Nemlig den dag, hvor hans elskede lillesøster Lisbeth druknede i svømmehallen på Stevns. * I samtalen kommer vi også ind på, hvordan det er at være en årgang 1957, og om hvordan tanker om en værdig død trænger sig på. Torben ønsker nemlig ikke at ende som sin far, som var dement de sidste fem år af sit liv, inden han døde i 2023. 'Jeg mistede min far to gange, og dén oplevelse har sat sit i mit sind. Mine børn skal ikke gennem det samme og opleve mig som en grøntsag', siger Torben. Men hvordan sikrer man, at det ikke sker? * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op. Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i hele dit netværk. Og måske også give podcasten en anmeldelse. Følg også min rejse og mine menneskemøder rundt omkring i Danmark på Facebook-siden 'Danske Hjerter'. * Jeg har valgt at gøre podcasten tilgængelig for alle, så den ikke ligger gemt bag en betalingsmur, og mit arbejde med den er frivilligt og ulønnet og skal ses som mit lille bidrag til en verden, hvor vi hjælper og støtter hinanden og forstår hinanden bedre. Skulle du have lyst til at støtte projektet - i første mine udgifter til at denne podcast kan lægges op til gratis aflytning og til min benzin - så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, til min MobilePay på 21.22.23.64. Du kan også støtte mit arbejde her: www.buymeacoffee.com/booestlund 1000 tak. * Har du selv lyst til at medvirke, og har du en fortælling, som du tror kan inspirere andre, så send en mail til adressen kontakt@danskehjerter.dk * Vært og producer: Bo Østlund Musik: 'lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders, 'Danro'/Sugai (Epidemic Sound Music License)

I dag mødte jeg på rastepladsen ved stranden i Dronningmølle en kvinde, som har besejret en barndom fyldt med spøgelser, angst, savn og ensomhed - og hun er i dag en succesrig influencer med næsten 40.000 følgere. Men fortiden vil altid være en del af Sine Parez - datter af en far, som var stofmisbruger og solgte hash, og også kom i fængsel for det, og en dybt alkoholisk og psykisk syg mor, som ofte var indlagt på psykiatrisk afdeling. Forældrene blev skilt, da Sine var bare halvandet år gammel - og efter skilsmissen var moderen i forhold med to mænd som begge bankede og ydmygede hende. * Da Sine var 10 år, sad hun ofte om natten efterladt alene hjemme i huset og kiggede ud i mørket og ventede på, at hendes mor og kæresten kom hjem fra stamværtshuset. Og når de endelig dukkede op, var de ofte uvenner, og det endte med højlydt vold eller sex, mens Sine gemte sig under dynen. Som 12-årig fik Sine nok og gik selv på kommunen og bad om at blive fjernet fra sin mor, og året efter kom hun på institution, hvor hun opholdt sig, til hun var næsten 18 år. * Det er nu 13 år siden, at Sine brød kontakten med sin far, som hun først ønsker at møde igen til hans begravelse - og hun brød også kontakten med sin mor et år, før moderen døde af druk i 2001. Men hvordan påvirker et så massivt omsorgssvigt et barn og ungt menneske? Hvordan er det her 40-50 år senere stadig at kunne huske lyden af knytnæveslag, af råb, af skrig? Hvordan finder man som voksen sin egen vej - og troen på, at man er god nok? Også god nok til at være i en relation og et forhold. Sine - født i 1972 - er stadig i færd med at samme brikkerne til sit livs puslespil. Det er en livslang hjemmeopgave. * Vært på DANSKE HJERTER er Bo Østlund. Gennem mine 50 år som journalist har jeg rejst verden rundt og skrevet titusindvis af artikler - og siden årtusindskiftet har jeg udgivet mere end 30 bøger i eget navn og været ghostwriter på mange andre. Fælles for alt mit arbejde har været, at det altid har handlet om menneskers skæbner, oplevelser, tanker, følelser og drømme, for jeg er overbevist, at vi er her på jorden for at dele vores fortællinger med hinanden. Til spejling, pejling og inspiration. Både de positive og de svære historier – for på dén måde kan vi hver især hjælpe hinanden med at navigere gennem livet. * I denne podcast, som jeg har givet navnet DANSKE HJERTER, starter jeg min lille autocamper og kører Danmark tynd for at tale med helt tilfældige mennesker, som jeg møder på min vej. Og hver uge vil du kunne høre nye hudløst ærlige, intense og overraskende samtaler om dét, som vi allesammen deler: Livet. Vi har alle nogle vigtige skilleveje og sekunder i vores liv - øjeblikke som kom til at definere, hvem vi var. Som forandrede det og stadig gør det. * Jeg håber, at du vil abonnere på DANSKE HJERTER, som kan høres gratis over alt, hvor du plejer at lytte til dine podcast. Så er du sikker på at få besked hver gang, der lægges nye menneskemøder op. Jeg håber også, at du vil dele DANSKE HJERTER i dit netværk. Og måske også give podcasten en anmeldelse. * Skulle du have lyst til at støtte og hjælpe med mine udgifter til dette con amore-projekt uden sponsorer eller betalingsmure, så vil jeg blive meget taknemmelig, hvis du vil gøre det med en donation, stor som lille, til min MobilePay på 21.22.23.64 1000 tak. * Vil du fortælle DIN historie, så skriv til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight og Wonders (Epidemic Sound Music License)

Der er nogle fortællinger, som brænder sig ind i min sjæl - og hvor jeg har svært ved at fatte omfanget af ondskaben. Dette er en en af dem. * Vibeke var bare ni år, da hendes far for første gang forgreb sig på hende på familiens sommerferie. Han voldtog hende første gang, da hun var 12 år - og overgrebene fortsatte, lige indtil hun som 20-årig løb, løb, og løb væk fra sit liv i Helvede. Efter måske mere end 1000 overgreb gennem 11 år. Og alt tyder på, at Vibeke allerede som toårig også var udsat for et seksuelt overgreb fra sin onkel. * Centrum for dette mareridt på jord var Vangede - en bydel i Storkøbenhavn beliggende i den nordvestlige del af Gentofte Kommune - og mest kendt for Dan Turèlls bog 'Vangede Billeder'. Forfatterens kærlighed til sin hjemby udkom i 1975. Men i 1975 var Vangede alt andet end end kærlighed for fire små børn, som alle blev udsat for overgreb og fik tørre tæv, inde de var især flygtede hjemmefra og gik i skjul for deres far. To piger og to drenge. Vibeke var den ældste af fire søskende. Og det var hende, som det gik mest ud over. * Vibekes første minde fra dette liv er, hvor hun som seksårig bliver tævet af sin far med knytnæver i ansigtet. Og hun tager os i denne samtale af Danske Hjerter med tilbage til børneværelset med de to røde køjesenge og den flossede Daffy-plakat på væggen. Det børneværelse, hvor hendes lillebror Michael allerede den 3. januar 1978 efter endnu en frygtelig jul og nytår sit testamente med sirlige bogstaver på linieret papir og testamenterede alle sine ting væk: Fiskegrejerne, sengen, pengene, sparebøssen, karabinhagen, Legoæsken, cyklen, racerbanen, frimærkerne og den store røde brandbil. En dreng på ni år gjorde sig klar til at dø. * Du kunne høre Vibekes lillebror Michael fortælle sin historie om at vokse op i et barndomshjem med vold og overgreb i barndomshjemmet i Vangede i den seneste episode af Danske Hjerter. * I denne halvanden time lange samtale kan du høre den nu 59-årige Vibeke Hoff Holstrup fortælle. Det er en historie, som både er svær at lytte til og udgive - men den er vigtig, fordi den åbner døren til en verden, som vi normalt ikke får lov at opleve. Og det er ikke en verden, som ikke kun foregik dengang i Dan Turèlls elskede Vangede. Det sker i dag. Nye undersøgelser viser, at næsten hvert fjerde danske barn har oplevet psykisk vold, og 1,5 procent af danske børn og unge har oplevet seksuelle overgreb fra familiemedlemmer. * Det lykkedes Vibeke at flygte fra sin far den 8. august 1986 - få uger efter hendes 20-års fødselsdag. * Jeg har stadig brug for din hjælp, hvis DANSKE HJERTER skal fortsætte med at udkomme her i 2026. Jeg håber derfor, at du har lyst til at give en kærlig og livsvigtig hånd ved at donere et beløb på min MobilePay på nummeret 21.22.23.64 * Har DU en historie, som du gerne vil dele, eller har du lyst til at være partner/sponsor for denne podcast, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte 'This Is My Life'/Kim Larsen (KODA-licens) 'Yvette'/Jason Isbell (KODA-licens) 'Restless Ones'/Sully Bright (Epidemic Sound Music License)

Han voksede op i et helvede på jord sammen med sine tre søskende i Vangede, hvor de fire børn kæmpede sig gennem deres barndom. Dag for dag. Time for time. Ingen af dem vidste, hvornår næste seksuelle overgreb ville finde sted - eller hvornår de igen fik tæsk af deres far. * Og tre dage inde i januar 1978 sad den niårige dreng og skrev sit eget testamente på en linieret blok med sirlig håndskrift. Det havde været endnu en frygtelig jul og nytår, så drengen havde valgt at tage konsekvensen. Han vidste ikke, om han overlevede. ‘Alle mine fiskegrejer skal Kim have’, skrev han og underskrev sit ønske for at sikre sig, at det blev overholdt. Med sit fulde navn. 'Michael H. Hansen' * Og sådan fortsatte han. 'Alle mine penge skal Vibeke og Pia have.' 'Min seng skal mor have.' 'Min sparebøsse skal Nicolaj have.' 'Min karabinhage skal farfar have.' 'Farmor skal have min Legoæske.' 'Sofus skal have min cykel.' 'Rolf skal have mit værktøj.' 'Birthe skal have racerbanen.' 'Bedste og bedstefar skal have alle mine billeder.' 'Brian og Bettina skal have min store brandbil.' Han nummererede siderne, og uddelingen af niårige Michaels jordiske gods sluttede på siden 3: 'Stinna og Erik skal have alle frimærker.' * 38 år senere levede den lille dreng endnu. Og så alligevel ikke. Han ville i hvertfald gerne dø. * For 10 år siden - en junidag i 2016 I hans barndomsby Vangede, som han aldrig er kommet væk fra - overfaldt Michael på sin datters fødselsdag en anden mand fra det lokale bænkmiljø med to samuraisværd. Han stak ham blandt andet i hilsen. Den dag sad Michael klokken 13.50 om eftermiddagen i det skarpe sollys på den grønne bænk midt i byen og ventede på, at politiet skulle dukke op - og han håbede, at de ville gøre en ende på hans dybe smerte og skyde ham. * For livet havde været hårdt ved drengen i den røde køjeseng. Stoffer, misbrug, brudte forhold og tre børn, han ikke ser og savner vildt. Og to mislykkede selvmordsforsøg. Nu orkede han ikke mere. * Men skæbnen ville, at livet atter vendte sig til det bedre - netop dén dag i Vangede nord for København. Og det skyldes ikke mindst, at en ung kvindelig betjent bøjede sig ned over ham og trøstede ham, mens han lå med håndjern på armene bag på ryggen og græd. ‘Vi er her for at hjælpe dig’, sagde hun. Dén omsorg fra betjenten dén torsdag, hvor Michael ville dø, blev vendepunktet og det første spæde skridt tilbage til et godt liv. * For Michael fik sin dom og tog sin straf - og for nylig tog hans liv endnu en drejning, da han modtog en belønning fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod, efter at han ved en snarrådig indsats var med til at sikre, at hans ni naboer kom sikkert ud af en brændende bygning i oktober 2024. * 'Så nu har jeg både forsøgt at tage en anden persons liv og reddet andres liv. Det betyder meget for mig. Værdien ligger ikke i hverken kors og bånd og stjerner, men i den forskel, som vi alle har mulighed for at gøre hver dag. Vi er ikke dem som vi var i går, men vi er, hvad vi gør i dag og i morgen’, lyder det fra Michael Hoff Hansen. * Du kan støtte mit arbejde på MobilePay 21.22.23.64 eller her: https://buymeacoffee.com/booestlund Ugens vinder af en unik Danske Hjerter-kop er: Susanne Marie Høgdahl Thomsen * Vært: Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'This Is My Life'/Gasolin (KODA-licens) 'I Aften'/Sebastian (KODA-licens) 'Feathers in the Wind'/Sight of Wonders 'Crestmont'/Boone River (Epidemic Sound Music License)

Torsdag aften den 22. november 1984 sagde Kirsten farvel til sin yngste søn Michel på 10, før hun skulle tage nattoget klokken 22.30 fra Aalborg til København, hvor hun skulle besøge en veninde. De bad aftenbøn sammen, inden hun kyssede ham farvel - men Michel kunne mærke, at noget ville gå galt. Og det gjorde det. * Samme aften blev den 41-årige lærer Kirsten Færch Thorup - fraskilt mor til fem børn - myrdet på brutal vis med mange knivstik på dametoilettet på Aalborg Banegård. Efter seks falske tilståelser fra nordjyske mænd blev drabet først opklaret 13 år senere - i 1997 - da et 34-årigt postbud uden kriminel fortid meldte sig selv. Den 34-årige havde haft dårlig samvittighed siden drabet, og han endte med at gå med sin nye kæreste og hendes far på politigården for at tilstå. Den 25. september 1998 blev det aalborgensiske postbud idømt otte års fængsel for banegårdsdrabet. Der skulle således gå 14 år, før der blev sat endeligt punktum i sagen. * I dagens episode af serien ‘Vinduet til verden’ taler jeg med Kirstens søn Michel, som fortæller, hvordan drabet på hans mor kom til at påvirke hans liv - men det er også en samtale om kærlighed, spiritualitet, tro, værdier, overlevelse, livsvalg - og om meningen med livet. Og det er en samtale om at lære at miste. Michel fortæller blandt andet om den krise, som han blev ramt af som 19-årig, hvor han var tæt på at begå selvmord. I dag er Michel 51 år gammel, og han har de seneste 15 år boet og undervist i Kina. Men nu vil han atter hjem til Danmark. * Jeg vil blive meget glad, hvis du vil dele Danske Hjerter i hele dit netværk, så mange nye får øje på podcasten, som nu består af hele 72 episoder. Så fortæl din familie, dine venner, dine naboer og dine eventuelle kolleger om Danske Hjerter - og jeg vil endelig også være glad, hvis du vil abonnere på Danske Hjerter, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. Det er helt gratis. * Jeg håber, at du vil medvirke til, at Danske Hjerter kan fortsætte. Helt gratis og ikke gemt bag betalingsmure. Nyder du podcasten, så vil jeg sætte fantastisk stor pris på, om du vil støtte mit con amore-kærlighedsprojekt, som er mit lille bidrag til en verden, hvor vi forstår hinanden bedre. * Du støtter lettest på på mobilePay på dette nummer: 21.22.23.64 Du kan også støtte på denne adresse: https://buymeacoffee.com/booestlund * Har du lyst til at medvirke i Danske Hjerter, eller at være partner/sponsor på podcasten, så send en mail til mig til denne adresse: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund * Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte (KODA-licens) 'Det Er I Dag Et Vejr'/Kim Larsen (KODA-licens) 'The Golden Feast'/Chuantong Orchestra (KODA-licens) 'Traveling Back'/Roots and Recognition 'On a Boat to China'/Sight of Wonders (Epidemic Sound Music License) 'Blackbird'/The Beatles (KODA-licens)

Jeannie voksede op i Kongens Lyngby ved København - og i 1993 flyttede hun til New York. Egentlig var den dengang 27-årige danske kvinde bare ude på eventyr - og hun havde aldrig drømt om at forlade Danmark. Men 33 år senere bor hun stadig i et land, som har forandret sig meget. Og to ægteskaber, to skilsmisser, to eksmænd og to sønner senere sidder 60-årige Jeannie Parker i smukke Hudson Valley 60 kilometer nord for New York og funderer over, hvad hun laver i USA. * Historien om Jeannies liv er blandt meget andet fortællingen om hendes første ægtemand, som gjorde en anden kvinde gravid, og om hvordan hun på dramatisk vis konfronterede ham med det foran alle hans kolleger på hans arbejdsplads. Og det er beretningen om dén morgen i september 2001, da en højgravid Jeannie kyssede sin anden ægtemand farvel, da de skiltes på Grand Central Terminal, for at han kunne tage ned til området ved World Trade Center, mens hun selv skulle til undersøgelse hos lægen. Få minutter senere brød Helvede løs. Og hverken New York eller Jeannie blev nogensinde sig selv igen. * DANSKE HJERTER er gratis at lytte til og er ikke gemt bag betalingsmure, men skal jeg kunne fortsætte mit arbejde, er det vigtigt, at lytterne hjælper mig med at udbrede budskabet om dens eksistens. Så del podcasten i hele dit netværk - med din familie, dine, venner, dine kolleger og dine naboer. * Husk endelig også at abonnere på DANSKE HJERTER på Spotify, Apple eller hvor du hører den, så du automatisk får besked, når der lægges nye episoder op. * DANSKE HJERTER kan ikke udkomme uden crowdfunding, så jeg håber, at du vil støtte mit arbejde på min MobilePay på nummeret 21 22 23 64. * Skulle du have lyst til at sponsere DANSKE HJERTER, eller måske medvirke med DIN livshistorie, så send en mail til: kontakt@danskehjerter.dk * Vært: Bo Østlund Musik: 'Lyse Nætter'/Alberte Winding (KODA-licens) 'Danmark nu blunder den lyse nat'/Søs Fenger (KODA-licens) 'New York, New York'/Frank Sinatra (KODA-licens) 'Traveling Back'/Roots and Recognition 'New York Love'/Francis Wells (Epidemic Sound Music License) 'Lun Luft Over Danmark'/Allan Olsen (KODA-licens)