Altinget Ajour
Altinget
På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi dig to gange om ugen baggrund, perspektiv og sammenhæng for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
På Altinget er vi eksperter i politik, og derfor giver vi dig to gange om ugen baggrund, perspektiv og sammenhæng for de vigtigste politiske historier i Danmark og EU. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fra uegnet skoleelev til magtfuld fagforeningsboss
Episoder
I 9. klasse fik Morten Skov Christiansen at vide, at han ikke var egnet. I dag står han i spidsen af 1,3 millioner lønmodtagere og skal torsdag genvælges som formand for fagbevægelsen uden modkandidater. Men hvor meget kan han egentlig bestemme, når han skal samle 61 uenige fagforbund og fagbevægelsen mister medlemmer? Gæst: Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Venstre er præget af intern splid, dårlige meningsmålinger og et opgør om partiets politiske kurs. Nu fortæller næstformand Stephanie Lose, hvordan en ny økonomisk kurs kan være med til at genrejse det kriseramte parti og genvinde Venstres politiske indflydelse. Gæst: Stephanie Lose, næstformand for Venstre Vært: Malte Bruhn, Christiansborg journalist Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Elbilerne er blevet et offer for deres egen succes. Politikerne har fået danskerne til at købe grønt, men nu mangler de millioner i statskassen. I dag skal du høre et afsnit af Altingets klimapodcast ”Aftryk” om en skat på biler, der står foran en større omvæltning. Gæst: Kristoffer Nordskov, redaktør og journalist, Altinget Vært: Simon Friis Date, klimaredaktør, Altinget Producer: Bertil Jarløv Busch, redaktionsassistent, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I mere end 50 år har kaffeklubberne afgjort magtkampe og fordelt indflydelse i Socialdemokratiet. Men under Mette Frederiksen har deres magt ændret sig. Nu har en række socialdemokrater samlet sig i en ny gruppe, som ikke vil kalde sig en kaffeklub. Derfor fortæller Ajour historien om de klubber, der har været med til at forme partiet. Gæst: Julie Najbjerg Christensen, journalist på Altinget Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Tirsdag lyttede politikerne til statsministerens åbningstale. Torsdag buldrede åbningsdebatten afsted i Folketinget. Og fredag præsenterede regeringen sit finanslovsforslag. Der har med andre ord været fuld gang i den på Christiansborg i folketingets åbningsuge. Altingets kommentatorer samler op på åbningsugens højdepunkter og ser frem mod de politiske slagsmål, der venter. Gæster: Erik Holstein, Helle Ib og Esben Schjørring, politiske kommentatorer på Altinget Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Det danske forsvar har brug for software, der kan binde den moderne slagmark sammen – og amerikanske Palantir har det mest avancerede system. Men bekymringen for dansk afhængighed af USA har fået politikerne til at sætte en stopper for planerne. Altingets journalister fortæller, hvordan Palantir blev en dansk sikkerhedspolitisk hovedpine. Gæster: Caroline Bugge, journalist på Altinget og Andreas Krog, forsvarsredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Kun to kommuner lever op til politikernes mål om, at lærere skal have kompetencer i de fag, de underviser i, fx at en matematiklærer også underviser i matematik. Ajour dykker ned i, hvad det betyder for eleverne, og hvorfor resten af landet er så langt fra målet. Og så tager vi til Langeland, hvor man er i mål – men hvor forklaringen ikke nødvendigvis er positiv. Gæst: Freja Wedenborg, datajournalist på Altinget Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
LA-profil Mads Strange indrømmer, at han har begået fejl i sin politiske kommunikation. "Men det er sgu egentlig okay," siger han. For de eneste, der ikke laver fejl, er dem, der ikke laver noget. Torsdag kan han vinde Altingets Tingpris. Gæst: Mads Strange, politisk ordfører i Liberal Alliance Vært: Caroline Tranberg De øvrige nominerede til Tingprisen er: Elise Sydendal fra Alternativet og Greves borgmester, Pernille Beckmann. Prisoverrækkelsen finder sted i Altingets gård den 1. oktober klokken 9 på Ny Kongensgade 10. Tilmeld dig her. Samtalen er optaget inden Ekstra Bladet søndag udgav en artikel, der udråbte ham til "Mads Løgnhals", og inden Socialdemokratiet mandag beskyldte ham for at "forurene demokratiet". Derfor foreholder vi ham ikke den kritik i interviewet. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Først skulle skolen løse trivselskrisen. Nu skal fagligheden igen i centrum – efter elevernes dårlige resultater i PISA-undersøgelsen. Men måske giver det ikke nogen mening at tænke tingene én ad gangen. En skoleforsker fortæller, at vejen til mere faglighed går gennem noget af det, vi netop plejer at forbinde med trivsel: At eleverne tør række hånden op. At læreren er mere end den, der formidler fagligt stof. Og at vi har tillid til, at skolerne selv kan finde løsningerne. Og så tager han os med en tur til Irland. Gæst: Andreas Rasch Christensen, forskningschef på Via University College og tidligere medlem af Trivselskommissionen Vært: Sarah Steinitz fra Dronning Marys Center på Københavns Universitet ”Det handler ikke om penge” er en ny podcast fra Altinget og Dronning Marys Center. Du kan lytte til podcasten der, hvor du ellers finder dine podcast. Apple podcast: https://podcasts.apple.com/us/podcast/det-handler-ikke-om-penge/id6815704761 Spotify: https://open.spotify.com/show/3ethFsdiXeVfz1Ux6pvG1k Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Strømmen af patienter skal bremses, hvis psykiatrien skal reddes. Sådan lyder det fra sundheds- og kirkeminister Ida Auken. Hun er gæst i dagens podcast, der handler om både hendes fortid som hospitalspræst – og om hvad hun vil med sundhedsvæsenet. Podcasten er et uddrag af et afsnit af ”Politisk Stuegang”, som blev sendt første gang den 26. august. Gæst: Ida Auken, sundheds- og kirkeminister fra Socialdemokratiet Vært: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Altingets chefredaktør tog til Stockholm for at opleve sin første svenske valgnat. Flere af konflikterne minder om dem, Danmark allerede har været igennem – men valgaftenen viste ham også, hvorfor svensk politik følger sin egen logik. Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Danmark skal bruge langt mere strøm, og derfor skal elnettet udbygges med kilometerlange strækninger af op mod 44 meter høje elmaster. Men de såkaldte ”monstermaster” møder modstand fra både lokale og politikere. Altingets energiredaktør forklarer, hvorfor vi skal holde øje med debatten. Gæst: Andreas Arp, redaktør på Altingets nichemedie Energi og Forsyning Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Mænd stemmer blåt og kvinder stemmer rødt. Så skarpt kan det skæres. Men over sommeren har borgerlige partier kastet sig ind i kampen om familieliv – for at få kvinderne over på deres side. Nanna Bonde er ny i folketinget for SF og har svært ved at se, hvad de blå har at tilbyde normale børnefamilier. I Ajour fortæller hun om et nyt forslag om deltid til småbørnsfamilier og går i rette med et ideal fra en fremtrædende socialdemokrat, der giver hende en "klump i maven". Gæst: Nanna Bonde, folkeskoleordfører for SF Vært: Malte Bruhn, Christiansborg journalist Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Han tegnede Anders Fogh som hulemand, malede Mette Frederiksen blå og sendte Pia Kjærsgaard i muddergrøften. Nu har Roald Als samlet et udvalg af sine over 10.000 satiretegninger i en ny bog. Ajour har mødt ham til en snak om tætsiddende øjne, muhammedtegninger og hans mest karakteristiske portrætter gennem et halvt århundrede. Gæst: Roald Als, satiretegner på Politiken og forfatter til den nye bog "Roalds danmarkshistorie 1980-2026. Fra Anker til Mette" Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Mere end 4.000 landmænd samledes til krisemøde, og dagen efter kørte traktorer mod Christiansborg. Altingets klimaredaktør tog med – sammen med sin far, der selv er landmand. For bag frustrationerne over nye miljøkrav ligger også en følelse af uretfærdighed. Så hvor voldsomt kan landmandsoprøret egentlig blive? Gæst: Simon Friis, klimaredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fødevaremoms har næsten været et fast emne på partiernes sommergruppemøder de sidste uger, og for Socialdemokratiet tog emnet hele dagsordenen. Men økonomernes kritik runger stadigvæk – det er milliarddyrt, vil føre til bureaukrati og der er ingen garantier for, at priserne bliver tilsvarende lavere i supermarkedet. Hvorfor er politikerne så stadigvæk vilde med fødevaremoms? Gæst: Dorte Boddum Ipsen, fødevareredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg, vært og redaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
De borgerlige har tabt historien om Danmark til Socialdemokratiet, mener Liberal Alliances partileder. Nu vil han vinde den tilbage. Derfor har han skrevet en bog, hvor han fortæller "en liberal danmarkshistorie" – og i dag fortæller han om den i Ajour. Gæst: Alex Vanopslagh, partileder for Liberal Alliance Vært: Malte Bruhn, politisk reporter for Altinget på Christiansborg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Kulturminister Zenia Stampe har som politiker kastet sig ind i hårde værdikampe. Men i sin nye ministerrolle taler hun fra en mere forsonende side. Ajour fulgte hende på Kulturmødet på Mors for at se, hvilken slags minister hun er ved at blive. Gæst: Karl Emil Frost, kulturredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Det begyndte med en beskyldning om at ville »internere og deportere titusindvis af danskere« under en debat i Randers. Det endte i retten mellem DF-formand Morten Messerschmidt og Radikale Venstres leder Martin Lidegaard. Ajour taler med Altingets politiske kommentator Erik Holstein, som var med i retten, hvor begge partiledere fik vist deres svage sider. Hør hans analyse af sagen i dagens afsnit af Altinget Ajour. Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator ved Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Henrik Dalgaard har i mere end to år arbejdet på at skabe tillid mellem landmænd, naturorganisationer og politikere omkring Limfjorden. Men valgkampen og regeringens kurs har slået revner i den tillid, som hele den frivillige omlægning af landbrugsjord afhænger af, mener han. Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist Gæst: Henrik Dalgaard, landmand, konservativ lokalpolitiker og formand for den lokale trepart i Limfjorden Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Elever bruger allerede kunstig intelligens til lektier og afleveringer, mens skolen fortsat diskuterer, hvor meget teknologien skal lukkes ind i klasselokalet. Kom med, da Magnus Heunicke havde inviteret 150 topfolk fra uddannelses Danmark til Sorø for at diskutere AI i skolen – og hør, hvorfor debatten endte med at handle om, hvor skolerne skal stille sig på en skala fra amish til Elon Musk. Gæst: Frida Flinch, journalist på Altinget Vært: Caroline Tranberg, redaktør på Altinget Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Han boede på gaden i 14 år, tiggede sig til mønter og overnattede i toge om vinteren for at få varmen. I anledning af Hus Forbis 30 års jubilæum taler Ajour med foreningens formand, som stadigvæk lever med gæld fra fortiden: "Jeg kunne ikke se systemet i systemet. Der var kun kaos". Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: Ulrik Knudsen føler, at han er kommet på 'landsholdet i politik', efter at han er blevet valgt ind som folketingsmedlem. I dagens Ajour fortæller han om skiftet fra 26 år i bankverdenen og 20 år i Venstre til nu at have en hverdag Christiansborg for Danmarksdemokraterne. Gæst: Ulrik Knudsen, folketingsmedlem for Danmarksdemokraterne Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: Anna Lin er 'rigtig træt' af generativ AI. For noget i hende føles forkert, når hun forestiller sig en fremtid, hvor mennesker ikke bruger hinanden. Derfor agerer hun i en ny podcast en menneskelig udgave af ChatGPT, hvor hun besvarer sine mere end 50.000 Instagram-følgers spørgsmål. I Ajour giver hun også sit bud på, hvordan generation Z ser på politik og hvordan politikerne når bedre ud til dem. Gæst: Anna Lin, journalist og podcastvært, tidligere TV-vært på blandt andet Kender du typen og børne-mgp Vært: Malte Bruhn, politisk reporter på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: Freja Brandhøj har haft en utraditionel vej ind i dansk politik. Hun var medlem af Socialdemokratiet i ti år, før hun ved sidste folketingsvalg blev valgt ind for Liberal Alliance. I Ajour fortæller hun blandt andet om sin socialdemokratiske opvækst, og hvordan hun fik øjnene op for borgerlig politik. Gæst: Freja Brandhøj, folketingsmedlem for Liberal Alliance Vært: Malte Bruhn, politisk reporter på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: De fleste forbinder Lars Findsen med rollen som tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste. Men før han tiltrådte posten, havde han i 30 år sin daglige gang på Christiansborg som en del af embedsværket. I dagens afsnit af Ajour fortæller han om, hvad der foregår bag Christiansborgs tykke mure, når en ny minister for første gang træder ind i et ministerium, og hvilke forandringer der er sket i embedsværket, siden han startede. Gæst: Lars Findsen, fhv. chef for Forsvarets Efterretningstjeneste og departementschef i Forsvarsministeriet Vært: Malte Bruhn, politisk reporter, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: Efter at have været medlem af Djøf i to årtier meldte debattør Naima Yasin sig tidligere på året ud af fagforeningen, fordi hun ikke følte sig repræsenteret. Hun mener ikke, fagbevægelsen er relevant i fremtiden, hvis den ikke tør være politisk. Gæst: Naima Yasin, sekretariatsleder i ungdomsorganisationen Saga Vært: Anne Stampe Arndt, debatredaktør på Altinget Læs Djøfs svar her: Djøf svarer igen: Jo, vi siger fra over for diskrimination. Men vi er ikke et politisk parti Djøf-formand i replik: Vi er hverken tavse eller fraværende i debatten om diversitet Læs Naima Yasins kommentar her: Jeg har været medlem af Djøf i næsten to årtier. Nu har jeg meldt mig ud Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: Den nyvalgte Elise Sydendal fra Alternativet er blevet udpeget som et politisk talent, man skal holde øje med i de kommende år. I dagens afsnit af Ajour fortæller hun om den store omvæltning, valget har medført, og om hvordan hun fortsat vil være aktivistisk på Christiansborg. Gæst: Elise Sydendal, folketingsmedlem for Alternativet Vært: Ida Fænk, journalist på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: Troels Lund Poulsen og Pia Olsen Dyhr er formænd for to partier, der på mange områder er politisk uenige. På trods af det har formændene rosende ord til hinanden i dagens Ajour, hvor de diskuterer regeringsforhandlinger, karensperioder og blokpolitik. Gæster: Pia Olsen Dyhr, økonomi- og indenrigsminister og partiformand for SF, Troels Lund Poulsen, partiformand for Venstre Vært: Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: Flere vil huske Trine Jepsen for sine sejre i Melodi Grand Prix og TV2-programmet Popstars tilbage omkring årtusindeskiftet. Men siden da har hun foretaget et markant karriereskifte, og blev ved det seneste Folketingsvalg valgt ind for Venstre. I Ajour fortæller hun om overgangen fra musik til politik, og om Venstres muligheder som oppositionsparti. Gæst: Trine Jepsen, Folketingsmedlem (V) Vært: Malte Bruhn, politisk reporter, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: 61-årige Jørgen Kvist er tidligere præst og nyvalgt folketingsmedlem for SF. Selvom kristendommen er en grundlæggende del af hans liv, mener han ikke, at troen hører hjemme i politik. I Ajour fortæller han, hvorfor begrebet åndelig oprustning ikke er noget for ham og hvorfor en biskop sagde "tak" for, at der ikke står et ord om kristendom i det nye regeringsgrundlag. Gæst: Jørgen Kvist, nyvalgt folketingsmedlem for SF, tidligere generalsekretær i KFUM og KFUK og uddannet teolog Vært: Malte Bruhn, politisk reporter på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: Morten E.G. Brautsch har i årevis arbejdet bag kulisserne på Christiansborg, senest som særlig rådgiver for Lars Løkke. Nu er han trådt ud i det politiske rampelys som nyvalgt folketingsmedlem for Moderaterne. I Ajour fortæller han om regeringsforhandlinger, om Løkke som chef, og om pludselig at skulle levere svarene i stedet for at hjælpe andre med at formulere dem. Gæst: Morten E. G. J. Brautsch, Folketingsmedlem (M) Vært: Ida Fænk, journalist, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
SOMMERSERIE: 83-årige Jytte Hilden blev valgt ind i Folketinget for Socialdemokratiet i en tid, hvor en hånd på låret blev betragtet som normalt. Tidligere i år udkom en bog om hendes næsten 20 år i politik og om, hvordan hun oplevede livet som kvindelig politiker i en mandsdomineret verden. Gæst: Jytte Hilden, fhv. kultur- og forskningsminister (S) Vært: Malte Bruhn, politisk reporter på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
"Hvis du mærkede statens hårde hånd, ville du se anderledes på den". Sådan siger kronikredaktør Marcus Rubin, der har skrevet en ny bog. Med eksempler som øget overvågning, skæve ejendomsvurderinger og ny praksis for uddeling af statsborgerskab advarer han mod, at danskernes høje tillid til staten kan gøre os blinde. Gæst: Marcus Rubin, kronikredaktør og lederskribent på Politiken og forfatter til bogen "Presset – Retsstaten i populismens tid" Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
På en varm junidag debatterede "det tunge skyts" af politikere håndtryk, bønnekald og kønsopdelt svømning i folketingssalen. Politisk kommentator Erik Holstein så med og forklarer, hvordan Socialdemokratiet navigerer mellem regeringspartier, der vil lempe, og en opposition, der vil stramme. Og så introducerer han nogle af de nye stemmer i udlændingedebatten. Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Selvom en ny regering – med en SF’er i spidsen – står bag årets økonomiaftale, så giver den samme pengepose til kommunerne som sidste år. Altingets kommunalredaktør var med på pressemødet i Økonomiministeriet torsdag, hvor stemningen var presset af flere årsager. Gæst: Kim Rosenkilde, redaktør på Altinget Kommunal Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Kvaliteten af debatten er faldet, og den menneskelige dimension er svækket. Så skarpt ser Altingets redaktionschef på konsekvenserne af kunstig intelligens i debatspalterne. Derfor har Altinget indført nye retningslinjer for debattører. Nu går kritikken på, at de regler kan være med til at indskrænke, hvem der deltager i den offentlige debat. Gæst: Kristian Andersen, redaktionschef på Altinget Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Ajour Producer: Kristiane Dicte Wedel, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Han var Mette Frederiksens nærmeste rådgiver og en central figur i Socialdemokratiets vej til regeringsmagten. Nu arbejder Martin Rossen i toppen af EU-Kommissionen, hvor magten ser anderledes ud. Interviewet blev sendt første gang i podcasten 'Altinget taler om Europa' den 29. maj 2026. Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker Gæst: Martin Engell-Rossen, kabinetschef i EU-Kommissionen Producer: Camille Marie Guerry, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
De mange stresssygemeldinger og klimakrisen er ikke forskellige problemer, men symptomer på det samme samfund, som slider mennesker og planeten ned. Det mener forfatter Marie Plum, som er aktuel med en ny bog om præstationssamfundet. I Ajour fortæller hun, hvorfor vi ikke selv har valgt ræset – og hvorfor løsningen ikke er mindfulness eller at flytte ud i skoven. Gæst: Marie Plum, forfatter og journalist Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Den tidligere minister vurderer den nye regering og giver sit bud på, hvad der venter de 21 ministre. Hør, hvorfor Pia Olsen Dyhr fortjener en flidspræmie, hvorfor angrebene vil prelle af på Morten Bødskov, og hvorfor den nye firkløverregering kan vise sig mere holdbar, end mange forventer. Gæst: Simon Emil Ammitzbøll Bille, radio- og podcastvært, klummeskribent, og tidligere økonomi og indenrigsminister i VLAK-regeringen 2016-2019 Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Fra lobbyarbejde til ministerkontor. Maria Reumert Gjerding er ny miljøminister efter otte år som præsident for Danmarks Naturfredningsforening. For få uger siden gæstede hun Altingets klimapodcast Aftryk, hvor hun fortalte om organisationens arbejde for at påvirke politikere og få indflydelse på Christiansborg – og også lidt om ulve. I Ajour skal du høre et uddrag af samtalen med den nu nyudnævnte miljøminister. Podcasten blev sendt i Aftryk 22. maj 2026. Gæst: Maria Reumert Gjerding, ny miljøminister for SF, tidligere præsident for Danmarks Naturfredningsforening Vært: Simon Friis, klimaredaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
En shitstorm i medierne startede Anders Ladekarls tid i toppen af Røde Kors. Stormen havde ikke ham i centrum, til gengæld tog den fem år at komme over. Siden har han gjort sit for at trække Røde Kors dybere ind i dansk politik. Ajour sender et afsnit af podcasten Altinget Civilsamfund med Ladekarl som gæst – i anledning af Røde Kors’ første 150 år i Danmark. Gæst: Anders Ladekarl, generalsekretær i Røde Kors Vært: Gitte Ballenstedt, vært på podcasten Altinget Civilsamfund Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
GENHØR: Diskussionen om danskhed nåede nye højder i foråret, da politikere debatterede genetik, mælk og “rigtig” danskhed. Midt i debatten stod Samira Nawa, som tidligere i Ajour har fortalt om at være minoritet i dansk politik. Podcasten blev sendt første gang i september 2025. Gæst: Samira Nawa, næstformand i Radikale Venstre Vært: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Jakob Ellemann-Jensen gik ind i politik for at gøre det rigtige. Men årene som Venstre-formand og minister endte med at gøre ham syg. Nu har han udgivet en ny bog om partiets magtkampe og beslutningen om at forlade politik – og i dag gæster han Ajour. Gæst: Jakob Ellemann Jensen, vicedirektør i Dansk Erhverv, tidligere formand for Venstre Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Altinget Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Kong Frederik citerede Platon. Mette Frederiksen sammenlignede sociale medier med rygning. Og Hillary Clinton advarede mod techgiganterne på storskærm. Altingets digitalredaktør tager os med til konferencen, hvor kritikken af AI blev apolitisk. Gæst: Chris Lehmann, digitalredaktør på Altinget Vært: Caroline Tranberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Med den evige strøm af nyheder om præsidenten virker det nærmest provokerende at påstå, at vi ikke snakker nok om Donald Trump. Men det er altså Jakob Nielsen, Altingets chefredaktørs holdning, som han uddyber i første afsnit af Altingets nye podcastserie 'Projekt Trump'. Vært: Jakob Terp Hansen, journalist, Altinget Gæst: Jakob Nielsen, chefredaktør, Altinget Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Efter en usædvanlig lang første akt med Mette Frederiksen som kongelig undersøger er Troels Lund Poulsen rykket ind på scenen. Altingets politiske kommentator dissekerer regeringsforhandlingerne og ser fremad: “Hvis man sidder med hver sin opfattelse af, hvem der har de bedste kort på hånden, kan det være svært at få afsluttet spillet ordentligt,” siger Holstein. Gæst: Erik Holstein, politisk kommentator Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
I Holbæk kæmper borgergruppen Ét Grønt Holbæk mod et datacenter, de mener, vil spænde ben for den grønne omstilling. Ifølge dem er det ikke kun en lokal problematik: "Håbet er at bringe det hele vejen til Borgen." Vært: Ida Ganderup Fænk, journalist Gæst: Søren Bak Sommer, en del af borgergruppen 'Ét Grønt Holbæk' Medvirkende: Brit Ross Winthereik, Professor på DTU Management Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Altingets stifter har solgt sit livsværk. I Ajour ser han tilbage på netmediets første tid på Christiansborg, hvor solohistorierne var dødsannoncer, og hvor dagbladjournalisterne ”ikke gad at hilse på os”. Han fortæller også om sin "sorg" over, at politikerne i stigende grad bruger sociale medier over pressen. Gæst: Rasmus Nielsen, stifter og nu forhenværende ejer af Altinget Vært: Caroline Tranberg, podcastredaktør på Ajour Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.
Da ændringen af pensionsloven trådte i kraft i 2024, mistede Frida Franko-Dossar en del af sin pension uden at vide det. Ajour er taget til Gedved for at høre hendes historie. For Frida handler det ikke kun om den mistede indkomst, men også om princippet i, at hun føler sig forskelsbehandlet. "Jeg har ikke kostet Danmark i min barndom og ungdom. Jeg bør få samme pension som danskfødte," siger hun efter årtiers arbejde som biolog i Danmark. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.