112 For Knuste Hjerter
Maria Jencel
Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg. Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com
Find 112 For Knuste Hjerter eksklusivt på Podimo. Lyt med her: www.podimo.dk/112 Hvis du falder og brækker benet, kan du ringe 112. Hvis du får dit hjerte knust, kommer der ingen ambulance. Derfor har jeg lavet podcasten 112 for knuste hjerter, her kan du kan få helet din hjertesorg. Maria Jencel inviterer hver uge en ny gæst i studiet, som fortæller om, da de fik deres hjerte knust, hvordan de kom videre og selvfølgelig gør deres bedste for at hjælpe alle jer derude med jeres kærlighedsliv. Dette er '112 For Knuste Hjerter' - din kærlighedsambulance. Har du spørgsmål eller måske selv en helt særlig hjertesorgshistorie, som skal forløses i studiet? Skriv til 112@podimo.com
Teaser: Ida-Marie Lind
Episoder
Ida-Marie træder ind i salen og får øje på et menneske, der lyser. Ikke bare stråler. Men sådan rigtigt - lyser. Et hvidt skær breder sig rundt om hans skikkelse, og med magnetisk kraft bliver hun trukket mod sin sjæleven. I dagens afsnit fortæller Ida-Marie om et skæbnemøde, der føles guddommeligt og kommer til at drage hende mod ét menneske mange år frem. Hun fortæller om lavt selvværd og jagten på selvudvikling og om at finde fællesskab i at optimere sig selv og hinanden konstant. Hun fortæller om at miste sig selv i processen, om at afelske og sørge undervejs og om det afgørende øjeblik, hvor hun ser et helt særligt billede af sig selv som barn og forstår, ar hun skal passe bedre på den lille pige.
“Du har ret Mallu. Du fortjener en mand, der kan give dig alt det. Men det er ikke mig. For jeg er ikke forelsket i dig”. Mallu hører ordene, men hun forstår dem ikke. I det øjeblik går hendes verden i stå. I dagens afsnit fortæller Mallu om at være evighedssinglen igennem et årti. Hun fortæller om at prøve at bilde sig selv og alle andre ind, at det er det, hun ønsker, for ikke at føle sig alene. Hun fortæller om endelig at opleve at have alt på en gang. Karrieren, mulighederne, eventyret og i det samme står han der endelig. Som ren kærlighed. Lidenskabeligt og trygt på samme tid. Hun fortæller om at græde af lykke og blive forladt kort efter, hun overgiver sig til tosomheden. Og så fortæller hun om ikke at ville indse, at det er slut og vente en hel sommer på, at han kommer tilbage…
Sonja har på Hinge for sjov efterspurgt en mand, der gider hente hendes pakker. Men Jacob tager den joke op som en udfordring og laver årets mest ambitiøse skattejagt, hvor Sonja bliver stillet overfor alverdens udfordringer på allerførste date. I dagens afsnit fortæller Sonja og Jacob hele deres kærlighedshistorie. De fortæller om have kreativiteten som drivkraft, om at filme deres første date og lægge den på nettet, og om at tvivle på, om det her var venskab eller romantik. De fortæller om ADHD og autisme, og om to queer-personligheder, der finder sammen i et heteroseksuelt parforhold. De fortæller om neglelak, hæle og netbluser, om man stadig kan passe ind i queer-miljøet, når man lever i et straight-passing forhold, og så fortæller de om at finde en muse i hinanden.
Frederik vil gerne forblive gift. Christina forstår ingenting. De har talt mindre og mindre sammen. Gledet længere og længere fra hinanden. Det ændrer ikke hendes valg. Selvom hun længes mere efter sin livsledsager end noget andet, må hun stoppe d et her. I dagens afsnit fortæller Christina hele sin historie. Fra længslen efter kærligheden og frygten for at være grim og blive afvist i stedet for at finde den. Hun fortæller om at beslutte sig for at vælge hinanden, om at forelske sig i Frederik og om at føle ensomhed midt i tosomheden. Hun fortæller om at føle sig alene om ansvaret for relationen og om et skelsættende grupperetreat, der bliver begyndelsen på enden. Og så fortæller hun om at give op i sidste time, tage hjertesorgen på forskud og om at lade hver deres endelige beslutning komme som en overraskelse for dem begge.
Sofie er tilbage i studiet og fortæller, hvad der er sket siden sidst. Og det er ikke så lidt. Hun er gået igennem en livskrise, mistet et par venner som følge af den romantiske hjertesorg, været offline mere end online, fundet grænsen for, hvad der er værd at dele, og fundet kærligheden på ny. Sidst var hun i voldsom altoverskyggende sorg, og nu ligger hele livet og venter for hendes fødder.
Tobias tager til lægen for at bevise overfor sin kæreste, at hun tager fejl. At han er helt som han plejer, og at der intet er galt med ham. Han forlader lægen med besked om, at han har en hjerneskade, og at hans kæreste har haft ret, når hun fortæller, at hun ikke kan kende ham længere. I dagens afsnit fortæller Tobias historien om at stå på toppen af livet med koncert i Royal Arena og drømmepigen ved sin side. Han fortæller om at falde om med et hjertestop og blive reddet af sin kæreste. Han fortæller om at vågne op efter koma til et nyt liv, hvor alle han elsker har fået traumer og er i en blanding afsorg og lettelse, og han er den eneste, som ikke kan huske, hvad der er sket. Og så fortæller han om ikke at ville indse, at han har forandret sig, indtil den dag hans kæreste fortæller ham, at han ikke er den mand, hun forelskede sig i. Og med de ord knuser hun hans hjerte, men redder samtidig hans liv for anden gang.
Alt er perfekt. Nærmest for perfekt. Og det er skræmmende. For det er jo her omkring, det altid plejer at gå i stykker. Så hun må nok hellere stoppe det selv. Inden det er hende, der ender med at blive forladt. Så Arlinda slår op med sit livs kærlighed. I dagens afsnit fortæller Arlinda om sin helt store kærlighed, og hvordan hun selv forlod den for ikke bevare kontrollen. Hun fortæller om de tre kærligheder. Om den første, naive, unge og store. Om den anden desperate, lidenskabelige og dramatiske. Og om den tredje trygge og rolige. Hun fortæller om at forveksle roen med ikke at være forelsket, om litterære, poetiske og politiske fællesnævnere, om at fortryde bruddet mere end noget andet. Og om at være i tvivl om hun må udsætte et andet menneske for at gå fra dem for derefter at komme tilbage igen.
Boris Hiort er på besøg igen. Og der er sket meget, siden han sidst besøgte studiet. Han fortæller om at have været igennem både brud, hjertesorg og livskrise. Om at kæmpe med stress og følelsen af at smide sit momentum på gulvet. Og så fortæller han om at finde en helende forelskelse, som fylder hans liv op med latter, men som i højere grad, end folk tror, også er et helt almindeligt parforhold med op- og nedture.
Mille-Marie ved præcis, hvad der skal ske. Det har hun vidst længe. Og nu er det nu. Han går ned på knæ og rækker hende ringen. Hele hendes krop ved, at det er en fejl. Men alligevel kan hun ikke sige andet end - ja. I dagens afsnit fortæller Mille-Marie om den kærlighedshistorie, som med hastige skridt gik fra første date til at flytte sammen, renoverer hus og forlove sig. Hun fortæller om at blive slugt af kærligheden, forsvinde ind i tosomheden og opleve, når kærestekedelighed bliver til isolation og tab af identitet og skabertrang. Hun fortæller om med tiden ikke at føle sig tro mod sig selv hverken i sin virkelige eller digitale verden, og om til sidst at stå i det ultimativt mest tilspidsede frieri på et tidspunkt, hvor parforholdet havde det allersværest. Og så fortæller hun om en afgørende terapi-session, der får hende til at vågne op.
Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få en måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112 Her kan du få en smagsprøve på dagens afsnit hvor....... Alma er i chok. Hun forstår ikke, hvad det er, han fortæller hende. Han går fra hende, siger han. Men hun kan ikke forstå det. Erkendelsen af, at hun selv har holdt ham ud i strakt arm alt for længe af frygt for, at han ville opdage, hvem hun i virkeligheden var, lander først senere.I dagens afsnit fortæller Alma Agger historien om, hvordan hun både finder kærligheden og vinder x-factor samtidig. Om at have en hemmelig identitet og drøm om musikken, som hun aldrig turde lukke de nærmeste ind i. Hun fortæller om at synge i smug og blive et minefelt overfor sin kæreste, som stadig tror, hun i virkeligheden er den pige, han mødte, som fortalte, at hun skulle være læge. Og så fortæller hun om at miste både sig selv og ham, og sørge dramatisk efter at være blevet forladt.
Maria er tilbage i studiet efter næsten 5 år. Hun fortæller, hvad der er sket, siden hun mistede sin kæreste Albert Dyrlund til døden. Hun fortæller om at bruge kunsten som terapi, finde en sorggruppe, da hendes 112-afsnit udkommer og få en bedste veninde ud af det. Og så fortæller hun om at blive forelsket på ny, finde kærligheden igen, stadig elske Albert, og få en datter, som bliver meningen med det hele.
Embla ligger i deres seng i deres fælles hjem med sin forlovelsesring på og kan ikke sove. Han svarer ikke, når hun ringer og skriver. Men hun kan se på Instagram, at han er til fest og laver stories. Det bliver begyndelsen på slutningen… I dagens afsnit fortæller Embla om sin forliste forlovelse. Om at møde et menneske man helt sikkert ikke skal være kærester med og derfor begge deler de mørkeste og dybeste hemmeligheder med hinanden. Om at være to red flags som bliver bedste venner og langsomt overgiver sig til følelsen af faktisk at være soulmates. Hun fortæller om at tage på eventyr sammen i forladte bygninger, ignorere sin mavefornemmelse og romantisere the toxic love, som Blair og Chuck havde. Og så fortæller hun om det ultimativt mest romantiske frieri, om det perfekte parforhold og om chokket, da intet viste og at være, som det så ud.
Amalie er på arbejde som bartender. I den anden ende af baren kan hun skimte sin kæreste. Han er fuld og taler længe med en en anden pige. Pludselig er de begge væk. Amalie leder panisk hvert et hjørne af baren igennem. Men uden held. De er væk… I dagens afsnit fortæller Amalie om at være sin kærestes muse. Om at finde den perfekte mand, tilpasse sig ham og ville alt med ham. Hun fortæller om at blive enormt bange for utroskab og tvivle på sin egen frygt og mavefornemmelse. Hun fortæller om en skæbnesvanger nat, hun aldrig glemmer. Om både at blive bedraget og forladt på samme tid og om at kæmpe utrætteligt for at vinde ham tilbage. Og så fortæller hun om det afgørende øjeblik, hvor hun endelig siger fra og finder sig selv i et fællesskab af kvinder i tiden efter.
“Når man rækker hænderne ud og ikke bliver grebet, må man række dem op”, siger Anne-Grethe om tiden på Riget, hvor hendes søn svævede mellem liv og død, og gud blev hendes tætteste i sorgen. I dagens afsnit fortæller Anne-Grethe om de tre store livskriser, som ramte hende på stribe. Hendes søns livstruende sygdom, hendes mors død og hendes egen skilsmisse. Hun fortæller om at miste sig selv i kampen for at få alle andre til at overleve, om at forstå sin egen barndom på ny, genopleve traumer, og finde styrke i gud. Hun fortæller om at rydde op i alt, komme igennem kræften og tabet af sin mor og på den anden side stå tilbage i et ægteskab, der ikke var til at redde. Og så fortæller hun om at genopfinde sig selv som 60-årig og single og aldrig have haft det bedre.
Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem lige nu få 60 dages gratis Podimo med mit link: Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Mathilde er ude en aften med nogle venner, og pludselig falder drengen, der står foran hende om og bliver båret væk. Da forskrækkelsen har lagt sig, finder hun ham på sociale medier og skriver og spørger, om han er okay. Det bliver begyndelsen på dagens kærlighedshistorie. I dagens afsnit fortæller Mathilde om at kæmpe for en kærestetitel igennem et to år langt situationship. Hun fortæller om en generation med forpligtelsesangst, om lykken, når forholdet endelig bliver seriøst, og om virkeligheden og hverdagen, der rammer, når de flytter sammen. Hun fortæller om at være hinandens bedste venner, om at have ADHD som kvinde i et parforhold og om at slutte kærlighedshistorien i enighed og respekt.
Flemming går med sin kone Inge i skoven. De har været sammen i 60 år. Gennem forelskelse, børn, karriere, højdepunkter og kriser. Nu går de her sammen. Og da Flemming foreslår, at de må gå smukke ture i skoven lidt oftere, spørger Inge, om det er i denne weekend, hun skal dø… I dagens afsnit fortæller Flemming Østergaard hele sin kærlighedshistorie fra start til nu. Fra de to bliver forelskede som teenagere, gennem børn, børnebørn, forretningseventyr, biluheld og sygdom. Han fortæller om i perioder at føle, at hans kone var for god til ham, og om altid at vide, at familien er det, det hele handler om. Og så fortæller han om de sidste år med alzheimer, og at sige farvel til sin elskede, lige efter de har fejret diamantbryllup.
Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Charlotte Caroline skriger. Det føles ikke som om, det er hende, der gør det. Det er hendes krop, der har taget over. Og nu kan den ikke mere. Og det er dén dag, de går fra hinanden. I dagens afsnit fortæller Charlotte Caroline om at forlade hele sit liv i Danmark for at rejse ud og forsøge at finde sig selv. I stedet mister hun sig selv mere, end hun nogensinde har gjort før. Hun fortæller om at isolere sig med ét menneske i en illusion om at være sjælepartnere og lukke sig inde med tarotkort og tale om sig selv og ind i sig selv i en uendelighed, der gør, at al kontakt til det virkelige liv udenfor døren forsvinder. Og så fortæller hun om at lulle sig selv ind i eksistentielle løgne og måtte finde en ny vej i spiritualiteten gennem en øjenåbnende hjertesorg.
I dagens afsnit er Mia tilbage i det lyserøde studie for at fortælle, hvad der er sket siden sidst. Hun fortælle om, hvordan hendes afsnit af 112 blev hendes vendepunkt i hendes hjertesorg, med 1000 beskeder bare det første døgn, 40.000 nye følgere og et overvældende fællesskab, der gjorde, at hun blev vakt til live igen. Hun fortæller om at gå fra tomhed til at føle sig fyldt op, gå ind i sin glow up era og så fortæller hun om at begynde at date igen…
Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' De har lige mødt hinanden. Alligevel føler Lea efter få timer sammen, at de er sjælevenner. Han har allerede fortalt hende, at han er millionær og økonomisk uafhængig. Men også, at han måske ikke har lang tid tilbage at leve i. Så nu skal hun redde sin sjæleven… I dagens afsnit fortæller Lea om et livsændrende møde. Hun fortæller om at møde en professionel gambler, som har alle penge i verden, frihed til at rejse og leve som han vil, men kort tid til at gøre det i, fordi en livstruende sygdom hænger over hans hovede. Hun fortæller om en kærlighedshistorie, som hun ellers kun har set udspille sig på film, om storslået nordisk natur, om at blive betroet de dybeste hemmeligheder og om til sidst at tvivle på, om alt i virkeligheden var løgn…
Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Daniella er højgravid. Faren til barnet havde ellers tigget hende om at få en abort. Men nu sidder de her i hans forældres sofa - med en måned til fødslen - da hun ser en besked tikke ind på hans telefon: “Tak for sidst. Hvornår skal vi ses igen?”, skriver det pigenavn, hun ikke kender… I dagens afsnit fortæller Daniella Flindt om de første år af hendes kærlighedshistorie med den mand, hun er sammen med i dag. Hun fortæller om at mødes som teenagere, være hendes kæreste utro for at være sammen med ham, blive venner med fordele og uden forpligtelser og blive ramt af en chokerende graviditet, hvor den ene vil have barnet, og den anden vil have abort. Hun fortæller om at være dybt forelsket og gravid med den samme mand, men uden at han nogensinde vil give sig hen til hende. Hun fortæller om at blive svigtet lige op til fødslen, tvivle på om han må komme med på hospitalet og først lukke ham ind midt i veer i sidste øjeblik. Og så fortæller hun om at blive kærester efter, man er blevet forældre og overvinde smerte, svigt og årevis af uforpligtende forhold… Daniella gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.
I dagens afsnit er Hannah Kleist tilbage i det lyserøde studie. Hun fortæller om den overvældende respons, hun fik for sit afsnit, om pludselig at repræsentere en generations commitment issues, om at få en closure og en endelig længe ventet forløsende samtale på bagkant og selvfølgelig om, hvor hun står i dag. For hun er nemlig blevet forelsket på ny…
Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' I dag har jeg besøg af en af jer lyttere🫶 I har nogle af de vildeste og vigtigste hjertesorgshistorier, så jeg elsker at lave afsnit med jer som gæster ❤️🩹 Dagens historie er valgt ud fra, at det er en historie I er mange, der har efterspurgt og en historie, som vi aldrig har fortalt i 112 før. Tag godt imod Line 🫶 Line Patricia Hansen “Du bringer mig ikke tættere på gud”, siger Lines kæreste, da han går fra hende. I løbet af de sidste seks måneder er går han fra at være kulturkristen til at være ultra troende, gå fast i frikirken flere dage om ugen og rekruttere andre unge til kristendommen. I dagens afsnit fortæller Line om at miste sin kæreste til Gud. Hun fortæller om at se sin elskede forsvinde langt ind i biblen, lægge deres sexliv på hylden og indrette deres liv og parforhold efter hans tro. Hun fortæller om først at opbygge en forbindelse i det åndelige rum sammen, men siden miste hinanden i det samme. Hun fortæller om at måtte gifte sig for at beholde sit sexliv og om hvordan en emotionel affære baseret på tro ender med at blive det endegyldige punktum. Line gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig, der står midt i hjertesorgen lige nu.
Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Joan står foran tantra-instruktøren. Hele hendes krop sitre. Det føles som om, hun magnetisk bliver trukket ind mod ham. Men hun er gift. I et monogamt forhold. Og hun har ikke tænkt sig at være utro. Så hun ringer hjem til sin mand: “Carsten, må jeg gerne have sex med ham nu?”, spørger hun… I dagens afsnit fortæller Joan om sit lange ægteskab. Hun fortæller om polaritet, modpoler og om at blive forelsket i den store stærke mand og selv være den fine, lille feminine kvinde. Hun fortæller om at ville det hele, købe en gård sammen og drømme om et monogamt ægteskab til døden os skiller. Hun fortæller om en seksuel og sandelig længsel, om at manifestere et magisk mirakel og få dage senere blive forelsket i en tantra-instruktør. Hun fortæller om at være forelsket i to mænd og i et år have både sin mand og sin elsker ved sin side. Og så fortæller hun om at blive forladt - og have et helt år i smerte. Og om redningen i kvindefællesskaber og et afsluttende brev. Joan gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.
I dagens afsnit er Lasse Skriver tilbage for at fortælle, hvad der er sket i hans kærlighedsliv, siden han sad i det lyserøde studie sidst. Lasse er nemlig blevet forelsket. I en moden kvinde, som giver ham ro i at være landet det helt rigtige sted. Og så fortæller han om modtagelsen af hans afsnit, og hvordan han fandt et fællesskab, han ikke vidste fandtes.
Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' TW: Det her afsnit berør emnet selvmord. Hvis du selv har selvmordstanker, så kan du springe dagens afsnit over, og så kan du anonymt kontakte livslinjen på 70 201 201 - eller kontakte din egen læge og få hjælp. “Jeg har ikke nogle følelser for dig. Og det har jeg aldrig haft”. Ordene skærer igennem Annas hjerte. Hun har aldrig oplevet en smerte som den her før. Og alligevel midt i mararidtet er der noget ved det, der føles som en løgn. Han kan ikke mene de her ord. Det må handle om noget andet… I dagens afsnit fortæller Anna Brynald en brutal og hjerteskærende historie. Den er ikke for sarte sjæle, men den minder en om at leve imens, man gør det. Hun fortæller om en magnetisk tiltrækning, om et uforståeligt brud og om en fornemmelse af, at noget er helt forkert. Hun fortæller om sorgen, når det værst tænkelige sket, om at møde en ny kærlighed midt i ulykken og om at være forelsket i to på samme tid. Og så fortæller hun om at skrige sig igennem sorgen, og ende med at skrige sig helt til VM i mågeskrig. Anna gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' “Jeg kan ikke mere. Jeg har ikke lyst til mere”. Maximillian er i chok over sin kærestes ord. Han har på ingen måde set den komme. På ingen måde forstået i hvilken grad, han har svigtet hende, overset hende og negligeret hendes følelser alt for længe… I dagens afsnit fortæller Maximillian om sit livs største kærlighed. Hans The One That Got Away. Han fortæller om at finde sin drømmekvinde, glemme sine venner og hele sit liv for bare at blive opslugt af hende og deres kærlighed. Han fortæller om et pres fra drengene om ikke at blive kærestekedelig, om ikke at turde flytte sammen og om at opleve sin professionelle succes stige ham til hovedet. Han fortæller om at svigte stille, ikke se hende, ikke høre hende og ikke forstå, hvorfor hun ikke klapper af ham ligesom alle andre. Og så fortæller han om at blive forladt, og først vågne op og se alt klart, da det er for sent. Maximilian gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.
Frederik Ottosen er tilbage i det lyserøde studie for at give en update på sit kærlighedsliv. For hvad er der sket siden sidst han sad her og fortalte, at han stadig havde et håb om at finde den romantiske gnist med Mai? Og så spiller han et lydklip fra hans nye kæreste, som viser, hvordan hans medvirken i 112 For Knuste Hjerter har haft full cirkle betydning for hans nye kærlighed…
“Du elsker mig ikke mere”, siger Julica til sin kæreste, efter hun har følt en afstand længe. Hun har kæmpet utrætteligt for at få romantikken tilbage. Men her sidder de nu og er bare blevet roomies. I dagens afsnit fortæller Julica om det mønster, der har fulgt hende i hendes kærlighedsliv. Stor forelskelse, tiltrækning og romantik - og langsomt dør gnisten og til sidst sidder der to venner tilbage. Hun fortæller om at blive usynlige for hinanden, om at tro på, at der må være noget galt med hende, om at kæmpe for at tænde den gnist, som er helt slukket og om at isolere sig fra sin familie og venner, så de ikke ved, hvad der foregår. Og så fortæller hun om til sidst ikke at kunne være i det mere og bryde sammen foran alle… Julica gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Malu går ind i kirken. Den kirke, der betyder så uendeligt meget for hende. Den er egentlig lukket, men hendes ekskæreste ved siden af hende har på mystisk vis, fået den åbnet kun for de to. Hun ved godt, han vil vinde hende tilbage. Men hun havde aldrig forestillet sig, at det, der skulle til at ske nu, var måden, det skulle ske på… I dagens afsnit fortæller Malu Pierini om sin store ungdomskærlighed. Hun fortæller om at være ungdoms-sweethearts, om at drømme om det hele og for evigt, og om en sorg, som ødelægger intimiteten. Hun fortæller om psykosomatiske smerter, om uudforskede kvindesygdomme, om at blive forladt og om at blive vundet tilbage på den mest overvældende måde. Og så fortæller hun om et helt særligt øjeblik med hendes største idol Coco O. Malu gør selvfølgelig også sit bedste for hjælpe dig i din hjertesorg.
Jasmin Cyano Jasmin besøger det lyserøde studie igen for at fortælle, hvad der er sket i hendes kærlighedsliv siden sidst. Hun fortæller om overvældende reaktioner på hendes afsnit, om i dag at være i et forhold, hvor hun drømmer om børn og bryllup indenfor nærmeste fremtid og om at have en tidslinje i hovedet for, hvornår hvad skal ske i ens liv og skulle matche den med ens partners anderledes forventninger.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Joans veninde trækker hende til side, og fortæller hende det, alle andre end hun selv allerede ved. Hendes mand har en affære med sin kollega. I det øjeblik går hendes hjerte i styrker. Men hun ved noget, som han ikke ved. Hun har nemlig gjort præcist det samme mod ham… I dagens afsnit fortæller Joan om den mand, hun troede, hun skulle have børn med og være sammen med for altid. Hun fortæller om at købe hus, om fertilitetsbehandling, og om hvordan kærlighed og parforhold er noget helt andet i dag end dengang. Hun fortæller om at være et nemt offer for mænd med egoistiske intentioner, om at være et menneske med enormt behov for aldrig at være alene, og så fortæller hun om at indlede en hemmelig affære, hun aldrig fortæller om. Hun fortæller også om, da hun oplever det samme den anden vej og bliver forladt for den anden kvinde og oplever en hjertesorg så stor, at hun siden dengang ikke har turde elske hudløst. Joan gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig i din hjertesorg
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneds Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Vigga vågner op med sin mand gennem 25 år. En dag som alle andre morgener. Men Erik har lidt kvalme. Det er ikke noget særligt, tænker de. To dage senere er han død. Og her indtræffer det, som Vigga kalder den rene hjertesorg. Når du mister til døden… I dagens afsnit fortæller Vigga Bro om 88 års kærlighedserfaring i et liv, hvor det største altid har været netop kærligheden. Hun fortæller om sit sidste ægteskab med sin sjæleven. Om at møde the one, når man har passeret de 50 år, om de 25 smukke år de fik sammen og om den rene hjertesorg, der indtræffer, når døden tager din elskede. Hun fortæller om at undgå gråd for at overleve, blive passet på af sin datter og svigersøn, om at være taknemmelig for al den kærlighed, hun har fået med og om stadig at kunne holde ham i hånden, når hun lukker øjnene. Vigga gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 3 måneders Podimo til 9kr. I dagens afsnit taler vi om, hvad der er sket i Annes kærlighedsliv, siden sidst hun sad i det lyserøde studie. Sidst stod hun nemlig midt i et brud, boede på lejlighedshotel og havde lige mistet sin hund til sin eks i kaosset. Siden sidst har hun været forelsket igen, oplevet langdistance, blevet forladt på sms, fået knust sin hjerte, gennemgået healing girl era og I dag står hun midt i sin sex and the city single girl sommer…
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 3 måneders Podimo til 9kr. Dina Mary er flyttet til Jylland. Langt væk fra sin familie og venner, og alt hun kender. Hun har gjort det for kærligheden. For hun troede, det var her, hun skulle have børn, blive gift og skabe sin fremtid. Men nu har han sagt, at han ikke kan mere. Og i stedet for at gå, har hun nu én mission. Overbevis ham om, at hun ér hans drømmekvinde... I dagens afsnit fortæller Dina Mary om kærlighed ved første blik på Love Island. Hun fortæller om at møde en moden ung mand med store drømmer, som vil det hele, og som tør satse alt på hende og deres kærlighed. Hun fortæller om for første gang at føle sig uendeligt elsket og bekræftet - i en sådan grad, at hun vil forlade sin by, og alt hun kender og elsker for ham. Hun fortæller om langdistance og savn, om børn og fremtid, om kontrol vs. kompromisser, om usikkerhed og desperation, og om hvordan sociale medier kan fucke trygheden op. Dina Mary gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der sidder midt i hjertesorgen lige nu.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' “Jamen, måske skal mor og far bare heller ikke være sammen længere”, siger Nina på børneværelset, da hun taler til sin mand gennem deres 1-årige søn. “Nej, det skal vi nok ikke”, svarer faren. For første gang var det ikke bare hende, der truede med skilsmisse. Nu var det ham, der sagde stop. I dagens afsnit fortæller Nina Claire Crossland om den krise, der var uhyggeligt tæt på at have skabt en skilsmisse i hendes lille familie. Hun fortæller om kampen for at få børn, om verdens mindst romantiske menneske og om unødvendigt samleje, som fører til ødelagt intimitet. Hun fortæller om mental load, hamsterhjul og ulykkelighed. Om gentagne trusler om skilsmisse, indtil hendes bluff en dag bliver taget alvorligt, og rollerne pludselig skifter. Og så fortæller hun om hjertesorg, terapi og om at finde hinanden på ny efter børn, fertilitetsbehandling og kriser. Nina hjælper selvfølgelig også dig, der sidder midt i hjertesorgen lige nu.
Hvis du vil høre hele dagens afsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' I dagens afsnit taler vi om, hvad der er sket i Mais liv siden hun sidst sad i det lyserøde studie. Vi taler om at komme hjem fra tv-optagelser og tro, at hun og Frederik måske alligevel skulle finde sammen, om at blive forelsket i en anden og om at have hjertesorg for første gang som offentlig person, og mest af alt have lyst til at gemme sig i sin seng, alt imens hun toner frem i et nyt tv-program…
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' I dagens særafsnit fortæller Anton Basbas om at have én drøm gennem hele sit liv. Om hvordan det er, at alt i ens liv handler om at opnå netop den ene drøm. Og hvad der så sker med en, når den drøm ikke går i opfyldelse. Han fortæller om en uendelig modstandsdygtighed, om manifestation ud i det næsten desillusionerede og om de bagvedliggende drømme om at komme til sine forældre en dag, købe dem et hus og fortælle dem, at de ikke behøver at arbejde mere. Han fortæller om at miste sin identitet sideløbende med, at han bliver mere forelsket end nogensinde. Og om hvordan kærligheden til drømmen langsomt bliver udskiftet med kærligheden til den her kvinde. Og så fortæller han om et skæbnevalg, der ændrer alt… Anton gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig i din sorg.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Utallige gange tager Maria sin mand i at være hende utro og tage stoffer. Men har hun egentlig fortjent bedre? Og kan man forvente, at en rockstjerne behandler en som en prinsesse? De tanker får hende til at blive i årevis - og i processen bliver hun mere og mere følelsesløs. I dagens afsnit fortæller Maria Erwolter om et årelangt ægteskab med misbrug og serieutroskab. Hun fortæller om selv at være den anden kvinde og starte forholdet på otte måneders løgne, men ikke forstå, at hans utroskab er et karaktertræk. Hun fortæller om ikke at kunne få børn, endelige være frie til at være offentligt kærester og her opleve, at de igen ikke er alene i forholdet. Hun fortæller om at være nærmeste pårørende til en misbruger, at nyde offerrollen og blive i kaosset på grund af manglende selvværd. Og så fortæller hun om et uhyggeligt vendepunkt. Da de sammen ser døden i øjnene og vågner op til, at livet skal leves helt anderledes, end de har gjort hidtil. Maria gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' I dagens afsnit taler vi om, hvad der er sket i Emma kærlighedsliv, siden sidst hun var på besøg i studiet. Hun fortæller om at læse Reddits psykologiske analyse af hende som menneske, om at aflyse sit og Victor Emils ellers planlagte besøg i 112 For Knuste Hjerter, om at stå alene i det hele efter tv-programmet og om Anton og Emmas flirt med tanken om de to i Danmark. Hun fortæller om at date hinandens venner og finde ud af, at det slet ikke går - og om i dag stadig at tænke, hvad nu hvis… og hvem ved?
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Martins kæreste lukker døren bag sig. Hun ved alt. Hun ved, han har været hende utro utallige gange. Og nu går hun. For altid. Han ringer til sin træner. “Jeg kommer ikke til træning i morgen”, siger han. Og ved, at dette er øjeblikket hans liv bliver ødelagt. Derefter følger år med et knust hjerte, der ender med at smadre hele hans lovende fodboldkarriere… I dagens afsnit fortæller Martin Svensson for første gang om den kærligheds- og hjertesorgshistorie, som endte med at ødelægge hele hans karriere. Han fortæller om en usikker lille dreng, som finder sin identitet og selvtillid i sit store talent for fodbold. Han fortæller om at blive en del af en fodboldkultur, hvor det at være sin kone systematisk utro, er den hemmelige virkelighed. Han fortæller om at ville være en del af holdet og derfor svigte sit livs kærlighed igen og igen og igen. Han fortæller om at blive forladt og afsløret og ikke bare miste hende - men miste sig selv og hele hans fremtid. Han fortæller om derfra at ødelægge resten af sin karriere - for man kan ikke spille fodbold på så højt niveau, så længe ens hjerte er knust i tusinde stykker. Martin gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Stephanie ligger sin ring på bordet, pakker sine ting og sætter sig ud i bilen. Og så kommer tårerne. En syndflod af tåre. Hendes hjerte er knust - og hun kan ikke begribe, at hun i går levede i et trygt og dejligt ægteskab - og nu skal hun skilles… I dagens afsnit fortæller Stephanie om at mødes som børn, blive ungdomskærester og flytte sammen, imens man stadig bor hjemme hos sine forældre. Hun fortæller om at opleve kernefamilien og få selvværd hos sin svigerfamilie og finde sig selv sammen med ham. Hun fortæller om altoverskyggende forelskelse, forlovelse, bondehus, renovering, rådhusbryllup og børnedrømme. Og så fortæller hun om den sorg, der gør, at alt ændrer sig. Hun fortæller om romantikken, der forsvinder, uden hun opdager det og om chokket, da han en dag pludselig fortæller hende, at det er slut. Stephanie gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig, der står midt i hjertesorgen lige nu.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' I dagens afsnit taler vi om, hvad der er sket, siden Anna Seneca var på besøg i det lyserøde studie sidst. Hun fortæller om at have været forelsket igen. I en rigtig mand. Om at opleve right person wrong time for første gang - og hvordan tv-programmet Paradise endte med at spænde ben for den store kærlighed. Og så fortæller hun om, at det nu er slut - men hvem ved, om det er slut for good…
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Irina står til en koncert, da en fremmed pige kommer op til hende. Pigen viser hende beskeder på sin telefon mellem pigen og Irinas mand. I det øjeblik ved hun, at hendes liv er forandret for evigt. Og der er ingen anden vej end at gå fra ham nu… I dagens afsnit fortæller Irina hele sin kærligheds og hjertesorgshistorie med faren til sine børn. Hun fortæller om drømmen om kernefamilien, om alle tækkelige grænser, der bliver overskredet, om økonomisk ulighed, om Reddit, svigt i graviditeten og om fremmede kvinder i hendes DM. Hun fortæller om den dårlige samvittighed over for sine børn, om nyforelskelse midt i skilsmissen og om behovet for at gøre bruddet offentligt for at sikre sig, at hun ikke går tilbage. Irina gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.
I dagens afsnit taler vi om, hvad der er sket siden Cecilie og Glenn var på besøg i det lyserøde studie. For sidst sad vi tre i studiet og i dag er vi kun to. D. 5 januar døde Glenn, og nu åbner Cecilie for første gang op om at miste sit livs kærlighed, og hvad der er sket siden de sad her sammen og delte deres kærlighedshistorie.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 1 måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' I dagens afsnit fortæller Mia Thim Kastrup om at stå et sted i livet, hvor beslutningen om at lave børn nu er taget, og weekenderne går med fremvisninger på potentielle barndomshjem. Hun fortæller om at have det hele og alligevel et sted indeni kunne mærke, at hun faktisk ingenting har. Hun fortæller om mavefornemmelse, mistillid, eksplosivt voksende forelskelse og en benægtelse af virkeligheden, da glansbilledet krakelerer, og spøgelserne endelig begynder at kravle frem fra deres skjul. Mia sidder selv midt i hjertesorgen lige nu. Og hun gør selvfølgelig også sit bedste for at hjælpe dig, der sidder i mørket.
Hvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få 2 måneders Podimo til 19kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112' Mies telefon begynder at eksplodere. Beskeder fra fremmede mænd tikker ind på stribe. Og hurtigt finder hun ud af, at hun ligger på tabloidmediernes forside. “Mie har sex med andre end Lai”, står der - og her går noget inde i Mie i stykker…. I dagens afsnit fortæller Mie Moltke for første gang hele historien om det ægteskab, som startede som en Vild med Dans romance og endte i bryllup, baby, sensationelle overskrifter og skilsmisse. Hun fortæller om oplevelsen af at blive misforstået offentligt, trække sig ind i sig selv og gemme traumet væk. Hun fortæller om at gå fra isdronning til fri sjæl, om drømmen om det åbne og lukkede forhold, om matchet mellem kontrolfreaken og den frie fugl og om det svære i at mærke sine egne grænser, når man er forelsket. Og så fortæller hun om skilsmisse og sorg i et nyt liv som enlig mor. Mie gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der står i hjertesorgen lige nu.
I dag har jeg premiere på et miniformat af 112 For Knuste Hjerter👀👀👀 Det hedder “Siden sidst” - hvor jeg inviterer tidligere gæster tilbage i studiet og hører dem, hvad der er sket i deres kærlighedsliv siden sidst🤓 Nogen gæster er blevet gravide, andre er blevet forladt, nogen er blevet forelskede og andre sidder fast i den samme hjertesorg. Uanset hvad inviterer jeg hveranden uge en gæst i studiet, som I er nysgerrige på at få en opfølgning fra🥰 Afsnittene er korte, og gæsterne er klar til at åbne deres hjerter og lukke jer helt ind. Som altid. Premiere-afsnittet er ude nu😍 I dagens afsnit taler vi om, hvad der er sket i Sarah kærlighedsliv siden sidst. For Sarah sidder i studiet med en stor mave, selvom hun sidst hun sad her ikke var sikker på, at hun skulle have flere børn. Men upsi, pludselig var hun gravid, og så har der skullet tages nogle store snakke i parforholdet. For dårlig samvittighed overfor sine to drenge har fyldt meget. Vil de føle sig valgt fra, når lillesøster bor fuldtid hos mor, og de kun gør på halv tid? Og så er det først nu, at Sarah kan sige højt, at hun bliver mor på to forskellige måder uden at begynde at græde. Hjertesorgen har også fyldt siden sidst - for når børnene bliver større, stiller de spørgsmål til skilsmissen, og det knuste hjerte, der lige var ved at hele, bliver revet op igen…
IHvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få tre måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112 I dette afsnit fortæller Helene historien om, når modsætninger mødes. Hun fortæller om at blive forelsket online og i to måneder komme helt ind i hinandens hjerter, så når de endelig fysisk mødes første gang, ved de, at de allerede er kærester. Hun fortæller om at ville alt, rykke hurtigt og flytte sammen. Hun fortæller om det offentlige glansbillede og om virkeligheden bag kulissen. For hvad sker der egentlig, når modsætninger mødes, og hverdagen overtager for nyforelskelsen? Hun fortæller om temperament-forskelle, A- og B-menneske, skærmtid og oprydnings-uenigheder. Og så fortæller hun om at gennemgå en rutchebanetur af en hjertesorg. Helene gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der står i hjertesorgen lige nu.
IHvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få én måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112 Triggerwarning: I dagens afsnit bliver der talt om selvmordsforsøg og misbrug. Hvis du har tanker om selvmord, så kan du anonymt kontakte din læge eller livslinjen på 70 201 201. I dagens afsnit fortæller Alberte Buhl om at finde fællesskab i parforholdet i et hashmisbrug. Hun fortæller om at leve sammen i en tåge og mærke forelskelsen forsvinde og følelsesforladtheden komme snigende. Hun fortæller om at blive grænsesøgende og fantasere om det forbudte. Om forskellen på fantasi og virkelighed, da hun en nat overskrider den grænse. Hun fortæller om at miste dem, hun elsker, skamme sig uendeligt, opleve ødelæggende selvhad, ligge søvnløs i et halvt år og begynde til terapi for at kunne se sig selv i øjnene igen. Hun fortæller også om ulykker på stribe, der pludselig rammer hende på bagkant. Og om hendes stærke tro på, at det var karma, der skulle få regnskabet til at gå op. Alberte gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig, der selv står midt i hjertesorgen lige nu.
IHvis du vil høre hele dagens særafsnit og alle andre afsnit af ‘112 For Knuste Hjerter' kan du gennem mit link som nyt og tidligere Podimo-medlem få én måneders Podimo til 9kr. Tilbuddet kan findes på Podimo.dk/112 dagens afsnit fortæller Carl Knast om at være sikker på at have fundet kvinden i sit liv. Han fortæller om to frierier, et bryllup og et ægteskab, som langsomt går i opløsning. Han fortæller om at føle sig beskidt. Som afskum. Og hvordan afvisning altid har forvandlet ham til desperat og patetisk. Han fortæller om skilsmissen, om fiaskofølelsen og om hjertesorgen, som er formørket af vrede. Han fortæller om at rejse til Ukraine med et knust hjerte, om at finde trøst i en drengegruppe, der taler om traumer og rydder op inde i hinanden. Og så fortæller han om at blive forelsket i Irina lige i begyndelsen af hendes skilsmisse - og hvordan de kommer igennem hjertesorgen sammen. Carl gør selvfølgelig også sit allerbedste for at hjælpe dig i din hjertesorg.